Sagen i Texas

 Gud har vist mig meget med hensyn til Satans arbejde i Texas og nogles ukristnes opførsel, som er kommet der fra Michigan. Jeg fik vist at brødrene B ikke har antaget det vidnesbyrd i deres hjerte, som er givet dem. De har mere tillid til sig selv end til profetiens ånd. De har følt at lyset ikke kom fra himmelen, men at det stammede fra beretninger jeg fik om dem. Dette er ikke rigtigt. Men lad mig spørge: Var der ikke hold i disse beretninger? Fordømmer deres livshistorie ikke deres opførsel?

 Ingen i den familie har haft en religiøs erfaring, som ville kvalificere ham til at tage en ledende stilling med at lære andre sandheden. »Tvæt jer, I, som bærer Herrens kar!«, var det som Guds engel sagde. "I er ikke Guds udvalgte kar der kan gøre noget af hans hellige arbejde. I ødelægger og undergraver, men renser og velsigner ikke." Du har, bror B, altid holdt en lav standard i kristenheden. En tid var du ikke helt klar over, at du har indflydelse. (331) Da du fik denne indflydelse, beherskede du dig selv mindre og omsatte hjertets naturlige tilbøjeligheder til handling, indtil sandhedselskerne følte at du er en stor hindring for Guds arbejdes fremmarch. Dette er ikke i ond mening, men de faktiske forhold.

 Hvis du altid vil vise venlighed, respekt, ædel kærlighed og ædelmodighed mod endog onde mennesker, kan du regnes for god i Kristi tjeneste. Hvis Kristi ånd bor i dig, vil du fremstille ham i dine ord, i dine handlinger, endog i dit ansigtsudtryk. Din adfærd vil blive et udtryk for sagtmodighed, ikke stolt og pralende. Du vil ikke søge at ophøje og forherlige selvet. Ydmyghed er en kristens nådegave, som du ikke kender til. Du har tragtet efter overherredømmet og har forsøgt at få din magt og overlegenhed at mærke, ved at herske over og diktere andre. Dette gælder især A og B. Han og hans kone kan ikke fremme moralen og det åndelige ståsted i Guds sag på grund af deres indflydelse. Jo mere begrænset deres sfære er i Guds sag, des bedre vil det være for sagen. Deres ord og handlinger, i hvad de har med at gøre, er ikke pålideligt. Dette er tilfældet med A B og hans brødre i almindelighed. Verden og menigheden har ingen ret til at sige at deres religionsdyrkelse er forgæves. De er verdslige og rænkefulde og er på lur for en god handel. De er hårde og strenge over for dem, de kommer i forbindelse med. De er misundelige, skinsyge og opblæste.

 Dem som repræsenterer sandheden på den måde, rejser en mægtig barriere for andres frelse. Hvis de ikke forvandles, var det bedre om de aldrig havde grebet sandheden. Deres tanker styres mere og mere af Satan end af Guds Ånd. Bror A B's hustru har af naturen et venligt hjerte, men hun er blevet formet af sin mand. Hun er en skødesløs taler. Hendes tunge stikker ofte som helvedets ild; den er utæmmelig. »Ved megen tale,« siger Salomon, »undgås ej brøde, klog er den, der vogter sin mund.« Dette passer godt i hendes tilfælde. Hun gør overdrivelser og frembærer falske vidner og overtræder derved hele tiden Guds bud, skønt hun påberåber sig at være (332) lovlydig. Hun mener ikke at hun gør noget forkert, men hendes hjerte er ikke helliget ved sandheden.

 Når I, brødre B, går ind i diskussion med andre om vore trospunkter, har I uden undtagelser sovet over de ting, som angår kristendommen. I kan ikke forestille jer den farlige stilling I er i. Denne sløvhed breder sig over menigheden og over enhver som er kristendomsbekendere ligesom I, fornægter Kristus ved jeres gerninger. I leder andre ind på den samme ubesindighedens sti, som I træder på. Guds ord erklærer at uden hellighed, skal intet menneske se Gud. Jesus døde for at indløse os fra al uretfærdighed og for at rense sig et særligt folk, nidkær i gode gerninger. »Thi Guds nåde blev åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige: begæringer og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i den nuværende verden.« Kristus siger: »Så vær da I fuldkomne, som jeres himmelske Fader er fuldkommen.« Hvad har jeres bønner at sige, når I ser på misgerningen i jeres hjerter? Medmindre I forandrer jer helt, vil I snart blive trætte af irettesættelser, som Israels børn blev; og ligesom dem vil I falde bort fra Gud. Nogen gange anerkender I irettesættelser i ord, men I antager dem ikke i hjertet. I fortsætter som altid, blot mindre påvirkelige overfor Guds Ånds indflydelse og bliver mere og mere forblindede, har mindre visdom, mindre selvkontrol, mindre moralsk styrke og mindre iver og smag for religiøse aktiviteter; og hvis I ikke omvendes, vil I til sidst slippe helt jeres greb på Gud. I har ikke gjort afgørende ændringer i jeres liv, siden I er blevet irettesat, fordi I ikke har set og erkendt jeres kraktermangler og den store kontrast mellem jeres liv og Kristi liv. Det har været jeres taktik at have en holdning, hvor I ikke helt mister jeres brødres tillid.

