Ingen prøvetid efter Kristi komme

(686)  Bror O: I medens jeg skriver andres farer ned, kommer din sag mig i tankerne. I adskillige måneder har jeg søgt efter en anledning til at skrive til dig og til andre; men stadig mere arbejde har forhindret mig i at skrive alle Vidnesbyrdene jeg har fået om enkeltpersoner.

(687)  (687) Dit tilfælde har ofte bebyrdet mit sind, men jeg har ikke følt mig afklaret for at skrive til dig. Jeg har skrevet rigtig mange vidnesbyrd som er blevet givet for andre, nogle af dem, ville i mange måder sigte til dig. Formålet med at udgive Vidnesbyrdene er at dem som ikke er udpeget personlig, som har lige så mange fejl som dem som irettesættes, kan advares ved irettesættelser til andre. Jeg tænkte det ikke ville være min opgave at henvende mig til dig personligt. Alligevel, når jeg skriver personlige vidnesbyrd til dem som er i fare for at forsømme deres pligt for Guds sag og således have en skade, et tab for deres egne sjæle, føler jeg mig ikke fri til at forlade dit tilfælde uden at skrive til dig.

(687)  Det sidste syn jeg fik var for over to år siden. Jeg blev da befalet til at give nogle generelle principper, i tale og i skrift og samtidig nærmere angive de farer, vildfarelser og synder for nogle personer, som alle må advares, irettesættes og rådføres. Jeg så at alle skulle ransage deres egne hjerter og liv nøje for at se om de ikke havde gjort de samme fejltagelser som andre blev rettet for og hvis advarsler blev givet andre at de ikke vedrørte deres eget tilfælde. Hvis det vedrørte dem, skulle de føle at rådet og irettesættelsen blev givet særlig for dem og skulle være så praktisk anvendelig for dem som om det var rettet særligt til dem.

(687)  Dem som har en naturlig kærlighed for verden og har været forsømmelige i deres pligter kan se deres egne fejl anført i andres tilfælde som er blevet irettesat. Gud påtænker at prøve alles tro som påstår at være Kristi efterfølgere. Han vil prøve oprigtigheden af alle deres bønner som udtrykker et alvorligt ønske om at lære deres opgave at kende. Han vil gøre opgaven tydelig. han vil give en stor anledning til at udvikle det der er i deres hjerter. Kampen vil blive tæt mellem selvet og Guds nåde. Selvet vil stræbe efter herredømmet og vil være modsat underkastelsen af liv og tanker, (688) vilje og hengivenhed, under Kristi vilje. Selvfornægtelse og korset står helt alene på stivejen til evigt liv og, på grund af dette, »og få er de, der finder den."

(688)  Gud prøver alles karakter. Han forsøger deres kærlighed for hans sag og for den sandhedsforkyndelse som de bekender at anse for uvurderlig værdi. Hjerteransageren bedømmer dem, ved de frugter de bærer, hvem der er Kristi sande efterfølgere? hvem der, ligesom deres guddommelige Forbillede, vil afskrive verdens ære og rigdomme og indvilge i ikke at have et omdømme, men foretrække Guds gunst og Kristi kors, så de i enden kan sikre sig ægte rigdomme, rigdomme samlet i himlen, gengældelsens løn - evig ære.

(688)  Dem som ikke virkelig ønsker at kende sig selv vil lade irettesættelser og advarsler gå videre til andre og vil ikke se at deres eget tilfælde komme frem og deres fejl og farer peges ud. Jordiske, selviske motiver forblænder sindet og virker således på sjælen at den ikke kan fornyes til det guddommelige billede. Dem som ikke, ved deres egne trodsige natur, modstår hans vilje, vil ikke overlades i mørke, men vil fornyes i kundskaben og sand hellighed og vil endda fryde sig ved Kristi kors.

(688)  Jeg er i rette tid blevet vist at Gud giver mig den byrde at sige til enkeltpersoner, som Natan sagde til David: »Du er manden!« Mange tror tilsyneladende på vidnesbyrd fremført til andre og, ligesom David, dømmer efter dem, skønt de burde nøje ransage deres egne hjerter, analysere deres eget liv og gøre praktisk afvendelse af de nøje irettesættelser og advarsler til andre.

