Tro og modtagelse af frelsen

 Efterhånden som din samvittighed er blevet vakt af Helligånden, vil du i nogen grad have indset syndens syndighed, dens magt, dens ondskab, dens smerte, og du ser på den med afsky. Du føler, at synden har skilt dig fra Gud, og at du er træl under det ondes magt. Jo mere du kæmper for at frigøre dig, jo mere indser du din hjælpeløshed. Dine bevæggrunde er urene, dit hjerte er ondt. Du ser, at dit liv har været fyldt med egenkærlig hed og synd. Du længes efter tilgivelse, længes efter at blive renset og frigjort. Hvordan kan du opnå at komme i overensstemmelse med Gud og blive ham lig?

 Du trænger til fred - til at mærke Himmelens tilgivelse, fred og kærlighed i sjælen. Den fred kan penge ikke købe, klogskab kan ikke skaffe den, visdom ikke opnå den. Du kan aldrig vente at tilegne dig den ved egne bestræbelser. Men Gud tilbyder dig den som gave, "uden penge, uden vederlag." Es. 55, 1. Den tilhører dig, hvis du blot vil udrække din hånd og gribe den. Herren siger: "Er eders synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne; er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld." "Jeg giver eder et nyt hjerte, og en ny ånd giver jeg i eders indre." Es. 1, 18; Ez. 36, 26.

 Du har bekendt dine synder og af hjertet afstået fra dem. Du har besluttet at give dig selv til Gud. Gå da til ham og bed ham om at aftvætte dine synder og give dig et nyt hjerte. Tro så, at han gør det, fordi han har lovet det. Dette er, hvad Jesus lærte, da han var her på Jorden. Den gave, Gud lover os, er vor, når vi tror, at vi får den. Jesus helbredte folkets sygdomme, når de troede på hans kraft. Han hjalp dem i de ting, de kunne se, og gav dem således tillid til ham angående de ting, de ikke kunne se - ledte dem til at tro på hans magt til at forlade synd. Dette sagde han tydeligt, da han helbredte den værkbrudne mand. "Men for at I skal vide, at Menneskesønnen har magt på Jorden til at forlade synder - så siger han til den lamme: 'Stå op, tag din båre og gå hjem.'" Matt. 9, 6. Således siger også evangelisten Johannes, idet han taler om Kristi mirakler: "Men disse er nedskrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, når I tror, skal have livet i hans navn." Joh. 20, 31.

 Af Bibelens enkle beretning om, hvordan Jesus helbredte de syge, kan vi lære noget om, hvorledes vi skal tro på ham for at få syndsforladelse. Lad os huske skildringen af den syge mand ved Betesda. Den stakkels mand var ganske hjælpeløs og havde ikke kunnet bruge sine lemmer i 38 år. Men Jesus bød ham: "Stå op, tag din seng og gå!" Joh. 5, 8. Den syge kunne have sagt: "Herre, dersom du vil helbrede mig, vil jeg adlyde dit ord." Men nej, han troede Jesu ord, han troede, at han var helbredt, og han efter kom straks Frelserens befaling. Han besluttede at gå, og han gik. Han handlede på Kristi ord, og Gud gav ham styrke. Han var blevet rask.

 På samme måde lider du under syndens sygdom. Du kan ikke sone de synder, som du har begået. Du kan ikke forandre dit hjerte og gøre dig selv hellig. Men Gud lover at gøre alt dette for dig ved Kristus. Du tror dette løfte, du bekender dine synder og giver dig selv til Gud. Du beslutter at tjene ham, og lige så vist, som du gør dette, vil Gud opfylde sit ord på dig. Dersom du tror løftet, tror, at du har fået tilgivelse og er blevet renset, gør Gud dette til en virkelighed: Du bliver helbredt, ligesom Jesus gav den værkbrudne mand kraft til at gå, da denne troede, han var helbredt. Det er sådan, hvis du tror det.

