Forkert kost

(204)  Kære bror og søster A: Herren har fundet det passende at, i sin godhed, give mig et syn på dette punkt og blandt de forskellige ting som har fortalt jer. Jeg så at alt hos jer ikke var rigtigt. Fjenden havde forsøgt at ødelægge jer og bestræbt sig på at påvirke andre gennem jer. Jeg så at I både tager en ophøjet stilling, som Gud ikke har tildelt jer og I anser jer selv for at være langt fremme i Guds folk. Jeg så at I betragtede Battle Creek med misundelse og mistanke. I ville sætte jeres hænder der og forme deres handlinger og gerninger efter hvad I mener er rigtigt. De lægger mærke til små ting I ikke forstår, som ikke har det mindste at gøre med jer og som på ingen måde vedrører jer. Gud havde betroet sit værk til udvalgte tjenere fra før Kristi fødsel. Han havde lagt arbejdets byrde på dem. Guds engle er hvervet til at overskue arbejdet; og hvis det ikke går rigtigt, vil dem, som er i arbejdets top blive rettet og tingene vil da gå efter Guds orden uden indblanden fra den og den person.

(204)  Jeg så at Gud ønsker at I skal vende jeres opmærksomhed mod jer selv. Se på jeres motiver. I selv er bedraget. I har et udtryk af ydmyghed og dette har påvirket andre og får dem til at tro at I er langt fremskredet i det kristne liv; men når jeres særlige ideer er berørt, rejser selvet sig, med det samme og I viser en egenrådig og genstridig ånd. Det er et sikkert bevis for at I ikke har sand ydmyghed.

(205)  (205) Jeg så at I var gået fejl af opfattelser om jeres legemer og berøver jer selv nærende føde. Dette får nogle i menigheden til at tro at Gud visselig er med jer, ellers ville I ikke fornægte selvet og på denne måde ofre. Men jeg så at intet af dette vil gøre jer mere hellig. Hedningerne gør alt dette, men får ingen løn for det. En brudt og angerfuld ånd foran Gud, er hans store pris. Jeg så at jeres synspunkter om dette er fejlagtig og at I holder øje med menigheden og vogter den og lægger mærke til småting, selv om jeres opmærksomhed skulle vendes til jeres egen sjæls interesse. Gud har ikke lagt sin hjords byrde mod jer. I tror at menigheden er ude i tovene fordi de ikke kan se ting som I gør og fordi de ikke følger den samme strenge kurs som I tror, I er blevet pålagt at følge. Jeg så at I er bedraget med hensyn til jeres egen pligt og andres pligter. Nogle er gået til yderligheder med hensyn til kost. De har taget en streng linje og levet så simpelt at deres helbred har lidt skade. Sygelighed har sat sig i systemet og Guds tempel er blevet svækket.

(205)  Jeg blev henvist til vor erfaring i Rochester i New York. Jeg så at da vi boede der, spiste vi ikke nærende mad, som vi burde og sygdomme bar os næsten til graven. Jeg så at Gud, som giver sin gode søvn, er villig til at give dem passende føde, som nærer styrken. Motivet, vi havde, var godt nok. Det var at opspare midler, for at støtte bladet. Vi var fattige. Jeg så da at fejlen var i menigheden. Dem, som havde midler var begærlige og selviske. Hvis disse havde gjort deres del, ville byrden på os være lettet; men da nogle ikke gjorde deres del, var vi bebyrdede og andre gik fri. Jeg så at Gud ikke kræver at nogen gør sig en så streng sparsommelig så Guds tempel blive svækket eller skadet. Der er forpligtelser og pålæg i hans ord der ydmyger menigheden og gør deres sjæle bedrøvede og der er ingen brug for at sætte sit mærke (206) og udøve pligter der bringer legemet i pine for at vise ydmyghed. Alt dette ligger uden for Guds ord.

