(7) Naturen er Guds tjener
Den fysiske verden er under Guds kontrol. De love der behersker hele naturen adlyder naturen. Alt taler og udvirker Skaberens vilje. Skyerne, regnen, duggen, solskinnet, bygerne, vinden, stormen er alt under Guds ledelse, og viser ubetinget lydighed mod ham der beskæftiger dem. Den sarte spire af græs baner sin vej gennem jorden, først strå, så aks og så fuld kærne i akset. Herren bruger disse, sine lydige tjenere, til at gøre Hans vilje. — Brev 131, 1897.
(7) Kristus er livet og lyset
Kristus, som skabte verden og alle ting deri, er alle levende tings liv og lys. — Vidnesbyrd for menigheden 6:182.
(7) Fra Jesus udgår vort liv. I ham er livet, som er det oprindelige, ulånte og uafledte liv. Vi har en bæk der kommer fra livets udspring. Hos Ham er livets udspring. Vort liv er noget som vi modtager, noget som Giveren tager tilbage til Sig Selv. Hvis vort liv er skjult sammen med Kristus i Gud, skal vi, når Kristus viser sig, også fremstå med Ham i herlighed. Og i denne verden vil vi give Gud, til helliggjort tjeneste, alle de evner som Han har givet os. — Brev 309, 1905.
(7) Liv ved Guds kraft
Lignelsen om sæden fortæller os, at Gud udfører sin gerning i naturen. I selve sædekornet findes der spirekraft, en kraft, som Gud selv har nedlagt i det, men hvis sædekornet blev overladt til sig selv, ville det alligevel ikke kunne vokse op. Mennesket må udføre sin del for at fremme kornets vækst. . . . . .
(7) Der er liv i sædekornet, der er kraft i jordbunden; men hvis ikke en guddommelig magt virker dag og nat, vil sæden ikke give noget udbytte. Regnen må falde for at væde de tørre marker solen må give sin varme, der må ledes elektricitet ned til det skjulte frø. Det liv, som Skaberen har nedlagt i planten, kan han alene fremkalde. Det er ved Guds kraft, at ethvert frø spirer og enhver plante udvikles. — Kristi lignelser, 63, 64.
(8) Guds liv i naturen
Herren har givet Sit liv til træerne og vintræerne i Hans skabervæk. Hans ord kan få landets frugter til at blive større eller mindre.
(8) Hvis mennesker vil åbne deres forståelse for at se forholdet mellem naturen og naturens Gud, vil anerkendelsen af Skaberens kraft kunne høres. Uden Guds liv, vil naturen dø. Hans skabervæk er afhængig af Ham. Han bibringer alle naturens produkter med livgivende besiddelser. Vi skal se på træerne ladet med frugter som gaver fra Gud, på samme måde som havde Han lagt frugterne i vore hænder. — Manuscript 114, 1899.
(8) Gud giver Jordens millioner føde.
Ved at mætte de fem tusinde drager Jesus sløret bort fra naturens verden og åbenbarer den kraft, der stadig udøves til gavn for os. Gud gør hver eneste dag et mirakel ved frembringelsen af jordens høst. Ved naturens hjælp fuldføres det samme, som skete ved bespisningen af den store skare. Mennesker bereder jordbunden og sår sæden, men det er det liv, Gud har givet, som bevirker, at sæden spirer. Det er Guds regn og luft og solskin, som er årsag til, at den spirer frem, "først strå, så aks og så fuld kerne i akset." Mark. 4,28. Det er Gud, som hver eneste dag mætter millioner ved hjælp af jordens høstmarker. — Den store mester 248.
(8) Holdes i aktivitet
Det bankende hjerte, den dundrende puls, alle nerver og muskler i den levende organisme, holdes i orden og aktivitet af en almægtig Guds kraft. »Læg mærke til liljerne på marken, hvorledes de vokser; de arbejder ikke og spinder ikke; men jeg siger jer, at end ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder da Gud således græsset på marken, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, skulle han så ikke meget snarere klæde jer, I lidettroende? Derfor må I ikke være bekymrede og sige: »Hvad skal vi spise?« eller: »Hvad skal vi drikke?« eller: »Hvad skal vi klæde os i?« Thi efter alt dette søger hedningerne, og jeres himmelske Fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.«
(9) Her leder Kristus tankerne til at betragte naturens åbne marker, og Hans kraft berører øjet og sanserne, til at se den guddommelige kraft underfulde værker. Han leder først opmærksomheden til naturen, og så gennem naturen til naturens Gud, som opretholder verdenerne ved Sin magt.— Manuscript 73, 1893.
