Opmuntrende ord

(180)  (180) Cooranbong, N. S. W., den 12.december, 1899.
Til Battle Creek-sanatoriets overlæge --
Min kære bror: Du taler som du ingen venner har. Men Gud er din ven og søster White er din ven. Du troede at jeg havde mistet tilliden til dig; men, min kære bror, som jeg skrev til dig før, ved jeg at Herren har sat dig i en meget ansvarsbetynget stilling. Og som læge står du med gudsgiven kundskab og forståelse, så du kan udøve ret og dømmekraft og åbenbare den sande missonsånd på den institution, der er startet, for at bringe sandheden i modsætning med vildfarelse.

(180)  Min bror, Herren har ikke ladet dig fortsætte krigsførelsen på din egen bekostning. Han har givet dig visdom og gunst med Gud og mennesker. Han har været din hjælper. Han har valgt dig som sin agent til at ophøje sandheden på Battle Creek-sanatoriet, sådan som den ikke har været på alverdens institutioner. Det var hans hensigt at Battle Creek-sanatoriet skulle kendes som en institution hvor Herren dagligt anerkendes som universets Monak. »Han handler efter sit tykke med himmelens hær og med dem, som bor på jorden og ingen kan holde hans hånd tilbage og sige til ham: »hvad gør du?« Dan.4,35.

(180)  Herren har udtænkt at forkyndelsen af den tredje engels budskab skal være det højeste og største arbejde der gennemføres i vor verden på denne tid. Han har æret dig ved at sætte dig i en meget ansvarsbetynget position i hans værk. Du skal ikke adskille din indflydelse fra evangelietjenesten. I enhver linje i dit arbejde skulle du bibringe en forståelse af og lydighed mod sandheden. Den plads Herren havde tiltænkt dig var under ham i det guddommelige teokrati.

(180)  Du skal lære af Jesus, den store Lærer, planlægge og arbejde i overensstemmelse (181) med hans eksempel. Du bør sætte Gud først, altid adlyde hans ord. I dette vil det blive din styrke.

(181)  Du bør være en trofast læge for dine patienters sjæle, såvel som for deres legemer. Havde du fuldført dette betroede hverv, brugt de talenter Gud gav dig rigtigt, ville du ikke have arbejdet alene. Den som aldrig gør fejl tager ledelsen. Kun Helligåndens kraft kan holde ånden frisk og velduftende, blød og nedbøjet og forædle medarbejderen til at sige de rigtige ord på rette tid.

(181)  Du har ikke været uden fejl. Du har ofte mistet kontrollen over dig selv. Så har dine ord ikke været hvad de burde være. Nogle gange har du været egenmægtig og fordringsfuld. Men når du anstrenger dig for herske over selvet, har Guds engle samarbejdet med dig, fordi Gud, gennem dig, har arbejdet på at ophøje sin sandhed og få den til at blive påskønnet i verden. Gud gav dig visdom, ikke for at dit navn kunne æres, men for at dem som kommer til Battle Creek sanatoriet kunne tage gode indtryk med sig om syvende-dags adventisters arbejde og have respekt for de principper der er fundamentet i deres arbejde. Den ære du får, kommer ikke fordi du er mere retfærdig end alle andre mennesker, men fordi har besluttet at bruge dig selv som Guds redskab.

(181)  Guds hensigt med at etablere sanatorier
Det var Guds hensigt at missionærer, lærere og læger på sanatoriet skulle blive bekendt med den tredje engels budskab, som omfatter så meget. Guds engle skulle være din styrke i det arbejde som skulle gøres; for at Battle Creek-sanatoriet kunne blive kendt som en institution under Guds særlige ledelse. Missionstrangen og den forståelse der hersker på den institution er en følge af usynlige himmelske engles arbejde på det sted. Gud sagde: "Jeg anså det for godt at vise tegn (182) og undere. I min magt arbejdede jeg på at forherlige mit navn." Mange er gået fra sanatoriet med fornyede hjerter. Forandringen er blevet tydelig. Dem, som er vendt tilbage til deres hjem, har været som lys i verden. Deres stemmer er blevet hørt med ordene: "Kom alle I som frygter Gud og jeg vil lade jer vide hvad han har gjort for min sjæl. Jeg har set hans storhed; jeg har smagt hans godhed.”

