Vi trænger til at lære Kristus bedre at kende. Vi bør daglig tilegne os en erfaring, som er i overensstemmelse med hans lære. Vi har mulighed for at nå høje og hellige mål. Gud ønsker, at vi til stadighed skal tilegne os flere kundskaber og flere gode egenskaber. Hans lover et ekko af hans egen røst, og den opfodrer os til at komme højere op og blive mere og mere hellige. Kristus havde en fuldkommen karakter, og vi kan komme til at ligne ham mere og mere for hver dag, der går.
De mennesker, der er trådt i Mesterens tjeneste, trænger til at få en meget mere omfattende erfaring, end de har. I Guds store familie er der mange, som kun ved lidt om, hvad det betyder at se hans herlighed og at blive forvandlet fra herlighed til herlighed. Der er mange, der har set et glimt af vor vidunderlige frelser, og de jubler af glæde. De længes efter at tilegne sig endnu mere af Frelserens kærlighed. Disse mennesker bør opfylde sjælens ønske om at lære Gud bedre at kende. Helligånden arbejder med de mennesker, som ønsker at komme under hans påvirkning. Lad åndelige og hellige tanker præge jer. I har kun set de første stråler af Kristi herlighed. Når I søger at lære Herren bedre at kende, vil I erfare, at »retfærdiges sti er som lysskæret, der bliver lysere, vil dagen er på sit højeste. «
Herrens glæde
Kristus sagde: »Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.«
Kristus havde altid målet for øje. Han arbejdede hårdt og sparede ikke sig selv, da han var på jorden, men det glædede ham at tænke på, at hans arbejde ikke var forgæves. Menneskene ville blive gen skabt i Guds billede, fordi han gav sit liv for at frelse dem. Han ville løfte os op af støvet, genskabe vores karakter, så den kom til at ligne hans, og forlene den med sin egen herlighed.
Det var en stor opmuntring for ham, at det ikke var forgæves, at han ofrede sit liv. Han tænkte på evigheden og på den lykke, som de mennesker ville opnå, som fik tilgivelse og evigt liv på grund af hans ydmygelse. Han blev gennemboret for deres overtrædelser og knust for deres synder. Han blev straffet, for at de kunne få fred, og de blev helbredt ved hans sår. Han hørte de genløstes jubel. Han hørte de frelste synge Moses' og Lammets sang. Men han skulle først døbes med bloddåben. Verdens synder ville veje tungt på hans uskyldige sjæl. Han ville blive omgivet af et tæt mørke. Men for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt han korset uden at ænse dets skam.
Denne glæde skal alle hans efterfølgere opleve. Selv om det evige liv bliver ubeskrivelig herligt, får vi noget af belønningen allerede her på jorden. Vi kan allerede her få del i Frelserens glæde ved troen. Moses holdt ud, som om han så den usynlige. Det skal vi også gøre.
Nu kæmper menigheden. Vor modstander er den onde verden. Næsten alle dens beboere dyrker afguder. Men en dag er kampen til ende og sejren vundet. Da sker Guds vilje på jorden, som den sker i himlen. Da kender alle de frelste ikke andre love end himlens lov. De vil være en stor, lykkelige familie, og de vil være iført lovprisningens og taknemmelighedens klædning - Kristi retfærdigheds klædning. I sin ubeskrivelige skønhed vil naturen lovprise Gud. Verden vil blive omgivet af himlens lys. Månens lys bliver som solens, og solens lys bliver syv gange stærkere. Glæden vil aldrig ophøre. Morgenstjernerne vil juble og alle gudssønner råbe af fryd, mens Gud og Kristus vil forkynde med en røst: »Der skal ikke være synd mere, og døden skal ikke være mere.«
Guds børn bør glæde sig over disse skildringer, som Gud har givet af den fremtidige herlighed.
Stil dig på evighedens tærskel og hør den herlige velkomst, som Kristus giver dem, der har arbejdet sammen med ham her i livet og betragtet det som en forret og en ære at lide for hans skyld. Både de forløste og englene lægger deres kroner ved Frelserens fødder og udbryder: »Lammet, det slagtede, er værdigt til at få magt og rigdom og visdom og styrke og ære og lov og pris. ... Ham, der sidder på tronen, og Lammet, være pris og ære og lov og magt i evighedernes evigheder.«
Der kommer de genløste til at hilse på dem, som viste dem hen til den ophøjede frelser. Nu lovpriser de ham, som døde, for at mennesker kunne opnå udødelighed ligesom Gud. Striden er endt. Al trængsel og kamp er forbi. Hele himlen genlyder af sejrssange, mens de genløste står omkring Guds trone. Alle synger med jubel: »Værdigt er Lammet, det slagtede,« som har frelst os.
»Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne. De råbte med høj røst: Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen, og fra Lammet.«
»Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står de for Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel, og han, som sidder på tronen, skal rejse sit telt over dem. De skal ikke sulte længere og ikke tørste længere, hverken solen eller nogen anden hede skal plage dem, for Lammet midt for tronen skal vogte dem og lede dem til livets kildevæld, og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.' «
»Og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet. «
Vi bør altid have disse skildringer af den usynlige verden i tanke. Hvis vi har det, vil vi altid kunne se det, som hører evigheden til, og det, som hører denne verden til, i det rette perspektiv. Og det vil sætte os i stand til at tilskynde andre til at berede sig til det evige liv.
På bjerget hos Gud
Gud siger til os: »Kom op til mig på bjerget.« Før Gud kunne bruge Moses til at befri Israel, skulle Moses være sammen med Gud fyrre år i ødemarken. Inden han overbragte Farao Guds budskab, talte han med engelen i den brændende busk. Før han modtog Guds lov på folkets vegne, blev han kaldt op på bjerget, hvor han så Guds herlighed. Inden han fuldbyrdede dommen over afgudsdyrkerne, blev han skjult i klippespalten, og Herren sagde: »Jeg vil. . . udråbe Herrens navn foran dig,« »Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed. ... Men han lader ikke den skyldige ustraffet. « Inden han blev befriet for sit tunge hverv som Israels leder, kaldte Gud ham op på Pisgas tinde og viste ham al herligheden i Det forjættede Land.
Jesus tog disciplene med op på bjerget, inden han sendte dem ud for at forkynde evangeliet. Før Helligånden blev udgydt pinsedag, havde disciplen e følgende oplevelser: Frelseren fejrede nadveren sammen med dem en aften; han satte dem stævne på et bjerg i Galilæa; han tog afsked med dem på Oliebjerget, hvor englene lovede, at han ville komme igen; de tilbragte flere dage sammen i bøn i salen ovenpå.
Når Jesus forberedte sig til en eller anden stor prøvelse eller en vigtig opgave, gik han ud til et øde sted i bjergene og tilbragte natten i bøn til sin Fader. Han holdt bøn en nat, før han ordinerede apostlene, før han holdt Bjergprædikenen, før forklarelsen på bjerget fandt sted, før han gennemgik lidelserne i retssalen og på korset. Efter disse begivenheder opstod han i herlighed.
Det er en forret at kunne bede
Vi skal også tage tid til at meditere og bede, så vi kan gennemgå en åndelig fornyelse. Men vi tillægger ikke bøn den store betydning, som vi burde. Der findes ikke nogen kraft på jorden, som kan udrette så meget som bøn og tro. Det sker meget sjældent, at vi kommer ud for de samme problemer to gange. Vi oplever hele tiden noget nyt. Vi kommer til stadighed ud for nye prøvelser, og så kan vore tidligere erfaringer ikke hjælpe os. Vi har hele tiden brug for Guds hjælp.
Kristus taler hele tiden til de mennesker, som vil lytte til ham. Den nat, Jesus var i dødsangst i Getsemane have, sov disciplen e, og de hørte ikke, hvad han sagde til dem. De havde på fornemmelsen, at der var engle i nærheden, men de oplevede ikke den kraft og herlighed, som udfoldede sig. Hvis de ikke havde været så søvnige, ville de have fået en oplevelse, som ville være blevet til stor hjælp for dem under de frygtelige begivenheder, som snart ville ske. Historien gentager sig. De mennesker, som har mest brug for Guds hjælp, går ofte glip af den, fordi de ikke har forbindelse med himlen.
Vi bliver fristet hver dag. Derfor er bøn en absolut nødvendighed. Vi går i fare, hvor vi går. De mennesker, som søger at redde andre fra at gå til grunde, er i størst fare. De kommer hele tiden i berøring mer med det onde. Derfor skal de hele tiden have forbindelse med Gud. Ellers kan de risikere at blive forført. Mennesker, som står på hellig jord, kan hurtigt styrte i afgrunden. De behøver kun at tage nogle få skridt. På et øjeblik kan man træffe en beslutning, som kan afgøre ens skæbne for evigt. Sjælen er i fare, hvis man lider et enkelt nederlag. H vis man har en dårlig vane, som man ikke bekæmper, bliver den stærkere og stærkere og trælbinder hele mennesket.
