(445) Min sjæl har en byrde for de nødlidende missionsmarker. Der skal udfordrende arbejde at gøre på missionerne i nærheden af os. Der er stor brug for fonde der fremmer arbejdet i udenlandske marker. Vor udenlandske missioner sygner hen. Missionærerne får ikke den støtte som Gud forlanger. Fordi der ikke er fonde til det, kan arbejderne ikke indtage nye marker.
Overalt omkring os går sjæle til i deres synder. Hvert år dør tusindvis af tusindvis uden Gud og uden håb om evigt liv. Guds plager og domme gør deres værk og sjæle går i fordærv fordi sandhedens lys ikke har glimtet på deres stivej. Men hvor få er det dog ikke, der føler en byrde for deres medmenneskers tilstand. Verden går til i dens elendighed; men rører kun lidt endog på dem, som hævder at tro den højeste og mest vidtrækkende sandhed, som mennesker nogensinde har fået. Gud forlanger at hans folk skal være hans hjælpende hånd, der når de fortabende mennesker, men hvor mange er dog ikke tilfredse med at ikke gøre noget. Der er en mangel på den kærlighed som fik Kristus til at forlade sit himmelske hjem og tage menneskenes natur på sig, så det menneskelige kunne berøre det menneskelige og drage det menneskelige til det guddommelige. Der er en sløvhed og lammelse over Guds folk, som forhindrer dem i at forstå, hvad der er brug for i denne tid.
Guds folk er på prøvelse for det himmelske univers; men knapheden af deres gaver og ofringer og deres svage anstrengelser i Guds tjeneste, markerer dem som upålidelige. Hvis den smugle der blev udrettet nu, var det bedste de kunne gøre, ville de ikke være under fordømmelse; men med deres ressourcer kunne de gøre meget mere. De og verden ved, at de i (446) høj grad har mistet selvfornægtelsens og korsågets ånd.
Gud kalder mænd til at advare en sovende verden, død i overtrædelser og synder. Han kalder på frivillige gaver fra dem, som har hjerterne med i arbejde, som har en byrde for sjæle, så de ikke skal gå fortabt, men have evigt liv. Satan spiller livets spil for menneskenes sjæle. Han vil sikre sig midler han kan binde, så de ikke bruges på missionsvirksomheders fremadskriden. Skal vi være uvidende om hans bedrag? Skal vi lade ham bedøve vore sanser?
Jeg appellerer til vore brødre overalt, at vågne op, hellige sig til Gud og søge visdom fra ham. Jeg appellerer til vore konferensembedsmænd at gøre de alvorligste anstrengelser i vore menigheder. Væk dem op til at give af deres midler til udenlandske missioner. Hvis jeres hjerter ikke bliver berørt af udenlands-markernes situation, vil det sidste nådesbudskab til verden begrænses og det arbejde Gud ønsker udrettet, vil efterlades ufærdigt.
De sidste års prøvetid afslutter hurtigt. Herrens store dag er nær. Nu bør vi gøre alt for at vække vort folk op. Lad Herrens ord, ved profeten Malakias, komme ind i enhver sjæl: »Siden eders fædres dage er i afveget fra mine bud og har ikke holdt dem. Vend om til mig, så vil jeg vende om til eder, siger Hærskares Herre. Og i spørger: »Hvorledes skal vi vende os?« Skal et menneske bedrage Gud? I bedrager mig jo! Og i spørger: »Hvorved har vi bedraget dig?« Med tienden og offerydelsen! I trues med forbandelse og bedrager dog mig, ja alt folket gør det! Bring hele tienden til forrådshuset, så der kan være mad i mit hus; sæt mig på prøve dermed, siger Hærskares Herre, om jeg da ikke åbner eder (447) himmelens sluser og udøser velsignelse over eder i overmål. Jeg vil for eders skyld skræmme æderne, så at de ikke ødelægger eder landets afgrøde og vinstokken på marken skal ikke slå eder fejl, siger Hærskares Herre. Og alle folkene skal love eder, fordi I har et yndigt land, siger Hærskares Herre."