(206)  Trængselstiden er lige foran os; og så vil en streng nødvendighed få Guds folk til at fornægte selvet og kun spise for at opretholde liv; men Gud vil berede os for den tid. På den frygtelige stund vil vor trang være Guds anledning til at give hans styrkende kraft og til at holde hans folk oppe. Men Gud kræver at de skal arbejde med deres hænder, det som er godt og ved dem gemme det som han har haft held med og gøre deres del i støtte for sandhedens sag. Det er en påbudt pligt for alle dem, som ikke er specielt kaldede til arbejdet i ord og lære, at hellige deres tid til at forkynde livets og frelsens vej for andre.

(206)  Dem, som arbejder med deres hænder, må give deres kræfter næring for at udføre det arbejde og dem som også arbejder i ord og lære, må have deres styrke; for Satan og hans onde engle kæmper imod dem, for at rive deres styrke ned. De burde, når de kan, søge at hvile legeme og sind fra slidsomt arbejde og burde spise af nærende og styrkende føde for at bygge deres styrke op; for de vil være nød til at bruge al den styrke de har. Jeg så at det ikke på mindste måde forherliger Gud, at nogen af hans folk laver en trængselstid for sig selv. Der er en trængselstid lige foran Guds folk og han vil berede dem for en frygtelig kamp.

(206)  Jeg så at jeres synspunkter om svinekød ikke ville være til skade hvis I brugte dem for jer selv; men i jeres bedømmelse og anskuelse har I gjort dette spørgsmål til et kriterium, (207) og jeres handlinger har tydelig vist jeres tro på denne sag. Hvis Gud kræver at hans folk skal afholde sig fra svinekød, vil han dømme dem i denne sag. Han er lige så villig til at vise sine ærlige børn deres pligt, som at vise deres pligt for personer for hvem han ikke har sit arbejdes byrde. Det er menighedens pligt at afholde sig fra svinekød, Gud vil vise det til flere end til to eller tre. Han lærer sin menighed sin pligt.
(Dette bemærkelsesværdige vidnesbyrd var skrevet den 21.oktober, 1858, næsten fem år før det store syn i 1863, hvor lyset om sundhedsreform blev givet. Da det rette tidspunkt kom, var emnet givet på en måde så alle vore folk blev bevæget. Hvor underfuld er Guds visdom og godhed. Det kan være forkert at presse mælke, salt og sukker spørgsmålet ind nu såvel som svinekødspørgsmålet i 1858.
J.W. notat til anden udgave)

(207)  Gud leder et folk frem, ikke nogle få enkelte her og der, én der tror det - en anden det. Guds engle gør det arbejde der er dem betroet. Den tredje engel leder et folk frem og renser det og de vil gå i enhed med ham. Nogle går forud for englene som leder dette folk; men de må gå samme vej tilbage og ikke gå hurtigere end englene leder. Jeg så at Guds engle ikke ville lede sine engle hurtigere end at de kunne modtage og behandle de betydningsfulde sandheder som er bragt til dem. Men nogle hvileløse ånder gør ikke mere end halvdelen af deres arbejde op. Idet englen leder dem, kommer de i hast for noget nyt og styrte af sted uden guddommelig vejledning og således bringer forvirring og disharmoni i rækkerne. De taler og handler ikke i harmoni med kroppen. Jeg så at I begge hurtig bliver bragt der hen, hvor I gerne vil ledes, i stedet for at ønske at lede, ellers vil Satan gå ind og lede jer på hans vej og følge hans råd. Nogle ser på jeres opfattelser og betragter dem som et tegn på ydmyghed. De er bedragede. I skal begge to arbejde for omvendelse.

