(150) Effektiviteten i vort arbejde afhænger for en stor del af karakteren af den litteratur, som kommer fra vore forlag. Derfor bør der udvises stor omhu i valg og forberedelse af de ting, der skal sendes ud til verden. Her behøves den største forsigtighed og kritiske dømmekraft. Vore kræfter bør helliges udgivelsen af litteratur med den reneste kvalitet og mest opløftende karakter. Vore tidsskrifter må udsendes mættet med sandhed, der har livsvigtig, åndelig interesse for menneskene.
I vore hænder har Gud lagt et banner med indskriften: »Her gælder det om udholdenhed for de hellige, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus.« Åb. 14,12. Dette er et afgjort adskillende budskab, et budskab der ikke skal give utydelig lyd. Det skal lede folket bort fra de sprukne cisterner, som ikke indeholder vand. til den aldrig svigtende Kilde med livets vand.
Hensigten med vore skrifter
Vore skrifter har en overmåde hellig opgave at udføre. De skal fremholde det åndelige grundlag for vor tro klart, tydeligt og enkelt. Overalt tager mennesker deres standpunkt. Alle slutter op i rækkerne, enten under sandhedens og retfærdighedens banner, eller under det banner, der tilhører de frafaldne magter, som kæmper for overherredømmet. I denne tid skal Guds budskab til verden gives så åbenbart og forkyndes med en sådan kraft, at folkeslagene vil blive stillet ansigt til ansigt med sandheden. De må bringes til at indse sandhedens overlegenhed over de talrige vildfarelser, som trænger sig på for (151) om muligt at fortrænge Guds ord for denne alvorlige tid.
Vore skrifters store mål er at ophøje Gud og henlede menneskers opmærksomhed på hans ords levende sandheder. Gud kalder os til at løfte, ikke vort eget banner, ikke denne verdens banner, men banneret for hans sandhed.
Det er kun, når vi gør dette, at hans fremgangsgivende hånd kan være med os. Læg mærke til hvorledes han ophøjede dem over deres fjender, når de bar hans banner. Men når de i selviskhed veg bort fra lydighedens vej, når de ophøjede en magt og et princip, som var i strid med ham, blev de overladt til at påføre sig selv ulykke og nederlag.
Overvej Daniels erfaring. Da han blev kaldet til at stå frem for kong Nebukadnezar, tøvede han ikke med at anerkende Kilden til sin visdom. Svækkede Daniels trofaste anerkendelse af Gud hans indflydelse ved kongens hof? På ingen måde. Det var hemmeligheden ved hans kraft. Det gav ham et fortrin i den babyloniske regents øjne. I Guds navn kundgjorde Daniel de himmelske budskaber med undervisning, advarsel og irettesættelse for kongen og han blev ikke afvist. Guds arbejdere i dag bør læse om Daniels bestemte og frimodige vidnesbyrd og følge hans eksempel.
Aldrig viser et menneske større dårskab, end når det søger verdens anerkendelse og påskønnelse ved på en eller anden måde at ofre den troskab og ære, som tilkommer Gud. Når vi stiller os, hvor Gud ikke kan samarbejde med os, vil vor styrke blive vor svaghed. Alt, hvad der nogensinde er gjort for at genoprette Guds billede i mennesket, er sket, fordi Gud er arbejderens styrke. Det er kun hans kraft der kan helbrede legemet, give (152) sindet energi og forny sjælen. Vor forlagsvirksomhed vil ligesom enhver anden gren af vort arbejde eller kristenliv demonstrere sandheden i Kristi ord: »Skilt fra mig kan I slet intet gøre.« Joh. 15,5.
Gud har givet menneskene udødelige principper og for dem vil enhver menneskelig magt en dag bøje sig. Han kalder os til ved forskrift og eksempel at demonstrere disse principper for verden. For dem, som ærer ham ved trofast at holde sig til hans ord, vil resultatet blive herligt. Det har stor betydning at fastholde principper, som vil bestå til evig tid.