Det er på tide vi giver agt på læren i Guds ord. Vi har fået alle hans formaninger for vort bedste, for at omvende sjælen fra synd til retfærdighed. Enhver sandhedsomvendt bør undervises om Herrens pålæg om tiende og gaver. Idet Menighederne oprejses, bør der beslutsomt tages fat om dette og gennemføre det i Kristi ånd. Alle hvad mennesker nyder, modtager de fra Herrens store virksomhed og han vil at hans arvinger nyder hans goder; men alle som står under Prins Immanuels blodbestænkte banner skal erkende deres afhængighed af Gud og deres ansvar for ham, ved at tilbagelevere skatkammeret en vis del, som hans eget. Dette skal investeres i missionsarbejde, til fuldbyrdelse af det hverv hans disciple fik af Guds Søn: »Mig er givet al magt i himmelen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple.« »Gå ud i al verden og forkynd evangeliet for al skabningen.« »idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende."
De sandt omvendte kaldes til at gøre et arbejde der kræver penge og helligelse. Den forpligtelse, der får os til at sætte vore navne i menighedsbøgerne, drager os til ansvar for at arbejde efter bedste evne for Gud. Han kræver udelt tjeneste, helligelse af hele hjertet, sjælen, sindet og al styrken. Kristus har (448) bragt os ind i menighedsfællesskabet så han kan engagere og lægge beslag på alle vore evner til hellig tjeneste for sjæles frelse. Alt mindre end dette er modstand. Der er kun to steder i verden, hvor vi kan sætte vore rigdomme: i Guds forrådskammer eller i Satans og alt, hvad der ikke er helliget til Kristi tjeneste, regnes for at være på Satans side og går til at styrke hans sag.
Herren har udtænkt at de midler vi har fået betroet, skal bruges på opbyggelse af hans rige. Hans goder er blevet betroet til hans forvaltere så de kan handles omhyggeligt. De skal bringe en indtægt tilbage til ham, i sjælefrelse til evigt liv. Og disse sjæle vil for deres del blive sandhedens forvaltere, der samarbejder med den store virksomhed, i Guds riges interesser.
Hvor der end er liv, er der en forøgelse og vækst; i Guds rige sker der en stadig udveksling: tage ind, give ud; modtage og tilbagelevere Herren hans eget. Gud arbejder med enhver sand troende og det lys og de velsignelser han får, gives igen ud i det arbejde som den troende gør. Således forøges muligheden for at modtage. Når én giver af de himmelske gaver, gør han plads til at friske strømme af nåde og sandhed kan flyde ind i sjælen, fra den levende Kilde. Større lys, forøget kundskab og velsignelse er hans. I dette arbejde, som ethvert menighedsmedlem er pålagt, ligger menighedens liv og vækst. Han, hvis liv kun består i at modtage og aldrig give, mister hurtigt velsignelsen. Hvis sandheden ikke flyder frem fra ham til andre, mister han sin evne til at modtage. Vi må videregive himlens goder, hvis vi ønsker nye velsignelser.
Dette gælder i timelige som i åndelige velsignelser. Herren kommer ikke til denne verden med guld og sølv for at fremme sit værk. Han giver mennesker ressourcer, så de ved deres gaver og ofringer kan holde hans værk i gang. Det mål, som ligger over alle andre, som (449) Guds gaver skal bruges til, er at arbejdernes underhold på den store høstmark. Og hvis mænd og lige så vel kvinder, vil blive kanaler til velsignelse for andre sjæle, vil Herren holde kanalerne forsynet. Det er ikke tilbageleveringen til Gud, af hans eget, der gør mennesker fattige; det er nægtelsen der fører til fattigdom.
Videregivelsen af det som et hvert menighedsmedlem har modtaget, vil gøre ham til en Guds medarbejder. Af jer selv kan I ikke gøre noget; men Kristus er den store arbejder. Det er ethvert menneskes privilegium, som tager imod Kristus, at være en arbejder sammen med ham.
Frelseren sagde: Og jeg når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.« Joh.12,32. For glæden ved at se genløste sjæle, kunne Kristus udholde korset. Han blev det levende offer for en falden verden. I den selvopofrende handling blev Kristi hjerte, Guds kærlighed lagt; og gennem dette offer fik verden Helligåndens mægtige indflydelse. Det er ved offer at Guds værk må føres frem. Af ethvert Guds barn kræves selvopofrelse. Kristus sagde: »Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig;« Luk.9,23 Alle, som tror, giver Kristus en ny karakter. Denne karakter er, ved hans uendelige offer, en genskabelse af hans egen.
