(265) På damperen "Alameda" på det vide ocean,
17.november, 1891.
Genløsningen er en del af den guddommelige natur. Det er Guds forret at kunne genopbygge og ikke at ødelægge. Gud Søn var overgivet til døden før verdens grundlæggelse. Syndens eksistens er uforklarlig; derfor ved ingen sjæl hvad Gud er indtil han ser sig selv i det lys der tilbagekastes fra Golgathas kors, (265) og afskyer sig selv som en synder i sin sjæls bitterhed. Når hans sjæl råber ud i et stort behov efter en syndstilgivende frelser, da er Gud åbenbaret som nådig, fuld af medlidenhed og tilgivelse og kærlighed, langmodighed og tålmodighed. Enkeltvis og som menighedsmedlemmer, er vi, hvis vi er trofaste tjenere for Jesus Kristus, arbejdere sammen med Gud. Når én er slået af fjenden og såret og begår fejl, må vi som trofaste og sande over for Mesteren, som medarbejdere sammen med Gud, tage det missions arbejde op der ligger lige for os, vi må arbejde for at helbrede, ikke for at ødelægge og destruere. Håbet vi har i Jesus er fordi vi er syndere. Vi har ret til at kræve en Frelser. Og så er der dem, på nogle af vore institutioner der omgås hinanden, der fejler, lad ingen mennesker spille en rolle i anklage, fordømmelse, og nedbrydning, som om de var fejlfrie.
(265) Det er den kristnes arbejde at forbedre, at genoprette, at helbrede. Denne helbredelsesproces redder meget for en sjæl og skjuler en mængde synder. Gud er kærlighed; Gud er, i sig selv og i sit væsen, kærlighed. Han gør det allerbedste når der viser sig en uret, og giver ikke Satan nogen anledning til at sejre ved at gøre den svageste uret og udsætte vor usselhed for fjenden. Verden må ikke blive indført i menigheden, og indgå ægteskab med menigheden, og danne et enhedsforbund. Med dette menes at menigheden faktisk vil blive fordærvet, og som fremstillet i åbenbaringen, et »tilhold for alskens urene og afskydede fugle!«
(266) Indflydelsen fra foreningen med det verdslige
På grund af forbindelse med verden vil vore institutioner blive uholdbare og upålidelige; fordi disse verdslige elementer, indført og sat i betroede stillinger, er beundret som lærere der respekteres for (266) deres uddannelse, ledelse, og officielle embede, og de er sikre på at blive bearbejdet at formørkelsens kraft og ånd; så at grænsen ikke bliver til at skelne mellem ham der tjener Gud og ham der ikke tjener ham. Lignelsen er givet af Jesus Kristus med henblik på den mark hvor der formentligvis var sået lidt hvedefrø, men dem der havde fået opgaven så på marken med skuffelse og spurgte, »Du såede jo god sæd i din mark, hvorfra er da rajgræsset kommet?« Vingårdens mester svarer, »Det har et fjendsk menneske gjort.«
(267) Brødrenes anklager
Dette har været overbragt for mig med hensyn til Rual Helse Hjem.* Jeg havde et advarsels budskab. Jeg talte med alvor, og jeg ved at Herren lagde sin Helligånd over mig da jeg påpegede den fare der er for forbindelse med og kærlighed til verden. De verdslige er altid på vagt for at kritisere og anklage dem der tjener Gud. Det vil vise sig ved de bekendende kristnes utilfredse beklagelser, der aldrig er blevet omformet ved Jesu Kristi nåde. De er uforsonlige fjender til dem der tror. De foragter det fjerde buds sabbat, og hvis de kan gøre det klart at dem som stræber efter at lyde Guds bud fejler, har Satan skudt sin pil, og hvad nu? Han har vist sin anklagende magt; men hans grusomme angreb vil kun gøre lidt skade hvis de bekendende troende vil stå rigtigt til Jesu ord, og blive hans ords gørere og ikke kun hørere. Dem som disse lidelser er gjort for er under bånd til Jesus Kristus, og de skal elske og respektere og være trofaste mod andre der også er forenet i Kristus i meighedsfællesskab. Når du forener dig med (267) den som kvæulerer og bliver brødrenes anklager og at imødekommer de bebrejdelser som de lægger ved din dør, støtter du fjendens arbejde, ved at lege med dig selv i hans hænder og give hans arbejde medgang.