Personlig erfaring nødvendig for arbejderne
Redaktørerne ved vore tidsskrifter, lærerne ved vore skoler og formændene ved vore konferenser trænger alle til at drikke af den rene flod med livets vand. Alle trænger til en dybere forståelse af de ord, vor Herre talte til den samaritanske kvinde: »Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, som siger til dig: »Giv mig noget at drikke« så bad du ham og han gav dig levende vand. ...Den, som drikker af det vand, jeg giver ham, han skal til evig tid ikke tørste; men det vand, jeg giver ham, skal i ham blive et Kildespring til evigt liv.« Joh. 4,10-14.
Herrens værk trænger til at blive adskilt fra livets almindelige anliggender. Han siger: »Jeg vender min hånd imod dig, renser ud dine slagger i ovnen og udskiller alt dit bly. Jeg giver dig dommere som fordum, rådsherrer som før, så kaldes du retfærdigheds by, den trofaste stad. Zion genløses ved ret, de omvendte der ved retfærd.« Es. 1,25-27. Disse (153) ord er betydningsfulde. De indeholder en lærdom for alle, som optager redaktørstolen.
Der ligger en dyb mening i disse ord af Moses: "Men Arons sønner Nadab og Abihu tog hver sin pande, kom ild i dem og lagde røgelse derpå og frembar for Herrens åsyn fremmed ild, som han ikke havde pålagt dem. Da for ild ud fra Herrens åsyn og fortærede dem, så de døde for Herrens åsyn. Moses sagde da til Aron: »Det er det, Herren talede om, da han sagde: Jeg viser min hellighed på dem, der står mig nær og min herlighed for alt folkets øjne!« 3.Mos. 10,1-3. Dette indeholder en lærdom for alle, som arbejder med den litteratur, som udgår fra vore forlagsinstitutioner. Hellige ting må ikke blandes med almindelige ting. Bladene, der har så stor en udbredelse, bør indeholde mere dyrebar undervisning, end der fremkommer i dagens almindelige udgivelser. »Hvad har strå med kerne at gøre?« Jer. 23,8. Vi ønsker rent korn, som er grundigt renset.
»Thi så sagde Herren til mig, da hans hånd greb mig med vælde og han advarede mig mod at vandre på dette folks vej: Kald ikke alt sammensværgelse, hvad dette folk kalder sammensværgelse, frygt ikke, hvad det frygter og ræddes ikke! Hærskarers Herre, ham skal I holde hellig, han skal være eders frygt, han skal være eders rædsel ... Bind vidnesbyrdet til og sæt segl for læren i mine disciples sind! ... Til læren og vidnesbyrdet" Hvis de ikke taler i overensstemmelse med dette ord, er det fordi, der ikke er noget lys i dem.« Es. 8,11-20.
Jeg beder alle vore arbejdere om at rette deres opmærksomhed mod det sjette kapitel hos Esajas. Læs om den erfaring Guds profet fik, da han så "Herren sidde på en såre høj trone og hans slæb fyldte helligdommen. ..... Da sagde jeg: »Ve mig, det er ude med mig, thi jeg er en (154) mand med urene læber og jeg bor i et folk med urene læber og nu har mine øjne set kongen, Hærskarers Herre" Men en af seraferne fløj hen til mig; og han havde i hånden et glødende kul, som han med en tang havde taget fra alteret; det lod han røre min mund og sagde: Se, det har ført dine læber; din skyld er borte, din synd er sonet! Så hørte jeg Herren sige: Hvem skal jeg sende, hvem vil gå bud for os? Og jeg sagde: Her er jeg, send mig!« Es. 6,1-8.
Det er denne erfaring, der er nødvendig for alle, som arbejder ved vore institutioner. Der er fare for, at de vil forsømme at opretholde en levende forbindelse med Gud og blive helliget ved sandheden og evnen til at skelne mellem det hellige og det almindelige.
