(76) Cooranbong, N. S. W., 1898.
Hvordan kan det være, brødre, at I fortsætter med at holde så mange ting bundene i Battle Creek? Hvorfor lytter I ikke til de råd og advarsler som I har fået om dette? Hvorfor bestemmer I jer ikke for at etablere indflydelsesrige centre i de mange byer. Hvorfor opmuntrer I ikke Michigans Traktatselskab og det Internationale Traktatselskab til at sætte deres kontorer i byer hvor der er så meget missionsarbejde at gøre og hvor deres sekretærer og andre medarbejdere kan engagere sig personligt i missionsarbejdet og handle som ledere i betydningsfulde virksomheder? Flyt ud, brødre, flyt ud og oplær jeres medarbejdere til at arbejde for dem uden for lejren. Hvorfor I skjuler jeres lys ved at forblive i Battle Creek? Drag ud, brødre, drag ud til regionerne derude.
Der er et stort arbejde at gøre og vore erfarne medarbejdere burde bestræbe sig for at sætte sig der hvor de vil komme i direkte kontakt med dem, der trænger til hjælp. De kan forholdsvis lidt i Battle Creek. Er det rigtigt af jer brødre, at holde jeres lys skjult under en skæppe eller under en seng? Er det ikke bedre, om I gør det, som Herren så tydeligt har vist jer at gøre? Beslut jer nu, så I opgive det I foretrækker, jeres egen vej og beslut jer for at adlyde Herrens røst. Søg Herren alvorligst, med ydmyg og inderlig bøn for visdom og for succes i denne stræben. Tag da lyset væk fra skæppen, væk fra det sted der synes bedst for jeres penge og væk fra stedet under sengen, væk fra det sted der er jer mest bekvemt og sæt det under en lysestage, som det kan give lys til alle i huset.
En krise i missionsarbejdet er over os. Der er et stort arbejde at gøre og hvis dette arbejde gøres nidkært i Battle (77) Creek, hvis det gøres redeligt i alle menighederne i Michigan, hvis det følges kraftigt op af alle vore ældre menigheder og indflydelsesrige fæstninger, kan vi håbe at dets indflydelse vil gennemsyre menighederne udover alle konferenser, hvor mange nu står som lammede.
De institutioner som Gud har etableret som indflydelsesrige centre for lysets udbredelse, blander ikke deres interesser og arbejde på den måde Gud vil have dem til. Lederne på disse institutioner bør vide at deres allerførste arbejde er at komme i samklang med deres medarbejdere. Vore prædikanter må vågne op for at forstå situationen. Evangeliet er den helligende indflydelse i vor verden. Dens indflydelse på hjerterne vil bringe harmoni. Sandhedens standard skal opløftes og Kristi forsoning fremstilles som det store centrale emne til overvejelse.
[Sundhedsmissionsarbejdet skal for menigheden være som den højre arm for legemet. Den tredje engel går ud og forkynder Guds bud og Jesus tro. Sundhedsvirksomheden er evangeliet i handling. Alle grene i virksomheden skal blandes harmonisk sammen og give indbydelsen: "Kom! for nu er det rede." Vejl f menigh bd. 2 side 436]
I Battle Creek har de fået det budskab at mange bør flytte til steder, hvor de kan engagere sig i netop dette arbejde i forbindelse med deres timelige forretninger. Var de flyttet ud i tro, villig til at udholde arbejde og afsavn for værkets skyld, ville de have opnået en rig erfaring i Guds sager. Men de tænkte at de ville finde tingene lidt mere behageligere i Battle Creek, da arbejdet der ville være mindre byrdefuldt end andre steder og derfor blev de på dette sted. Mange som klumper sig sammen i Battle Creek får ikke noget godt der, hvori de ikke gør brug af den kundskab de modtager. De gør ikke noget godt i Battle Creek, men opsluges i den mængde som behøver omvendelse. De har ikke opofrelsens ånd. De har (78) meget af selvet og lidt af Kristus, en lille tro og nogle få gode gerninger. De tror at de har religionen, men den har stort set ikke noget at sige.
Gud taler til jer i sit ord og siger: »Eftersom dette folk kun holder sig nær med sin mund og ærer mig med sine læber, mens hjertet er fjernt fra mig og fordi deres frygt for mig blev tillærte menneskebud, se, derfor handler jeg fremdeles sært og sælsomt med dette folk; dets vismænds visdom forgår, de kloges klogskab glipper.”
