(48) Da jeg var i Vermont, den 10. december, 1871, fik jeg vist nogle ting med hensyn til New York. I den stat synes det at være i en sørgelig tilstand. Der var kun få arbejdere og disse var ikke så virksomme som deres trosbekendelse over for hellige sandheder for denne tid påbød dem at være. Der er dem i den stat som tjener i ord og lære, som ikke er grundige arbejdsfolk. Selv om de tror sandhedens teori og har forkyndt i årevis, vil de aldrig vare kompetente arbejdere før de arbejder på et andet plan. De har brugt meget tid blandt menighederne, skønt de ikke er rustet til at hjælpe dem. De er ikke selv helliget til Gud. De behøver udholdenhedens ånd for at lide for Kristi skyld, »Drikke af bægeret,« og »døbes med dåben« før de er rede til at hjælpe andre. Uselviske helligede arbejdsfolk behøves, til at få tingene i New York op til en bibelstandard. Disse mænd har ikke været på linje med deres pligt at rejse blandt menighederne. Hvis Gud har kaldt dem til sit arbejde, er det for at frelse syndere. De burde forsøge sig selv ved at gå ud på nye marker, så de selv kan vide om Gud har overdraget dem det sjælevindende arbejde.
Havde brødrene Taylor, Saunders, Cottrell, Whitney og bror og søster Lindsay arbejdet på nye marker, ville de nu være langt længere fremme end de er nu. Når de møder modstanderes modstand vil de drives til deres bibler efter argumenter for at understøtte deres standpunkt og det vil forøge deres kundskab til skrifterne og blive klar over deres dygtighed i Gud og kan møde enhver modstand. Dem, i menighederne, som er tilfreds med blot at gå over den samme grund , vil mangle noget i deres erfaring. De vil være svage - ikke stærke til at ville og gøre og lide for sandhedens skyld. De vil være utilstrækkelige arbejdsfolk.
(49) Dem som har Guds sag på hjerte og som føler kærlighed for dyrebare sjæle hvem Kristus døde for vil ikke opsøge det tabte. Han sagde: »Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men syndere."
Hvis prædikanter i New York ønsker at hjælpe menigheden kan de ikke gøre det på nogen bedre måde end at gå ud på nye marker og arbejde for at bringe sjæle til sandheden. Når menigheden ser at alle prædikanter er glødende med arbejdsånden, så de vil føle dyb kraft for sandheden og søge at bringe andre til kundskab for den, vil det give den nyt liv og styrke. Deres hjerter vil oprøres til at gøre hvad de kan hjælpe med til i arbejdet. Der er ikke nogen anden klasse folk i denne verden, som ikke er mere villig til at give deres midler til sagen, end syvende-dags Adventister. Hvis prædikanterne ville lade være med at tage modet fra dem, på grund af deres egen ladhed og passivitet og ved deres mangel på åndelighed, ville de kunne besvare enhver appel som kan gives. Men de mangler at se frugten. Og det er rigtigt at brødrene i New York bør have været langt mere fremme end de er. Hvad har de udrettet? Hvad gør de?
Prædikanter i New York bør være meget længere fremme end de er. Men de har ikke engageret sig i den slags arbejde som kræver alvorlige anstrengelser og giver stærk modstand. Havde de gjort dette ville de være drevet til deres bibler og til bøn for at kunne svare deres modstandere igen og ved at bruge deres talenter ville de opdobles. Der er prædikanter i New York som har forkyndt i årevis, men som ikke kan blive betroet at holde en foredragsrække. De er dværge. De har ikke brugt tankerne på at studere ordet og imødekomme modstand, så at de kan blive stærke i Gud. Havde de, ligesom Kristi kors trofaste soldater, gået frem »uden for lejren,« stolt på Gud og deres egen styrke, hellere end at læne (50) sig så tungt op af deres brødre, ville de have opnået en erfaring og ville nu være rustet til at gå ind i arbejdet hvor deres hjælp behøvedes mest. Hvis prædikanter i almindelighed i New York havde ladet menighederne arbejde for sig selv og havde de ikke stået i deres vej, ville både menighederne og prædikanterne nu være længere fremme i åndelig henseende og i sandhedens kundskab.
Mange af vore brødre og søstre i New York har været frafaldne i helsereformen. Der er kun et lille antal ægte helsereformatorer i den stat. Lys og åndelig forståelse er blevet givet til brødrene i New York. Men den sandhed der har nået forståelsen, det lys der har skinnet på sjælen, som ikke er blevet værdsat og bevaret, vil vidne imod den på Guds dag. Sandheden er blevet givet for at frelse dem som vil tro og adlyde. De fordømmes ikke fordi de ikke har lyset, men fordi de har lyset og ikke vandrer i det.
Gud har udstyret mennesket med rigelige midler til den naturlige appetits mætning. Han har, af jordens produkter, udbredt for mennesket en rigelig varietet af mad som er velsmagende og giver organismen næring. Af disse siger vor gavmilde himmelske Fader at vi må spise frit. Vi må nyde frugterne, grøntsagerne og kornet uden at overtræde vor sundhedslove. Disse ting, tilberedt på den mest enkle og naturlige måde, vil give legemet næring og bevare dets naturlige livskraft uden brug af kødretter.