(688)  Bror O, jeg er blevet vist at du har større hengivenhed til dine jordiske rigdomme end du er klar over. Du har været forvirret i din pligsopfattelse. Og når Guds Ånd arbejder på dit sind og vil lede dig til (689) at gøre hvad der efter Guds vilje og krav, forhindrer andre påvirkninger der ikke er i harmoni med Guds arbejde for denne tid dig fra at adlyde den guddommelige viljes tilskyndelse; resultatet er at din tro ikke er fuldkommen i gerninger. Din hengivenhed bør vendes bort fra dine jordiske rigdomme. I modsætning til hvad du ønsker og planlægger efter, går midler fra tid til anden fra dig over til fjendens rækker og således mistes midler til Guds sag og du synes at være meget rådvild og i pine. Talenter er blevet betroet dig af Mesteren så du kan udnytte dem til hans ære. Du er hans forvalter og bør være meget forsigtig at du ikke forsømmer din pligt. Du er af naturen glad for verden og vil være tilbøjelig til at kræve de talenter der betroet i din varetægt som dine egne. Men, »aflæg regnskab for din forvaltning,« vil du høre her og der.

(689)  Guds børn er kloge når de alene stoler på den visdom der kommer ovenfra og når de ikke har anden styrke end den der kommer fra Gud. Adskillelsen fra verden og venskab med verden er nødvendig for os hvis vi vil forenes med Herren og underkaste os ham. Vor styrke og vor fremgang består i vor forbindelse med Herren, udvalgt og antaget af ham. Der kan ikke være enighed mellem lys og mørke. Gud har i sinde at hans folk skal være et særligt folk, adskilt fra verden og være levende eksempler i hellighed, så verden kan oplyses, overbevises eller dømmes efter hvordan den behandler det lys den får. Sandheden som er bragt til vor forståelse, lyset som har skinnet på sjælen, vil dømme eller fordømme hvis det er blevet forsømt eller vendt ryggen.

(689)  I denne fordærvede tidsalder, foretrækkes vildfarelse og mørke frem for lys og sandhed. Kristi bekendende efterfølgeres gerninger vil ikke stå prøven når de undersøges ved det lys der nu skinner på dem. Af denne grund, kommer (690) mange ikke til lyset af frygt for at det skal vise at deres gerninger ikke er udført i Gud. Lys afslører og gør det onde klart der er skjult i mørket. Verdens mennesker og mennesker som er Kristi tjenere kan i virkeligheden have det samme ydre udseende; men de tjener to mestrer hvis interesser er i afgjort modsætning til hinanden. Verden forstår ikke eller ser ikke forskellen; men der er en umådelig stor forskel, en uhyre adskillelse mellem dem.

(690)  Kristus siger: »Fordi I ikke er af verden, men jeg har udvalgt jer af verden.« Kristi sande efterfølgere kan ikke nyde venskab med verden og samtidig har deres liv skjult hos Kristus. Kærligheden må drages bort fra jordens rigdomme og overføres til det himmelske skatkammer. Hvor svært var det ikke for den unge mand som havde store besiddelser at drage sin kærlighed fra sine jordiske rigdomme, selv når det gjaldt det evige livs løfte som hans belønning!

(690)  Når alt hvad vi har og er ikke er helliget Gud, lukker egenkærlige interesser vore øjne for arbejdets store betydning og de midler som Gud kræver holdes tilbage. Men han som har lånt os disse midler for hans sags fremme vil ofte trække sin velsignende hånd tilbage og på en vis måde sprede de midler som er holdt tilbage og de vil mistes af indehaveren og mistes for Guds sag. De er ikke forbeholdt denne verden eller den kommende. Gud er frarøvet og Satan jubler. Herren vil have dig til at nøje ransage dit eget hjerte, bror O og få verdens kærlighed ud af det. Dø i selvet og lev for Gud. Så vil du være blandt dem som er verdens lys.

(690)  Jeg er blevet vist at du værnede om et fejlagtigt syn med hensyn til fremtiden, synspunkter der smagte af Kommende-Tidsalders pengegerrige trang. Nogen gange taler du om disse ideer over for andre. Men de er ikke i harmoni med legemet. (691) Du gør ikke rigtig anvendelse af skifterne. [Når Jesus rejser sig i det allerhelligste, aflægger sin klædning som mellemmand og ifører sig hævnens klædebon i stedet for den præstelige dragt, vil arbejdet for syndere være fuldført. Det tidspunkt vil da være kommet, da ordet udgår: »Lad den, som gør uret, blive ved at gøre uret, ..... og lad den retfærdige blive ved at øve retfærdighed og lad den hellige blive ved at leve helligt. Se, jeg kommer snart og jeg har min løn med mig for at gengælde enhver, efter som hans gerning er."

