Missionsarbejdet derhjemme og derude.

(56)   Granville, N. S. W., den 24.juli, 1895.
Guds arbejdsmark er verden. Jesus sagde til sine disciple: »Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft; og I skal være mine vidner både i Jerusalem (57) og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende.« »Og at der i hans navn skal prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.« Apg.1,8. Luk.24,47. Peter sagde til de troende: »Thi jer gælder forjættelsen, jer og jeres børn og alle dem, som er langt borte, så mange som Herren vor Gud vil kalde.« Apg.2,39.

(57)  Gud erklærer: »Jeg sår hende ud i landet, mod Nådeløs er jeg nådig og siger til Ikke-mit-Folk: »Mit folk er du!« Og han skal sige: »Min Gud!« Hos.2,23. »Han siger: »For lidt for dig som min tjener at rejse Jakobs stammer og hjemføre Israels frelste! Jeg gør dig til hedningers lys, at min Frelse må nå til jordens ende.« Es.49,6

(57)  Gud har i rigt mål udgydt sin Helligånd over de troende i Battle Creek. Hvilken brug har I gjort af disse velsignelser? Har I gjort ligesom mændene, hvem Helligånden kom over på pinsefestens dag? Da »de, som var blevet spredt, drog imidlertid omkring og forkyndte evangeliets ord. Apg.8,4. Er denne frugt blevet set i Battle Creek? Er menigheden belært af Gud til at kende deres pligt og genspejle det lys den har fået?

(57)  En illustration på det arbejde vi skal udføre
»Da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes derhen.« vers 14. Guds Ånd ventede med at oplyse sjæle og omvende dem til sandheden.

(57)  Læg mærke til hvor mange anstrengelser der blev lagt i, kun for en mand, en etiopier. »Men en Herrens engel talte til Filip og sagde: »Stå op og gå mod syd til den vej, som (58) fører ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.« Så stod han op og gik. Og se, der var en etiopier, en hofmand, som var en mægtig mand hos Kandake, etiopiernes dronning og var sat over alle hendes skatte. Han var rejst til Jerusalem for at tilbede og var nu på hjemvejen og sad i sin vogn og læste profeten Esajas.

(58)  »Da sagde Ånden til Filip: »Gå hen og hold dig nær til den vogn.« Og Filip løb derhen og hørte ham læse profeten Esajas. Så spurgte han: »Forstår du også det, du læser?« Men han svarede: »Hvordan skulle jeg kunne det, når ingen vejleder mig?« Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.....

(58)  »Da tog Filip til orde og idet han gik ud fra dette skriftsted, forkyndte han evangeliet om Jesus for ham. Og som de nu kørte frem ad vejen, kom de til et sted, hvor der var vand; hofmanden siger da: »Se, her er vand, hvad er der til hinder for, at jeg kan blive døbt?« Filip sagde: »Tror du af hele dit hjerte, så kan det ske.« Han svarede og sagde: »Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.”

(58)  »Og han lod vognen holde og de steg begge ned i vandet, både Filip og hofmanden; og han døbte ham.

(58)  »Men da de steg op af vandet, bortrykkede Herrens Ånd Filip og hofmanden så ham ikke mere; thi han drog sin vej med glæde. Men Filip blev siden set i Asdod og han drog omkring og forkyndte evangeliet i alle byerne, indtil han kom til Kæsarea. Ap.g.8,26-40.

(58)  [Den oplevelse, som Filip og etiopieren havde, er et eksempel på, hvordan Herren ønsker, hans folk skal arbejde. Etiopieren repræsenterer en stor klasse mennesker, der har behov for missionærer som Filip; missionærer, der vil lytte til Guds stemme og gå, hvor han sender dem hen. I verden findes mennesker, som læser i Bibelen, men ikke forstår betydningen. Der er brug for mænd og kvinder, som kender Gud, til at forklare ordet for disse sjæle. I Mesterens Tjeneste side 172]

(59)  Et forsømt arbejde
(59) I lignelsen om den gode samaritaner, så præsten og levitten på den forulykkede mand som var blevet berøvet og såret, men det synes dem ikke ønskværdigt at hjælpe denne mand, fordi han var hjælpeløs og forladt og behøvede hjælpen mest. Præsten og levitten repræsenterer mange, mange i Battle Creek.