[Gud skabte mennesket lidet ringere end englene og gav det egenskaber som ved fornuftig anvendelse, vil gøre det til en velsignelse i verden og derved give ære tilbage til Giveren. Men selv om mennesket er skabt i Guds billede, har det gennem umådehold, i sin fysiske natur overtrådt principperne og Guds lov Alle former for umådeholdenhed afstumper opfattelsesevnerne og svækker hjerne og nervekraften, så man ikke skatter de evige værdier men sætter dem lig de jordiske. Tankens ypperste evner, som er planlagt til ophøjede opgaver, bliver gjort til slave af (51) lidenskaberne. Vore åndelige og moralske kræfter kan ikke være stærke, hvis vore fysiske vaner er forkerte, for der er et vitalt forhold mellem det fysiske og det moralske. Apostlen Peter forstod dette, da han hævede sin advarselsrøst over for sine brødre: »I elskede! jeg formaner jer som fremmede og udlændinge: hold jer fra de kødelige lyster, som fører krig imod sjælen.«
Der er kun lidt moralsk kraft i den såkaldte kristne verden. Ved at opelske de dårlige vaner tilsidesættes den fysiske og moralske lov indtil dydens og gudfrygtighedens principper sænkes ned på det laveste trin. Vaner som hæmmer den fysiske sundhedstilstand, svækker også de åndelige og moralske kræfter.] Frie tøjler for den unaturlige appetit og lidenskaber har en styrende indflydelse på hjernens nerver. De dyriske organer styrkes, medens de moralske holdes nede. Det er umuligt for et umådeholdent menneske at være en kristen, for hans højere kræfter er kommet under lidenskabernes slaveri.
[De, som ved hvilke krav de fysiske og moralske love stiller til enkel mad og påklædning og som vender sig bort fra det lys, som peger på deres pligt, vil være forsømmelige på andre områder. Hvis de sløver samvittigheden for at blive fri for det kors, som de må tage op for at komme i harmoni med naturens lov vil de, for at undgå skændsel, overtræde de ti bud.] Der er en bestemt uvillighed hos nogle mod at udholde korset og de foragter skammen. Nogle vil blive til grin for deres principper. Rodfæstet til verden finder grund blandt Guds folk, som bekender sig til at være pilgrimme og fremmede og venter og våger efter Herrens tilsynekomst. [Der er blandt bekendende sabbatsholdere mange], i New York, [som er nærmere knyttet til verdens moder og lyster end til sunde legemer klare sind og helligede hjerter. Kristus alene side 156]
Gud forsøger og prøver enkeltpersoner i New York. Han har ladet nogle få fremgang og udvikle hvad er i deres hjerter. Verdens stolthed og kærlighed har adskilt dem fra Gud. Sandhedens principper er i virkeligheden ofret, skønt de bekender sig til at elske sandheden. Kristne (52) burde vågne op og handle. Deres indflydelse virker på andre og former deres meninger og vaner. De må bære det tunge ansvar deres indflydelse giver for sjæles skæbne.
Herren kløver et folk ud, ved nøje og tydelige sandheder for disse sidste dage, fra verden og renser det til sig selv. Stolthed og usunde moder, kærlighed for fremvisning, kærlighed for bifald - må alt, sammen med verden, forlades, hvis vi vil fornys i læren om hans billede som skabte os. » Thi Guds nåde blev åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige: begæringer og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i den nuværende verden i forventning om det salige håb og den store Guds og vor frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst, han, som hengav sig selv for os for at løskøbe os fra al vor lovløshed og rense sig et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode, gerninger."
Menigheden i ___ mangler at blive sigtet. En gennemgribende omvendelse er nødvendig før de kan arbejde. De værner om selviskhed, stolthed, misundelse, ondsindethed, onde formodninger, bagtalelse og sladder, indtil Guds Ånd kun har lidt at udrette for dem. Så længe de som bekender sig til at kende Gud og dog forbliver i deres nuværende tilstand er deres bønner en afskyelighed i Guds øjne. De understøtter ikke deres tro ved deres gerninger og for nogle ville det være bedre om de ikke bekendte sig til sandheden end at de vanærer deres bekendelse som de gør nu. Selv om de bekender sig til at være Kristi tjenere, er de retfærdighedens fjendes tjenere; og deres gerninger vidner om dem at de ikke kender til Gud og at deres hjerter ikke er i lydighed med Kristi vilje. De leger med religionen, som var de børn; de handler som lunefulde børn.
Guds børn over hele verden er et stort broderskab. Vor Frelser har tydeligt forklaret den ånd og de principper som bør beherske deres handlinger som, ved deres konsekvente og hellige liv adskiller dem fra verden.(53) Kærlighed for hinanden og størst kærlighed for deres himmelske Fader bør ved eksempel vises i deres omgang og gerninger. Mange af Guds børns nuværende tilstand er ligesom en samling utaknemmelige og trættekære børn.
Selv for prædikanter i New York er der fare for at de kun lærer og ikke kommer til at kende sandheden. De praktiserer ikke hvad de lærer. De er hørere men ikke gørere. Disse prædikanter behøver en erfaring i sandheden som vil sætte dem i stand til at fatte arbejdets ophøjede art.