(691)  Gud har givet sit ord, for at alle skal granske det og lære livets vej at kende. Ingen behøver at fare vild, dersom de vil underkaste sig de betingelser for frelse, som Guds ord indeholder. En prøvetid tilstås alle, for at alle må kunne danne en karakter med det evige liv for øje. Alle vil få en anledning til at bestemme sig for liv eller død. Menneskene vi blive dømt i overensstemmelse med det lys, der gives dem. Ingen vil blive gjort ansvarlig for deres mørke og deres vildfarelser, dersom lyset ikke er kommet tik dem. De har ikke syndet ved ikke at modtage, hvad der ej blev dem givet. Alle vil blive prøvet, før Jesus forlader sin plads i det allerhelligste. Alles prøvetid ophører, når forbøn for syndere afsluttes og hævnens klædebon tages i brug.

(691)  Mange hylder den anskuelse, at der vil blive en prøvetid, efter at Jesus afslutter sin gerning som mellemmand i den allerhelligste afdeling. Dette er Satans bestikkende påfund. Gud prøver og forsøger verden ved det lys, som det behager ham at give den forud for Kristi komme. Karakteren er da udviklet til liv eller død. Men prøvetiden for dem, der vælger at leve et liv i synd og ikke bryder sig om den store frelse, der tilbydes, vil ophøre, når Kristi tjeneste afsluttes, umiddelbart før hans tilsynekomst i himmelens skyer.

(691)  De, der elsker verden og hvis sind er kødeligt (692) og i fjendskab med Gud, vil smigre sig med, at der vil blive tilstået en prøvetid. efter at Kristus åbenbares i himmelens skyer. Det kødelige hjerte, der nærer så stor uvilje mod at vise lydighed, vil lade sig bedrage af denne tiltalende anskuelse. Mange vil forblive i kødelig sikkerhed og fortsætte i oprør mod Gud, idet de smigrer sig med, at der da vil blive tid til at omvende sig fra synd og anledning for dem til at antage den sandhed, som nu er upopulær og kommer på tværs af deres naturlige tilbøjeligheder og ønsker. Når der intet er at vove og intet at tabe ved at vise lydighed mod Kristus og sandheden, mener de, at de vil benytte deres anledning til frelse.

(692)  Der er visse ting i skriften, som er vanskelige at forstå og som de ukyndige og ubefæstede ifølge Peters udsagn fordrejer til deres egen undergang. Her i livet vil vi måske ikke blive i stand til at forklare betydningen af ethvert skriftsted; men praktisk sandhed indeholder ingen livsvigtige punkter, som vil blive indhyllet i mystik. Når tiden for Guds forsyn kommer, hvor verden skal prøves angående sandheden for den tid, vil hans ånd påvirke menneskesind til endog under faste og bøn at granske skriften, indtil led efter led bliver udforsket og samlet i en fuldkommen kæde. Ethvert punkt, der umiddelbart angår sjæles frelse, vil blive gjort så tydeligt, at ingen behøver at fare vild eller vandre i mørke.

(692)  Efter som vi er fulgt med ned gennem profetiens kæde, er den åbenbarede sandhed for vor tid blevet klart indset og forklaret. Vi er ansvarlige for de privilegier, vi nyder og for det lys, der skinner på vor sti. De, der levede i tidligere slægtled, var ansvarlige for det lys, som fik lov at skinne for dem. Deres sind blev påvirket af forskellige punkter i skriften, ved hvilke de blev prøvet. Men de forstod ikke de sandheder, vi forstår. De var ikke ansvarlige for det lys, de ikke havde. De havde bibelen, ligesom vi har den; men tidspunktet for udfoldelsen (693) af den særlige sandhed vedrørende de afsluttende begivenheder i jordens historie falder i den sidste generation, der kommer til at leve på jorden.

(693)  Særskilte sandheder har været afpasset efter forholdene i de forskellige slægtled, som da levede. Den nærværende sandhed, som er en prøve for menneskene i dette slægtled, var ikke en prøve for menneskene í længst forsvundne generationer. Dersom det lys, der nu skinner for os angående det fjerde buds sabbat, var blevet givet til fortidens generationer, ville Gud have holdt dem ansvarlige for dette lys.

