Moralsk og intellektuel dannelse

 (545) I det syn jeg fik den 9.oktober, 1878, fik jeg vist den stilling vort sanatorium i Battle Creek skulle besidde og den karakter og indflydelse som bør hævdes af alle der er i forbindelse med det. Denne vigtige institution er blevet etableret ved Guds forudseenhed og hans velsignelse er absolut nødvendig for dets lykke. Lægerne er hverken kvaksalvere eller hedninger, men mennesker som forstår menneskeorganismen og de bedste metoder for at behandle sygdom - mennesker som frygter Gud og som har en alvorlig interesse for deres patienters moral og åndelige velfærd. Denne interesse for det åndelige, såvel som for det fysiske gode burde lederne på institutionen ikke hemmeligholde. Med et liv i sand kristen renhed, kan de give verden et eksempel, værdigt at efterfølge og de burde ikke tøve med at mærke at de, udover deres evner til sygdomsbehandling, hele tiden får visdom og kundskab fra Kristus, den største Lærer verden nogensinde har kendt. De må have denne forbindelse med al visdommens Kilde, for at deres arbejde må kunne lykkes.

 Sandhed har en kraft der ophøjer ham, der får den. Hvis bibelsandheden udøver sin helligende indflydelse på hjerte og karakter, vil det gøre de troende mere forstandige. En kristen vil forstå sine ansvar over for Gud og hans medmennesker, hvis han er rigtig knyttet til Guds lam, som gav sit liv for verden. Kun ved forstandens såvel de moralske kræfters stadige forbedring, kan vi håbe på at besvare vor Skabers hensigt.

 [Guds mishag hviler over dem, der er for ligegyldige eller for dorske til at blive dygtige og vel oplyste arbejdere. En kristen bør være mere intelligent og have en skarpere indsigt end den verdslige. Studiet af Guds ord udvikler til stadighed sindet og styrker forstanden. Intet vil i den grad forædle og højne karakteren og styrke enhver åndsevne som en stadig brug af tankerne til at gribe og fatte vigtige og betydningsfulde sandheder.

 (546) Menneskesindet forkrøbles og svækkes ved kun at beskæftige sig med det verdslige og ved aldrig at hæves op over det timeliges plan for at gribe det usynliges hemmeligheder. Forstanden ledes gradvis ind på det samme trin som de ting, den til stadighed er fortrolig med. Sindet indsnævres i styrke og mister sin duelighed, hvis det ikke bruges til erhvervelse af forøget kundskab og anstrenges til det yderste for at fatte åbenbarelsen af guddommelig kraft i naturen og i den hellige skrift. Vejl f menigh bd. 1 side 470]

 Men kendskab til kendsgerninger og teorier er, uanset hvor vigtige de kan være i sig selv, kun af lille værdi, hvis de ikke anvendes i praksis. Der er fare for at dem, som har fået deres uddannelse hovedsagelig fra bøger, ikke indser at de er nybegyndere, med hensyn til den erfaringsmæssige kundskab. Dette glæder især dem på sanatoriet. Denne institution behøver mennesker med omtanke og dygtighed. Lægerne, forstanderen, økonomaen og sygehjælperne bør være dannede og erfarne personer. Men nogle kan ikke forstå hvad der behøves på et sådant etablissement og de klør løs, år efter år og forbedrer sig ikke. Det er som om de er uforanderlige; hver følgende dag, er kun en gentagelse af den tidligere.

 Disse mekaniske menneskers sind og hjerter er udpinte. De har anledningerne; hvis de er flittige kan de få en uddannelse af højeste værdi; men de påskønner ikke deres privilegier. Ingen skal hvile tilfreds med deres nuværende uddannelse. Alle kan daglig udruste sig selv til at udfylde et eller andet betroet embede.

 Det er af stor betydning at han, som er valgt til at tage sig af patienternes og sygehjælpernes åndelige interesser er et menneske med sund dømmekraft og med ufravigelige principper, et menneske som vil få moralsk indflydelse, som ved hvordan man har med mennesker at gøre. Han bør være en person med visdom, dannelse og kærlighed såvel som han har forstand. Han kan ikke være helt effektiv i alt fra begyndelsen, men han bør, med alvorlig tanke og erfaring med hans evner, dygtiggøre sig selv for dette vigtige arbejde. Der er brug for den største visdom og mildhed for at (547) kunne betjene denne stilling acceptabelt, dog med ubøjelig renhed må fordomme, blindhed og vildfarelse i enhver form og art imødekommes.

 Dette sted burde ikke udfyldes af et menneske med et irritabelt temperament og en skrap krigslyst. Vi må være varsomme så Kristi religion ikke bliver gjort frastødende af hårdhed eller utålmodighed. Guds tjener bør, med sagtmodighed, mildhed og kærlighed søge at fremstille vor hellige tro rigtigt. Skønt korset aldrig må skjules, burde han også fremstille Frelserens uforlignelige kærlighed. Arbejderen må omhyldes af Jesu ånd og så vil sjælens rigdomme overbringes i ord der finder vej til tilhørernes hjerter. Kristi religion, eksemplificeret i hans efterfølgeres dagligliv, vil udøve en ti gange større indflydelse end de mest veltalende prædikener.