(182)  Et verdensomspændende arbejde
Herren har vist mig at hvis fjenden med nogen af sine midler kan splitte arbejdet til forkerte kanaler og derved forhindre dets fremmarch, vil han gøre det. Mange af vore folk har gjort investeringer uden at sætte sig ned og regne omkostningerne ud, uden at finde ud af, om der var penge nok, til at viderebringe det påbegyndte værk. Kortsynethed har vist sig. Mennesker har ikke set at Herrens vingård omfatter verden.

(182)  Indtægten fra vore sanatorier skal ikke trækkes til at støtte de utallige opgaver for de lavere klasser i vore onde byer. Mange af midlerne som er blevet brugt på at støtte dette store stadigvoksende arbejde bør, efter Herrens ordre, bruges til at plante i andre lande, hvor helsereformens lys endnu ikke har skinnet. Sanatorier som ikke koster mindre end de store der er oprejst i Amerika, burde være bygget i mange lande. Således ville der blive plantet rundt omkring og når planterne bliver stærke, kunne de hjælpe til at plante andre steder.

(182)  Herren er ikke partisk. Men han er blevet fremstillet forkert af hans arbejdsfolk. Det som skulle være gjort på mange forskellige dele i hans vingård er blevet stærkt forhindret, fordi mennesker ved værkets hjerte ikke har kunne se hvordan arbejdet kunne fremhjælpes på vingårdens fjernere steder. I nogle dele af marken har arbejdet været overdrevent. På denne måde er penge blevet opbrugt som skulle være (183) brugt på at uddanne medarbejdere i andre dele af vingården til at uden videre gå frem og plante sandhedens standard på nye steder. Nogle dele i vingården skal ikke frarøves for at midler kan bruges frit i andre dele af marken.

(183)  Mennesker dømmer efter sin egen begrænsede dømmekraft. Gud ser på førstegrødens karakter og bedømmer da træet. I Herrens navn, jeg kalder på alle til at tænke over det arbejde som vi er pålagt at udføre og hvordan dette arbejde skal understøttes. Verden er Herrens vingård og den skal bearbejdes.

(183)  [Det er ikke et stort antal institutioner, store bygninger og udvortes pragt, Gud kræver, men overensstemmelse i et ejendomsfolks handlinger, der er udvalgt af Gud og dyrebart, indbydes forenede og med deres liv skjult med Kristus i Gud. Hver mand skal stå på sit sted og sin plads og udøve den rette indflydelse i tanke, ord og handling. Når alle Guds medarbejdere gør dette - men heller ikke før - vil hans værk blive et fuldstændigt symmetrisk hele. Vejl f menigh bd. 3 side 219]

(183)  Advarende ord
Gud ønsker at hans institutioner og hans udvalgte, adopterede børn skal ære ham ved at åbenbare kristen karakters egenskaber. Det arbejde, som evangeliet omfatter, som missionsarbejde, er et ligefremt, redeligt og solidt arbejde, som vil skinne klarere til den fuldkomne dag. Gud ønsker ikke at hans folks tro skal tage præg eller udseende af menneskearbejde som nu kaldes sundhedsmissionsarbejdet. Hans folks talenter og midler skal ikke graves ned i New Yorks eller Chicagos slum. Guds arbejde skal føres frem i rette linjer.

(183)  Der skal udvises selvfornægtelse og selvopofrelse. Vi skal arbejde som Kristus arbejdede, i enkelhed og ydmyghed, i beskedenhed og helligelse. På denne måde kan vi blive i stand til at gøre et (184) arbejde tydelig forskellig fra alle andre missionsarbejder i vor verden.