(9) Gennem naturens love
Man må ikke tro at der er en lov i sæden som træder i virksomhed af sig selv og at løvet drives frem ved egne kræfter. Gud har love som han har fastsat, men de er kun tjenere som han virker igennem. Det er på grund af Guds direkte virksomhed at enhver spire kommer op af jorden og udfolder sig. Ethvert blad og en hver blomst gror og blomstrer ved Guds kraft.
(9) Menneskets fysiske organisme er under Guds tilsyn. Men den er ikke som et urværk som går af sig selv når det først er sat i gang. Hjertet slår, pulsslag følger på pulsslag, åndedrag på åndedrag, men hele organismen er under Guds tilsyn. »I er Guds mark, Guds bygning.« (Kor 3,9) I Gud lever vi, bevæger os og er til. Hvert hjerteslag, hvert åndedrag er indgivet af ham som blæste livsånden ind i Adams næsebor. Det bliver sat i gang af den evige Gud, den store Jeg Er. — The Review and Herald, 8.november, 1898.
(9) Gud i naturen
Alt, hvad der er skabt, er præget af det guddommelige. Naturen vidner om Gud. det modtagelige sind kommer i kontakt med universets mirakler og mysterier, kan det ikke undlade at erkende en almagts virken. Det er ikke ved sin egen iboende kraft, at jorden frembringer sine gaver og år efter år fortsætter sit kredsløb omkring solen. En usynlig hånd styrer planeterne på deres himmelske baner. Hele naturen er gennemtrængt af et hemmelighedsfuldt liv. Et liv, der opretholder de utallige verdener i det uendelige rum; som lever i det mikroskopiske insekt, der bæres af sommerens vind; som giver vinger til svalens flugt og mætter de skrigende ravneunger; som får knoppen til at blomstre og blomsten til at sætte frugt.
(10) Det fysiske livs love
Den samme magt, som opretholder naturen, virker også i mennesket. De samme store love, som viser både stjernen og atomet vej, behersker menneskelivet. De love, der styrer hjertets funktioner og regulerer den levende strøm af blod ud til legemet, stammer fra den Almægtige, som har domsmyndigheden over sjælen. Fra ham udgår alt liv. Kun i harmoni med ham kan den rette livsudfoldelse finde sted. For alt, hvad han har skabt, er betingelserne de samme: Et liv, der bliver opretholdt ved at modtage Guds liv, et liv, der leves i overensstemmelse med Skaberens vilje. At overtræde hans lov fysisk, sjæleligt eller moralsk, er at bringe sig selv ud af harmoni med universet, at skabe disharmoni, lovløshed og ødelæggelse.
(10) For den, som således lærer at fortolke dens lære, bliver hele naturen til oplysning; verden er en lærebog, livet er en skole. Menneskets samhørighed med Gud og med naturen, lovens verdensomspændende herredømme, følgerne af overtrædelser, kan ikke undgå at påvirke sindet og forme karakteren.
(10) Det hjerte, som endnu ikke er blevet forhærdet ved at være i kontakt med det onde, er hurtigt til at erkende den Ånd, som alt det skabte er gennemtrængt af. Det øre, som endnu ikke er blevet sløvet af verdens larm, lytter opmærksomt til den røst, der taler gennem naturen. . . . .
(10) Det synlige er et billede på det usynlige. I enhver ting på jorden, . . . . , har de mulighed for at se Guds billede og indskrift. — Uddannelse, 99, 100.
(10) Naturens budskab
Hele naturen lever. Gennem dens forskellige former for liv taler den til dem som har øre til at høre med og hjerte til at forstå Ham, som er al livs kilde. Naturen åbenbarer Mesterkunsterens underfulde værker.—Brev 164, 1900.