(267) Hvorfor Kristus var hadet
Jeg overbragte den sag for tilhørerne at Jesus livets og herlighedens Herre var korsfæstet for at behage jødernes ondsindethed, fordi de lærepunkter han fremlagde ikke faldt sammen med deres egen forestillinger og begærlige hensigter. Han fordømte al svig, al taktisk underhåndsarbejde for overhøjheden, og enhver uhellig udøvelse. Pilatus og Herodes blev venner ved Kristi korsfæstelse. De behagede jøderne ved at gøre deres fjende handlekraftig mod ham som Pilatus havde kaldt uskyldig. Jeg fremstillede Judas for dem, som forrådede hans Herre for et pengebeløb; Peter, der fornægtede han under hans lidelse i retssalen. For få timer siden, havde han med stor fasthed forsikret hans Mester at han ville gå med ham i fængsel og i død; og til trods for Jesu erklæring at han ville, førend hanen galede, fornægtede han tre gange, var han så selvsikker at han ikke tog Kristi ord som rigtige og sande. Hvor lidt han dog kende sig selv! Hvor hurtigt at omstændighederne prøvede hans troskab til hans mester! Han fornægtede Jesus i netop den time hvor han skulle have våget med ham i inderlig bøn. Da han i retssalen var beskyldt for at være en af denne Mands disciple nægtede han; og den tredje gang han blev beskyldt, fremhævede han sin fornægtelse med eder og forbandelser.
(268) Virkningen af ægte forvandling
Kristus sagde, »Når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft; og I skal være (268) mine vidner.« Det udtryk af sorg og bedrøvelse som Jesus gav Peter var ikke et håbeløst udtryk, det brød Peters hjerte, der fornægtede hans Herre.
(269) Men Peter var forvandlet, og efter Kristi korsfæstelse og opstandelse, tog han foran myndighederne frimodigt parti for Jesus, og formanede myndighederne med disse ord: »Men I fornægtede den hellige og retfærdige og bad om, at I måtte få en morder benådet. Livets banebryder dræbte I.« Dér viste Peter sig selv som et helt anden menneske efter hans omvendelse end den selvsikre og pralene Peter der var forud for hans omvendelse. Jeg fremstillede verdens røst for dem. Kristi fjender sagde til Kristi budbærer, "I skulle ikke lære i dette navn" og "bringe dette menneskes blod over os." Lykkes denne trussel? gjorde det Kristi vidner til kujoner? Nej; de forkyndte det budskab der var dem givet fra Gud; og de blev kastet i fængsel, og Gud sendte sine engle for at befri dem. Herrens engel kom om natten og åbnede fængselsdørene og bragte dem frem, og sagde, »Gå hen og træd frem i helligdommen og tal til folket alle livets ord!« Denne røst fra himlens engle var i direkte modsætning til røsten fra myndighederne, og hvilken skulle de lyde? »Da svarede Peter og de andre apostle og sagde: »Man bør adlyde Gud mere end mennesker. Vore fædres Gud har opvakt Jesus, som I tog af dage ved at hænge ham på et træ. Ham har Gud med sin højre hånd ophøjet til fører og frelser for at give Israel omvendelse og syndernes forladelse. Og vidner om disse ting er vi og Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham.« Men da de hørte dette, blev de rasende og ville slå dem ihjel.« Da forsvarede Gamaliel, en lovlærer, til bedste for apostlene, og hans ord sejrede. I ser, (269) dette er en lille del af de ord Herren gav mig at sige til folket.
(269) Hvordan de fejlende skal behandles
De ord der var givet mig var af den karakter som jeg vidste folk behøvede, og som ville gavne dem hvis de ville høre. En Prædiken var om hvordan dem der forenet med os i menighedsfællesskabet skal behandles hvis de har fejlet. De lod ikke deres tanker provokere til handling på grund af fjenders ord mod sine børn. Hvis der gøres beklagelser eller knurren eller beskyldninger må de studere i Kristi skole for at kursen bliver fulgt over for dem der beklager sig. Fortæl sagen for ham og dem alene, og hvis han ikke vil høre, da tag to eller tre andre; hvis han ikke vil høre disse, sig det til menigheden.