»På hin dag hører de døve skriftord og friet fra mulm og mørke kan blindes øjne se. De ydmyge glædes end mere i Herren, de fattige jubler i Israels hellige.« Es.29,13.14.18.19.
Mine brødre, Herren har kaldt på jer til at gøre et bestemt arbejde, men I har ikke gjort det; og der hvor I er, er der disharmoni, stridigheder og kampe. Men sådan behøver det ikke at være. Gud har ikke planlagt at hans arbejdsfolk skal stå uden for, som adskilte atomer. Alle har et stort og højtideligt arbejde at gøre og det skal gøres under Guds kontrol.
Gud vil gøre store ting for sit folk hvis de vil samarbejde med ham. Han vil arbejde med menneskers sind, så at der, endda i denne verden i deres liv, vil kunne ses en fuldbyrdelse af den lovede fremtidige tilstand:
Ørken og hede skal fryde sig,
ødemark juble og blomstre;
blomstre frodigt som rosen og juble, ja juble med fryd.
Libanons herlighed gives den,
Karmels og Sarons pragt.
Herrens herlighed skuer de,
vor Guds højhed.
Styrk de slappe hænder,
(79) lad de vaklende knæ blive faste,
sig til de ængstede hjerter: Vær stærke, vær uden frygt!
Se eders Gud! Han kommer med hævn,
gengæld kommer fra Gud;
han kommer og frelser eder.
Da åbnes de blindes øjne,
de døves ører lukkes op;
da springer den halte som hjort,
den stummes tunge jubler;
thi vand vælder frem i ørkenen,
bække i ødemark;
det glødende sand bliver vanddrag,
til kildevæld tørstigt land.
I Sjakalers bo holder hjorde rast,
på strudsenes
nemærker gror rør og siv.
Der bliver en banet vej,
den hellige vej skal den kaldes;
ingen uren færdes på den,
den er valfartsvej for hans folk, selv enfoldige farer ej vild.
På den er
er ingen løver,
rovdyr træder den ej,
der skal de ikke findes.
De genløste vandrer ad den,
Herrens forløste vender hjem,
de drager til Zion med jubel,
med evig glæde om issen;
fryd og glæde får de,
sorg og suk skal fly.
Esajas kap. 35
I sig selv har ørknen hverken herlighed eller fortrin og til Herren skal al ære tillægges, han, som har udrettet forvandlingen. Det store arbejde er Guds. Giv derfor ikke de mennesker ære som er under hans magts særlige arbejdende kraft. Giv Gud ære og han vil fortsætte med at arbejde.
Herren har et særligt arbejde, som hans folk skal gøre for denne tid. Han siger: »Styrk de slappe hænder, lad de vaklende knæ blive faste.« Dette er arbejdet som apostlen Paulus formaner menigheden til. »Ret de slappe hænder og de kraftløse knæ,« siger han, »og træd lige spor med jeres fødder, så det, der er lammet, ikke vrides (80) af led, men snarere helbredes. Stræb efter fred med alle og efter hellighed; uden den skal ingen se Herren. Og se til, at ingen går glip af Guds nåde, at ingen bitter rod skyder op og gør fortræd, så mange smittes af den.« Hebr 12,12-15.
Jeg beder nu som aldrig før, at både prædikanter og menighedsmedlemmer må komme frem og få hjælp af Herren, hjælp af Herren mod mørkets mægtige kræfter. Studér Johannes syttende kapitel under bøn. Dette kapitel skal ikke blot læses igen og igen; dets sandheder skal spises og fordøjes. »Og jeg helliger mig selv for dem, for at også de må være helligede ved sandheden. Ikke alene for disse beder jeg, men også for dem, som ved deres ord kommer til tro på mig, at de alle må være ét, ligesom du, Fader! i mig og jeg i dig, at også de må være ét i os, så verden må tro, at du har sendt mig. Og den herlighed, du har givet mig, den har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de må være fuldkommen ét, så verden kan forstå, at du har sendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig.« Joh.17,19-23.
Er vi altid så ligegyldige med disse ord, der er så fantastisk betydningsfulde for os? Gud kalder på dem, som bekender at være hans børn, til at studere disse ord, til at spise dem, til at efterleve dem. Han kalder dem til enhed og kærlighed, ellers vil lysestagen blive fjernet af sit sted.