(693)  Da Guds tempel blev opladt i himmelen, så Johannes i et helligt syn en klasse mennesker, hvis opmærksomhed blev vakt og som med ærbødig ærefrygt betragtede arken, der indeholdt Guds lov. Den særlige prøve angående det fjerde bud indtraf først, efter at Guds tempel blev opladt i himmelen.

(693)  De, der døde, før lyset blev givet angående Guds lov og angående kravene i det fjerde bud, gjorde sig ikke skyldige i synd ved overtrædelse af sabbaten, den syvende-dag. Guds visdom og nåde, idet han uddeler lys og kundskab i rette tid, efter som folket trænger til det, er uransagelig. Forud for sit komme for at dømme verden med retfærdighed udsender han en advarsel for at vække menneskene og gøre dem opmærksomme på deres tilsidesættelse af det fjerde bud, for at de må blive oplyst og kunne omvende sig fra deres overtrædelse af hans lov og bevise deres troskab mod den store lovgiver. Han har sørget for, at alle kan blive hellige og lykkelige, dersom de vil. Til denne slægt er der kommet tilstrækkeligt lys således at vi kan få at vide, hvori vore pligter og privilegier består og kunne glæde os over de dyrebare og højtidelige sandheder i deres enkelhed og kraft.

(693)  Vi er kun ansvarlige for det lys, der skinner over os. Guds befalinger og Jesu vidnesbyrd prøver os. Dersom vi er trofaste og lydige, vil Gud have behag i os og velsigne os som sit udvalgte ejendomsfolk. Når (694) fuldkommen tro og fuldkommen kærlighed og lydighed er til stede og virker i deres hjerter, der følger Kristus, vil de have en mægtig indflydelse. Lys vil udgå fra dem, sprede mørket omkring dem og forædle og højne alle, der kommer inden for deres indflydelses område og bringe kundskab om sandheden til alle, som er villige til at lade sig oplyse og til at følge lydighedens beskedne sti.

(694)  De, der har et kødeligt sind, kan ikke fatte den hellige kraft i de livsvigtige sandheder, som deres frelse afhænger af, fordi de nærer stolthed i hjertet, kærlighed til verden, lyst til magelighed, egoisme, begærlighed, misundelse, vellyst, had og alle hånde ondt. Dersom de ville besejre disse ting, kunne de få del i den guddommelige natur. Mange forlader Guds tydelige sandheder og forsømmer at følge det lys, der skinner klart på deres sti; de forsøger at udforske hemmeligheder, der ikke er tydeligt åbenbaret og giver sig af med gisninger, taler og diskuterer om spørgsmål, som det ikke kræves af dem, at de skal forstå, da de ikke har nogen særlig forbindelse med deres frelse. Tusinder har på denne måde ladet sig dåre af Satan. De har forsømt den nærværende sandhed og nærværende pligter, som er klare og forståelige for alle, som besidder evnen til at tænke; de har dvælet ved tvivlsomme teorier og ved skriftsteder, som de ikke kunne fatte og er kommet bort fra troen; de har en blandet tro.

(694)  Gud vil, at alle skal gøre en praktisk anvendelse af hans ords tydelige lære angående menneskets frelse. Dersom de efterlever ordet, som er klart og mægtigt i sin enkelhed, vil det ikke slå fejl, at de fuldkommer en kristelig karakter. De vil blive helliget ved sandheden og ved at lyde sandheden i ydmyghed vil de sikre sig et evigt liv. Gud ønsker tjenere, som er tro ikke blot i tale, men i handling. Deres frugter vil vise ægtheden af deres tro.

(694)  Broder O, du vil blive udsat for Satans fristelser, hvis du vedblivende nærer dine urigtige anskuelser. Din tro vil blive (695) en blandet tro og du vil stå i fare for at forvirre andres sind. Gud kræver, at hans folk skal være eet. Dine ejendommelige anskuelser vil vise sig at skade din indflydelse; og dersom du vedblivende nærer dem og taler om dem, vil de til slut skille dig fra dine brødre. Dersom Gud har lys, der er nødvendigt for hans folks frelse, vil han give det til dem, således som han har givet andre store og vigtige sandheder. Hermed bør du lade sagen hvile. Lad Gud virke på sin egen måde, for at han kan fuldbyrde sine forsætter til sin egen tid og på sin egen måde. Måtte Gud sætte dig i stand til at vandre i lyset, ligesom han er i lyset! Vejl f menigh bd. 1 side 237-240]