(269) Elsk ikke verden
Verden har ingen del med de troende i dette arbejde. De kan ikke skelne motiver og principper hvorved Guds folk er begrænset i deres forhold og omgang med andre. Vi må være sande og trofaste soldater i Jesu Kristi hær. Alle hans efterfølgere må tage gå i deres leders fodspor. De skulle aldrig indføre deres hemmeligheder til, eller gøre sig fortrolig med, Jesu Kristi fjender med hensyn til deres færden eller hvad de agter at gøre; for det er et brud på indviet tillid, og det giver fjenden et stort forspring. Lad Guds folks rådslagning blive inden for deres egen forsamling. Kristi fjender skulle ikke blive gjort bekendt med deres hemmeligheder, så Guds børn bliver taget i ligegyldighed med de vigtige ting vi burde vide. Herrens hemmeligheder er med dem der frygter ham.
(270) (270)Verden er religionens tyv. De sataniske kræfter arbejder til stadighed gennem verden, og dem der er bekendende kristne, og er dog forbundet med verden i tæt fællesskab, er så meget ét i arbejdets ånd, hensigt, og princip, at de ikke kan skelne mellem ham der tjener Gud og ham der tjener verden. Fjenden arbejder hele tiden på at skubbe verden foran, og blive anset som bedre for dem der tror på Jesus, og søger at blive hans ords gører. Prisene og smigrende ord fra de verdslige modtages som søde småstykker, men deres dom som elsker den slags mad er i overensstemmelse med den svaghed som de viser i den retning. Deres åndelige liv består kun af den spise det er blevet fødet af. Deres kristen erfaring er stort set afhængig af smiger og menneskelig påskønnelse. Guds frygt og kærlighed er ikke sammenvævet i deres erfaring.
(270) Hvor sørgeligt og ynkværdigt er det at se at mennesker der har kendt lidt til Gud Ånd falder så fuldstændigt i verdens arme for at blive påvirket og behersket af dens røst, og være afhængig af dens gunst for styrke og succes! Hvor er det tydeligt at sådanne er fremmedgjorte fra Kristus, hvor fyldt med selvsikkerhed, hvor fyldt med praleri, med forfængelighed, og hvor kortsynet med hensyn til åndelighed! Hvor lidt sand dømmekraft har de til at skelne mellem ham der er et Guds barn, en arving af riget, og ham som er et barn af den onde, der er et barn af ulydighed, og en fjende af Gud!
(271) De to klasser
Der er kun to klasser i vor verden: Dem der er lydige mod Jesus Kristus, der søger Mesteren til at gøre hans vilje og arbejder for opnåelse af deres egen sjæls frelse og deres sjæle (271) som er forbundet med ham der nævner Kristi navn; og ulydighedens børn. Der er kun to klasser i vor verden. Lyt da til ordene fra Den der kender til det: »Børnlille, I er af Gud, og I har sejret over dem, fordi han, der er i jer er større end han, der er i verden. De er af verden; derfor taler de af verden, og verden hører dem.« 1.Johannes 4,4.5. Sjæle er vildledt. Frygten og kærligheden for Gud har ikke en styrernde kraft. Verden er deres mester, og de jager efter dens smigrerne og skuffende blændværk. Lyt til Dén der gav sit liv for verden, »for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.« Han talte som intet menneske har talt. Hele Johannes 15 indeholder en meget væsentlig lektie. Læs den, adlyd den. Hør igen Guds stemme, »I kan ikke både tjene Gud og mammon.«
(271) Sammenblanding af troende og ikke-troende
Lad ikke Guds folk på nogen af vore institutioner gøre våbenstilstand med Guds og menneskets fjende. Menighedens forpligtelse overfor verden er ikke at indskrænke sig til dens ideer og tage imod dens opfattelser og dens forslag, men give agt på Kristi ord gennem hans tjener Paulus, »Træk ikke i ulige åg med de vantro, thi hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke? hvordan kan Kristus stemme overens med Beliar? eller hvordan kan den troende have lod og del med den vantro?« Det har en særlig betydning for ægteskaber med de ikke-troende, men det er et stykke videre end det: det omfatter vore midler der er ordineret for Gud, vore sundhedsinstituioner, vore skoler, og i vore forlagshuse.