(207)  Bror A, du er af naturen nøjeregnende og begærlig. Din tiende betales og angres, men forsømmer det vigtigere. Da den unge mand kom til Jesus og spurgte hvad han skulle gøre for at få evigt liv, bød Jesus ham at holde budene. Han erklærede at han havde gjort det. Jesus sagde dog mangler der én ting. Gå og sælg hvad du har og giv det til de fattige og du vil få rigdomme i himlen. Det førte til at den (208) unge mand gik bedrøvet bort, for han havde meget gods. Jeg så at du har forkerte tanker. Gud kræver sparsommelighed af sit folk; men nogle har strækket deres sparsommelighed til det meningsløse. Jeg ønsker at I kunne se sagen som den virkelig er. I besidder ikke den sande opofrende ånd, der er Gud kærkommen. I ser på andre og vogter over dem og hvis de ikke selv tager den strenge fremgangsmåde som I følger, kan I intet gøre for dem. Jeres sjæle visner neden fra af jeres egen fejltagelsers fordærvende indflydelse. En fanatisk ånd er i jer, som I tager for at være Guds Ånd. I er bedraget. I kan ikke fremholde det tydelige og gennemskærende vidnesbyrd. I ville have et godt vidnesbyrd på jer; men når nogen irettesætter jeres fejl, rejser selvet sig hurtigt. Jeres sjæle er ikke ydmyget. I har et arbejde at gøre. Sådanne handlinger og sådan en ånd, så jeg, var frugten af jeres fejl og frugten af at sætte jeres vurderinger og idéer op, som en regel for andre og mod dem som Gud har kaldt ud på marken. I er begge gået over stregen.

(208)  Jeg så at I havde troet at den og den var kaldt til arbejde i marken, skønt I intet ved om den sag. I kan ikke læse hjertet. Hvis I havde drukket dybt af sandheden i den tredje engels budskab, ville I ikke være så frie til at sige hvem Gud har kaldt og hvem han ikke har. At én kan bede og tale godt er ikke noget bevis for at Gud har kaldt ham. Enhver har en indflydelse og den indflydelse bør tale for Gud; men spørgsmålet om hvorvidt den eller den burde hellige sin tid til at arbejde for sjæle, er af største betydning og ingen uden Gud kan beslutte hvem der skal gå ind i dette højtidelige arbejde. Der var gode mennesker i apostlenes dage, mennesker som kunne bede med kraft og tale relevant; og alligevel vovede apostlene, som havde magt over urene ånder og kunne helbrede syge, ikke bare ved deres visdom, at sætte nogen til side for det hellige arbejde de havde som Guds talerør. De afventede et umiskendeligt bevis for (209) Helligåndens tilkendegivelse. Jeg så at Gud havde pålagt sine udvalgte tjenere at afgøre hvem, der var egnede for det hellige arbejde; og i forening med menigheden og i beviset af Helligåndens tegn, skulle de beslutte hvem, der måtte gå og hvem der var uegnede til at gå. Jeg så at hvis det skulle overlades til nogle få enkeltpersoner her og der at beslutte hvem, der var fyldestgørende for dette store arbejde, ville uorden og forvirring være frugten.

(209)  Gud har gentagende gange vist at personer ikke skal opmuntres til marken, uden et umiskendeligt bevis for at han har kaldt dem. Herren vil ikke betro byrden for sin hjord i ukvalificerede personer. Dem, som Gud kalder, må være mennesker af dyb erfaring, hærdede og prøvede, mennesker af sund dømmekraft, mennesker, som vil turde irettesætte synd i ydmyghedens ånd, mennesker som forstår hvordan hjorden skal have føde. Gud kender hjertet, han ved hvem der skal udvælges. Bror og søster A kan beslutte noget i denne sag og gøre det helt forkert. Jeres dømmekraft er ufuldkommen og kan ikke være noget vidnesbyrd i denne sag. Jeg så at I fjernede jer fra menigheden og hvis I vil fortsætte med at gøre sådan, vil I have nok af det; for Gud vil lade jer fare og overlade jer til jeres egen vej.

(209)  Se, Gud indbyder jer til at forstå det rette, at prøve jeres motiver og at komme i harmoni med sit folk.
Mannsville, New York, den 21. Oktober, 1858.