 Vent ikke, til du føler, at du er helbredt, men sig: "Jeg tror det. Det er sket, ikke fordi jeg føler det, men fordi Gud har lovet det."

 Jesus siger: "Alt, hvad I beder og bønfalder om - tro, at I har fået det, så skal I få det." Mark. 11,24. Det er knyttet en betingelse til dette løfte, nemlig at vi beder i overensstemmelse med Guds vilje. Men hans vilje er at rense os fra synd, at gøre os til Guds børn og sætte os i stand til at leve et helligt liv. Derfor kan vi bede om disse velsignelser og tro, at vi får dem, og takke Gud for, at vi har modtaget dem. Vi har den forret at kunne gå til Jesus og blive renset og stå for loven uden skam eller samvittighedsnag. "Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus." Rom. 8, 1.

 Efter denne erfaring er I ikke jeres egne. I er dyrt købt. I er ikke forløst "med forkrænkelige ting, med sølv eller guld . .. men med Kristi dyrebare blod som med blodet af et lam uden plet og lyde." 1 Pet. 1, 18. 19. Det er ganske enkelt. Når du tror på Gud, frembringer Helligånden et nyt liv i dit hjerte. Du er som et barn, der er født ind i Guds familie, og han elsker dig, som han elsker sin Søn.

 Når du nu har overgivet dig til Jesus, skal du ikke trække dig tilbage igen. Lad være med at gå bort fra ham, men sig dag efter dag: "Jeg tilhører Kristus, jeg har overgivet mig til ham." Bed Gud om at give dig sin Ånd og om at bevare dig i sin nåde. Ligesom du bliver Guds barn ved at overgive dig til ham og tro på ham, således skal du også leve i ham. Apostelen siger: "Da I nu har modtaget Kristus Jesus som Herren, så lev jeres liv i ham." Kol. 2, 6.

 Nogle mennesker synes at mene, at de skal stilles på prøve og bevise over for Herren, at de er omvendt, før de kan gøre fordring på hans velsignelse. Men de kan tage imod Guds velsignelse allerede nu. De må have Guds nåde, Kristi Ånd, til at hjælpe sig i deres svaghed, ellers kan de ikke modstå det onde. Det er Jesu ønske, at vi skal komme til ham, som vi er: syndige, hjælpeløse, afhængige. Vi må komme med al vor svaghed, dårskab, syndighed og i anger kaste os ned for hans fødder. Det er hans ære at indeslutte os i sin kærligheds arme, at forbinde vore sår og rense os fra al urenhed.

 På dette punkt er der tusinder, som tager fejl. De tror ikke, at Kristus tilgiver dem personligt. De tager ikke Gud på hans ord. Men enhver, der opfylder betingelserne, har den forret at vide med sig selv, at man frit kan opnå tilgivelse for enhver synd. Jag den tanke bort, at Guds løfter ikke tilhører dig. De tilhører enhver angrende synder. Gennem Kristus er der tilvejebragt styrke og nåde, som tjenende engle bringer til enhver troende sjæl. Ingen er så syndig, at han ikke kan finde styrke, renhed og retfærdighed i Jesus, som døde for ham. Kristus længes efter at fjerne menneskenes syndbesmittede klæder og iføre dem sin retfærdigheds hvide klædebon. Han byder dem leve og ikke dø.

 Gud handler ikke med os, som dødelige mennesker handler mod hinanden. Hans tanker er fulde af barmhjertighed, kærlighed og den ømmeste medlidenhed. Han siger: "Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til Herren, at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade." "Jeg sletted som tåge din misgerning og som en sky dine synder." Es. 55, 7; 44, 22.