(272) Sagen er sat for os i det rigtige lys. Spørgsmålet er stillet, »Hvordan kan (272) Guds tempel og afguder have med hinanden at gøre? Vi er jo den levende Guds tempel, thi Gud har jo sagt: »Jeg vil bo og vandre iblandt dem og være deres Gud, og de skal være mit folk.« Derfor: »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ej noget urent.« Hvad betyder dette - antydningerne, de onde gerninger i ulydighedens børn. Du skal ikke på nogen måde blive besmittet med de utroenes ånd eller indflydelse. Vær bange for at blive forenet eller bundet sammen i bundter med dem. Vær bange for at videregive de gerninger der er forbundet med Herrens sag til dem der ingen del har med Gud, eller sympati med dem der elsker Guds sandhed. »Så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren den Almægtige.«
(272) Jeg løfter min advarselsrøst mod den opblanding i vore intuitioner af det verdslige element med dem der tror; vi har et faresignal at udstøde. Hvis der på vore intuitioner er personer i betroede stillinger, er de opdragere. Andre er lært til at tage sig af disse personer til oplæring, og i dette er der en snare til det uforsigtige; deres forestillinger bliver forvirrende med hensyn til retfærdighed og sandhed. De hører disse personer der ikke har nogen respekt for sandheden spotte og tale nedsættende om sandheden. Den skulle holdes fast og helligt som sandhed.
(272) Når dagens arbejde om fredagen skal planlægges med hensyn til Herrens sabbat, så arbejder Satan med ulydighedens børn for at forlænge arbejdet ind i de hellige timer, og give deres ordre at dem under deres ledelse skal arbejde på sabbatten, og så triumfer de og Satan triumfer.
(273) (273) Og når mennesker i de højeste ansvarlige stillinger ingen forskel gør mellem dem der tjener Gud og dem der ikke tjener ham, beviser de at deres øjne ikke kun er på Guds herlighed; derfor er hele deres legeme fyldt med mørke. Når disse mennesker med myndighed er så blandet med de verdsliges ånd, så lidelsesordene fra de utroendes læber er samlet som sandrulighed og sandhed, ved de ikke hvilken ånd de er af. Når de ophjælper denne ånd, og klager mod Guds folk, viser de at de arbejder mod fjendens side for at bagatellisere og ydmyge dem Herren elsker, og de styrker den ondes hænder, som gør et ondt arbejde. Når de føler sig fri til at tillade Guds børns anklager planlægge for dem mod hans udvalgte, har de ikke Kristus til at anklage for dem.
(274) Behandel de fejlende retfærdigt
Hvis et af Herrens børn fejler, vil af embedsmændene hvis de er forstandige i åndelige ting, se at deres stilling ikke tillader forræderi af den indviede sandhed fra deres side, og de vil ikke forråde Guds sag til fjendens hænder. De vil ikke blive tilbageholdende over for dem som de skulle have tillid til, og arbejde i stilhed og diskretion, og åbne deres planer for dem der ingen forståelse har for Guds udvalgte folk. Hvis nogle medarbejdere i vore institutioner for sundhed knurrer over og beskylder ikke-troende eller troende, lad så disse bestemmelser der er givet af vor Mester Jesus Kristus, blive sat som motto ved enhver begyndelse: »Døm ikke, for at I ikke skal dømmes; thi den dom, I dømmer med, med den skal I selv dømmes, og det (274) mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt.«
(274) Gå til dem der menes at fejle, tal med dem, arbejd ikke med dobbeltspil og skinhellighed, mød dem dag for dag med tilsyneladende venskab, og samtidigt vil der blive lagt råd op imod dem, i overenstemmelser med de sataniske agenter der arbejder for at rykke op, og rive ned, for at fjerne dem fra institutionen som de ikke-troende ønsker fjernet, så længe et ord ikke er talt med brødre eller søstre i troen for at forløse dem, hvis de er i vildfarelse; og hvis de ikke er i det forkerte, for at forsvare det rigtige, og sætte irettesættelsen hvor den hører til - på et ondt arbejdes sammensvorne, fordi Satan er bag denne skueplads. Herren Jesus irettesatte farisæerne, sammenlignede dem med grave der ikke kommer til syne, skjulte fra øjesyn, men fuld af fordærv. Herren hader al bedrag, hemmeligholdelse og svig. Dette er Satans arbejde; Guds arbejde er åbent og oprigtigt. Ingen vil arbejde imod et Guds barn i kraft af beviserne fra Herrens fjende, og arbejde efter Satans måde og skjule sig selv der, og lade sig gætte, tilskynde og planlægge i fuldstændig enhed med Herrens fjender.