(10) Kærlighedens budskab
I begyndelsen åbenbarede Gud sig gennem hele skaberværket. . . . . . Og på alle ting, på jorden og i luften og himmelen, skrev han budskabet om Faderens kærlighed.
(10) Nu har synden vansiret Guds fuldkomne værk, men alligevel bliver denne skrift stående. Selv nu forkynder alt det skabte storheden i Guds herlighed.. . . . . . . Fra hvert træ og busk og blad udstrømmer det livselement, uden hvilket hverken mennesker eller dyr kunne leve; og mennesker og dyr bidrager derefter til træernes og buskenes og bladenes liv. — Dem store Mester. s 11,12
(11) Naturen er ikke Gud
Guds værk i naturen er ikke Guds selv i naturen. Tingene i naturen er et udtryk for Guds karakter. Ud fra dem kan vi forstå hans kærlighed, hans magt og hans herlighed, men vi skal ikke betragte naturen som Gud. Menneskets kunstneriske evner kan frembringe meget smukke arbejder, ting der er en fryd for øjet og disse ting kan give os et indtryk af designerens tanker; men den fremstillede genstand er ikke manden selv. Det er ikke genstanden, men håndværkeren, der må tilregnes æren. Når naturen således er et udtryk for Guds tanke, er det ikke den, men naturens Gud der skal ophøjes. —Vidnesbyrd for menigheden 8:263.
(11) Kilden for helbredelse
Sygdom, lidelse og død arbejder med en modstanders kraft. Satan er ødelæggeren; Gud er genopretteren.
(11) De ord der blev talt til Israel gælder i dag for dem som helbreder til kropssundhed eller sjælssundhed: »Jeg er Herren som helbreder jer.«
(11) Guds ønske til alle mennesker udtrykkes ved ordene: »Du elskede! jeg ønsker, at du i alle måder må have det godt og være rask, ligesom din sjæl har det godt.«
(11) Ham er som »Han, som tilgiver alle dine misgerninger og læger alle dine sygdomme, han, som udløser dit liv fra graven og kroner dig med miskundhed og barmhjertighed.«—Råd om sundhed, 168.
(11) Den store Helbreder
Guds helbredende kraft løber igennem hele naturen. Hvis et menneske får skåret i sit kød eller brækker et ben, begynder naturen straks at helne skaden, og derved bevare menneskets liv. Men mennesket kan sætte sig i en position hvor naturen hæmmes så meget at den ikke kan gøre sit arbejde. . . . Hvis man bruger tobak, . . . svækkes naturens helbredende kræfter i større eller mindre grad. . . . . Når berusende brændevin drikkes, kan kroppen ikke modstå sygdomme med sin egentlige gudsgivne kraft som helbreder. Det er Gud som har gjort det muligt at naturen arbejder på at genoprette de udtømte kræfter. Kraften er fra Gud. Han er den Store Helbreder.—Brev 77, 1899.
(12) Et arbejde i kombination
Den syge helbredes ved menneskelige anstrengelser i kombination med det guddommelige. Alle gaver, enhver kraft, som Gud har lovet Sine disciple, giver Han alle dem som vil tjene Ham trofast.—Brev 205, 1899.
(12) Helligånden fornyer kroppen
Synd pådrager fysisk og åndelig sygdom og svækkelse. Kristus har gjort det muligt for os at befri os fra denne forbandelse. Herren lover, ved sandhedens medium, at reparere sjælen. Helligånden vil give alle, som gerne vil blive undervist, med sandheden på kraftfuld måde. Den vil forny alle kroppens organer, så Guds tjenere kan arbejde acceptabelt og med succes. Livskraften vokser under indflydelse af Åndens virke. Lad os da opløfte os selv, ved denne kraft, til en højere og helligere atmosfære, så vi kan gøre vort særlige arbejde godt. — Review and Herald, 14. januar, 1902.