 Jeg fik vist at ___-menighedens tilstand er sørgelig. Din og din hustrus indflydelse, bror AB, har resulteret i, som du og alle kan se, i splid og strid, (333) og vil vise sig som en fuldstændig ruin for menigheden, medmindre i enten rejser eller bliver omvendte. Du tærer på dem du er knyttet til. du har forståelse, fordi alle ikke ser dig som Gud ser. Deres opfattelse er forvansket af dine mange ord og skønne taler. Dette er en sørgelig og nedslående tilstand af tingene.

 Jeg fik vist at så vidt det angår tale, er AB kvalificeret til at lede møder; men når den moralske udmærkelse vejes, findes han for let. Hans hjerte er ikke med Gud. Når andre sættes i en ledende stilling, har de den modsatte mening end hvad han selv og hans hustru har. Denne uhelligede ånd udvises ikke åbenlyst, men arbejder i det skjulte for at hindre, forvirre og afskrække dem, som prøver at gøre det allerbedste de kan. Gud ser dette og det vil få en belønning til sin tid. Regler eller fordærv er denne brors politik og hans hustru er for øjeblikket ikke bedre selv. Hendes sanser er forvrængede. Hun har det ikke rigtigt med Gud.

 Bror AB, en optegnelse af den sørgelige historie du gør, bliver udfærdiget i himmelen. I hjertet er du i krig med irettesættelsesvidnesbyrdene. E's familie har været og er stadig bedragede af dig. Andre er mere eller mindre forvirrede fordi du taler så godt om den nærværende sandhed. Harmoni og enighed eksisterer ikke i menigheden i ___. Du har ikke modtaget og brugt det lys du har fået. Havde du givet agt på Salomons ord ville du ikke kunne findes på en så glat sti, som du er på i dag. Han ser: »Stol på Herren af hele dit hjerte, men forlad dig ikke på din forstand.« Fuldstændig underkastelse under Guds vilje og veje, ville, sammen med dyb mistillid til egen klogskab, have ført dig ind på en sikrere sti.

 Din tillid til dig selv har været meget stor. Aldrig så snart er en bror blevet bedt om at lede møder, eller tage en tillidspost frem for dig selv, før du har besluttet at han ikke skal have heldet med sig og med din trodsighed vil du sætte dig imod.

 Den opførsel mod bror D var grov. Hans hjerte blev oprørt af den dybeste sympati for dig. Han har været din ven, men at han afbrød forbindelsen med dig var nok (334) til at skabe en skinsyge i dig, som var ligeså grusom som graven. Og derefter blev en blind mand behandlet, en som burde få den bedste omsorg og de dybeste forståelse fra alle. Det var din trodsighed og dit bedrageri som fik andre til at føle mere med dig end med ham. Da han så sagens klare lys ikke kunne bringes frem for brødrene og blev fuldt overbevist at det forkerte sejrede over det rigtige, blev han så såret at han blev desperat. Det var dér at han slap sit tag på Gud. Han fik en delvis lammelse. Han vær næsten ruineret, mentalt og fysisk. Ved menighedsmøderne, blev der talt om ikke særlig vigtige ting, der blev gjort meget ud af ikke særligt vigtige ting; og folk fik forkerte, grusomt forkerte indtryk af de tilstedeværende.

 At forsøge at skade et mennesker, som er i fuld besiddelse af alle sine evner er en stor synd; men at behandle et blindt menneske sådan, et menneske som burde behandles så han mærker tabet af sit syn så lidt så muligt, er synd af langt større størrelsesorden. Var du et fintfølende mennesker, eller en kristen, som du bekender til at være, kunne du ikke have misbrugt ham som du gjorde. Men bror D har en Ven i himmelen, som har bedt for hans sag og styrket ham i at gribe Guds løfter på ny. Da bror D blev gal af sin sorg og den behandling han havde fået, opførte han sig som en sindssyg. Dette blev brugt imod ham som tegn på at han havde en forkert ånd. Men den alt-seende Dommer vejer motiverne og han vil belønne efter hvordan gerningerne har været.