Mine brødre i ansvarsfulde stillinger! Måtte Herren ikke blot salve jeres øjne, så de kan se, men også udgyde i jeres hjerter den hellige olie, der fra de to oliegrene løber gennem guldrørene ned i guldkarret, der forsyner helligdommens lamper. Måtte han »give jer visdoms og åbenbarings Ånd i jeres erkendelse af ham og ..... oplyse jeres hjertes øjne, så I forstår, hvilket håb han kaldte jer til, ..... og hvor overvældende stor hans magt er i os, som tror.« Ef. 1,17-19.
Giv som tro husholdere Guds folk deres mad i rette tid. Fremstil sandheden for folket. Arbejd som om hele det himmelske univers betragtede jer. Vi har ingen tid at spilde? ikke et øjeblik. Vigtige tvivlsspørgsmål må snart imødegås og det er nødvendigt, at vi skjules i klippekløften, for at vi kan se Jesus og blive styrket af hans Hellige Ånd.
Stof til udgivelse
(155) Lad vore tidsskrifter være helliget offentliggørelsen af stof med levende, alvorligt indhold. Lad hver artikel være fuld af praktiske, opløftende og forædlende tanker, som kan bringe læseren hjælp, lys og styrke. Gudsfrygt og hellighed i familien bør værdsættes som aldrig før. Hvis det nogensinde har været nødvendigt for et folk at vandre med Gud ligesom Enok, så er det nødvendigt for syvende-dags adventisterne at gøre det nu og vise deres oprigtighed ved at bruge rene, lutrede ord fulde af sympati, ømhed og kærlighed.
Der er tider, hvor revsende og straffende ord er nødvendige. De, der ikke går på den rette vej, må vækkes op, så de kan se faren derved. Der må lyde et budskab, som kan vække dem fra den døsighed der omtåger deres sanser. En moralsk fornyelse må finde sted, ellers vil sjæle omkomme i deres synder. Lad sandhedens budskab trænge sig ind i hjertet ligesom et skarpt tveægget sværd. Kom med formaninger der kan vække de ligegyldige og lede uforstandige mennesker med et omflakkende sind tilbage til Gud.
Folks opmærksomhed må fanges. Vort budskab er en duft af liv til liv eller af død til død. Sjæles skæbne ligger i vægtskålen. Store skarer opholder sig i afgørelsens dal. Der bør høres en stemme, der råber: »Er Herren Gud, så hold eder til ham og er Ba'al Gud, så hold eder til ham.« 1 Kong. 18,21.
På samme tid må der ikke blive givet frit løb for noget, der er præget af en ubehagelig og fordømmende ånd. Hårde stød, bidende kritik og skærende sarkasme bør ikke kunne findes i vore tidsskrifter. Det er næsten lykkedes for Satan at fordrive sandheden om Gud fra verden og han fryder sig, når bekendende kristne viser, at de ikke er under indflydelse af den sandhed, der betvinger og helliger sjælen.
(156) De, der skriver for vore blade, bør dvæle så lidt som muligt ved modstanderes indvendinger og argumenter. I al vor gerning skal vi møde løgn med sandhed. Lad sandheden imødegå alle personlige insinuationer, hentydninger og krænkelser. Brug udelukkende himmelens valuta. Brug kun det, som bærer Guds billede og indskrift. Driv sandheden ind ny og overbevisende for at underminere og afskære vildfarelse.
Gud ønsker, at vi altid skal være rolige og overbærende. Uanset hvilken fremgangsmåde andre følger, skal vi repræsentere Kristus og gøre, hvad han ville gøre under lignende omstændigheder. Vor Frelsers styrke lå ikke i en lang række af skarpe ord. Det var hans mildhed, hans uegennyttige og beskedne ånd, der gjorde ham til hjerternes erobrer. Hemmeligheden ved vor fremgang ligger i åbenbarelsen af den samme ånd.
