Fasthold lægearbejdet(166) (166) Cooranbong, N. S. W., den 1.februar, 1899. (166) Der er brug for alle grene i arbejdet, men alle værkets grene skal være under Guds ledelse. Sundhedsmissionsarbejdet skal over for Guds sag være ligesom legemets højre hånd. Det ville ikke være godt om hele legemets styrke gik ud i legemets højre hånd, det ville heller ikke være godt for Guds sag om hele styrken blev brugt på sundhedsmissionsarbejdet. Tjenesten i ord må støttes og der må være en enstemmig, fuldkommen enhed, i Guds arbejde. Dem som ikke har følt interesse for sundhedsmissionsarbejdet, behandler Guds sags højre hånd respektløst. Lad alle disse ændre deres indstilling til dette arbejde. Lad dem sige (167) så få ord så muligt indtil de har den rette indstilling. Tavshed er veltalenhed når sindet ikke er helliget og derfor ikke kan se åndelige ting. (167) Der er brug for varsomhed (167) »Men jeg formaner jer, brødre, ved vor Herres Jesu Kristi navn, at I alle skal være enige indbyrdes og at der ikke må findes splittelser iblandt jer, men at I skal være fuldt ud forenede i samme sind og samme overbevisning.« 1.Kor.1,10. Dette er Guds vilje for os. Skal vi adlyde den? »Thi ordet om korset er vel for dem, som fortabes, en dårskab, men for os, som frelses, er det en Guds kraft. Thi der står skrevet: »Vismændenes visdom vil jeg lægge øde og de kloges klogskab vil jeg gøre til intet.« Hvor er nu vismændene? hvor er nu de skriftkloge? hvor er denne verdens ordkæmpere? ..... Thi da verden med al sin visdom ikke kendte Gud i hans visdom, besluttede Gud, ved prædikenens dårskab at frelse dem, som tror. Thi jøder kræver tegn og grækere søger visdom, vi derimod prædiker Kristus som korsfæstet, for jøder en forargelse og for hedninger en dårskab, men for de kaldede selv, både jøder og grækere, Kristus som Gud kraft og Guds visdom.« vers 18-24. (168) (168) Hvilken forandring vil ikke kunne ses hvis alle i ansvarsbetyngede stillinger ville erkende at de arbejder under den altseende Guds øjne. Hvad der behøves nu er Helligåndens frie arbejde med hjerte og sind. Uden dette vil vore anstrengelser være frugtesløse. Når Ånden former og danner os, vil vore ord og handlinger råbe en hjertefølt taknemmelighed. (168) Betydningen af sundhedsmissionsarbejdet (168) Jeg vil godt sige med bestemthed at Herren har udrettet meget godt gennem sundhedsmissionsarbejdet og at han har brugt vore ledende læger som sin udpegede agent. Ikke alt i lægearbejdet har været uden brist. I dette arbejde har der været iblandet mange ting som har ødelagt dets hellighed. Men Herren vil have opsynet med sin sag og vil se om den ikke bliver uforholdsmæssig i denne ene gren. Arbejdet vil ikke blive ødelagt hvis menigheden vil rejse sig op og skinne, gøre det klart at hendes lys er kommet og at Herrens herlighed har rejst sig over hende. (168) Sundhedsmissionsarbejderne skal renses, helliges, forædles. De skal hæve sig til det højeste punkt af fortræffelighed. De skal formes og dannes efter guddommelig lighed. Da vil de se at helsereformen og sundhedsmissionsarbejdet skal bindes sammen med evangelieforkyndelsen. (169) (169) Årsagen til at menighedsmedlemmer ikke forstår denne gren af værket er at de ikke følger lyset, vandrer skridt for skridt efter deres store leder. Sundhedsmissionsarbejdet er Guds og bærer hans signatur. Lad mennesker, af denne grund, holde deres sine hænder fra det og lad dem ikke at lede det efter egne ideer. (169) Vort budskab er et verdensomspændende budskab. Og så længe midlerne ikke opsluges i et område af værket, så at det sidste evangeliebudskab ikke kan fremføres til nye marker, kan sundhedsmissionsarbejdet ikke forklejnes; det skal ikke gengives som et dårligt stykke arbejde. Verden er et stort spedalskhedshus; det er fordærvet under beboerne som er der og elendigheden er universel. Herren har sat vore ledende læger til at hjælpe med beredelsen af et folk, så det kan stå på Guds store dag. Men de skal arbejde under Guds ledelse. Der er nogle ting i deres arbejde som formes nøjere efter førstearbejderens principper. (169) Årsagen til død i menigheden (169) Kristus erklærer: »Sandelig, sandelig siger jeg eder: den, som (170) tror, har evigt liv. .... Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himmelen; om nogen spiser af det brød, han skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, til liv for verden.« .... Den, som æder mit kød og drikker mit blod, har evigt liv og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Thi mit kød er sand mad og mit blod er sand drik. Den, som æder mit kød og drikker mit blod, han bliver i mig og jeg i ham. Ligesom den levende Fader udsendte mig og jeg lever i kraft af Faderen, således skal den, der æder mig, leve i kraft af mig.« Joh.6,47-57. (170) Vi må blive i Kristus og Kristus må blive i os; »thi Guds medarbejdere er vi.« Den kristnes arbejde er et personligt arbejde. Lad Guds medarbejdere stoppe med at finde fejl, for det er synd. Lad dem forbedre sig selv på samme måde som de mener deres medarbejdere skal forbedre sig. Det er deres privilegium at leve i Kristus ved at spise livets brød. Dem som gør dette vil have en sund, voksende erfaring og Guds retfærdighed vil gå foran dem idet de gør det arbejde der er nærmere angivet i Esajas' det otte-og- halvtredsindstyvende kapitel. (170) Hvert menneske har sit arbejde (171) Lev for Gud. Gør Frelserens lære til en del af dit liv. Din stivej vil oplyses af klart, skinnende lys. Du vil have den himmelske salvelse og vil holdes væk fra at gøre alvorlige bommerter. Vær ikke så opsat på det arbejde du udfører i den ene del af Herrens vingård, at du ikke kan påskønne det arbejde andre gør i andre dele af vingården. De kan trofast opdyrke deres talenter så de kan give dem dobbelt tilbage til deres Gud. Lad enhver holde godt øje med sit arbejde, forvis at det er fuldstændigt, uden plet eller rynke der ødelægger dets fuldkommenhed. Overlad da til Gud at sige: »Vel, du gode og tro tjener, du har været tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din herres glæde.« Matt.25,23. |