 (335) Jeg fik vist at brødrene B og deres familier synker lavere og lavere ned. "Skyer de er uden vand, drives omkring af vinde; træer hvis frugter visner, er uden frugt;" og hvis de fortsætter på den måde de har gjort, vil de til sidst være "to gange døde, rykket op med rode." Ved at læne sig op af deres egen forstand, er de kommet derned hvor de ikke har nogen praktisk gudsfrygt, ingen himmel, ingen Gud som er deres.

 Hvis Guds folk var helt knyttet til Gud, ville de kunne se grænserne for disse menneskers rækkevidde, deres fordomme, misundelse, skinsyge og tillid til dem selv. Den modvilje deres onde hjerter kan have imod Guds Ånds Vidnesbyrd, vil ikke, i Guds forsyn, blive fjernet. De kan snuble og falde over spørgsmål om deres egen oprindelse. Men Guds folk bør kunne se at deres stolte hjerter aldrig er blevet ydmyget og deres højædle udseende aldrig er blevet fornedret. Bibelen er klar på alle punkter som angår kristen pligt. Alle som gør Guds vilje skal kende læren. Men disse personer søger lys fra deres egne vokslys og ikke fra Retfærdighedens Sol.

 Ingen, som ikke giver udtryk for sit hjertes inderste indre, kan kaldes et troværdigt menneske. Falskhed består faktisk af et ønske om at bedrage; og dette kan vises ved udtryk eller et ord. Kendsgerningerne kan vises og siges sådan at de udgør falsknerier. Nogle er eksperter til dette og de vil undskylde dem selv fra streng sandfærdighed. Der er nogle som, for at rive ned eller skade andres omdømme, af ren ondskab, vil starte falske rygter om dem. Selvinteressens løgne siges ved at købe og sælge goder, kvæg eller andre handelsvarer. Forfængelighedens løgne siges af mennesker, som gerne vil se ud til noget de ikke er. En historie kan ikke gå igennem dem uden der skal pyntes på den. Oh, hvor meget gøres ikke i verden, som ham der gør det, ville en dag ønske at det ikke bliver gjort! Men optegnelsen af ord og handlinger i himmelens bøger vil fortælle en sørgelig historie om de falsknerier der er sagt og gjort.

 (336) Falskhed og bedrag af enhver form er synd imod Guds sandhed. Guds ord er klart på disse punkter. I skal ikke »I må ikke lyve, I må ikke bedrage hverandre.« »Og alle løgnerne, deres plads er i søen, som brænder med ild og svovl; det er den anden død.« Gud er en oprigtighedens og sandhedens Gud. Guds ord er en sandhedens bog. Jesus er et trofast og sandt vidne. Menigheden er sandhedens vidne og grund. Alle den Allerhøjestes forskrifter er aldeles sande og retfærdige. Hvordan vil da udflugter og bedragerisk overdrivelse se ud i hans øjne? For de falsknerier han ytrede fordi han tragter efter de gaver, som profeten afviste, blev Elisas tjener slået med spedalskhed, som endte kun med døden.

 [Ikke engang livet selv må købes på bekostning af sandhed. Ved et ord eller et nik kunne martyrerne have fornægtet sandheden og reddet deres liv. Ved at gå med på at kaste et eneste korn røgelse på afgudsalteret kunne de være sparet for pinebænken, skafottet eller korset. Men de værgede sig ved at vise falskhed i ord eller i handling, selv om livet var den gave, de ville få ved at gøre det. Fængsel, tortur og død med en ren samvittighed bød de velkommen frem for udfrielse på betingelse af bedrag, usandhed og frafald. Ved sandfærdighed og tro på Kristus fortjente de uplettede kjortler og juvelbesatte kroner. I Guds øjne var deres liv ædelt og ophøjet fordi de holdt fast ved sandheden under de sværeste forhold. Vejl f menigh bd. 2 side 60]

 Mennesker er dødelige. De kan være oprigtig gudfrygtige og alligevel have mange fejl i forståelsen og mange karaktermangler, men de kan ikke blive Kristi efterfølgere og endnu være i forbund med ham som »som elsker og øver løgn.« Et sådant liv er et bedrageri, et evindeligt falskneri, et skæbnesvangert bedrag. Det er en nøje prøve på mænd og kvinders mod. De bliver bragt ansigt til ansigt med deres egne synder og rent ud sagt indrømme dem. At sige, "Den fejltagelse må tilskrives mig," kræver det indre princips styrke, som verden kun har i begrænset grad. Men han som har mod til at sige dette i (337) oprigtighed vinder afgjort sejr over selvet og lukker effektivt døren for fjenden.