[Vor frelses banebryder vil blive værkets fuldender. Når én sandhed bliver modtaget i hjertet, vil den gøre plads for endnu en sandhed. Hvor som helst sandheden bliver modtaget, vækker den kræfter til live hos modtageren og sætter dem i virksomhed. Når vore menighedsmedlemmer i sandhed elsker Guds ord, vil de åbenbare de bedste og stærkeste egenskaber. Jo ædlere de er, jo mere barnlige vil de være i ånden og de vil tro på Guds ord på trods af al selviskhed.
Der skinner et væld af lys fra Guds ord og (450) vi må vågne op og se hvilke anledninger vi har forspildt. Når alle med troskab giver Gud det tilbage, som tilhører ham i form af tiende og offergaver, vil vejen blive åbnet, så at verden kan høre budskabet for denne tid. Hvis Guds folks hjerte var fyldt med kærlighed til Kristus, hvis hvert menighedsmedlem var fyldt med selvopofrelsens ånd og hvis alle lagde en oprigtig alvor for dagen, ville der ikke være mangel på midler til missionen hjemme eller ude. Vore hjælpekilder ville blive mangfoldiggjort, tusinder af døre til nyttigt arbejde ville blive åbnet og vi ville blive opfordret til at komme ind. Hvis Guds folk havde gennemført hans forsæt og bragt nådens budskab ud til verden, ville Jesus allerede være kommet til jorden og de hellige ville være blevet budt velkommen i Guds stad.
Hvis der nogensinde har været en tid, hvor der skulle bringes ofre, så er det nu. De, som har penge, bør indse, at tiden nu er inde til at give Gud dem. Der bør ikke bruges penge til at udbygge værket, hvor det allerede er grundlagt. Lad være med at føje bygning til bygning på steder, hvor der allerede er koncentreret flere interesser. Brug midlerne til at oprette centre på nye steder. På den måde kan I indsamle sjæle, som vil hjælpe til med at udføre et produktivt arbejde.
Tænk på vore missioner i fremmede lande. Nogle af dem kæmper for blot at få fodfæste. De savner endog de mest nødvendige hjælpemidler. Byg virksomheden op på disse trængende felter i stedet for at opføre flere bygninger, hvor der allerede er mange i forvejen. Herren har atter og atter talt om dette. Han kan ikke velsigne sit folk, når de ikke retter sig efter hans undervisning.
Vis sparsommelighed i jeres hjem. Der findes mange, som har afguder og tilbeder dem. Skil jer af med jeres afguder. Giv afkald på jeres selviske fornøjelser. Lad være med at bruge midler til at udsmykke jeres hjem, for det er Guds penge og de vil blive krævet af jer igen. Forældre, for Kristi (451) skyld bør I ikke bruge jeres penge til at føje jeres børn, når de har fået et eller andet indfald. I bør ikke oplære dem til at følge moden eller til at pynte sig for at opnå indflydelse i verden. Vil dette sætte dem i stand til at frelse sjæle, som Kristus er død for? Nej, det vil skabe misundelse, skinsyge og ond mistanke. På denne måde vil jeres børn komme til at konkurrere med verden om dens pragt og overdådighed og de vil bruge Herrens penge til ting, som ikke er nødvendige for deres sundhed og lykke.
Lad være med at oplære jeres børn til at mene, at jeres kærlighed til dem skal vise sig ved, at I føjer dem i deres stolthed og trang til overdådighed og praleri. Vi skal ikke bruge tid på at finde ud af, hvordan vi skal bruge penge. Brug hellere jeres opfindsomhed til at finde ud af, hvordan I kan spare. I stedet for at tilfredsstille de egenkærlige tilbøjeligheder og give penge ud til sådanne ting, som er skadelige for forstandsevnerne, bør I tænke på, hvordan I kan vise selvfornægtelse, så I kan give noget for at hejse sandhedens banner på nye steder. Forstanden er et talent. Brug den til at finde de bedste metoder til at frelse sjæle.
Lær jeres børn, at Gud har krav på alt, hvad de ejer og at dette krav aldrig bliver trukket tilbage. Alt, hvad de har, er betroet gods. Det er blevet givet dem for at stille deres lydighed på prøve. Tilskynd dem til at være ærgerrige efter at vinde stjerner i kronen ved at lede mange sjæle fra synd til retfærdighed.