[ De sidste dages farer. Vi lever i en højst alvorlig og betydningsfuld tid i denne jords historie. Vi befinder os iblandt de sidste dages farer Vigtige og forfærdelige begivenheder forestår. Hvor nødvendigt er det ikke, at alle, som virkelig frygter Gud og elsker hans lov, ydmyger sig for ham og jamrer og sørger og bekender de synder. som har skilt Gud fra hans folk! Det, som bør vække den største uro, er, at vi ikke føler eller forstår vor stilling, vor lunkne tilstand og at vi er tilfredse med at forblive, som vi er. Vi bør ty til Guds ord og til bøn og hver især søge Herren med alvor, for at kunne finde ham. Vi bør gøre dette til vor vigtigste gerning. Vejl f menigh bd. 1 side 277]
Menighedens medlemmer er ansvarlig for de talenter de er blevet betroet. Det er umuligt for kristne at leve op til deres ansvar hvis de ikke har den ophøjede stilling som er i overensstemmelse med de hellige sandheder de bekender sig til. Lyset der skinner på vor stivej gør os ansvarlig til at lade lyset skinne for andre på en sådan måde at de vil forherlige Gud.
Slægtsforhold i menigheden.
___ menighedens vækst i åndelige sager er ikke i målestok med det lys som har skinnet på dens stivej. Gud har betroet enhver talenter til udnyttelse og lægger dem ud til vekselererne, så når Mesteren kommer kan han få sit med renter. (54) Menigheden i ___ har mange gode ting, men dens medlemmer rækker ikke efter den høje standard som det er deres privilegium at nå.
Arbejdskraften i menigheden ydes mest af tre familier som er tilknyttet i ægteskab. Der er flere talenter i den menighed og flere gode arbejdsfolk at få, end der skal bruges til det områdes arbejdsbehov. De er ikke stillet gunstigt til at udvikle den styrke ved brug af de gudsgivne talenter. Der er ikke plads til at alle kan arbejde. Den ene går i vejen for den anden. Der er en mangel på åndelig styrke. Hvis denne menighed ikke var så meget en familie menighed ville hver føle et personligt ansvar.
Hvis adskillige af dens medlemmers talenter og indflydelse kunne bruges i andre menigheder, hvor de ville drages frem til hjælp hvor hjælp virkelig behøvedes, ville de opnå en erfaring af højeste værdi i åndelige ting og ved at bære Guds arbejdes ansvar og byrder ville være de til velsignelse for andre. Når de er i gang med at hjælpe andre vil de følge Kristi eksempel. Han kom ikke for at blive betjent, men for at tjene andre. Han behagede ikke sig selv. Han gjorde ikke sig selv anseelig, men påtog sig selv en tjeners skikkelse og brugte sit liv på at gøre godt. Han kunne have brugt sine dage på jorden til magelighed og overflod og indvie sig selv til dette livs nydelser. Men han levede ikke for fornøjelsers skyld, han levede for at gøre godt og for at frelse andre fra lidelse og hans eksempel er for os til efterfølgelse.
Hvis brødrene I og J var helliget til Gud kunne de bære større ansvar end de har båret. De har troet at de var hurtige til at besvare ethvert kald der skulle gøres for midler og at dette var den største byrde som de skulle bære i Guds sag. Men Gud forlanger mere af dem end dette. Hvis de havde oplært deres tanker til et mere kritisk studie af Guds ord, så de kunne vare blevet arbejdere i hans sag og havde arbejdet for synderes frelse så alvorligt som de har opnået dette (55) livs ting, ville de have udviklet styrke og visdom til at involvere sig i Guds arbejde hvor der er stor mangel på medarbejdere.
Disse brødre bliver, ved at forblive i et familiefællesskab, dværge i mental og åndelig styrke. [Det er ikke det bedste for børnene, når én, to eller tre familier, som er knyttet til hinanden gennem ægteskab, bosætter sig nogle få kilometer fra hverandre. Indflydelsen er ikke god for nogen af parterne. Den enes affære bliver alles affære. De indviklede problemer og vanskeligheder, som alle familier i større eller mindre grad oplever og som så vidt muligt burde holdes inden for familiens rammer, bliver udvidet til familiens slægtninge og får indflydelse på de religiøse møder. Der er ting, som tredje person ikke bør vide, uanset hvor god en ven eller hvor nær en slægtning det end er. Den enkelte og familien bør selv bære dem. Men den nære forbindelse mellem familien i stadigt samkvem har en tendens til at nedbryde den værdighed, der bør fastholdes i enhver familie. Under udførelsen af det ømtålelige hverv at irettesætte og formane vil der være fare for at såre følelserne, medmindre dette gøres med største nænsomhed og omhu. Selv den mest mønsterværdige karakter er tilbøjelig til at begå fejl og der bør udvises stor omhu, for at der ikke skal blive gjort for meget ud af småting.
Et sådant familie- og menighedsforhold] som er i ___ [er meget tiltalende for de naturlige følelser; men alt taget i betragtning er det ikke det bedste for udviklingen af en harmonisk karakter.] Det tætte slægtsforhold og familierelationer med hinanden, når man er i en menighedsforsamling, gør påvirkningen svag. Den værdighed der betragtes så højt, tillid og kærlighed der danner en lykkelig menighed holdes der ikke fast ved. [Alle parter ville være lykkelige, hvis de blev adskilt og besøgte hinanden lejlighedsvis og deres indflydelse på hinanden ville blive ti gange større.
