(192) Oakland, Californien, den 13. juni, 1901.
Til en læge og hans hustru
Min kære bror og søster. Vor rejse hjemad var ganske givende. Jeg deltog i møder mange steder. I Indianapolis blev jeg overrasket over at møde så mange troende. Der talte jeg to gange. Herren gav mig et budskab, til folket der lignede det jeg fik til Battle Creek om de fejl, som har listet sig ind blandt os. Folk var rede til at høre og modtog ordene.
[Når der kommer vildfarelser ind i vore rækker, skal vi ikke begynde at strides om dem. Vi skal trofast give det tilrettevisende budskab og derpå lede folkets tanker bort fra de fantasifulde og fejlagtige ideer, ved at fremholde sandheden i kontrast til vildfarelsen. Fremstillingen af de himmelske emner vil åbenbare principper for sindet, der hviler på en grundvold så varig som evigheden.
De troende, hvis overbevisning er konsekvent og fast, hvis karakter er pålidelige, er til stor hjælp i Mesterens tjeneste. Intet kan føre dem bort fra troen. For dem er sandheden en kostelig skat.
Sandheden om Gud findes i hans ord. De, som føler, at de må søge andre steder efter den nærværende sandhed, har brug for at blive omvendt på ny. De har dårlige vaner, der må rettes og en ond vilje, der må forlades. De har brug for på ny at søge sandheden, som den er i Jesus, for at deres karakterbygning kan komme i overensstemmelse med Kristi undervisning. Efterhånden som de afstår fra deres menneskelige ideer og påtager sig de pligter, Gud har givet dem, idet de betragter Kristus og bliver forvandlet efter hans billede, vil de sige: "Nærmere, Gud, til dig, nærmere dig.”
Med Guds ord i hånden kan vi skridt for skridt drage nærmere Jesus i helliget kærlighed. Efterhånden som hans Ånd (193) bliver bedre kendt, vil Bibelen blive modtaget som troens eneste grundvold. Guds folk vil modtage ordet som blade fra livets træ, der er mere dyrebart end fint guld lutret i ild og mægtigere til at helliggøre end noget andet middel.
Belønningen for et trofast studium
Kristus og hans ord er i fuldkommen harmoni. Når de bliver modtaget og adlydt, åbner de en sikker sti for alle, der er villige til at vandre i lyset ligesom Kristus er i lyset. Hvis Guds folk ville værdsætte hans ord, ville vi få en himmel i menigheden hernede. De kristne ville være ivrige og hungrige efter at granske Ordet. De ville med iver søge tid til at sammenligne skriftsted med skriftsted og dvæle ved ordet. De ville være mere ivrige efter ordets lys end efter morgenaviser, ugeblade og romaner. Deres største ønske ville være at æde Guds Søns kød og drikke hans blod. Resultatet ville blive, at deres liv kom i overensstemmelse med Ordets principper og løfter. Dets undervisning ville for dem være som blade fra livets træ. Det ville i dem blive et kildespring til evigt liv. Forfriskende byger af nåde ville vederkvæge og genoplive sjælene og få dem til at glemme slid og træthed. De ville blive styrket og opmuntret ved det inspirerende ord.
Præsterne ville blive inspireret af guddommelig tro. Deres bønner ville blive præget af alvor og fyldt med guddommelig forvisning om sandheden. Trætheden ville blive glemt i himmelens solskin. Sandheden ville blive indflettet i deres liv og dens himmelske principper ville blive som en frisk rindende strøm, der konstant tilfredsstiller sjælen.
Herrens filosofi er den kristnes leveregel. Hele hans væsen er fyldt med himmelens livgivende (194) principper. De mange bagateller, der fortærer så mange menneskers tid, svinder ind til det, de i virkeligheden er, overfor en sund og helliggørende bibelsk fromhed.
Bibelen og Bibelen alene kan frembringe dette gode resultat. Den er Guds visdom og Guds kraft og den arbejder med al kraft i det modtagelige hjerte. Oh, hvilke højder vil vi kunne nå, hvis vi lod vor vilje underordne sig Guds vilje! Det er Guds kraft, vi behøver, - hvor vi end er.
Det ørkesløse tidsspilde, der præger menigheden, gør den svag og ligegyldig. Faderen, Sønnen og Helligånden søger og længes efter kanaler, hvorigennem sandhedens livgivende principper kan videregives til verden.
Kunstigt lys vil måske vise sig og hævde at være fra himmelen, men det kan ikke stråle som den hellige stjerne, der med himmelsk klarhed leder pilgrimmens og den fremmedes fødder til Guds stad. Falske lys vil tage det sandes plads og mange sjæle vil for en tid blive vildledt. Gud forbyde, at det skulle gå således med os. Det sande lys skinner nu og vil oplyse de sjæle, hvis hjerter er vendt mod himmelen. Vejl f menigh bd. 3 side 209-211]