Kristus, middel for bøn og velsignelse

(177)  (177) Balaclava, Victoria, Australien, den.25 Marts, 1898
Til en sanatorielæge --
Min kære bror: Jeg har netop fået dine breve. Jeg ser at du har en vanskelig kamp med pengene. Jeg er så glad at du kan give agt på opmuntringen i disse ord: »Med mindre man tyr til mit værn, slutter fred med mig, slutter fred med mig.« Es.27,5. Lad os have tro på Gud. Lad os lægge vor tillid til ham. Han forstår alt om den situation vi er i og han vil arbejde for vort bedste. Han æres når vi stoler på ham og vi kommer med alle vore bekymringer til ham. »Og hvad som helst I beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen kan herliggøres ved Sønnen.« Joh.14,13. Guds bestemmelser og gaver til vort bedste er uden begrænsning. Nådetronen selv, er besat af én som lader os kalde ham for fader.

(177)  »Thi således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, så at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes med have evigt liv.« Joh.3,16. Jehova anså ikke frelsesplanen for fuldstændig så længe den kun var givet med hans kærlighed. Han har sat en forsvarer på sit alter, der er iklædt vor natur. Som vor mellemmand, er Kristi embedsgerning at fremstille os for Gud som hans sønner og døtre. Han går i forbøn for dem som tager imod ham. Med sit eget blod har han betalt deres løsesum. Ved hans fortjenestes fortrin giver ham dem kraft til at blive medlemmer af den kongelige familie, børn af den himmelske konge. Og Faderen viser sin uendelige kærlighed for Kristus ved at tage imod og byde Kristi venner velkommen som hans venner. Han er ofret ved den soning der er sket. Han er forherliget (178) ved sin søns, inkarnation, liv død og mellemkomst.

(178)  I Kristi navn stiger vore bønner op til Faderen. Han går i forbøn for vort bedste og faderen åbner alle sin nådes rigdomme som bevilges os, for at vi skal nyde dem og dele dem med andre. "Bed i mit navn," siger Kristus. "Jeg siger ikke at jeg vil bede faderen for jer; for faderen selv elsker dig. Gør brug af mit navn. Det vil give jeres bønner virkekraft og Faderen vil give jer sin nådes gaver. Bed derfor og I skal få, så jeres glæde skal være fuldkommen.”

(178)  [Kristus danner bindeledet mellem Gud og mennesker. Han har lovet, at han personligt vil gå i forbøn. Han stiller hele sin retfærdigheds fortjeneste til rådighed for den bedende. Han beder for mennesket og mennesket, som trænger til guddommelig hjælp, beder selv for Guds åsyn. Det gør brug af hans indflydelse, som gav sit liv for verdens liv. Når vi giver til kende over for Gud, at vi sætter pris på Kristi fortjenester, føjes der vellugt til vore bønner. Når vi nærmer os Gud i kraft af Genløserens fortjeneste, stiller Kristus os tæt ved sin side og omslutter os med sin menneskelige arm, mens han med sin guddommelige arm griber fat i den Eviges trone. I røgelseskarret, i vore hænder lægger han sin fortjeneste som en vellugtende røgelse, for at opmuntre os til at bede. Han lover at høre og besvare vore bønner. Vejl f menigh bd. 3 side 81]

(178)  Ja, Kristus er blevet bønnens udtryksmiddel mellem menneske og Gud. Han er også blevet til velsignelse mellem Gud og menneske. Han har forenet guddommelighed med menneskelighed. Mennesker skal samarbejde med ham for deres egne sjæles frelse og gør så alvorlige, udholdende anstrengelser for at frelse dem, som er ved at dø.

(178)  Vi må alle arbejde nu, medens dagene vil ophøre; for natten kommer, hvor ingen kan arbejde. Jeg er ved godt mod i (179) Herren. Nogle gange er jeg udtrykkeligt blevet vist, at der er en tilstand i vore menigheder som ikke vil hjælpe men forhindre sjæle. Så har jeg timer og nogle gange, dage i stærk pine. Mange af dem som har kendskab til sandheden adlyder ikke Guds ord. Deres indflydelse er ikke bedre end verdsliges indflydelse. De taler ligesom verden og handler ligesom verden. Oh, hvor mit hjerte smertes idet jeg tænker på hvordan Frelseren skulle påtage sig skam, på grund af deres ukristelige opførsel! Men når pinen er ovre, har jeg det som at arbejde hårdere end nogensinde, for at restaurere de stakkels sjæle, så de kan åbenbare Guds billede.

(179)  Bed, ja, bed med urokkelig tro og tillid. Pagtens engel, endda vor Herre Jesus Kristus, er mellemmanden som sikrer antagelsen af sine troendes bønner.