Da de er forenet gennem ægteskab og blander sig i hinandens daglige liv, er enhver opmærksom på den andens fejl og føler sig forpligtet til at rette på dem; og da disse slægtninge virkelig holder af (56) hinanden, bliver de bedrøvet over småting, som de ikke ville lægge mærke til hos dem, de ikke er så nær forbundet med. Nogle af dem gennemgår bitre sjælekvaler, fordi den følelse opstår, at de ikke er blevet behandlet så upartisk og med al den hensynsfuldhed, som de fortjente. Somme tider opstår der smålig skinsyge og myg bliver til elefanter. Disse små misforståelser er ubetydelige og uoverensstemmelser forårsager flere alvorlige sjælekvaler end de prøvelser, som har deres udspring andetsteds. Barnet i hjemmet side 281-282]
Disse ting gør disse oprigtig samvittighedsfulde ædelsindede mænd og kvinder svære at udholde og de udvikler ikke den karakter som de skulle have i forskellige situationer. De er dværge i mental og åndelig vækst, hvilket truer med at ødelægge deres brugbarhed. Deres arbejde og interesser er for det meste begrænset til dem selv. Deres indflydelse er indsnævret skønt den burde brede sig og blive mere almindelig, så de, ved at komme under forskellige forhold, kan bruge de kræfter Gud har givet dem, på en sådan måde at der bidrages mest til hans herlighed. Alle sindets evner er i stand til at gøre fremskridt. Sjælens kræfter behøver at vækkes og bringes i aktion til Guds ære.
Arbejdende for Gud
Gud kalder missionærer. Der er duelige mænd i menigheden i ___ som vil vokse i dygtighed og kraft når de bruger deres talenter for Guds arbejde og sag. Hvis disse brødre vil oplære sig selv til at gøre Guds sag til deres største interesse og vil ofre alle deres fornøjelser og tilbøjeligheder for sandhedens sag, vil Guds velsignelse hvile på dem. Disse brødre, som elsker sandheden, som i årevis har glædet sig ved større lys over skrifterne, burde lade deres lys skinne for dem som er i mørke. Gud vil være visdom og kraft for dem og vil forherlige sig selv i at arbejde med og ved den som helt følger ham. »Vil nogen tjene mig, ham skal Faderen ære.« Guds visdom og kraft vil gives til den villige og trofaste.
(57) Brødrene i ___ har været villige til at give af deres midler til forskellige foretagender, men dem selv har de tilbageholdt. De har ikke sagt: Her er jeg, Herre; send mig. Det er ikke det menneskelige redskabs styrke, men hans visdom og styrke som beskæftiger dem og arbejder med dem som gør mennesker succesrige i at gøre det arbejde der skal gøres. Når vi ofrer vore goder til himmelens og jordens Indehaver, skønt vi tilbageholder os selv, kan vi ikke få hans samtykke eller sikre os hans velsignelse. Der må i brødre og søstres hjerter i ___ være et princip for at fremlægge alt også dem selv, på Guds alter.
Mennesker behøves i Battle Creek som kan og vil tage byrder og bære ansvar. Kaldet er blevet givet igen og igen, men der er knapt nok kommet et svar. Nogle ville have besvaret kaldet hvis deres verdslige interesser ville være tilgodeset. Men da der ikke er udsigt til at forøge deres midler ved at tage til Battle Creek, kunne de ikke se nogen opgave i at komme. »At adlyde er bedre end at ofre.« Og uden lydighed og uselvisk kærlighed, er de rigeste ofre for små at give alle tings Indehaver.
Gud kalder på brødre og søstre i ___ til at rejse sig og komme frem og hjælpe Herren, at hjælpe Herren, imod de mægtige. Grunden til at der er så lidt styrke blandt dem som bekender sandheden er at de ikke bruger de evner Gud har givet dem. Rigtig mange har pakket deres talent ind i servietter og skjult det i jorden. Det er ved brug af talenterne at de forøges. Gud vil forsøge og prøve sig folk.
Bror og søster I er blevet trofaste byrdebærer i Guds sag og nu bør jeres børn ikke stå tilbage, men lad byrderne ikke hvile så tungt på dem. Det er på tide at børnenes mindre bebyrdede kræfter bruges og at de arbejder mere direkte i Mesterens vingård.
Nogle af brødrene og søstrene i New York har følt bekymring for at bror og søster K, især søster K, burde opmuntres til at arbejde blandt menighederne. Men det er det (58) forkerte sted for dem at forsøge dem selv. Hvis Gud egentlig har lagt arbejdsbyrder på dem, er det ikke for menighederne; for disse er i almindelighed forud for dem. Der er en verden for bror og Søster K, en verden der er i ondskab. Deres mark er stor. De har masser af plads til at prøve deres gaver og prøve deres kald uden at gå ind i andres folks arbejde og bygge på et grundlag de ikke har lagt. Bror og søster K har været meget træge til at erfare selvfornægtelse. De har været træge til at antage helsereformen i alle dens grene. Menighederne er længere fremme end i appetittens fornægtelse. Derfor kan de ikke gavne menighederne i den retning, men snarere er de en hindring.