 Troskab mod sandhedens strengeste principper vil ofte skabe de nuværende besværligheder og kan medføre et timeligt tab, men den vil forøge lønnen for det fremtidige liv. Religion består ikke blot af et system tørre doktriner, men af praktisk tro, som helliger livet og retter opførslen i familiekredsen og i menigheden. Mange kan svare tinde af mynte og kommen, men forsømme de tungere sager: Guds barmhjertighed og kærlighed. At vandre ydmygt med Gud er nødvendigt for at udvikle kristen karakter. Gud forlanger udelte principper i mindste detaljer af livets tilskikkelser. Kristus sagde: »Den, som er tro i det små, er også tro i det store.«

 Det er hverken storhed eller den tilsyneladende ubetydelighed i forretningsanliggender der gør det godt eller dårligt, ærligt eller uærligt. Ved den mindste afvigelse fra retskaffenhed stiller vi os selv på fjendens grund, og må så gå frem, skridt for skridt, til enhver grad af uret. En stor del af kristenverden adskiller religionen fra deres forretninger. Tusinde af små tricks og små uærligheder udøves i omgangen med deres medmennesker, som røber hjertets sande tilstand og viser dets fordærv.

 Du, bror A B, ærer ikke sandhedens sag. Kilden behøver at blive renset, så strømmene kan blive rene. Din hustru har for travlt med at finde dårlige pletter på hendes brødres og søstres karakter. Medens hun søger at lue sin næstes haver, har hun forsømt sin egen. Hun må gøre ihærdige anstrengelser for at opbygge en pletfri karakter. Her er den frygteligste fare for at hun vil svigte. Hvis hun mister himmelen, mister hun alt. I begge bør rense sjælstemplet, som er blevet frygteligt forurenet. Jeres tanker er blevet sørgelig forvanskede. »Herrens frygt er visdoms begyndelse!« Vær meget skinsyg og mistroisk på selvet, men brug aldrig jeres tunger til at udtrykke den hjertets skinsyge om andre. (338) Et stort arbejde er der for jer begge at gøre og ydmyge jer selv så meget for Gud, at han vil antage jeres anger. Hidtil har I været hørere men ikke ordets udholdende gørere. Igen og igen har I indrømmet at i gjorde det forkerte, men det kødelige sindelag er forblevet uforandret. I har gjort en lille forandring med følelsernes indflydelse, men der er ikke gjort en reformering i det principielle. Jeg så at tiden nu er opfyldt hvor der må gøres noget ved jeres sager, medmindre der sker en fuldstændig ændring i jeres liv. Guds menighed må ikke gå på kompromis jeres grove veje og lave standard for kristendom.

 En af jer brødre er nok på et sted. I er hele tiden i strid og krig blandt jer selv, forhadt og hader hinanden. Men selvom I er et mundheld for dem i verden I omgås, er I alligevel så langt fra Gud at I ikke kan se, at I ikke er helt rigtige. I behøver hver især et nærmere syn på Kristi karakter, at I må se klarere hvad der skal blive ham lig. Hvis I ikke alle ændrer jeres opførsel og fuldstændig overvinder jeres opblæste, diktatoriske og uhøflige handlemåde, vil I vanære sagen, hvor I end er; og det ville have været bedre for jer om I aldrig var blevet født. Tiden er kommet for hvor I skal vende til højre og ikke til venstre. »Er Herren Gud, så hold eder til ham og er Ba'al Gud, så hold eder til ham!« Den deformede karakter der har udviklet sig i jer er en vanære for kristennavnet. Ingen menighed vil have fremgang under jeres herredømme eller vejledning, for I er ikke forbundet med Gud. I er pralende, stolte og selviske og vil forme andre efter samme mønster som jer selv.

