Brødrene C og D begik fejl i nogle ting i ledelsen af menighedsanliggender i Battle Creek. De handlede for meget efter dem selv og gjorde sig helt uafhængige af Gud. De gjorde ikke deres pligt da de ikke ledte menigheden til Gud, de levende vandes Udspring, hvorved de kunne dække deres mangler og stille deres sjæls sult. Helligåndens fornyende og helligende indflydelse som ville give fred og håb for den betrængte samvittighed og oprejser sundhed og lykke for sjælen, gøres ikke til det vigtigste. Det gode mål de havde for øje blev ikke opnået. Disse brødre har for megen kold kritik i sig når de undersøger personer som gerne vil være menighedsmedlemmer. At græde med de grædende og glæde sig med de glade var ikke i de tjenendes brødres hjerter som den skulle være.
[Kristus gjorde sig til eet med sit folk i deres trang. Deres behov og deres lidelser var også hans. Han siger: »Thi jeg var sulten og l gav mig at spise; jeg var tørstig og I gav mig at drikke; jeg var fremmed og I tog jer af mig; jeg var nøgen og I gav mig klæder jeg var syg og I så til mig; jeg var i fængsel og I besøgte mig.« Guds tjenere bør have ømme, medfølende hjerter og en oprigtig kærlighed til dem, der følger Kristus. De bør åbenbare den dybe interesse, som Kristus viser i hyrdens omsorg for det fortabte får; (187) de bør følge det eksempel, Kristus har givet og øve den samme medlidenhed og mildhed, den samme ømme, kærlige medynk, som han har vist os.
De store moralske kræfter i sjælen er tro, håb og kærlighed. Dersom disse er uvirksomme, kan en prædikant være aldrig så alvorlig og nidkær, hans gerning vil dog ikke blive antaget hos Gud og kan ikke føre til noget godt for menigheden. En Kristi tjener, som bringer det højtidelige budskab fra Gud til folket, bør altid øve ret, gerne vise kærlighed og vandre ydmygt med Gud. Kristi ånd i hjertet vil bøje enhver sjælens evne til at nære og vogte hans græsgangs hjord ligesom en trofast, sand hyrde. Kærlighed er den gyldne kæde, som binder troende hjerter til hinanden med venskabets, ømhedens og en trofast standhaftigheds villige bånd og som binder sjælen til Gud. Der råder en afgjort mangel på kærlighed, medlidenhed og øm medynk blandt brødre. Kristi tjenere er for kolde og hjerteløse. Deres hjerter gløder ikke af øm medlidenhed og alvorlig kærlighed. Den reneste og mest ophøjede hengivenhed for Gud er den, der åbenbarer sig i de alvorligste ønsker og anstrengelser for at vinde sjæle for Kristus. Grunden til, at prædikanter, der forkynder den nærværende sandhed, ikke har større fremgang, er at de er mangelfulde, meget mangelfulde, når det gælder tro, håb og kærlighed. Møje og kamp, selvfornægtelse og lønlige hjerteprøvelser er noget vi alle må møde og tåle. Vore synder vil volde os sorg og tårer og der vil altid være strid og årvågenhed blandet med anger og skam som følge af vore mangler.
Lad ikke forkyndere af vor kære frelsers kors glemme deres erfaringer i disse ting; men lad dem stadig erindre, at de kun er mennesker, udsatte for at gøre fejl, underkastede de samme kår som deres brødre og at de, hvis de skal være til hjælp for deres brødre, må være ihærdige i deres bestræbelser for at gøre dem godt og have hjerter, som er fulde af medynk og kærlighed. De må nå deres brødres hjerter og hjælpe dem, hvor de er svage og mest trænger til hjælp. De, der arbejder i tale og undervisning, bør knuse deres egne hårde, stolte, vantro (188) hjerter, dersom de ønsker at se det samme hos deres brødre. Kristus har gjort alt for os, fordi vi var Hjælpeløse; vi var bundne i mørkets, syndens og fortvivlelsens lænker og kunne derfor ikke gøre noget for os selv. Det er ved udøvelsen af tro, håb og kærlighed, vi kommer den fuldkomne helligheds ideal nærmere og nærmere. Vore brødre føler den samme store trang til hjælp, som vi har følt. Vi bør ikke bebyrde dem med unødig dadel, men lade Kristi kærlighed tvinge os til at være medlidende og ømme, for at vi må kunne græde over de fejlende og dem, der har forladt Gud. Sjælen er af umådelig værdi. Dens værd kan kun beregnes efter den pris, der blev betalt for dens genløsning. Golgata! Golgata! Golgata! vil forklare sjælens sande værdi. Vejl f menigh bd. 1 side 268-269]