Bror K har ikke været en velsignelse for menigheden i ___, men en stor byrde. Han har stået direkte i vejen for dens fremmarch. Han har ikke været i stand til at hjælpe når og hvor den behøvede mest hjælp. Han har ikke fremstillet vor tro korrekt; hans samtale og liv har ikke været helligt. Han har været langt bagved og har ikke været parat eller villig til at se Guds forsyns ledelse. Han har stået i vejen for syndere han er ikke været i en sådan tilstand at han har kunnet anbefale vor tro for ikke-troende.
Hans eksempel har været en hindring for menigheden og hans ikke-troende naboer. Hvis bror K havde været helt helliget Gud, ville hans gerninger have været frugtbare og udrettet meget godt. Men det som adskiller Guds folk på en særlig måde fra populære religioner er ikke alene deres bekendelse, men deres eksemplariske karaktertræk og deres uselviske kærlige principper. Guds Ånds kraftfulde og rensende indflydelse på hjertet, føres ud i ord og handlinger, adskiller dem fra verden og betegner dem som Guds særlige folk. Kristi efterfølgeres karakter og natur vil være lig deres Mesters. Han er mønsteret, det hellige og fuldkomne eksempel for kristne til efterligning. Hans sande efterfølgere vil elske sine brødre og være i harmoni med dem. De vil elske deres næste som Kristus har givet dem (59) eksempel og vilje til og gøre et offer hvis de kan for at overbevise sjæle til at forlade deres synder og omvendes til sandheden.
Sandheden vil, med dybe rødder i troendes hjerter, springe op og bære frugt til retfærdighed. Deres ord og gerninger er kanaler hvorigennem rene sandheds- og hellighedsprincipper viderebringes til verden. Særlige velsignelser og privilegier er der for dem som elsker sandheden og vandrer efter det lys de har fået. Hvis de ikke gør dette, vil deres lys blive til mørke. Når Guds folk bliver selvtilstrækkelige, overlader Herren dem til deres egen visdom. Barmhjertighed og sandhed udloves den ydmyge af hjertet, den lydige og trofaste.
Bror K har stået i vejen for sine børn. Hvis han havde været helliget Gud, havde sit hjerte med i arbejdet og efterlevede den sandhed han bekendte sig til, ville han have følt vigtigheden af at byde over sit hjem, som trofaste Abraham gjorde.
Manglen på harmoni og kærlighed mellem de to brødre K er en skamplet for Guds sag. Begge begår fejl. Begge har et arbejde at gøre med at undertrykke selvet og opelske kristne nådegaver. Gud er vanæret ved den splid og jeg går ikke for langt når jeg siger at had er mellem disse to biologiske brødre. Bror A K begår mange fejl. Han har gemt på følelser som ikke er i overensstemmelse med Guds vilje. Han kender sin bror, B Ks særheder, for at have et irritabelt og ulykkeligt temperament. Ofte kan han ikke se det gode når det ligger direkte på hans sti. Han ser kun ondt og mister modet meget let. Satan forstørrer et mulvarpeskud til et bjerg for ham. Alt overvejes, bror B K har i mange ting opført sig mindre kritisabelt end hans bror fordi det har været mindre skadeligt for sandhedens sag.
Disse biologiske brødre må forliges helt med hinanden før de kan fjerne skammen fra Guds sag som deres uenighed har skabt. »Derpå kendes Guds børn og djævelens børn: enhver, der ikke øver retfærdighed, er ikke af Gud, ej heller den, der ikke elsker sin broder.« »Den, som siger, at han er i lyset og dog hader sin broder, han er endnu i mørket.« Dem som arbejder for Gud bør være rene kar, helliget til Mesterens brug. »Tvæt jer, i, som bærer Herrens kar!« »Hvis nogen siger: »Jeg elsker Gud« og hader sin broder, så er han en løgner; thi den, der ikke elsker sin broder, som han har set, han kan ikke elske Gud, som han ikke har set. Og dette bud har vi fra ham, at den, som elsker Gud, skal også elske sin broder."
Kristi ambassadører har et ansvar og helligt arbejde for sig. De er duft af liv til liv, eller af død til død. Deres indflydelse afgør sjæles skæbne som Kristus døde for. Bror og søster K mangler begge erfaring. Deres liv har ikke været i hellighed. De har ikke haft et dybt og gennemgribende kendskab til den guddommelige vilje. De har ikke gået stadigt fremad og opad i det guddommelige liv, så at deres erfaring kunne være til værdi for menigheden. Deres opførsel har ikke så lidt bebyrdet menigheden.
Søster K’s tidligere liv har ikke været af en sådan art at hendes erfaring kunne være til velsignelse for andre. Hun har ikke levet op til hendes pligtfølelse. Der er for mange gange øvet vold på hendes samvittighed. Hun har søgt efter fornøjelser og givet sit liv til tomhed, forfængelighed og mode, i stedet for sandhedens lys som har skinnet på hendes stivej. Hun kendte vejen, men undlod at vandre på den. Herren gav søster K et advarsels- og irettesættelses-vidnesbyrd. Hun troede vidnesbyrdet og adskilte sig mere fra fornøjelseselskernes klasse end fra gudselskernes. Da hun så tilbage på hendes tidligere liv, der var så fuld af forsømmelse og fejl, gav hun sig selv op over for vantro og upåvirkelig tungsind. Fortvivlelsen spredte sine mørke vinger over hende. Hendes ægteskab med bror K ændrede tingenes orden i nogen grad, men nogle gange siden har hun været meget tungsindig og fortvivlet.