(12) Den bedste medicin
Bibelens religion er ikke skadelig for legemets eller sindets sundhed. Guds Ånds indflydelse er den allerbedste medicin, en syg mand eller kvinde kan få. Himmelen er sundhed helt igennem og jo dybere forståelse dem troende syge har af de himmelske indflydelser, desto sikre vil den pågældendes helbredelse være. — Vidnesbyrd for menigheden 3:172.
(12) Hvad lægen forsøger, udretter Kristus
Ingen andre end en kristen læge kan udføre hans profesions opgaver til Guds accept. Med et så helligt arbejde, må der ikke være plads til selviske planer og interesse. Al ærgerrighed alle motiver bør sætte bag interessen for det liv, som måler sig med Guds liv. Lad Jesu krav, verdens genløser blive genkendt i alle dine forretninger; lad Hans eksempel blive kopieret. Hvad lægen forsøger at gøre, kan Kristus udrette. De kæmper for at forlænge livet; Han er Livgiveren. Jesus, den Mægtige Helbreder, er Overlægen. Alle læger er under en Mester, og alle de læger som har lært fra sin Herre at overvåge sjæle, medens han arbejder med sin professionelle dygtighed for at helbrede den lidende syges krop, han er faktisk velsignet. — Brev 26a, 1889.
(13) Uddannelse er bedre end mirakuløs helbredelse
Nogle har spurgt mig: »Hvorfor skal vi have sanatorier? Hvorfor kan vi ikke, ligesom Kristus, bede for den syge, så de kan blive helbredt mirakuløst?« Jeg har svaret: »Velsagtens fordi vi ikke kan gøre dette i alle tilfælde; hvor mange vil påskønne helbredelsen? Vil dem som blev helbredt blive helsereformatorer, eller fortsætte med at ødelægge sundheden?«
(13) Jesus Kristus er den Store Helbreder, men Han ønsker at vi lever i overensstemmelse med Hans love så vi kan samarbejde med Ham for at blive raske og fortsætte med at være raske. I kombination med helbredelsesarbejde, må man lære at vide hvordan fristelser modstås. Dem som kommer til vore sanatorier bør vækkes til en ansvarsbevidsthed, at arbejde i harmoni med sandhedens Gud.
(13) Vi kan ikke helbrede. Vi kan ikke ændre legemets sygdomstilstande. Men det er vor del som sundhedsmissionærer og Guds medarbejdere at bruge de midler, som han har tilvejebragt. Så burde vi bede om, at Gud må velsigne disse midler. Vi tror på en Gud; vi tror på en Gud, der hører og besvarer bøn. Han har sagt: »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.« — Review and Herald, 5. december, 1907.
(13) Når bøn for helbredelse er formasteligt
Mange forventede at Gud ville holde dem borte fra sygdomme kun fordi de har bedt ham om at gøre det. Men Gud tage ikke hensyn til deres bønner, fordi deres tro ikke er fuldkommen ved gerninger. Gud vil ikke udføre et mirakel for at holde dem fra sygdom, som ikke sørger for sig selv, men som hele tiden overtræder sundhedslovene, og ikke anstrenger sig for at forhindre sygdom. Når vi gør alt hvad vi kan fra vor side for at være sunde, så kan vi forvente at de velsignede resultater vil følge efter, og vi kan bede Gud i tro om at velsigne vore anstrengelser for at bevare sundheden. Så vil han besvare vor bøn, hvis hans navn kan æres derved. Men lad alle forstå at de har et arbejde at gøre. Gud vil ikke arbejde mirakuløst for at bevare de personer sunde, som handler helt sikkert for at gøre sig selv syge, ved deres hensynsløse uopmærksomhed mod sundhedslovene.
(14) Dem som tilfredsstiller deres appetit, og lider så på grund af deres umådeholdenhed, og tager medicin for at hjælpe dem, kan være sikre på at Gud ikke vil lægge sig imellem for at bevare sundhed og liv, som sættes så hensynsløst i fare. Sagen har affødt virkningen. Som den sidste udvej følger mange Guds ords anvisninger, og anmoder om bønner fra de ældre i menigheden for at de må blive raske igen, og de atter må ofre en usund appetit på alteret. — Åndelige gaver bind 4a 144, 145.
