Guds hensigt med sine institutioner

(153)  (153) Newtown, Tasmanien, 1.december, 1895.
Til overlægen på et stort sanatorium??
Min kære bror: Enhver institution, som bærer syvende-dags adventistsamfundets navn, skal være over for verden ligesom Josef var i Egypten og Daniel og hans venner i Babylon. I Guds forsyn blev disse mænd sat i fangenskab, så de kunne frembære kundskab om den sande Gud til disse hedenske nationer. De var Guds repræsentanter i vor verden. De skulle ikke gøre noget kompromis med de afgudsdyrkende nationer de kom i kontakt med, men skulle stå trofast og som en særlig ære frembære navnet på de gudsdyrkendes Gud, som skabte himlene og jorden. Disse unge stod fast på princippet. De levede i nær forbindelse med Gud, ærede ham på alle deres måder og han ærede dem. Han var deres visdom. Han gav den kundskab og forståelse.

(153)  I dag skal Guds restfolk forherlige hans navn ved at proklamere det sidste advarselsbudskab, den sidste indbydelse til Lammets bryllupsmåltid. Den eneste måde de kan fuldbyrde Guds forventninger på er at være sandhedens repræsentanter for denne tid.

(153)  Herren har arbejdet gennem menneskeagenter for at fuldbyrde profetierne. Han har fået hellig, evig sandhed til at stå tydeligt frem midt iblandt kættere og bedrag som Kristus erklærede ville være i de sidste dage.

(153)  Min bror, du er placeret et sted hvor du kan være denne tids sandheds-repræsentant. Hold dig nær til den Store Lærer. Jeg så at du holdt det banner oppe hvorpå ordene står skrevet: »Her gælder det om udholdenhed for de hellige, der holder fast ved Guds bud og troen (154) på Jesus.« Åb.14,12. Adskillige mennesker, nogle af dem kommer du i kontakt med på sanatoriet, gav et banner til dig hvor noget andet står skrevet på. Du lod syvende-dags adventismens banner gå og rakte ud efter det banner du fik overbragt. En af stor værdighed nærmede sig hen mod dig og sagde i dyb alvor:

(154)  »Denne ære tilkommer altså jer, som tror; men for de vantro er den sten, som bygningsmændene vragede, blevet en hovedhjørnesten og en anstødssten og en klippe til fald; i deres ulydighed mod ordet tager de anstød og dertil var de også bestemt. Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomskraft, som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys. 1.Pet.2,7-9. Da greb din hånd fast om det sande banner og disse opmuntrende ord blev sagt: »Lad os glæde og fryde os og give ham æren; thi Lammets bryllupsdag er kommet og hans brud har gjort sig rede.« Og der blev givet hende en skinnende ren linnedklædning at iføre sig; thi linnedklædningen er de helliges retfærdige gerninger.« Åb.19,7.8.

(154)  Jeg fik at vide, at du og din medarbejdere var i stor fare for at skjule vor tros principper, for at få større beskyttelse. Enhver lille prik der gøres i den retning, i stedet for at forøge sandhedens indflydelse, vil forhindre dens fremrykning.

(154)  Du og dine omgangsfæller på sanatoriet behøver at have en lods med jer hele tiden, ellers vil I lide skibbrud. Du må helt sikkert forstå dine farer. Satan gør enhver anstrengelse for at vende dig bort til fremmede stier. Gud har styrket dig. Din sjæl må helliges gennem sandheden, så din standhaftige tilslutning til principper kan være tydelige for (155) alle. Jo mere din hjælpeløse sjæl læner sig op ad Gud, des mere fyldigere gør du ham til din tillid, des mere sulten vil du blive efter livets brød.

(155)  Gud skal kunne ses og æres af det folk der kalder sig syvende-dags adventister. Tidligere blev sandheden, til Guds ære, forkyndt med overbevisende kraft af læger og sygehjælpere på vore sanatorier. Gud vil ikke godtage mindre af jer, men vil forvente langt mere. Du og dine omgangsfæller skal arbejde i tro og fasthed på at forhindre tilbagegang og sikre fremgang. Jeres arbejde må ikke indsnævres, sandhedens principper på ikke hemmeligholdes; de fundamentale arbejdsopgaver må gøres bredere. Mange planter må sættes ud på de forskellige steder. Der er brug for mere iver, mere tro, mere indflydelse, fra mere aktive, energiske medarbejdere.

(155)  Husk at du arbejder med tiden og for evigheden. Himmelske engle er hvervet til at samarbejde med jer i jeres bestræbelser for at vinde sjæle. Der bør gøres alvorligere anstrengelser for at plante sandheden på forskellige steder. Og der må ikke dækkes over noget i vort budskab. Denne tids sandhed må bringes til sjæle der er ved at gå fortabt. Dem, som på nogen måde skjuler sandheden, vanærer Gud. På deres klæder vil sjæles blod være.

