Sand kærlighed

(133)  Sand kærlighed er ikke en stærk, ildfuld, voldsom lidenskab. Den er tværtimod rolig og dyb i sin art. Den ser længere end blot til det rent ydre og tiltrækkes kun af egenskab og karakter. Den er klog og skønsom og i hengivenhed er den virkelig og varig. Gud prøver og forøger os ved livets almindelige tildragelser. Det er de små ting, som åbenbarer hjertets indhold. Det er de små opmærksomheder, de talrige små hændelser og den ligefremme, enkle høflighed, der til sammen udgør livets lykke; og det er forsømmelsen af venlige opmuntrende, kærlige ord og af de små høfligheder i livet, der bidrager til at danne summen af livets elendighed. Det vil til sidst vise sig, at fornægtelsen af selvet af hensyn til vore omgivelsers ve og vel udgør en stor del af livsregnskabet i himmelen. Og det faktum vil også afsløres at bekymringen for selvet er, uanset andres (134) gode og lykke, ikke upåagtet for vor himmelske Fader.

(134)  Br. B, Herren arbejder for dig og vil velsigne og styrke dig på den rette vej. Du forstår sandhedens teori og bør samle al den kundskab du kan, om Guds vilje og hans værk, for at du må kunne beredes til at fylde en mere ansvarsfuld stilling, ifald han skulle kræve det af dig, når han ser, at du bedst kan herliggøre hans navn derved. Men endnu er der en erfaring for dig at opnå. Du er for impulsiv og påvirkes for let af omstændigheder. Gud er villig til at styrke, grundfæste og stadfæste dig, der som du alvorligt og ydmygt søger visdom hos ham, som ikke tager fejl og som har lovet, at du ikke skal søge forgæves.

(134)  Når du fremholder sandheden for andre, står du i fare for at udtale dig for skarpt og på en måde, som ikke står i forhold til din korte erfaring. Du opfatter ting ved et øjekast og kan let se sammenhængen i et emne. Ikke alle er indstillet på samme måde, som du er og formår ikke dette. Du vil ikke være beredt til tålmodigt og roligt at vente, til de, der ikke kan se så hurtigt, har overvejet beviserne. Du vil være udsat for at tilskynde andre for stærkt til på een gang at se, ligesom du ser og til at føle den nidkærhed og den nødvendighed af handling som du føler. Dersom dine forventninger ikke opfyldes, vil der være fare for, at du bliver mismodig og rastløs og ønsker forandring. Du må modarbejde tilbøjeligheden til at dadle og bebrejde. Hold dig borte fra alt, hvad der smager af tilbøjelighed til at fordømme. Det er ikke Gud til behag, at en sådan ånd skal findes hos nogen af hans tjenere, som har lang erfaring. Det er på sin plads for de unge at være ildfuld og vise iver, hvis de bisidder ydmyghed og den indvortes prydelse; men dersom en, der er ung, åbenbarer en ubesindighed nidkærhed og en hang til at fordømme, når han kun har nogle få års erfaring, er det i højeste grad upassende og afgjort frastødende. Intet andet kan så hurtigt ødelægge hans indflydelse. Venlighed, mildhed, overbærenhed, langmodighed, at (135) man ikke let forbitres, men tåler alt, håber alt og udholder alt - disse ting er den frugt, som vokser på kærlighedens kostelige træ, som er en himmelsk vækst. Når dette træ bliver omhyggeligt plejet, vil det vise sig at være et stedsegrønt træ. Dets grene vil ikke uddø, dets blade vil ikke visne. Det er udødeligt, evigt, fordi det stadig vandes af dug fra himmelen.

(135)  Kærlighed er kraft. Intellektuel og moralsk styrke er indbefattet i dette princip og kan ikke skilles derfra. Rigdommens magt har en tendens til at fordærve og ødelægge; ydre magt er tilbøjelig til at gøre skade; men den rene kærligheds fortrinlighed og værdi ligger i dens evne til at gøre godt og ikke noget andet end godt. Alt, hvad der bliver gjort af ren kærlighed, det være aldrig så småt og ringeagtet i menneskers øjne, er helt igennem frugtbringende; for Gud agter mere på, med hvor meget kærlighed man arbejder, end på, hvor meget man udretter. Kærlighed er af Gud. Det uomvendte hjerte kan ikke undfange eller frembringe denne plante fra himmelen; den lever og trives kun, hvor Kristus hersker.

(135)  Kærligheden kan ikke leve uden handling, den som forøger kærlighedshandlingen, styrker og udvider den. Kærligheden vil opnå sejr, hvor argumenter og autoritet er magteløs. Kærligheden virker ikke for at opnå fordel eller belønning; dog har Gud forordnet det således, at stor vinding vil blive den sikre følge af enhver kærlighedsgerning. Den er opofrende i sit væsen og stille i sin virkning, men stærk og mægtig i sit forsæt om at overvinde store onder. Den er smeltende og forvandlende i sin indflydelse og vil gribe syndere og påvirke deres hjerter, når ethvert middel har vist sig at vær unyttigt. Overalt, hvor forstand, myndighed eller tvang anvendes alene og kærligheden ikke er åbenbaret til stede, vil følelserne og viljen hos dem, vi søger at påvirke, indtage en forsvarsstilling og sætte sig til modværge og deres modstandsevne forøges. Jesus var fredsfyrsten. Han kom til verden for at underlægge sig magt og myndighed. Han rådede over visdom og styrke; (136) men det middel, han benyttede for at overvinde det onde, var kærlighedens visdom og styrke. Tillad ikke noget at aflede dine interesse fra din nuværende gerning, for det behager Gud at give dig en anden opgave på det samme virkefelt. Søg ikke efter lykken, for den findes aldrig ved, at man søger efter den. udfør din pligt! Lad troskab kendetegne alle dine handlinger og vær iført ydmyghed!

(136)  »Alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem.« Velsignede følger vil vise sig at være frugten af en sådan fremgangsmåde. »Og det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt.« Her er stærke bevæggrunde, der skulle drive os til at elske hverandre inderligt og af et rent hjerte. Kristus er vort eksempel. Han drog omkring og gjorde vel. Han levede for at velsigne andre. Kærlighed prydede og forædlede alle hans handlinger. Det pålægges os, ikke at gøre mod os selv, hvad vi ønsker, at andre skal gøre mod os; men vi skal gøre mod andre, hvad vi ønsker, at de under lignende omstændigheder skulle gøre mod os. Med det mål, vi måler med, vil der altid blive os tilmålt igen. Ren kærlighed er ligefrem i sine virkninger og den adskiller sig fra ethvert andet princip for handling. Lyst til indflydelse og ønsket om andres agtelse kan frembringe et velordnet liv og tit en ulastelig vandel; selvrespekt kan lede os til at undgå skin af ondt; et egoistisk hjerte kan udføre godgørende handlinger, anerkende den nærværende sandhed og i det udvortes give udtryk for ydmyghed og hengivenhed; men bevæggrundene kan være bedrageriske og urene; de handlinger, der udstrømmer fra et sådant hjerte, kan være blottede for livets duft og for frygten af sand herlighed, fordi de er blottede for den rene kærligheds principper. Kærligheden bør næres og dyrkes, for dens indflydelse er guddommelig. Vejl f menigh bd. 1 side 129-136]