Søster K har et godt kendskab til profetierne og kan udlægge dem og har meget let ved at tale om dem. Nogle af brødrene og søstrene har gerne villet tilskynde bror og (61) søster K til at gå ud som aktive medarbejdere. Men de kan godt arbejde ud fra et forkert ståsted. Søster K's uddannelsesmæssige fordele har været overlegen for mange af dem hun er omgivet af. Idet hun har arbejdet offentligt, har hun mere været afhængig af sin egen styrke end af Guds Ånd. Hun har en stolt uafhængighedsfølelse og har troet at hun var kvalificeret til at lære andre, end selv at lære. Med hendes manglende erfaring i åndelige ting er hun ikke beredt til at arbejde blandt menighederne. Hun har ikke den nødvendige dømmekraft og åndelige styrke til at bygge dem op. Hvis hun og hendes mand går helt ind i dette arbejde, skal de begynde med at udøve en god indflydelse i menigheden i ___. Deres arbejde bør lægges der hvor der mest er brug for det.
Der er et arbejde der skal udrettes i nye marker. Syndere som aldrig har hørt advarselsbudskabet behøver at blive advaret. Her har bror og søster K stort rum til at arbejde og forsøge deres kald. Ingen bør forhindre dem i at gøre deres bestræbelser på nye marker. I alle retninger er der syndere at frelse. Men nogle prædikanter er tilbøjelige til hen over den samme grund blandt menighederne, skønt deres arbejde ikke kan hjælpe menighederne og deres tid er spildt.
Vi ønsker at alle Herrens tjenere var medarbejdere. Arbejdet med at advare sjæle bør ikke være betroet til prædikanter alene, men brødre som har sandheden i deres hjerter og som har udøvet en god indflydelse i hjemmet, bør føle at et ansvar påhviler dem, at hellige en del af deres tid til at gå ud blandt deres naboer og i tilstødende byer og være missionærer for Gud. De bør bringe vore bøger og blade ud og gå ind i samtaler og i Kristi Ånd, bede med og for dem de besøger. Dette er det arbejde som vil en ransagelse og fornyelse.
[I årevis har Herren kaldt sit folks opmærksomhed til helsereformen. Dette er en af de store grene af det værk som skal berede vejen for Menneskesønnens komme. Johannes Døberen gik i forvejen for Mesteren i Elias’ ånd og kraft (62) for at rydde vejen for Herren og vende folkets hjerte til retfærdighedens visdom. Johannes Døberen er en repræsentant for dem som lever i de sidste dage og som Gud har betroet at forkynde hellige sandheder for menneskene, for at rydde vejen for Kristi andet komme. Johannes var en reformator. Englen Gabriel kom direkte fra himlen for at undervise hans forældre om helsereformen. Englen sagde at han ikke skulle drikke vin eller stærke drikke og at han skulle blive fyldt med den Hellige Ånd fra fødslen af.
Johannes Døber skilte sig ud fra venner og fra verdens overdådige liv. Hans enkle kappe, som var vævet af kamelhår, var en stadig irettesættelse til de jødiske præster, som gerne ville vise sig i pragtfulde klæder. Den var også en irettesættelse til folket i almindelighed. Hans kost, som var udelukkende vegetarisk og bestod af græshopper og vild honning, var en irettesættelse af tidens tilfredsstillelse af appetitten og det var frådseri som var almindelig overalt. Profeten Malakias siger: »Se, jeg sender eder profeten Elias, før Herrens store og frygtelige dag kommer. Han skal vende fædrenes hjerte til sønnerne og sønnernes til fædrene, at jeg ikke skal komme og slå landet med band.« Her har profeten Malakias beskrevet karakteren af det værk som skal udføres. De som skal berede vejen for Kristi andet komme er her fremstillet som den trofaste Elias og som Johannes som kom i Elias’ ånd for at berede vejen for Kristi første komme. Det store reformprogram må kundgøres og almenheden må vækkes op. Mådehold i alle ting må blive en del af budskabet for at vende Guds folk fra sine afguder, sit frådseri og sin overdådighed i klæder og mange andre ting.