(184)  Der er mange som man troede ville blive udfriet fra det hul de er faldet i, som man ikke kan stole på som rådgivere, eller betros til at engagere i disse sidste dages arbejde. Fjenden er besluttet på at blande vildfarelse med sandhed. For at gøre dette bruger han de anledninger han får af den dårligere klasse som der er blevet så meget arbejde og penge på, den klasse hvis lyster er blevet forvansket ved eftergivenhed, hvis sjæle er blevet misbrugt, hvis karakter er dannet og deformeret, hvis vaner og ønsker ligger i støvet, som vanemæssigt tænker på ondt. Sådanne mennesker kan omdannes i karakteren; men hvor få er det ikke hvor arbejdet er gennemgribende og holdbart.

(184)  Nogle vil helliges ved sandheden; men mange gør en overfladisk forandring i deres levevis og tror så de er kristne. De er kommet ind i menighedsfællesskabet, men de volder besvær og er til bekymring. Igennem dem forsøger Satan at så skinsygens, uærlighedens, kritikkens og anklagens frø i menigheden. Derved forsøger han at fordærve andre medlemmer i menigheden. De tendenser som beherskede dem i barndommen, som fik dem til at bryde ud fra alle betvingelser og bragte dem til forfald, styrer dem stadig. Efter forlydende skulle de være ude over dette, men det viser sig for ofte at det, der er gjort for dem, ikke har gjort dem til lydige Guds børn. De bliver fornærmet over enhver lille detalje. De nærer bitterhed, vrede og ondsindethed. Ved deres ord og ånd viser de at de ikke er blevet født igen. De har en nedadgående tilbøjelighed, der tenderer mod sanselighed. De er utaknemmelige og uhellige. Således er det med alle som ikke er blevet omvendt ordentligt. Alle disse ødelagte karaktertræk, uforvandlet, bliver til en effektiv medarbejder for Satan, der skaber strid og uenighed.

(184)  Herren har mærket vor arbejdsvej ud. Som et folk (185) skal vi ikke efterligne eller falde ind i Frelsens Hærs metoder. Det er ikke det arbejde som Herren har givet os. Det er hverken vort arbejde at fordømme og sige hårde ord imod dem. Der er dyrebare, selvopofrende sjæle i Frelsens Hær. Vi skal behandle dem venligt. Der er ærlige sjæle i den Hær, som oprigtigt tjener Herren og som vil se større lys og komme til at antage hele sandheden. Frelsens Hærs medarbejdere prøver at frelse de forsømte og undertrykte. Tag ikke modet fra dem. Lad dem gøre den slags arbejde ved deres egne metoder og på deres egen måde. Men Herren har tydeligt udpeget det arbejde som syvende-dags adventister skal gøre. Lejrmøder og teltmøder skal holdes. Denne tids sandhed skal proklameres. Et tydeligt vidnesbyrd skal fremføres. Og prædikenerne skal være så enkle at børn kan forstå dem.

(185)  Hjælpe eller forhindre Herren
Der er dem som kommer ind i sundhedsmissionsarbejdet som skal passe på ikke at bringe forkastelige synspunkter ind, synspunkter fra deres tidligere oplæring. De behøver at praktisere de principper der er nedlagt i Guds ord, ellers vil arbejdet blive ødelagt af deres forudindtagede ideer. Når vi arbejder med alle de helligede evner Gud har givet os, når vi lægger vor vilje til side for Guds viljes skyld, når selvet korsfæstes dag for dag, så vil gode resultater kunne ses. Vi går frem i tro, vi ved at vor Herre har lovet at stå inde for det arbejde han har fået betroet og at han vil udføre det; for han gør aldrig fejl eller fiasko.