  "Thi jeg har ikke lyst til nogens død, lyder det fra den Herre Herren. Omvend eder derfor, så skal I leve!" Ez. 18, 32. Satan står parat til at stjæle Guds dyrebare forsikringer fra os. Han vil tage enhver lysstråle og alt håb fra sjælen; men du må ikke tillade ham at gøre dette. Lyt ikke til fristeren, men sig: "Jesus døde, for at jeg skal leve. Han elsker mig og vil ikke have, at jeg skal gå fortabt. Jeg har en medlidende Fader i Himmelen, og skønt jeg har forkastet hans kærlighed, skønt jeg har bortødslet de velsignelser, han har givet mig, vil jeg stå op og gå til min fader og sige: Fader! Jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din søn. Lad mig gå som en af dine daglejere!" Lignelsen fortæller dig, hvordan den fortabte søn vil blive modtaget. "Men da han endnu var langt borte, så hans fader ham og ynkedes inderligt og kom løbende og faldt ham om halsen og kyssede ham." Luk. 15, 18-20.

 Men selv denne gribende lignelse kan ikke fuldstændig udtrykke vor himmelske Faders uendelige barmhjertighed. Herren erklærer ved profeten: "Jeg elsked dig med evig kærlighed, drog dig derfor i nåde." Jer. 31, 3. Mens synderen endnu er langt fra Faderens hus og bortødsler sin formue i et fremmed land, længes Faderens hjerte efter ham. Enhver længsel, der vækkes i sjælen efter at vende tilbage til Gud, er blot Åndens venlige kalden, som søger at overtale, formane og drage den vildfarende til Faderens kærlige hjerte.

 Kan du tvivle med Bibelens rige løfter for øje? Kan du tro, at Herren med strenghed vil hindre den arme synder i at komme til ham med sin anger, når synderen længes efter at vende tilbage og forsage sine synder? Bort med en sådan tanke! Intet kan skade din sjæl mere end at nære sådanne begreber om din himmelske Fader. Han hader synden, men han elsker synderen, og i Kristus gav han sig selv, for at alle, der vil, kan blive frelst og opnå evig salighed i herlighedens rige. Kunne han have brugt ømmere og kraftigere ord for at udtrykke sin kærlighed til os end dem, han har valgt? Han siger: "Glemmer en kvinde sit diende barn, en moder, hvad hun bar under hjerte? Ja, selvom de kunne glemme, jeg glemmer dig ej." Es. 49, 15.

 Se op, du, som tvivler og skælver, for Jesus lever for at træde frem for dig. Tak Gud for, at han gav sin kære Søn, og bed om, at han ikke må være død forgæves for dig. Ånden indbyder dig i dag. Kom med hele dit hjerte til Jesus, så kan du gøre fordring på hans velsignelse.

 Når du læser løfterne, så husk på, at de er udtryk for en usigelig kærlighed og medlidenhed. Den evige kærligheds ømme hjerte er vendt mod synderen med ubegrænset barmhjertighed. "I ham har vi forløsning ved hans blod, syndernes forladelse, så rig som Guds nåde er." Ef. 1, 7. Ja tro blot, at Gud er din hjælper. Han ønsker at genoprette sit billede i mennesket. Når du kommer til ham med bekendelse og anger, vil han komme nær til dig med miskundhed og tilgivelse.

 Jesus i kærlighed
døde for mig;
derfor jeg kommer nu,
Herre, til dig.
Du er al ære værd,
dig vil jeg prise her -
ofre i livets færd
alting for dig.

Giv mig et hjerte rent,
dannet af dig,
at jeg din Himmel når,
bliver dig lig;
at jeg i nådens tid
virker for dig med flid,
strider den gode strid -
strider for dig!

Jesus, ved nådens stol
bed og.for mig!
Min svage tro ser op,
Herre, til dig,
I al min svagheds brøst
lad Åndens milde røst
daglig mig bringe trøst -
nåde fra dig!

Alt, hvad jeg har og er,
skænked' du mig;
derfor jeg evig vil tilhøre dig.
Og når engang jeg ser
dig iblandt engles hær,
da vil jeg, frelser kær!
Ophøje dig!
  D. Phelps.