(274) Hvordan kan himlens univers betragte sådant underhåndsagtig og fejt arbejde mod dem der elsker Gud og holder hans bud? Medlemmer af menigheden kan lade fejl ske, og gør ofte fejltrin; men de giver det ikke med venlighed og ømhed, som Kristus har givet os. Men Guds irettesættelse er for alle dem der gør Guds arbejde uærligt, angiveligt venner af Kristus, men arbejder dog i understrømmene stil, i mørke, mod dem der elsker Gud. »Brødre, hvis nogen skulle blive overrasket af en synd, da hjælp et sådant menneske til rette, I åndelige, med sagtmodig ånd, og se du selv til, at ikke også du bliver fristet.«
(275) (275) Her er vort arbejde, brødre; vil vi tage det op? Så lidt af dette er gjort, så disse ord fra de sande vidner, kom hjem til menigheden: »Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Kom derfor i hu, hvorfra du er faldet, og omvend dig og gør de samme gerninger som i den første tid; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis du ikke omvender dig.«
(276) »Derpå lod han mig se ypperstepræsten Josua, og han stod foran Herrens engel, medens Satan stod ved hans side for at føre klage imod ham. Men Herren sagde til Satan: »Herren true dig, Satan, Herren true dig, som udvalgte Jerusalem. Er denne ikke en brand, som er reddet ud af ilden?« Josua havde snavsede klæder på og stod foran englen.« Dette var Satans optræden. Han havde bedraget disse sjæle med hans illusioner og bedrag. Disse sjæle var nu omvendte over for Gud, og tilgivelse var skrevet ud for deres navne. Satan anklagede dem for synd, og hævder hans ret til at gøre med dem som det behager ham på grund af deres overtrædelser som han havde forledet dem at begå. Men Jesus ser på disse sjæle der tror på ham, og stoler på hans retfærdighed, med den ømmeste og mest elskene medlidenhed. »Men denne tog til orde og sagde til dem, der stod til tjeneste: »Tag de snavsede klæder af ham!« Og til ham sagde han: »Se, jeg har taget din skyld fra dig, og du skal have højtidsklæder på.« Og han sagde: »Sæt et rent hovedbind på hans hoved!« Og de satte et rent hovedbind på hans hoved og gav ham rene klæder på. Så trådte Herrens engel frem.« Skal Guds folk der er sat i betroede embeder give udtryk for Satans ord mod Guds børn? Lad os handle som kristne, faste som stål for Gud og (276) hans Hellige værk; hurtig til at skelne Satans bedrag i hans skjul, bedrageriske gerninger ved hjælp af ulydighedens børn.