(185)  Herrens tjenere er blot forvaltere. Herren vil arbejde gennem dem når de underkaster sig selv under ham, til at blive bearbejdet af Helligånden. Når mennesker ved tro lægger sig selv i Herrens hænder og siger: "Her er jeg; send mig," godtager han dem til tjenesten. Men mennesker må ikke forhindre (186) hans planer på grund af begærlige planer. Herren har i årevis haft en strid med sit folk fordi de har fulgt deres egen dømmekraft og ikke har stolet på guddommelig visdom. Lad medarbejderne være på vagt så de ikke kommer ind på Herrens vej og forhindrer hans værks fremskyndelse og tror at deres visdom er tilstrækkelig, for god planlægning og fremførelsen af værket. Hvis de gør dette, vil Herren rette deres vildfarelse. Ved hans guddommelige Ånd oplyser og oplærer han sine arbejdere. Han tilpasser sin egen forudseenhed så hans arbejde fremføres efter hans sind og vilje.

(186)  Guds hensigt med sine medarbejdere
Hvis mennesker blot ville ydmyge sig selv for Gud, hvis de ikke ville ophøje deres egen dømmekraft som den altstyrende indflydelse, hvis de vil give Herren plads til at planlægge og arbejde, vil Gud bruge de kvalifikationer han har givet dem på en måde som vil forherlige hans navn. Han vil rense sine medarbejdere fra al selviskhed, skære de grene af som vil vikle sig omkring uønskede ting, beskære vinen så at den vil bringe frugt. Gud er den store Landmand. Han vil udrette alt i deres liv som, arbejder sammen med Kristus, tjenlig til hans store vækst og store høstudbytte. Det er hans plan, ved at tilpasse sine tjenere dag for dag til Kristi billede, at gøre dem del i guddommelig natur, at få dem til at bære frugt i overflod. Han ønsker at hans folk, gennem virkelig erfaring i evangeliets sandhed, skal blive sande, solide pålidelige, erfaringsmæssige missionærer. Han vil have dem til at vise resultater langt højere, helligere og mere afgjorte end det før var åbenbaret.

(186)  [Pottemageren tager leret i sine hænder og former og danner det efter sin vilje. Han ælter og bearbejder det. Han river det fra hinanden og presser det sammen igen.] Han gør det fugtigt og tørrer det så. Han lader det ligge en stund uden at røre (187) det. Når det er fuldstændig smidigt, fortsætter han arbejdet med at gøre det til et kar. Han giver det facon og trimmer og polerer karet. Han tørrer det i solen og brænder det i ovnen. [Således bliver det et kar der kan bruges. Således ønsker Den store Pottemager at forme og danne os. Som leret er i pottemagerens hænder sådan skal vi være i hans hænder. Det tilkommer ikke os, at prøve at gøre pottemagerens gerning. Os tilkommer det at overgive os til at lade os forme af Den store Pottemager. Kristus alene side 59]

(187)  Behov for kloge rådgivere
Herren har udpeget lægerne på sanatoriet til at stå som trofaste skildvagter. Gennem dem ønsker Gud at gøre det arbejde som må gøres på institutionen. De burde være dine hjælpere. Gennem dem skal der gives indtryk af, at lidende mennesker hjælpes.

(187)  Men ud over dine medarbejdere har I haft brug for andres råd. Der var brug for friske nye ideer, for ikke alle dine planer bar den guddommelige legitimation. Du har lagt overvægt hos dem som er knyttet til sundhedsmissionsarbejdet, indtil du og de blev ligesom mistede mennesker i usikkerhedens tåge.

(187)  Jeg blev belært af Herren at din fristelse vil få dit sundhedsmissionsarbejde til at stå uafhængig af konferensen. Men denne plan var ikke rigtig. Jeg så at du ikke planlægger som du har gjort før, eller gennemfører dine ideer, uden at skade dig selv og Guds sag.

