Kundskaben vi får I Guds ord

(319)  (319) [Hele bibelen er en åbenbarelse af Guds herlighed i Kristus. Når den bliver modtaget, troet og adlydt, er den det store redskab til karakterens forvandling. Og den er det eneste sikre middel til åndens udvikling. Vejl f menigh bd. 1 side 486]

(319)  Grunden til at de unge, endog dem i voksenalderen, er så lette at lede i fristelse og synd, er at de ikke studerer Guds ord og tænker over det, de burde tænke over. Manglen på en fast urokkelig viljekraft, som vises i liv og karakter, kommer fordi de forsømmer den hellige belæring i Guds ord. De bestræber sig ikke alvorligt på at vende sindet til det, som ville indgyde rene, hellige tanker og dele det fra det som er urent og usandt. Der er få som vælger den bedre del, som sidder ved Jesu fødder, som Maria gjorde, for lære af den guddommelige Læremester. Ganske få lægger hans ord ind i hjertet og anvender dem i livet.

(319)  [Når Bibelens sandheder bliver modtaget, vil de løfte sindet op fra verdslighed og fornedrelse. Hvis Guds ord blev påskønnet, som det burde, ville både unge og gamle være i besiddelse af en indre retskaffenhed og principfasthed, der ville sætte dem i stand til at modstå fristelse. Barnet i hjemmet side 488]

(319)  Lad mennesker lære og skrive de hellige skrifters værdifulde ting. Lad tankerne, anlæggene, hjernekraftens stærke kræfter overgives til studiet af Guds tanker. Studér ikke filosofier fra menneskers gætterier, men studer hans filosofi som er sandhed. Anden litteratur er af lille værdi, i sammenligning med dette.

(319)  Det jordiske sindelag finder ikke behag i betragte (320) Guds ord; men overfor det sindelag, som er fornyet af Helligånden, skinner guddommelig skønhed og himmelsk lys ud fra de hellige sider. Det som var den øde ørken for det jordiske sind, bliver et land med levende strømme, for det åndelige sind.

(320)  Skal gives til vore børn
Guds kundskab som den er åbenbaret i hans ord, er den kundskab der skal gives til vore børn. Fra allerførste stund af bør de gøres fortrolig med Jesu navn og liv. Den allerførste lektie de får, bør være at Gud er deres fader. Deres allerførste oplæring bør lære dem at afgive kærlig lydighed. Læs Guds ord ærbødigt og blidt op for dem og gentag det, i dele der passer til deres fatteevne og afpasset så deres interesse vækkes. Fremfor alt: lad dem lære om hans kærlighed åbenbaret i Kristus og dets store lektie:

(320)  »Når Gud således elskede os, så er også vi skyldige at elske hverandre.« 1.Joh.4,11.

(320)  Lad den unge gøre Guds ord til føde for sind og sjæl. Lad Kristi kors blive gjort til videnskab for al uddannelse, til center for al lære og al studie. Lad det bringes ind i den daglige erfaring i det praktiske liv. Således vil Frelseren blive til en daglig ledsager og ven, for den unge. Enhver tanke vil bringes i fangenskab til Kristi lydighed. Med apostlen Paulus vil de kunne sige:

(320)  »Men det være langt fra mig at rose mig af noget andet end vor Herres Jesu Kristi kors, ved hvem verden er korsfæstet for mig og jeg for verden.« Gal.6,14.

(321)  En erfaringsmæssig kundskab
(321) Således, vil de på grund af tro komme til at kende Gud, gennem erfaring. De har bevist hans ords kendsgerning for sig selv, hans løfters sandhed. De har smagt det og de ved at Herren er god.

(321)  Den elskede Johannes havde en kundskab, han havde fået gennem egne erfaringer. Han kunne bevidne:

(321)  »Det, der var fra begyndelsen, det, vi har hørt, det, vi har set med vore egne øjne, det, vi skuede og vore egne hænder følte på, ja, om livets Ord, forkynder vi og livet blev åbenbaret og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det, det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os det, vi altså har set og hørt, forkynder vi også jer, for at også I må have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans Søn, Jesus Kristus.« 1. Joh.1,1-3

(321)  Så at enhver, ved sin egen erfaring, kan få »dermed beseglet, at Gud er sanddru.« Joh 3,33 Han har selv været vidne til det som han selv har set og hørt og følt om Kristi kraft. Han kan bevidne følgende:

(321)   ”Jeg behøver hjælp og jeg fandt i Jesus. Enhver mangel blev dækket, ved sjælssult blev stillet; bibelen er for mig Kristi åbenbarelse. Jeg tror i Jesus fordi han er en guddommelig frelser for mig. Jeg tror bibelen fordi jeg har fundet den som Guds røst for min sjæl.”