 Guds menighed har længe været bebyrdet med jeres ukristelige handlinger og opførsel. Gud hjælper jer til at se og føle jeres evige interesser kræver fuldstændig forvandling. Ved jeres eksempel, ledes andre på vildspor fra den rene og ophøjede hellighedens strid. Rigtige store mænd er altid beskedne. Ydmyghed er en nådegave som sidder naturligt på dem som et klæde. Dem som har fyldt deres sind med nyttig kundskab og som besidder ægte evner og dannelse, er (339) dem som er mest villige til at indrømme svagheden i deres egen forståelse. De er ikke selvsikre eller skrydende; men i synet på de højere evner til hvilke, de kan oprejse en stor forstand, de har det selv som, at de lige er begyndt opstigningen. Det er den overfladiske tænker, han som kun har en begyndelse eller overfladiske kundskaber, som anser sig selv for at være vis og som påtager sig en væmmelig betydning.

 I dag kunne i være ærede og betroede mænd, men I har alle været så selvtilfredse at I ikke har udnyttet det lys og de privilegier som er blevet tilstået jer nådigt. Jeres sind er ikke blevet udvidet af ved de kristne nådegaver, ej heller er jeres kærlighed blevet hellighed ved samfund med Livgiveren. Der er en smålighed, en jordiskhed, som præger den ydre karakter og afslører ubetvivleligt at I har vandret på jeres eget hjertes vej og efter jeres egne øjne og at I er fyldt med jeres egne påfund.

 Når mennesker er forbundet med Gud og oprigtig søger efter hans billigelse, ophøjes, forædles og helliges de. Ophøjelsesarbejdet må mennesket selv gøre igennem Jesus Kristus. Himmelen kan give det ethvert fortrin, hvad angår timelige og åndelige sager, men det er helt nyttesløst hvis det ikke er villig til at tilegne sig disse velsignelser og hjælpe sig selv. Menneskets egne kræfter må bruges, ellers vil det til sidst vejes på vægtene og erklæres for lette; det vil være et nederlag for det hvad dette liv angår og vil miste det fremtidige liv.

 Alle som ihærdigt søger hjælp oven fra og underkaster og korsfæster selvet, kan blive resultatrig i denne verden og kan vinde det fremtidige, evige liv. Denne verden er menneskenes arbejdsmark. Dets beredelse for den fremtidige verden afhænger af den måde det kommer ud af sine pligter på. Han er, af Gud planlagt til at være til velsignelse for samfundet; og han kan ikke, hvis han vil leve og dø for sig selv. Gud har bundet os sammen som medlemmer i en familie og dette forhold er enhver bundet til at værne om. Der er tjenester der passer andre, som vi ikke kan se bort fra og alligevel holde Guds (340) bud. At leve, tænke og handle for selvet alene er at blive unyttig som Guds tjenere. Højtlydende titler og store talenter er ikke nødvendige for at blive gode borgere eller eksemplariske kristne.

 Vi har i vore rækker for mange, som er hvileløse, snaksomme, roser sig selv og som tager frihed til at sætte sig selv forrest, uden ærbødighed for alder, erfaring eller embede. Menigheden mangler i dag hjælp fra personer med modsatte karaktertræk, beskedne, rolige, gudfrygtige mænd, som vil bære ubehagelige byrder når de får dem på sig, ikke for navnets skyld, men for at yde deres Mester tjeneste, som døde for dem. Personer med denne karakter mener ikke at det er under deres værdighed at rejse sig op for den gamle og behandle den gråhårede med respekt. Vore menigheder behøver at blive luget ud. Der eksisterer for megen selvhøjnelse og selvtilstrækkelighed blandt medlemmerne.

 Dem som frygter og ærer Gud, vil han oplyse til ære. Mange kan ophøjes så meget at de former det forbindende led mellem himmelen og jorden. Han kom fra sin Skabers hånd med en symmetrisk karakter, omgæret med en så mange muligheder for at udnytte dem, at han, guddommelig indflydelse kombineret med menneskelige anstrengelser, kan ophøje sig selv næsten til en engels sfære. Alligevel vil han, med denne ophøjelse, være intetanende om sin godhed og storhed.

 Gud har givet mennesket forstandsmæssige evner, der regner sig til den højeste dannelse. Havde brødrene B set den naturlige grovhed og råhed i deres karakter og med ihærdig omsorg dannet og oplært sindet, styrket deres svage karakterpunkter og overvundet deres skærende mangler, ville nogle af dem være accepteret som Kristi budbringere. Men som de er nu kan Gud ikke antage nogen af dem som sine repræsentanter. Deres sind er ikke blevet oplært ved studie, iagttagelse, eftertanke og en stadig anstrengelse for at disciplinere sig selv grundigt for livets pligter. Udnyttelse af midlerne er inden for alles rækkevidde. Ingen er så fattige og har så travlt end at Jesus ikke kan hjælpe dem til at forbedre sig.

------------