(187)  En guddommelig hjælper
Min bror, som kirurg har du haft med de mest kritiske ting at gøre og til tider er skrækken kommet over dig. For at udføre disse vanskelige opgaver, vidste du at man må være rask om fingrene og at der ikke må gøres nogen forkerte bevægelser. Igen og igen har du gå hurtigt fra opgave til opgave. [Hvem har været ved din side når du har udført disse vanskelige (188) operationer? Hvem har gjort dig rolig og fattet under krisen, givet dig en hurtig og skarp dømmekraft, klart syn, faste nerver og dygtig pression? Herren Jesus har sendt sin engel for at så ved din side og sige dig hvad du skal gøre. En hånd er blevet lagt på din hånd. Jesus og ikke du, har ledet under bevægelserne af dine instrumenter. Til tider har du været klar over dette og en vidunderlig ro er kommet over dig. Du vovede ikke at skynde dig og alligevel arbejdede du hurtigt, idet du viste at der ikke var et øjeblik at tabe.

(188)  Herren har rigelig velsignet dig.] Du har været under guddommelig vejledning. Andre som, arbejder sammen med dig og ikke kender til Den Førende Tilstedeværelse, giver dig al æren. Fremragende læger har bevidnet dine operationer og rost din dygtighed. For dig har det været tiltalende. Du er blevet æret stærkt af Gud, så hans navn og ikke dit, burde forherliges; men du har ikke altid været i stand til at udholde den Usynliges blik. Du har haft et ønske om at udskille dig selv og du har ikke altid gjort dig helt afhængig af Gud. Du har ikke været villig til at give agt på Herrens tjeneres råd. I din egen klogskab har du planlagt på mange ting. Herren vil have dig til at respektere evangelietjenesten. Når du netop behøver god dømmekraft, så du ikke kun kan se den ene side af arbejdet, så vælger du mennesker, som er under Guds irettesættelse, til dine rådgivere. Du var villig til at sætte dig i forbindelse med dem, hvis de ville bakke op om dine planer. [På fast grunn bd.2 side 282.283]

(188)  Ved bøn og helligelse, ved at søge Herren efter visdom og underkaste dig selv under hans vejledning, ville du forhindres i at starte mange virksomheder, som er kommet frem, ikke af Guds vilje, men af menneskers vilje. Du fik tildelt dit bestemte arbejde. Men du har forsømt at tage meget betydningsfulde ting op. Med indskydelser, uden råd fra Herren eller dine brødre, har du arbejdet med ting af (189) mindre betydning. Dine brødre kunne give dig råd, men du foragtede alle ord som gik imod i dine planer. Dette har sat dig i en vanskelig situation. Var du blevet i dit faste arbejde, ville Gud have gjort dig til en bedre og bedre medarbejder sammen med ham.

(189)  Herren ønsker at dine tanker skal blandes med andres tanker. Nogle gange, når hans tjenere har været forskellig fra dig, er det netop den ting som Herren forlanger af dig. Men du behandlede deres råd på en sådan måde, at de sidenefter forblev tavse, hvor de i stedet burde have talt. Gud ønsker at dem som han har sat i betroede stillinger, udøver retfærd og dømmekraft i al visdom.

(189)  Byrder som Herren ikke har givet
Herren gav dit arbejde, ikke for at det skulle gøres forhastet, men på en rolig, hensynsfuld måde. Herren fremtvinger aldrig skyndsomme, hastige bevægelser. Men du har indsamlet de ansvar til dig selv som Herren, den nådige fader, ikke sætter på dig. Opgaver, som ham aldrig har bestemt at du skal gøre, driver hverandre til vanvid. Hans tjenere har aldrig skullet efterlade en opgave spoleret eller ufuldendt for at tage fat på en anden. Han som arbejder i rolig gudsfrygt vil ikke arbejde på en tilfældig måde, af frygt for at noget vil forhindre en fastlagt plan.

(189)  Ikke alle byrder som du har båret har Herren lagt frem for dig. Resultatet af at du har båret disse ekstrabyrder har hele tiden kunne mærkes i marken. Hvis du havde holdt dig til dit bestemte arbejde, arbejdet for den klasse mennesker Herren ønsker, med sanatoriets midler og nå dem med den nærværende sandhed, med det budskab som Gud har givet sit folk at bringe verden, ville meget være udrettet for at bringe Guds udvalgte folk frem for højtstående mennesker. Meget mere ville være udrettet, (190) for at vise Guds veje og gerninger og magt. Sanatoriet skulle være hans vidnesbyrd for sandhedens skyld - en ophøjet, helligende sandhed. Herren gjorde dig, min bror, til hans ærede redskab. Han har aldrig krævet en opgave af dig, som vil fortrænge dit arbejde på institutionen, som var at stå for sandheden, at gøre et bestemt arbejde for Gud, lyse lys på tusinders stivej.