 Intelligente og gudfrygtige arbejdere kan gøre en del godt til at reformere dem, som kommer som enkeltvis til sanatoriet for behandling. Disse personer er syge, ikke blot fysisk, men mentalt og moralsk. Manges uddannelse, levevaner og hele liv har været fejlagtige. De kan ikke på få dage gøre de store forandringer der er nødvendige for at få de rigtige levevaner. De må have tid til at se sagen an og lære den rigtige vej. Hvis alle som er på sanatoriet er rigtige repræsentanter af helsereformens sandheder og vor hellige tro, udøver de en dannende indflydelse på deres patienter. Modsætningen mellem fejlagtige vaner og dem, som er i harmoni med Guds sandhed, har en overbevisende kraft.

 Mennesket er ikke hvad det kunne være og hvad det er Guds vilje det skal være. Satans stærke kraft over menneskeslægten holder den nede på et lavt plan; men sådan behøver det ikke være, ellers kunne Enok ikke blive så ophøjet og forædlet som at vandre med Gud. Mennesket behøver ikke at stoppe med at vokse forstandsmæssigt og åndeligt i sin livstid. Men manges tanker er så optaget af sig selv og deres egene selviske interesser, så der ikke levnes rum for højere og ædlere tanker. Normen for forstandsmæssige, såvel som åndelige færdigheder er alt (548) for lav. Mange har det sådan at jo mere ansvarsbetynget stilling de har, des bedre er de tilfreds med sig selv; og de tænker at den stilling giver mennesket karakter. Få indser at de har et stadigt arbejde foran sig, at udvikle tålmodighed, forståelse, kærlighed, samvittighedsfuldhed og troskab - karaktertræk der er uundværlige for folk i ansvarsbetyngede stillinger. Alle som er knyttet til sanatoriet bør have et helligt hensyn for andres rettigheder, som kun er at adlyde principperne i Guds lov.

 Nogle på denne institution er sørgelig mangelfulde af de nødvendige egenskaber for alles lykke omkring dem. Lægerne og sygehjælperne i værkets forskellige grene, bør vogte sig omhyggeligt imod en selvisk kulde, en fjern og asocial natur; for det vil fremmedgøre patienternes hengivenhed og tillid. Mange som kommer på sanatoriet er fine, følsomme mennesker med fin taktfølelse og skarp dømmekraft. Disse personer opdager sådanne mangler med det samme og kommenterer dem. Mennesker kan ikke elske Gud højest og deres næste som dem selv og samtidig være ligeså kolde som isbjerge. De frarøver ikke blot Gud den kærlighed han har ret til, men de frarøver deres næste lige så meget. Kærlighed er en plante med himmelsk vækst og den må passes og plejes. Hengivne hjerter, sande, elskende ord, vil gøre familier lykkelige og udøve en højnende indflydelse på alle, som kommer inden for deres virkekreds.

 Dem som får det meste ud af deres privilegier og anledninger vil, i bibelsk forstand, blive talentfulde og uddannede mennesker; der ikke blot er tillærte, men uddannet i sind, i måder og i optræden. De vil forædles, blive blide, medynkende og hengivne. Jeg fik vist, at det er hvad himmelens Gud kræver af institutionerne i Battle Creek. Gud har givet os kræfter til at blive brugt, til at udvikles og styrkes ved uddannelse. Vi bør drage fornuftslutninger og tænke efter, omhyggeligt danne forholdet mellem årsag og virkning. Når dette praktiseres, vil der for manges del være større eftertænksomhed og omhyggelighed i deres ord og handlinger, så de, i deres fremtræden, kan besvare Guds hensigt til fulde.

 (549) Vi bør altid have i tankerne at vi ikke blot er elever, med også lærer i denne verden, udruster os selv og andre til en højere handlingssfære i det fremtidige liv. Målet for menneskets nyttighed er at kende Guds vilje og gøre den. Det er inden for vor magt at forbedre os i sind og optræden at Gud ikke vil være til skamme ved at eje os. Der må være en høj standart på sanatoriet. Hvis der findes veldannede folk, med forstandsmæssig og moralsk kraft, inden for vore rækker, må de kaldes ud til fronten, for at udfylde pladser på vore institutioner.

 Lægerne burde ikke stå tilbage i noget. En udstrakt mark af nyttighed står åben for dem og hvis de ikke gør sig dygtige, inden for deres område, kan de kun sig selv at bebrejde. De må være ihærdige studenter; og ved nøje granskning og stor opmærksomhed for småtingene, skulle de kunne tage ansvar. Det burde ikke være nødvendigt for nogen at følge dem, for at se om de gør deres arbejde, uden misforståelser.

 Dem som besidder ansvarsbetyngede stillinger, burde uddanne og oplære sig sådan at, alle inden for deres virkefelt kan se hvad mennesker kan blive til og hvad de kan gøre, når de er knyttet til Guds visdom og kraft. Og hvorfor skulle et menneske med sådanne privilegier ikke blive intellektuel stærk? Igen og igen har verdslige spottende påstået at dem, som tror den nærværende sandhed er svagtænkende, mangelfulde i uddannelse, uden position eller indflydelse. Dette ved vi er usandt, men er der ikke lidt i disse påstande? Mange har betragtet det som et tegn på ydmyghed at være uvidende og udannet. Sådanne personer er bedragede, hvad angår den sande ydmygheds indhold og kristen sagtmodighed.

------------