Enighed
De som taler til mennesker gennem vore tidsskrifter bør være enige indbyrdes. Ingen antydning af splid bør kunne findes i vore publikationer. Satan søger altid at skabe splid, for han ved udmærket, at han med dette middel på den mest effektive måde kan modarbejde Guds værk. Vi skal ikke give plads til hans anslag. Kristi bøn for disciplene var: »At de alle må være eet, ligesom du, Fader! i mig og jeg i dig, at også de må være eet i os, så verden må tro, at du har sendt mig.« Joh. 17,21. Alle sande arbejdere for Gud vil arbejde i harmoni med denne bøn. I deres anstrengelser for at fremme værket vil de alle åbenbare den enhed i tanke og gerning, som viser, at de er Guds vidner og elsker hverandre. For en verden der er splittet af uoverensstemmelser og strid, vil deres kærlighed og enighed vidne om deres forbindelse med (157) himmelen. Den er det overbevisende tegn på deres missions guddommelige karakter.
Artikler om erfaringer
Redaktørerne ved vore blade behøver et samarbejde med vore missionsarbejdere og vort folk nær og fjern. I vore blade bør der findes beretninger fra arbejdere i alle dele af verden; beretninger om virkelige erfaringer. Vi behøver ikke opdigtede historier; men i det daglige liv er der store oplevelser, som, hvis de blev fortalt med enkle ord i korte artikler, ville være mere spændende end romanlæsning og samtidig en uvurderlig hjælp til kristelige erfaringer og praktisk missionsarbejde. Vi ønsker sandhed og kun sandhed fra gudhengivne mænd, kvinder og unge mennesker.
I som elsker Gud og som har sindet fyldt med dyrebare erfaringer og levende kundskab om det evige liv, tænd kærlighedens og lysets flamme i Guds folks hjerter. Hjælp dem til at klare livets problemer.
Artiklerne, der sendes til tusindvis af læsere, bør vise renhed, værdighed og helliggørelse af legeme, sjæl og ånd for forfatternes vedkommende. Pennen bør under Helligåndens vejledning bruges som et middel til at så sæd til evigt liv. Fyld spalterne i vore blade med ting af virkelig værdi. Opfyld dem med vægtige emner af evig interesse. Gud kalder os op på bjerget, for at vi kan tale med ham og når vi i tro betragter ham, som er usynlig, vil vore ord i sandhed blive en duft af liv til liv.
Budskabet for denne tid
Måtte alle undervise, skrive og udgive (158) mere med hensyn til de ting, som snart vil blive opfyldt og som har med sjæles evige velfærd at gøre. Giv ung og gammel, helgen og synder, deres mad i rette tid. Lad alt hvad der kan siges for at vække den slumrende menighed blive fremholdt uden tøven. Lad ingen tid gå til spilde ved at dvæle ved ting der ikke er væsentlige, og som ikke har forbindelse med menneskenes nuværende behov. Læs de første tre vers i Johannes Åbenbaring og læg mærke til hvilken gerning der er pålagt de, der bekender sig til at tro på Guds ord:
»Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sine tjenere, hvad der skal ske i en hast. Og han sendte bud ved sin engel og gav det til kende i billeder for sin tjener Johannes, som her vidner om Guds ord og Jesu Kristi vidnesbyrd - alt, hvad han selv har set. Salig er den, som oplæser og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der er skrevet i den; thi tiden er nær.« Åb 1,1-3
Udgivelse af bøger
Lad mere tid blive givet til udgivelse og udbredelse af bøger der indeholder den nærværende sandhed. Henled opmærksomheden på bøger der handler om praktisk tro og gudsfrygt eller indeholder betragtninger over det profetiske ord. Folket må oplæres til at læse de pålidelige profetiske ord i lyset fra de levende orakler. Det er nødvendigt for dem at vide, at tidernes tegn opfyldes.