(190)  Du har et stort og helligt arbejde at udrette. Hvis du trofast holder dig til den sti der er tiltænkt dig, med den dygtighed du har fået, vil du være i stand til at arbejde raskt, dog aldrig forjaget. Når dine øjne åbnes, vil du se missionsmarkernes dybe armod. Du vil se medarbejderne, der hæmmes for ethvert skridt, medens Herrens penge bruges til at støtte hjemmevirksomheder og institutioner; så at det budskab, som burde gives til verden, mistes af syne.

(190)  Gud indprenter forskellige mennesker med at de skal være medarbejdere sammen med ham. Et menneske er ikke bemyndiget til at samle sig for mange ansvar til sig. Herren ønsker lægen, som så meget afhænger af, knyttet tæt til sig, så han ikke irriteres af småting. Herren ønsker at du skal være den mest effektive medarbejder i lægefaget og ikke sjuske med noget, ikke ødelægge noget og være klar over at du har en rådgiver tæt ved din side, til at støtte dig og styrke dig og give dig fred og ro. Febrilskhed i sindet og usikkerhed vil gøre hånden udygtig. Kristi berøring på lægens hånd bringer livskraft, fred, tillid og kraft.

(190)  Jeg skriver til dig som en moder ville skrive til sin søn. Jeg ville hjælpe dig hvis jeg kunne. Jeg ville gå for at se til dig, hvis jeg kunne anse det for min pligt at forlade arbejdet her i Australien, men jeg tør ikke gøre det. Du har opbygget et håb og opfostrede planer (191) uden passende omtanke for hvordan tårnet skal gøres færdigt. Som en der kender til det, som en som har fået lov til at se følgerne af det arbejde som du har påtaget dig, kalder jeg dig til at stoppe op og tænke dig om. Gud kender din opbygning. Han ved at du kun er støv. Du vil med sikkerhed få brug for råd, ikke deres som har opmuntret dig til at gå ind i det arbejde du anser for så vigtigt, men de menneskers råd, som, for tiden, bedre kan se følgerne af visse fejltagelser end du kan.

(191)  Kast ikke de advarsler, du endnu ikke forstår, bag dig, som om de var uden betydning. Hvis du tager imod de advarselsbudskaber du får tilsendt, vil du reddes fra store prøvelser.

(191)  Uddrag fra et brev skrevet i 1899 fra Wellington, New Zealand. - [Vi må ikke tillade forviklinger og skuffelser at æde sig ind i vore sjæle og gøre os irritable og utålmodige. Lad der ikke være nogen strid, ingen ond tanke eller ond tale, for at vi ikke skal synde imod Gud. Min broder, hvis du åbner dit hjerte for misundelse og ond mistanke, kan Helligånden ikke blive hos dig. Søg den fylde, som er i Kristus. Arbejd efter hans retningslinjer. Lad hver tanke, hvert ord og hver gerning åbenbare ham. Du trænger daglig til at døbes med den kærlighed, som i apostlenes dage gjorde dem alle samdrægtige. Denne kærlighed vil bringe sundhed til legeme, sind og sjæl. Omgiv din sjæl med en atmosfære, der vil styrke det åndelige liv. Læg vind på at udvikle tro, håb, frimodighed og kærlighed. Lad Guds fred råde i dit hjerte.] Da vil du være i stand til at tage dine ansvar. Helligånden vil tildele en guddommelig virkekraft, en stille, underdanig værdighed, i alle dine bestræbelser for at hjælpe lidende mennesker. Du vil være et vidne for at du har været hos Jesus. [Vejl f menigh bd. 1 side 27-29]