(155)  Guds hensigt med sanatoriet
Battle Creek Sanatoriet er en stor missions mark. Gud har bevæget sjæle til at søge lindring fra fysisk lidelse, i denne institution. Han forlanger at alt der er tilknyttet den skal være sådan at han kan godtage det.

(155)  Han er tilfreds med at en mindre kirke bliver bygget i forbindelse med sanatoriet, så dem som besøger institutionen kan få anledning til selv at høre sandheden som den er i Jesus. Det dyrebare evangelium skal overbringes (156) dem, ikke i en svag udvandene stil men i et stærkt og varmt tonefald. Som det er gjort klart at gudsfrygt er nødvendig for frelsen, det som skiller vor tro ud, adskiller os fra frelsen. Men ingen onde strømme må sendes imod andres lærdomme. Ved vor omgang med verdslige skal vi anbefale vor tro ved at vi, i al sand beskedenhed, efterlever kristendommens principper.

(156)  Studiet af Guds ord
[Hvis de medicinstuderende ville granske Guds ord omhyggeligt, ville de have en langt bedre baggrund for at forstå deres andre studiefag, for oplysning følger altid efter et alvorligt studium af Guds ord. Måtte vor missionsarbejdere på sundhedens område forstå, at jo bedre de lærer Gud og Kristus at kende og jo mere de bliver kendt med Bibelens historie, jo bedre vil de være forberedt til at udføre deres hverv.

(156)  Eleverne ved vore skoler bør stræbe efter større kundskab. Intet vil i den grad hjælpe dem til at få en god hukommelse som studiet af skrifterne. Intet vil i den grad hjælpe dem til at vinde kundskab i de andre fag.

(156)  Hvis ikke-troende ønsker at gå i de klasser, hvor lægemissionærerne bliver uddannet og I mener, at de ikke vil øve en indflydelse, der vil drage de andre elever bort fra sandheden, så giv dem en chance. Nogle af jeres bedste missionærer kan måske komme fra denne gruppe. De har aldrig hørt sandheden og når de bliver stillet, hvor en indflydelse, der åbenbarer Mesterens Ånd, omgiver dem, vil nogle blive vundet for sandheden. I undervisningen bør der ikke lægges skjul på et eneste af Bibelens sandhedsprincipper. Hvis I giver nogle, der ikke har vor tro, adgang til klasserne og det fører til tavshed om de store emner, der angår vort timelige og evige vel, emner, der ikke har vor tro, adgang til klasserne og det fører til tavshed om de store emner, der angår vort timelige og evige vel, emner, der altid bør fremholdes for tanken, så lad dem (157) ikke få adgang. Under ingen omstændigheder må principper bliver opofret eller vor tros særlige ejendommeligheder blive skjult, for at få udenforstående elever ind i vor klasser.

(157)  Man bør sætte trofaste lærere til at undervise i Bibelen. Lærere, der vil gøre deres yderste, for at eleverne kan forstå, hvad de læser, ikke ved at forklare alt for dem, men ved at forlange, at de klart skal kunne forklare ethvert skriftsted, de læser. Disse lærere bør huske, at der kun opnås lidt ved at skumme Ordets overflade. Undersøgelse med eftertanke og alvorligt, anstrengende studium er nødvendigt for at forstå dette ord. Der er sandheder i Ordet, der som kostbare malmårer er skjult under overfladen. Den skjulte skat bliver opdaget, når der søges efter den, ligesom guldgraveren søger efter guld og sølv. Beviset på Guds ords sandhed findes i Ordet selv. Skriften er den nøgle, der åbner skriften. Den dybe mening i sandheden i Guds ord bliver klarlagt for vort sind af Helligånden.

(157)  Bibelen er den store lærebog for eleverne ved vore skoler. Den lærer os hele Guds vilje angående Adams sønner og døtre. Den er regelen for livet, idet den lærer os om karakteren, vi må danne for det kommende liv. Vi har ikke brug for tåget sandhedslys til at gøre skrifterne forståelige. Vi kunne lige så godt hævde, at middagssolen har brug for jordens svage fakkelskær til at forøge sin glans. Præstens og prædikantens udtalelser er ikke nødvendige for at frelse mennesker fra vildfarelse. De, der spørger det guddommelige orakel til råds, vil få lys. I Bibelen bliver enhver pligt åbenbaret. Alt, hvad den lærer, er til at gøre alle vise til frelse. I Ordet er frelsens videnskab tydeligt åbenbaret. Ransag skrifterne, for de er Guds stemme, som taler til sjælen. Vejl f menigh bd. 3 side 208-209]