(59)  Mange sjæle kan reddes hvis de sydlige områder blot kunne få en lille del af de midler, der bruges så rundhåndet i Battle Creek, for at gøre tingene mere behagelige.

(59)  Herrens arv har er blevet uhørt forsømt og Gud vil dømme sit folk for denne ting. Stoltheden over flere fortrin tilfredsstilles, skønt nye marker lades uberørte. Guds irettesættelse er over lederne for deres forkærlighed og selviske tilegnelser af hans ejendele.

(59)  Noget er blevet gjort i udenlandske missioner og noget er blevet gjort i hjemmemissioner; men alt i alt lades der for mange områder være ubearbejdede. Arbejdet er blevet centraliseret for meget. Interesserne for Battle Creek er vokset for stærkt og dette betyder at andre dele af marken er berøvet midler, som de burde have haft. Større og endnu større udrustninger, i opførelsen og udbygningen af bygninger, som har samlet så mange og holdt på så mange mennesker i Battle Creek, er ikke i overensstemmelse med Guds plan, men i direkte strid med hans plan.

(59)  Det er blevet tydeliggjort at der var store fordele ved at have så mange institutioner i nær sammenhæng, at de ville være en styrke for hinanden og kunne hjælpe dem der søgte efter uddannelse og beskæftigelse. Dette er i overensstemmelse med menneskelig fornuft; det erkendes, ud fra et menneskeligt synspunkt, at mange fordele vil vindes ved at samle så mange ansvar i Battle Creek; men visionen behøver at blive udbygget.

(60)  (60) Disse interesser burde brydes op i mange dele, for at arbejdet kan begynde ude i byer. Byer, som det vil være nødvendigt at gøre til centre disse interesser. Bygninger bør oprejses og ansvar bør lægges ud i mange lokaliteter, som nu er frarøvet vitale, åndelige interesser, på grund af at overskuddet opsluges i Battle Creek. Herren er ikke forherliget ved den måde de ansvarlige medarbejdere leder tingene på. »Thi jorden skal fyldes af kundskab om Herrens herlighed, som vandene dækker havets bund.« »Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.« Hebr.2,14. Joh.17,3.

(60)  Hedningers frelse er længe blevet anset for en sag der burde involvere kristnes interesser. Det er ikke mere end hvad retfærdigt er, at bringe lys til deres mørke randområder. Men hjemmemissionsarbejdet er ligeså trængt. Hedningen er bragt til vore døre. Afguderi i uvidenhed er enden for vore hjems skygge. Noget er gjort for vort farvede folk, men næsten intet i sammenligning med, hvad andre får og som allerede har et kundskab til sandheden, som har haft utallige anledninger, har ikke engang påskønnet det halve af deres fortrin. Lad Jesu kærlighed vises for dem som ikke kender sandheden og den vil arbejde som surdej med at forvandle karakteren.

(60)  Hvad gør vi for de sydlige områder? Jeg har været meget ivrig efter, at nogen kunne sætte en plan i gang for at genvinde den syndige forsømmelse af det område, men jeg ser ikke en plan eller en beslutsomhed for at gøre noget. Måske er noget planlagt, som jeg ikke ved af. Det vil jeg håbe og jeg priser Herren hvis det sker. Men selvom vor opgave i årevis er blevet klarlagt på en tydelig måde, har de sydlige områder ligget urørt, blot ved vore fingerspidser. Jeg frembringer for jer i dyb alvor denne (61) forsømte del af Herrens vingård. Denne sag kommer frem for mig igen og igen. Jeg er blevet vækket om natten og befalingen er kommet: Skriv de ting jeg har åbnet op for dig, uanset om mennesker vil hørere eller om de vil lade være.