(14) Tilvejebringelser for evangelisk sundhedsmissionsarbejde
Den måde som Kristus arbejdede på, var at forkynde ordet, lindre de lidende ved mirakuløse helbredelsesgerninger. Men jeg er instrueret til at sige at vi ikke kan arbejde på denne måde nu; for Satan vil udøve sin magt ved at udføre mirakler. I dag kan Guds tjenere ikke arbejde ved hjælp af mirakler, fordi der bliver udført falske helbredelsesgerninger, der hævder at være guddommelige.
(14) Af den grund har Herren anvist en måde som Hans folk skal udføre et fysisk helbredende arbejde på, kombineret med ordets lære. Sanatorier skal oprettes, og på disse institutioner skal der knyttes medarbejdere som vil udføre ægte sundhedsmissionsarbejde. Derved vil de der kommer på sanatorierne for at få behandling, komme under beskyttende indflydelse.
(14) Det er hvad Herren har tilvejebragt, hvorved evangelisk sundhedsmissionsarbejde kan udføres for mange sjæle. Disse institutioner skal oprettes uden for byerne, og i dem skal uddannelsesarbejdet udføres forstandigt. — Brev 53, 1904.
(14) Mirakler er ikke et sikkert bevis på Guds gunst
Tiden er nær hvor Satan vil gøre mirakler for at bekræfter mennesker i troen på at han er Gud. Alle Guds folk skal nu stå på sandhedens platform, som den er givet i den tredje engels budskab. Alle de behagelige billeder, af alle udførte mirakler, for blive bragt for at, om muligt bedrage de udvalgte. Det eneste håb for enhver er at holde fast i de vidnesbyrd som har bekræftet sandheden i retfærdighed. Lad dette blive proklameret igen og igen, indtil afslutningen af denne jord historie.— The Review and Herald, 9. august, 1906.
(15) Når Kristus afviser at udføre mirakler
Sceneriet med Kristi fristelse var en lektie for alle hans efterfølgere. Når Kristi fjender, ved Satans tilskyndelser, anmodede dem at vise et mirakel, skulle de svare det samme som Guds sagtmodige søn svarede Satan: »Der står skrevet, Du skal ikke friste Herren din Gud.« Hvis de ikke vil overbevises af det inspirerede vidnesbyrd, vil en manifestation af Guds kraft ikke hjælpe dem. Guds forunderlige gerninger vises ikke for at tilfredsstille nogens nysgerrighed. Kristus, Guds Søn, nægtede at give Satan bevis på hans kraft. Han anstrengte sig ikke for at fjerne Satans »hvis« ved at vise et mirakel.
(15) Kristi disciple vil komme i lignende situationer. Ikke-troende vil forlange et mirakel af dem, hvis de tror på at Guds særlige kraft er i menigheden, og at de er Guds udvalgte folk. Ikke-troende, som er påvirket af svagheder, vil forlange at de gør et mirakel på dem, hvis Gud er med dem. Kristi efterfølgere bør efterligne deres Herres eksempel. Jesus gjorde ikke, med sin guddommelige kraft, mægtige gerninger på Satans anmodning. Det kan Kristi tjenere heller ikke. De bør henvise den ikke-troende til det skrevne, inspirerede vidnesbyrd for at få bevis på at de er Guds loyale folk og frelsens arvinger. —Åndelige gaver bd 4a 150, 151.
(15) Reformationen går forud for miraklerne
Jeg er så taknemmelig for sundhedsmissionsarbejdet, at det føres i evangelisk øjemed. Der skal undervises, det skal føres frem; for det er den måde at Kristus gjorde, da han var på jorden. Han var den største Missionær verden nogen sinde har set.
(15) Du kan sige: »Hvorfor ikke så tage fat på arbejdet, og helbrede syge ligesom Kristus gjorde?« Jeg svarer: Du er ikke parat. Nogle har troet; nogle er blevet helbredt; men der er mange som gjort sig selv syg ved umådeholden spise eller føje sig i andre forkerte vaner. Når de bliver syge, skal vi så bede for at de oprejses, så de kan fortsætte på samme måde igen? Der må ske en fornyelse udover vore rækker; folk må nå en højere standard før vi kan forvente at Guds kraft udvises på en særlig måde for at helbrede den syge. . . . .