Den selvopofrelse, ydmyghed og afholdenhed som Gud kræver af sit folk, som ham leder og velsigner på en særskilt måde, skal stilles op som en kontrast til den overdådighed og de helseødelæggende vaner som kendetegner den generation som lever i denne forfaldets tidsalder. Gud har vist os at sundhedsreformen er lige så nøje forbundet med den tredje engels budskab som hånden er til kroppen. Ligegyldighed overfor dette vigtigt emne er en af de største årsager til fysisk og moralsk forfald. De som føjer appetitten og lidenskaberne og samtidig lukker øjnene for lyset, fordi de er bange for at se de syndige lyster som de er (63) uvillige til at afstå fra, er skyldige for Gud. Den som vender sig bort fra lyset i et sandhedspunkt, vil snart forhærde sit hjerte sådan at han heller ikke bryder sig om lyset i andre spørgsmål. De som sviger sin moralske forpligtelser i spørgsmålet om mad og kælder, bereder vejen for at vende sig bort fra Guds krav i andre spørgsmål af evighedsbetydning.] Vore legemer er ikke vore egne. Gud har krav på at vi tager os af denne bolig. Han har givet os den, så vi kan give vore legemer til ham som et levende offer, helligt og acceptabelt. Vore legemer tilhører ham som har gjort dem og vi er forpligtet til at være forstandige og bruge de bedste midler for at beskytte dem fra forfald. Hvis vi svækker legemet ved selvtilfredsstillelse, ved at give efter for appetitten og ved at klæde os efter de sundhedsskadelige moder, for at være i harmoni med verden bliver vi Guds fjender
Bror og søster K har ikke påskønnet lyset i helsereformen. De har ikke afset en plads for den i den tredje engles budskab. Forudseenhed har ledt Guds folk væk fra verdens overdrevne vaner, væk fra appetittens lyster og lidenskaber, for at tage deres plads på alle tings selvfornægtelses og mådeholds platform. [Det folk som Gud leder, er et specielt folk. Guds børn er ikke ligesom verden. Når de følger Guds ledelse, vil de kunne fuldføre hans hensigt og de vil bøje sin vilje under hans vilje. Kristus vil bo i deres hjerte. Guds tempel er hellig. Apostlen siger at vort legeme er et tempel for Den Hellige Ånd. Gud kræver ikke at hans børn skal fornægte sig selv i den grad at de skader deres fysiske kraft. Nej, han kræver at de skal lyde naturens love for at bevare sin fysiske helse. Den vej Gud peger ud for os, er naturens vej og den er bred nok for os alle. Gud har været rundhåndet i at forsyne os med et rigt udvalg af gode ting til vort underhold og til glæde for os. Men for at vi skal kunne glæde os over at have en naturlig appetit som kan hjælpe os til at bevare helsen og forlænge livet, har han givet visse indskrænkninger før at vi skal holde appetitten i tømme. Han siger: “Pas på, hold igen! Fornægt en unaturlig appetit!" Hvis vi udvikler en fordærvet appetit, krænker vi helselovene og vi må selv bære ansvaret for at have misbrugt vort legeme og følgen af selvforskyldt sygdom. Råd og vink side 58-59]
(64) Elias' ånd og kraft har bevæget hjerterne til at forny sig og rette dem til retfærdighedens klogskab. Bror og søster K er ikke blevet omvendt til helsereformen, uanset de mange beviser Gud har givet dem på dette område. Selvfornægtelse er absolut nødvendig for ægte religion. Dem som ikke har lært at fornægte sig selv er blottet for livsvigtig og praktisk gudsfrygt. Vi kan ikke forvente noget andet end at religionens fordringer vil komme i konflikt med naturlige lidenskaber og verdslige interesser. Der er et arbejde for enhver i Herrens vingård. Ingen skulle være dovne. Alle Guds engle er i røre, stiger op til himlen og stiger ned til jorden igen med nådes- og advarselsbudskaber. Disse himmelske budbringere rører ved sind og hjerter. Der er mænd og kvinder overalt som har modtagelige hjerter og inspireres af sandheden. Hvis dem som har en kundskab til sandheden nu ville arbejde enstemmigt med Guds Ånd, ville vi se et stort værk blive udrettet.
Nye marker åbnes hvori alle kan prøve deres kald, ved erfaringsmæssig anstrengelse for at bringe sjæle ud af mørke og vildfarelse og sætte dem på den evige sandheds platform. Hvis bror og søster K følte at Gud havde kaldt dem til at engagere sig i hans arbejde, ville de have nok at gøre med at kalde syndere til omvendelse; men for at Gud kan arbejde i og gennem dem, behøver den en gennemgribende forvandling. Gerningen at udruste et folk for disse sidste dage før Kristi genkomst, er det mest hellige og højtidelige arbejde og kræver helligede og uselviske medarbejdere. Dem som har ydmyghed, tro, kraft, udholdenhed og beslutsomhed vil finde masser at gøre i deres Mesters vingård. Der er ansvarsbetyngede opgaver at udrette, som kræver alvor og brug af alle deres kræfter. Det er villig tjeneste at Gud godtager. Hvis den sandhed, som vi bekender os til, er af så uendelig betydning som at afgøre sjæles skæbne, hvor omhyggelige bør vi så ikke være for at frembringe den?
»Retfærdiges sti er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag.« Bror og søster K! Havde I vandret i lyset som det har skinnet på jeres stivej, (65) havde I været draget nærmere Gud, have en fastere tro på sandheden og vandre ydmygt for Gud i det lys, han har givet jer, ville I nu have en erfaring der ville være af uvurderlig værdi. Havde I udnyttet de talenter Gud har lånt jer, ville I have skinnet som lys i verden. Men lys bliver til mørke for alle dem som ikke vil vandre i det. For at blive godtaget og velsignet af Gud som vore fædre blev, må vi, ligesom dem, være trofaste. Vi må udnytte vort lys som fortidens trofaste profeter benyttede sig af deres. Gud stiller krav til os efter det han har givet os og han vil ikke godtage mindre end han forlanger. Alle hans retfærdige pålæg må efterkommes fuldt ud. For at vi kan efterkomme vore ansvar, må vi stå på den grund som den hellige, indviede sandhedens orden og fremmarch har beredt for os.