Vi kan ikke undvære penge, men de skal ikke bortødsles på mennesker, som ikke trænger til dem. Der er nogle, som behøver de gaver, som I giver med glæde. De mennesker, som ejer midler, tænker ikke altid på, hvor mange der sulter og trænger til mad. De siger måske: "Jeg kan ikke mætte dem alle sammen." Men hvis I praktiserer Kristi undervisning om sparsommelighed, kan I mætte en. Ja, I kan måske mætte mange, som hungrer efter timelig mad. Og I kan mætte deres sjæle med livets brød. »Saml de tiloversblevne stykker sammen, (452) så intet går til spilde.« Joh. 6,12 Disse ord blev udtalt af ham, som havde alle universets hjælpekilder til sin rådighed. Skønt han havde magt til at bespise tusinder af mennesker, veg han ikke tilbage for at lære dem sparsommelighed.
I bør også udnytte tiden, den tilhører Herren. Dine kræfter tilhører Herren. Hvis du har ødsle vaner, så skil dig af med dem. Hvis du holder fast ved sådanne vaner, vil de ødelægge dig for evigt. Vaner som sparsommelighed, flid og afholdenhed har også større værdi for jer og jeres børn, selv her i verden, end en stor arv.
Vi er på rejse, vi er pilgrimme og fremmede på jorden. Lad os ikke bruge vore penge for at tilfredsstille ønsker, som Gud har befalet os at holde nede. Lad os hellere vise vore omgivelser et godt eksempel. Lad os repræsentere vor tro på en passende måde ved at skære ned på vore behov. Menighederne bør rejse sig som én mand og arbejde alvorligt, som det sømmer sig for de mennesker, der vandrer i sandhedens fulde lys i disse sidste dage. I bør øve en sådan indflydelse, at andre forstår, hvor hellige Guds krav er.
Hvis du ved Guds forsyn har fået rigdomme, skal du ikke slå dig til ro med, at du ikke behøver at udføre nyttigt arbejde, at du har nok og kan spise og drikke og kan være glad. Du bør ikke stå ledig, mens andre kæmper for at skaffe midler til værkets fremme. Brug dine penge i Herrens vingård. Hvis du ikke gør din pligt for at hjælpe dem, som er ved at gå fortabt, må du huske på, at du pådrager dig skyld på grund af din magelighed.
Det er Gud, som giver menneskene kræfter til at samle sig rigdom og han har ikke givet dem denne gave, for at de skal bruge den til at tilfredsstille sig selv, men for at de skal give Gud det igen, som tilhører ham. Når man har dette mål for øje, er det ikke synd at skaffe sig midler. Man kan tjene penge ved at arbejde. Alle unge bør oplæres til vanemæssig flid. Bibelen fordømmer ikke nogen, fordi (453) de er rige, hvis de har skaffet sig deres rigdom på en hæderlig måde. Det er den egoistiske lyst til penge, som bruges forkert, som er roden til alt ondt. Rigdom vil blive en velsignelse, hvis vi betragter den som noget, der tilhører Herren og tager imod den med taknemmelighed og giver den tilbage til Giveren med taknemmelighed.
Men hvilken værdi har vældige rigdomme, hvis de investeres i kostbare boliger eller værdipapirer? Hvilken værdi har disse i sammenligning med en sjæls frelse, et menneske, som Guds evige Søn er død for?
Herren siger til dem, der har samlet rigdomme i de sidste dage: »Jeres rigdom er rådden og jeres klæder mølædte, jeres guld og sølv er dækket af rust og den rust vil vidne mod jer og som en ild vil den fortære jeres kød.« Jak. 5,2-3.
Herren byder os: »Sælg hvad I har og giv almisse! Skaf jer punge, som ikke ældes, en uudtømmelig skat i Himlene, hvor ingen tyv kommer nær og intet møl ødelægger. Thi hvor jeres skat er, der vil også jeres hjerte være. Hav bælte om lænd og lysene tændt. Og vær I ligesom mennesker, der venter på, at deres Herre vil bryde op fra gæstebuddet, for at de straks, når han kommer og banker på, kan lukke op for ham. Salige er de tjenere, som Herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg eder: han skal binde op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv gå hen og varte dem op. Og enten han kommer i den anden nattevagt eller i den tredje - salige er de, når han finder det således. Men det skal I vide, at hvis husbonden vidste, i hvilken time tyven kom, så ville han våge og ikke finde sig i, at der skete indbrud i hans hus. Vær også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den time, I ikke tænker jer.« Luk. 12,33-40. Vejl f menigh bd. 3 side 62-65]