(16) Hvis vi griber fat i Mesteren, griber fat i al den kraft Han har givet os, vil Guds frelse åbenbares. Lad mig fortælle dig at den syge vil blive helbredt når du tror på at komme til Gud på den rigtige måde. Vi takker Gud for at vi har sundhedsmissionsarbejde. Uanset hvor vi fører evangeliet, kan vil undervise folk i hvordan de skal passe på sig selv. — G.C.B., 3.april, 1901.
(16) Bed for den syge
Idet du beder for den syge, er denne sag for vigtig til at blive behandlet ligegyldigt. Jeg tror at vi skal bringe alt til Herren, og gøre Gud bekendt med vore svagheder og udspecificere vore problemer. Når man er i sorg, når man er usikker hvad der skal gøres, bør to eller tre som er vandt til at bede gå sammen og spørge Herren om at lade Sit lys skinne på dem, og tildele Hans særlige nåde; og Han vil respektere deres bønner, han vil besvare deres bønner. Hvis vi er underlagt kroppens svagheder, er det sikker at have tillid til Herren, og gøre vore bønner til vor Gud i vor egen sag, og hvis vi føler trang til at bede andre, som vi har tillid til at gå sammen i bøn til Jesus, som er den Mægtige Helbreder, vil hjælpen visselig komme hvis vi beder ham i tro. Jeg tror at vi i det hele taget er for troløse, for kolde og for lunkne.
(16) Jeg forstår teksten hos Jakob skal bruges når en person er syg i sin seng, hvis han kalder menighedens ældste, og de udfører anvisningerne i Jakob, salver den syge med olie i Herrens navn, beder troens bøn over ham. Vi læser: »Så vil troens bøn frelse den syge, og Herren skal rejse ham fra sygelejet, og har han begået synder, skal det tilgives ham.«
(16) Det kan ikke være vor pligt at afkræve menighedens ældste for alle små lidelser vi har, for det vil være at pålægge de ældste en opgave. Hvis alle gør dette, vil de ikke kunne gøre andet; men Herren giver os muligheden for at søge Ham hver især i alvorlig bøn, eller lette vore sjæle til Ham, ikke holde noget borte fra ham som har indbudt os: »Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile.« Oh, hvor taknemmelige bør vi være over at Jesus vil og kan bære vore svagheder og styrke og helbrede alle vore sygdomme, hvis det vil være til vort bedste og til Hans ære.
(17) Nogle døde i Kristi dage og i apostlenes dage, fordi Herren vidste hvad der var bedst for dem.—Brev 35, 1890.
(17) Til videre stadium
Gud, ikke mennesket, er Helbredelsens kilde:
Råd om sundhed, 346 (I den store læges fodspor, 243).
Menigheden har kraft til at helbrede:
Råd om sundhed, 30, 529.
Kristi tjenere er kanaler for livgivende kraft :
Råd om sundhed, 30, 31 (Den store mester, 561).
Kristi kærlighed er en livgivende kraft :
Råd om sundhed, 29 (I den store læges fodspor, 117).
Når uddannelse er bedre end mirakuløs helbredelse :
Råd om sundhed, 469.
Bøn for den syge:
Råd om sundhed, 373-382;
I den store læges fodspor, 225-2;
Vidnesbyrd for menigheden 2:145-150;
Vidnesbyrd for menigheden 4:565-570.
Den bevidst uvidne bliver ikke bevaret mirakuløst :
Råd om sundhed, 504.
Katastrofe: En degenereret søger helbredelse:
Råd om sundhed, 618-621.
Lydig til at følge helbredelsen:
Råd om sundhed, 138, 139 (Vidnesbyrd for menigheden 9:164, 165).
Ret levevis og bøn :
Råd om sundhed, 247 (Vidnesbyrd for menigheden 1:561).
Helbredelsens mirakler forfalskes af Satan:
Råd om sundhed, 460, 461 (Den store strid, 589, 590);
Vidnesbyrd for menigheden 1:302.
Advarsel mod spirituelle læger:
Råd om sundhed, 454-460.