Bror L erkender ikke Guds sandheds helliggørende indflydelse på hjertet. Han er ikke så udholdende, ydmyg og overbærende som han skulle være. Han er let at opirre; selvet rejser sig og han siger og gør mange ting uden at tænke rigtigt over det. Han udøver ikke altid en frelsende indflydelse. Hvis han var omhyllet af Kristi Ånd, kunne han med den ene hånd tage fat i den Mægtige, medens han med troens og kærlighedens hånd kunne nå ud til den stakkels synder. Bror L behøver en kraftfuld indflydelse af guddommelig kærlighed; for det vil forny og forædle hjertet, helliggøre livet og ophøje og forædle hele mennesket. Så vil hans ord og gerninger snarere smage af himlen end af hans egen ånd.
Hvis det evige livs ord vises i hjertet, vil frugten til retfærdighed og fred dannes. Du må overvinde en selvtilstrækkelighed og selviskhed min kære bror. Du bør opelske en ånd der er villig til at få undervisning og blive rådgivet. Hvad andre end måtte sige eller gøre, bør du sige: Hvad betyder det for mig? Kristus har påbudt mig at følge ham. Du bør opelske en sagtmodighed. Du behøver en erfaring i oprigtig gudsfrygt og hvis du ikke har dette, kan du begribeligvis ikke gå ind i Guds arbejde. (66) Din ånd må blødgøres og undertrykkes ved at komme under lydighed mod Kristi vilje. Du bør til alle tider fastholde en Jesu efterfølgers elskelige værdighed. Vor opførsel, vore ord og handlinger taler til andre. Vi er levende breve, der kendes og læses af alle mennesker.
Du bør være forsigtig med ikke at forkynde sandheden under diskussion eller strid, for gør du dette vil det med sikkerhed vende sig tilbage imod dig selv og giver snarere fjendens sag fortrin end Guds sandhed. Hver gang du går ind i en strid bør det være ud fra en pligtfølelse. Hvis du gør Gud til din styrke og underkaster dig selv og lader sandheden gå bort med sejren, vil Satans bedrag og hans gloende pile falde på ham selv og du vil styrkes, holdes væk fra vildfarelse og holdes væk fra alle falske veje. Du behøver at opelske forsigtighed og ikke fare af sted i egen kraft. Arbejdet er vigtigt og helligt og du behøver megen visdom. Du bør rådføre dig med dine brødre som har fået erfaring i arbejdet. Men, frem for alt andet, bør du få et grundigt kendskab til dine egene svagheder og farer og bør styrke de svage punkter i din karakter, så du ikke lider troens skibbrud.
Vi lever iblandt de sidste dages farer og hvis vi har selvtilstrækkelighedens og uafhængighedens ånd i os vil vi udsættes for Satans list og blive overvundet. Betydningen af selvet må du lægge bort og du må skjules i Gud og kun gøre dig afhængig af hans styrke. Menighederne behøver ikke dit arbejde. Hvis du er helliget til Gud, kan du arbejde i nye områder og Gud vil arbejde sammen med dig. Gud vil godtage hjertets og livets renhed. Alt hvad er mindre end det, vil han ikke tage i betragtning. Vi må lide sammen med Kristus hvis vi vil regere sammen med ham.
Bror M kunne have udrettet noget godt hvis han, for år siden, havde givet alt til Kristus. Han har ikke været helliget igennem sandheden; hans hjerte har ikke været ret med Gud. Han har skjult sit talent i jorden. Hvad vil han som har lagt sine talenter ud til forkert brug sige når Mesteren kommer og kræver et (67) regnskab for sin forvaltning? Bror M har ikke været en ære for Guds sag. Det er farligt at strides med Guds forudseenhed og blive utilfreds med næsten alt, som om omstændighederne har været særlige ordnet for fristelse og ødelæggelse. [Arbejdet med at rense og lutre os for at gøre os skikkede for himmelen er et stort arbejde og vil koste os megen lidelse og prøvelse, fordi vor vilje ikke er Kristi vilje underdanig. Vi må gå igennem ildovnen, indtil flammerne har fortæret slaggerne og vi er blevet renset og genspejler det guddommelige billede. De, der følger deres tilbøjeligheder og lader sig beherske af det, som øjnene, kan se, er ikke velegnede til at bedømme, hvad Gud gør. De er fulde, af misfornøjelse. De ser nederlag, hvor der virkelig er sejr, stort tab, hvor der er vinding; og ligesom Jakob er de rede til at udbryde: »Det går alt sammen ud over mig!«, når netop de ting, som de klager over, samvirker til gode for dem. Vejl f menigh bd. 1 side 395]
Intet kors, ingen krone. Hvordan kan en være stærk i Herren uden prøvelser. For at få styrke må vi arbejde. For at have stærk tro, må vi sættes under vilkår hvor vor tro anvendes. Apostlen Paulus formanede Timoteus, lige før sin martyrdom: »Men vær med til at lide ondt for evangeliet ved den kraft, Gud giver.« Det er gennem den megen trængsel at skal komme ind i Guds rige. Vor Frelser var prøvet i enhver mulig måde og dog sejrede han hele tiden i Gud. Det er vort privilegium at være stærke i Guds kraft under alle forhold og at fryde os ved Kristi kors.