(276) Vore ord
»I taler stærke ord imod mig, siger Herren. Og i spørger: »Hvad taler vi imod dig?« I siger: »Det er ørkensløst at tjene Gud; hvad vinder vi ved at opfylde hans krav og gå sørgeklædte for Hærskarers Herres åsyn? Nej, vi må love de frække! De øver gudløshed og kommer til vejrs; de frister Gud og slipper godt derfra.« Disse er ordene fra de uindviede der er adskilt fra Gud og forblændet af fjenden. De kan ikke skelne Guds veje og gerninger. Nu fremstilles den modsatte gruppe: »Da talte de, som frygter Herren, med hverandre.« Disse ord var ikke sagt for at tale ondt om brødre, eller gøre Guds klager, men var ord talt fra oprigtige hjerter, ord der ikke var nogen svig, intet underhånds-arbejde, ingen list i. »Og Herren lyttede og hørte efter, og en bog blev skrevet for hans åsyn, for at de kunne ihukommes, som frygter Herren og slår lid til hans navn. Den dag jeg griber ind, skal de tilhøre mig som mit eje, siger Hærskarers Herre, og jeg vil handle nænsomt med dem, som en fader handler nænsomt med sin søn, der tjener ham. Da skal I atter kende forskel på retfærdig og gudløs, på den, som tjener Gud, og den som ikke tjener ham.«
(277) Vor styrke i forening med Kristus
Måtte Herren velsigne sit folk med åndeligt syn, til at se at Guds børn og verden aldrig kan være i kompagniskab. Hvem der end vil være (277) verdens ven er Guds fjende. Medens ethvert menneske bør arbejde med Kristus for at omdanne mørkets børn ved at vise dem Guds lam der tog synderne væk fra verden, kan de ikke have overvældene sympati med verdensbørnene i en sådan grad at de leder dem deres indflydelse til at gennemføre deres antydninger til svækkelse og gøre uretfærdighed mod Guds udvalgte. Gud arbejder ikke på den måde. I korrekt og fuldstændig enhed er der styrke. Ikke i mængden, men i den rigtige tillid og enhed til Kristus, én kan fordrive tusinde, og to kan sende titusinde på flugt. Lad os ikke danne uhellige foreningsbånd med verdens venner; for Gud har erklæret hans forbandelse for alle sådanne foreninger. Lad Guds folk tage deres ståsted fast for sandhed og retfærdighed. Vi ser allerede de forfærdelige følger af forening af troende og ikke troende. Resultatet er at, de ikke-troende har givet tilliden der kun tilhører dem der elsker og holder Gud i ære.
(277) Mørkets kraft har allerede sat sit stempel og påskrift på det arbejde der skulle stå fremme, ubefængt og ubesmittet fra Satans listige påfund. Vi løfter vore stemmer for advarsel over de selskabelige tillokkelser med verdslige tilbud og verdslige tillokkelser. Hold jer klare. Rør ikke de urene ting. Lad ikke verdens anvisninger blive givet til Guds folk for at styre dem. Ve dem, hvis visdom ikke er ovenfra men nedenfra! Ved overfladiske menneskers medynk, ved deres ønske om beskyttelse, forrådes de mest indviede interesser i hænderne på ikke-troende.
(278) Skaf ikke penge ved berøre eller billige nogen beskidte kneb. Lad Kristi nåde blive bragt i hjertet, og hvis arbejderne bliver få og Gud kan arbejde med dem i vore institutioner, (278) vil de kunne herske. Der må ikke være nogen bedragene kraft der arbejder, for det er en uren ting. Der må ikke være nogen hænder der er besmittet. Rene hænder og et rent hjerte vil Gud genkende. »Thi så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hvis navn er »Hellig«: I højhed og hellighed bor jeg, hos den knuste, i ånden bøjede for at kalde de bøjedes ånd og de knustes hjerter til live.« til videre studium: Vejledning for menigheden, bd 1, side 417-420, bd 2, side 308, (Testimonies, vol 4, side 209-212, vol 6, side 17), Testimonies, vol 5, side 396-398, vol 4, side 43-55, 617-619, vol 6, 148; Den Store Mester, side 200, 207, (The Desire of Ages, side 302, 313).
(278) Lyset fra Guds herlighed må falde på os. Vi behøver den hellige salvning fra det høje. Hvor end klogt, hvor lært et menneske end kan blive, er han ikke kvalificere til at lære medmindre han har et fast greb til Israels Gud. Ham der er forbundet med himlen vil gøre Jesu Kristi gerning. Ved tro på Gud vil han have kraft til at røre på mennesker. Han vil søge efter det fortabte får af Israels hus. Hvis guddommelig kraft ikke kombineres med menneskelig anstrengelse, ville jeg ikke give fem flade øre for alt det største menneske kunne gøre. Helligånden venter i vort arbejde. - Review and Herald, 18.februar, 1890.