Det er kun Gud, som kan give fremgang ved såvel forberedelsen som udbredelsen af vore skrifter. Hvis vi i tro fastholder hans principper, vil han samarbejde med os i at få lagt bøgerne i deres hænder, som de vil gavne. Vi må bede om Helligånden, stole og tro på den. Ydmyg, inderlig bøn vil gøre mere for at (159) fremme udbredelsen af vore bøger end alt det kostbare udstyr, der findes i verden.
Gud har vældige og fremragende hjælpemidler, som menneskene kan gøre brug af og de guddommelige kræfters arbejde vil udfolde sig på den enkleste måde. Den guddommelige lærer siger: "Kun min Ånd magter at undervise og overbevise om synd. Det synlige gør kun et midlertidigt indtryk på sindet. Jeg vil indpræge sandhed i samvittigheden og overalt på Jorden skal mennesker være mine vidner og fremholde mit krav på menneskets tid, penge og evne til at bruge sin forstand. Jeg købte alt dette på Golgatas kors. Brug dine betroede talenter til at forkynde sandheden i al sin enkelhed. Send evangeliet ud til alle dele af verden og led betyngede sjæle til at spørge: "Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?"
Priser
I et begrænset tidsrum er vore tidsskrifter forsøgsvis blevet udbudt til en meget lav pris; men det er ikke derved lykkes at nå det påtænkte mål - at få mange faste abonnenter. Disse forsøg er gjort med betydelige omkostninger, ofte med tab, men med de bedste motiver. Men hvis priserne ikke var blevet nedsat, ville man have fået et større antal faste abonnenter.
Der har været fremsat planer om at sænke priserne på vore bøger uden en tilsvarende nedgang i produktionsomkostningerne. Dette er en fejl. Værket bør hvile på et forsvarligt økonomisk grundlag. Lad ikke bogpriserne blive sænket ved specielle tilbud, der kan betegnes som lokkemad eller bestikkelse. Gud godkender ikke disse metoder.
Der er et krav om billige bøger og dette krav bør imødekommes. Men den rigtige plan er at mindske produktionsomkostningerne.
(160) På nye felter blandt uvidende eller delvis civiliserede mennesker, er der et stort behov for små, rigt illustrerede bøger, der fremstiller sandheden med enkle ord. Disse bøger skal sælges til en lav pris og illustrationerne må naturligvis være billige.
Oversættelser
Langt større anstrengelser bør gøres for at udbrede vor litteratur i alle dele af verden. Advarslen må gives i alle lande og til alle folkeslag. Vore bøger må oversættes og udgives på mange forskellige sprog. Vi bør mangfoldiggøre skrifter om vor tro på engelsk, tysk, fransk, dansk, norsk, svensk, spansk, italiensk, portugisisk og mange andre sprog. Folk af alle nationaliteter bør oplyses og uddannes, for at også de kan tage del i arbejdet.
Lad vore forlag gøre alt hvad der står i deres magt for at udbrede lyset fra himmelen til verden. Gør på enhver mulig måde mennesker i alle lande og folkeslag opmærksomme på de ting, der vil lede deres tanker hen til bøgernes bog.
Stor omhu bør udvises ved udvælgelsen af bogkomiteens medlemmer. De mænd, der skal bedømme bøgerne, der er til rådighed for udgivelse, bør være få og omhyggeligt udvalgte. Kun sådanne, som har erfaringsmæssigt kendskab til forfattervirksomhed, er kvalificerede til at virke ved dette embede. Kun de bør vælges, hvis hjerte beherskes af Guds Ånd. Det bør være bønnens mænd, mænd som ikke ophøjer selvet; men som elsker og frygter Gud og respekterer deres brødre. Kun sådanne, som i mistillid til selvet bliver ledet af den guddommelige visdom, er kompetente til at indtage denne vigtige stilling.