Der er mange mennesker, der er overladt til sig selv, når de fristes. Det skyldes, at de ikke altid har Herren for øje. Når vi ikke har forbindelse med Gud, er vi værgeløse. Vi kan ikke undgå at synde, selvom vi træffer aldrig så mange gode beslutninger. Vi skal bede meget. Vi skal ikke kun bede engang imellem. Vi skal være udholdende, når vi holder bøn. Man behøver ikke altid at knæle, når man beder. Man bør gøre det til en vane at tale med Frelseren, når man er alene, og når man går, og når man er beskæftiget med sit daglige arbejde. Vi bør hele tiden opsende en stille bøn om hjælp, lys, styrke og kundskab. Lad hvert åndedræt være en bøn.
Når vi arbejder for Gud, skal vi sætte os i forbindelse med mennesker der, hvor de er. De lever måske i mørke og kan ikke skille sig af med deres laster. Men hvis vi har blikket fæstet på ham, som er vor sol og vort skjold, vil det snavs, som omgiver os, ikke sætte en eneste plet på vort tøj. Hvis vi stoler på Gud, vil vi ikke blive gjort til skamme, når vi forsøger at redde mennesker, som er ved at gå til grunde. Vi er trygge, når Kristus bor i vort hjerte og leder vort liv. Vi vil nære afsky for alt, hvad der er ondt, når vi holder os nær til ham. Vi vil have det samme sind som han, og vore tanker og planer vil være identiske med hans tanker og planer.
Jakob var en svag og syndig mand, men takket være tro og bøn blev han sejrvinder. Der står om ham: »Du har kæmpet med Gud, og du har sejret.« Det er ved at tro og bede, at I kan blive målbevidste mænd og kvinder. I kan komme til at leve et ædelt liv. I kan blive mænd og kvinder, som altid kæmper for sandhed og ret. Alle mennesker har bekymringer, og der hviler tunge byrder på deres skuldre, men jo større vanskeligheder de kommer ud for, des mere behov har de for Jesus.
Man begår en stor fejl, hvis man ikke går i kirke. Man bør betragte det som en stor forret at kunne gå til gudstjeneste. De mennesker, som passer de syge, har ikke altid mulighed for at gå i kirke, men de bør ikke blive hjemme uden grund.
Hvis plejepersonalets arbejde skal lykkes, må de vie alle deres evner og kræfter til deres gerning og være villige til at bringe ofre. Mennesker, som bærer store ansvar, bør være villige til at lade Guds Ånd påvirke dem. De bør nære et brændende ønske om at få Helligåndens hjælp og at lære Gud at kende, fordi de har fået betroet så vigtigt et arbejde.
I vort arbejde er det af den allerstørste betydning, at man kan se, at vi har forbindelse med Gud. Det bør kunne ses i vort daglige liv, at vi har fred med vores frelser. Man vil kunne se på ansigtet, at et menneske har fred i sindet. Man kan også høre det på stemmen. Et menneske, som har fred med Gud, taler med større overbevisning. Både et menneskes karakter, ja, hele dets liv vil blive præget af, at vedkommende har samfund med Gud. Andre mennesker vil kunne se på os, at vi har været sammen med Jesus. Det kunne også ses på de første disciple. Dette vil præge et menneske som intet andet. Vi bør gøre alt for at opnå denne erfaring.
Der er to sider ved vores tilværelse. Vi skal tænke og handle, men vi skal også bede og arbejde målbevidst. Vi bliver styrket, når vi har forbindelse med Gud. Vi skal også bestræbe os for at være betænksomme og nøjeregnende. Ved dette samarbejde mellem Gud og mennesket bliver vi skikkede til at varetage vort daglige arbejde, og vi kan bevare vor sindsro, selv under de vanskeligste forhold.
