(176) Fordi der opstår vanskeligheder, skal vi ikke nedlægge de industrielle foretagender, der er blevet påbegyndt som led i uddannelsen. Under skoleopholdet bør de unge få en anledning til at lære brugen af værktøj. Under ledelse af erfarne arbejdere, bygningshåndværkere, der er skikkede til at undervise og er tålmodige og venlige, bør eleverne selv opføre bygninger på skolens grund og foretage nødvendige forbedringer og således ved praktisk undervisning lære at bygge på en økonomisk måde. Eleverne bør tillige oplæres til at forestå alle de forskellige arbejder i et bogtrykkeri, såsom sætning, trykning, bogindbinding, teltmageri og andre nyttige arbejdsgrene. Der bør plantes frugtbuske og dyrkes grønsager og blomster og her kan kvindelige elever sættes til at udføre arbejde udendørs. Medens de således sætter hjerne, knogler og muskler i virksomhed, vil de samtidig tilegne sig kundskaber vedrørende det praktiske liv.
Oplæring på alle disse områder vil gøre vore unge nyttige i udbredelse af sandheden i fremmede lande. De vil da ikke behøve at være afhængige af, at de mennesker, som de opholder sig iblandt, skal lave mad og sy og bygge for dem, ej heller vil det være påkrævet at sende mænd tusinder af kilometer bort, for at planlægge skolebygninger, mødelokaler og beboelseshuse. Missionærerne vil have langt større indflydelse blandt folket, hvis de kan lære de uerfarne at arbejde efter de bedste metoder og opnå de bedste resultater. De vil derved være i stand til at bevise, at missionærer kan blive industrielle foregangsmænd og denne slags undervisning vil blive påskønnet, hvor midlerne er begrænsede. Et langt mindre beløb vil kræves til underhold for sådanne missionærer, fordi de i forbindelse med deres studier har gjort den allerbedste anvendelse af deres fysiske kræfter i praktisk arbejde; og (177) alt, hvad de har opnået på dette område, vil give dem fortrin, hvor som helst de måtte komme. Enten eleverne i de industrielle klasser beskæftiger sig med husligt arbejde; med jordbrug eller på anden måde, bør der gives dem tid og anledning til at omtale de praktiske, åndelige lærdomme, de har høstet i forbindelse med arbejdet. I alle de praktiske pligter i livet bør der gøres sammenligninger med naturens og bibelens lærdomme.
De grunde, der førte til, at vi visse steder er søgt bort fra byerne og har anbragt vore skoler ude på landet, har også deres gyldighed for skoler på andre pladser. At give penge ud til opførelse af nye bygninger, når en skole allerede har en stor gæld, er ikke overensstemmende med Guds plan. Hvis de penge, vore større skoler har brugt til kostbare bygninger, var blevet anvendt til køb af landejendomme, hvor eleverne kunne få den rette uddannelse, ville ikke et så stort antal elever nu behøve at kæmpe under trykket af en stigende gæld og disse institutioners virksomhed ville have været bedre stillet. Havde man fulgt denne fremgangsmåde, ville der være blevet en del knurren blandt eleverne og forældre ville have rejst mange indvendinger; men eleverne ville have tilegnet sig en alsidig uddannelse, der ikke alene ville have forberedt dem til praktisk gerning i forskellige håndværk, men til en plads i Herrens landbrug på den nyskabte jord.
Dersom alle vore skoler havde opmuntret til arbejde med at dyrke jorden, ville de nu have været ganske anderledes stillet. De nedslående forhold ville ikke have været så svære. Modarbejdende indflydelser ville være blevet overvundet og økonomiske tilstande ville have forandret sig. For elevernes vedkommende ville arbejdet være blevet mere ligelig fordelt og når hele menneskeorganismens maskineri fik en ligelig anvendelse, ville der have udviklet sig en større legemlig og åndelig styrke. Men (178) den undervisning, som det har behaget Herren at give, er blevet modtaget med så megen vaklen, at hindringer ikke er blevet overvundet.
Det tilkendegiver fejhed, at man så langsomt og med sådan usikkerhed følger arbejdets linje den linje, der vil give den allerbedste uddannelse. Betragt naturen. Inden for dens enorme områder er der plads til oprettelse af skoler, hvor marker kan ryddes og opdyrkes. Dette arbejde er af væsentlig betydning for den uddannelse, der er mest gunstig for åndelig fremgang; for naturens røst er Kristi røst og bringer os utallige lærdomme om kærlighed og kraft, om underkastelse og ihærdighed. Nogle påskønner ikke værdien af landbrugsarbejde. Sådanne bør ikke planlægge vore skoler, for de vil hæmme enhver fremgang efter de rigtige linjer. Deres indflydelse har hidtil været en hindring.