Den guddommelige rådgiver
Der er mange, der mener, at man skal henvende sig til en ven, når man har problemer, og sætte ham ind i sagen. Så håber man, at han kan hjælpe. Når man er i nød, har man let ved at miste troen, og alt ser mørkt ud. Vi tænker ikke på, at historiens største rådgiver står ved vor side og opfordrer os til at stole på ham. Jesus bærer vore byrder, og han siger: »Kom til mig, og jeg vil give jer hvile.« Vil vi hellere henvende os til svage mennesker, der er lige så afhængige af Gud som vi selv?
Du synes måske, at du har en svag karakter. Du skal udrette så meget, og dine evner er så små. Men selvom du var det mest begavede menneske på jorden, ville du ikke kunne løse din opgave. Vor Herre og Frelser siger: »Skilt fra mig kan I slet intet gøre.« Vi planter, men Gud giver vækst. Hvad der end sker, bør vi have ubegrænset tillid til ham.
Hold bøn, før du går til dit daglige arbejde. Bed, før du mødes med dine kammerater i fritiden. Og bed, inden du vælger livsledsager. Man bør bede, hvad man end vil foretage sig. Hvis du gør det, viser du, at du ærer Gud, og så vil Gud ære dig. Bed, når du er modløs. Hvis du er ved at opgive det hele, skal du ikke sige det til andre mennesker. Tal med Jesus om alle dine problemer. Bed ham om hjælp. Grib den Almægtiges hånd. Han kan hjælpe dig i din svaghed. Bed om ydmyghed, visdom, mod og tro, så du kan se lys i Guds lys og glæde dig over, at han elsker dig.
Stol på Gud
Gud både kan og vil hjælpe os, hvis vi er ydmyge og bodfærdige. Det er en glæde for ham at skænke os endnu større velsignelser, når vi minder ham om, hvordan han har velsignet os i fortiden. Han vil indfri vore forventninger, når vi stoler helt og fuldt på ham. Herren Jesus ved nøjagtigt, hvad hans børn trænger til. Han ved, hvor mange af hans velsignelser vi vil dele med andre. Han vil skænke os alt det, vi vil bruge til at velsigne andre og til at berige vor egen sjæl.
Vi skal stole mindre på, hvad vi selv kan gøre, og mere på, hvad Herren kan gøre for os og ved hjælp af os. Du arbejder ikke for dig selv. Du arbejder for Herren. Overgiv dig fuldstændig til ham. Lad være med at tage forbehold og lad være med at holde noget for dig selv. Du bør lære, hvad det vil sige at være et frit menneske i Kristus.
Vi skal praktisere det, der står i Bibelen. Hvis vi ikke gør det, vil det hverken gavne os eller de mennesker, som vi taler med, at vi hører en prædiken hver sabbat, læser hele Bibelen igennem og fortolker alle versene. Guds ord skal påvirke vores forstand, vores vilje og vore bevæggrunde. Så vil Helligånden hjælpe os at indrette vor tilværelse efter Guds ord.
Når du beder Herren om hjælp, skal du ære din frelser ved at tro, at han vil velsigne dig. Al kraft og visdom står til vor rådighed. Vi skal kun bede om det.
Bliv ved med at vandre i Guds lys. Tænk på hans karakter dag og nat. Så vil du komme til at se hans skønhed og glæde dig over hans godhed. Dit hjerte vil blive fyldt med hans kærlighed. Du vil føle det, som om du blev båret på de evige arme. Gud vil give dig kraft og lys, og du vil kunne forstå mere og udrette mere, end du nogensinde har anset for muligt.
»Bliv i mig«
Kristus siger til os: »Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke. ... Den, der bliver i mig og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. . . . Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøre s min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.
Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. ...
Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn.«
»Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig.«
»Den, der sejrer, vil jeg give af den skjulte manna og give ham en hvid sten og indskrevet på stenen et nyt navn, som ingen kender undtagen den, der får det.«
»Den, der sejrer. . . , ham vil jeg give. . . morgenstjernen,« »og på ham vil jeg skrive min Guds navn og navnet på min Guds by . . . og mit nye navn.«
»Men dette ene gør jeg«
Det menneske, som stoler på Gud, vil kunne sige som Paulus: »Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft.« Uden hensyn til, hvilke fejltagelser vi har begået, og hvilke nederlag vi har lidt i fortiden, kan vi ved Guds hjælp hæve os op over dem. Vi kan sige med apostlen:
»Men dette ene gør jeg: Jeg glemmer, hvad der ligger bagude, og strækker mig frem mod det, der ligger forude; jeg jager mod målet, efter sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus.«