Dersom jorden bliver dyrket, vil den ved Guds velsignelse skaffe os det fornødne. Vi bør ikke blive modløse angående timelige ting, fordi noget tilsyneladende mislykkes, ej heller bør forhalinger gøre os forsagte. Med glæde, forhåbning og taknemmelighed bør vi bearbejde jorden i tillid til, at den i sit skød har rige forråd, som den trofaste arbejder skal indhøste, forråd, som er kosteligere end guld eller sølv. Den karrighed, man beskylder den for, er et falsk vidnesbyrd. Ved en rigtig og forstandig dyrkning vil jorden yde sine skatte til gavn for menneskene. Bjergene og højderne forandres; jorden ældes som et klædebon; men Guds velsignelse, der dækker et bord for hans folk i ørkenen, vil aldrig ophøre.
Der er alvorlige tider i vente for os og det er meget nødvendigt for familier at forlade byerne og komme ud på landet, for at sandheden må kunne bringes ud til jordens sideveje såvel som til dens hovedveje. Meget afhænger af, hvorvidt vi lægger vore planer efter Herrens ord og gennemfører dem med ihærdig energi. Mere afhænger af (179) gudhengiven virksomhed og udholdenhed end af geni og boglig lærdom. Alle de talenter og evner, der skænkes det menneskelige redskab, er af ringe værdi, hvis de ikke anvendes.
En tilbagevenden til større enkelhed vil blive påskønnet af børnene og de unge. Arbejde i haven og på marken vil være en behagelig afveksling fra den trættende trædemølle med abstrakte lektier, som deres unge sind aldrig burde være optaget af uden afveksling. Navnlig vil det være værdifuldt for det nervøse barn, for hvem boglige lektier virker udmattende og er vanskelige at huske. Betragtningen af naturen vil bringe barnet sundhed og lykke og de indtryk, det får, vil ikke udviskes, fordi de vil være knyttet til de genstande, det til stadighed har for sine øjne.
Arbejde med jorden udgør en af de bedste beskæftigelser, da det sætter musklerne i virksomhed og giver sindet hvile. Tilegnelse af kyndighed i jordbrug skulle være uddannelsens ABC i vore skoler. Dette er det allerførste arbejde, som der burde tages fat på. Vore skoler bør ikke være afhængige af udenlandsk importerede produkter, når det gælder kornsorter og grønsager samt frugt, der er af så væsentlig betydning for sundheden. Vore unge trænger til at lære at fælde træer og til at dyrke jorden såvel som til at få en boglig uddannelse. Forskellige lærere bør sættes til at have tilsyn med en gruppe elever i deres gerning og de bør arbejde sammen med dem. Således vil lærerne selv lære at bære ansvar og byrder. Også dertil egnede elever skulle på denne måde oplæres til at bære ansvar og til at samarbejde med lærerne. Alle bør rådslå sammen om de allerbedste metoder til at udføre arbejdet. Vejl f menigh bd. 2 side 358-366]
Nu er tiden er for kort, til at udrette det, som kunne have været gjort for generationer siden. Men også i de sidste dage kan vi gøre meget for at rette onderne i de unges uddannelse. Og fordi tiden er kort, bør (180) vi være alvorlige og arbejde nidkært på at give de unge en uddannelse, der er forenelig med vor tro. Vi er reformatorere. Vi ønsker at vore børn får det bedste ud af deres studier. For at de skal få dette, bør de have noget, hvor de bruger musklerne. Dagligt, systematisk arbejde bør være en del af de unges uddannelse, også i denne fremskredne periode. Der kan opnås ad denne vej. Følges denne plan, vil de studerende opnå ånds-spændstighed og tanke-styrke og vil kunne udrette mere åndeligt arbejde på samme tid, end ved studium alene. Og derved kan de forlade skolen med en usvækket fysik og med styrke og mod til at modstå enhver situation, hvorend Guds forsyn kan placere dem.
[Den beskæftigelse, der oplærer hånden til at gøre nytte og uddanner de unge at bære deres del af livets byrder, giver fysisk styrke og udvikler enhver evne. Alle bør finde noget at gøre, som vil være til gavn for dem selv og til hjælp for andre. Gud foreskrev arbejde som en velsignelse og kun den flittige arbejder, finder den sande ære og glæde i livet.
Hjerne og muskler må anstrenges på en forholdsmæssig måde, dersom sundhed og styrke skal kunne holdes ved lige. De unge vil da kunne tage fat på studiet af Guds ord med en sund opfattelsesevne og ligevægtige nerver. De vil tænke sundt og kan bevare de dyrebare ting, der fremdrages fra ordet. De vil fordøje dets sandheder og vil som følge deraf eje tankens evne til at indse, hvad der er sandhed. Når så anledningen kræver det, kan de med sagtmodighed og frygt svare enhver, der spørger dem om grunden til det håb, som er i dem.