(321)  Forunderlige muligheder
Det er vort privilegium at nå højere og endnu højere for Guds karakters klare åbenbarelser. Da Moses bad, »Lad mig dog skue din herlighed!« 2. Mos 33,18, irettesatte (322) Herren ham ikke, men han tilstod ham hans bøn. Gud sagde til sin tjener: »Jeg vil lade al min rigdom drage forbi dig og udråbe Herrens navn foran dig.« vers 19

(322)  Det er synd, der formørker vore tanker og omtåger vor opfattelse. Når synden renses fra vore hjerter, oplyser kundskabens lys om Guds herlighed over for Jesus Kristus hans ord og genspejler det fra naturens ansigt. Mere og mere fuldt vil han erklære: »Herren, Herren, Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på miskundhed og trofasthed.« 2.Mos 34,6

(322)  I hans lys skal vi se lys, indtil sind og hjerte og sjæl er forvandlet til hans helligheds billede.

(322)  Vidunderlige muligheder er åbnet op for dem, som tager fat i Guds ords guddommelige forsikringer. Det er herlige sandheder, der kommer frem for Guds folk. Privilegier og pligter, som de ikke endda aner er i bibelen, vil lægges åben for dem. Idet de følger efter på den ydmyge lydighedssti og gør hans vilje, vil de vide mere og mere om Guds orakler.

(322)  Lad den studerende tage bibelen som hans vejleder og stå som en klippe for princippet og han vil stræbe efter et stort resultat. Alle menneskelige filosoffer har ført til forvirring og skam når Gud ikke er blevet erkendt som den alt i alle. Men den dyrebare tro, som Gud har indgydt, giver styrke og karakterdannelse. Idet der dvæles ved hans godhed, barmhjertighed og kærlighed vil sandhedserkendelsen være klarere og endnu klarere; højere, helligere er ønsket for hjerterenhed og tankeklarhed. Sjælen, der dvæler i den rene helligtanke-atmosfære, forvandles af samkvem med Gud, i studiet af hans ord. Sandhed er så stort, så vidtrækkende, så dyb, så bred at selvet mistes af syne. Hjertet blødgøres og underkastes i ydmyghed, venlighed og kærlighed.

(323)  (323) Og de naturlige kræfter forstørres på grund af hellig lydighed. I livets ords studie kommer mange studerende frem med udvidede, ophøjede og forædlede tanker. Hvis de er Guds ords hørere og gørere ligesom Daniel, kan de komme frem som han gjorde i alle læregrene. Ved at være rensindede, vil de blive stærke. Alle intellektuelle evner vil opkvikkes. De kan uddanne og oplære sig selv, så alle i deres omgangskreds kan se hvad mennesker kan blive og hvad man kan gøre, når man er knyttet til visdommens og kraftens Gud.

(323)  Resultatet af at følge Guds ord
Dette var den erfaring som salmisten fik gennem kendskab til Guds ord. Han siger:
»Salige de, hvis vandel er fulde,
  som vandrer i Herrens lov.
Salige de, der agter på hans vidnesbyrd,
  søger ham af hele deres hjerte.....
O, måtte jeg vandre med faste skridt,
  så jeg holder dine vedtægter!
Da skulle jeg ikke blive til ? skamme,
  thi jeg så hen til alle dine bud.«

»Hvorledes holder en ung sin vej ren?
  ved at bolde sig efter dit ord.«
»Troskabs vej har jeg valgt,
  dine lovbud attrår jeg.«
»Jeg gemmer dit ord i mit hjerte
  for ikke at synde imod dig.«
»Jeg vil vandre i åbent land,
  thi dine befalinger ligger mig på sinde.”

»Oplad mine øjne, at jeg må skue
  de underfulde ting i din lov.«
»Dine vidnesbyrd er min lyst,
  det er dem, der giver mig råd.”
»Din munds lov er mig mere værd
  end guld og sølv i dynger.”

(324) »Hvor elsker jeg dog din lov!

  Hele dagen grunder jeg på den.”
»Dine vedtægter blev mig til sange
  i min udlændigheds hus.”
»Underfulde er dine vidnesbyrd,
  derfor agted min sjæl på dem.
Tydes dine ord, så bringer de lys,
  de giver enfoldige indsigt.”
»Dit bud har gjort mig visere end mine fjender,
  thi det er for stedse mit.
Jeg er klogere end alle mine lærere,
  thi jeg grunder på dine vidnesbyrd.
Jeg har mere forstand end de gamle;
  jeg agter på dine bud.....
Ved dine befalinger fik jeg forstand,
  så jeg hader al løgnens vej.«

»Dit ord er fuldkommen rent,
  din tjener elsker det.«
»Summen af dit ord er sandhed,
  og alt dit retfærdige lovbud varer evigt.”

»Megen fred har de, der elsker din lov,
  og intet bliver til anstød for dem.
Jeg håber på din frelse, Herre,
  og jeg har holdt dine bud.
Min sjæl har holdt dine vidnesbyrd,
  jeg har dem såre kære.«

»Jeg længes efter din frelse, Herre,
  og din lov er min lyst.
Gid min sjæl må leve, at den kan prise dig,
  og lad dine lovbud være min hjælp!«
»Dine vidnesbyrd fik jeg til evigt eje,
  thi de er mit hjertes glæde.«
      Salme 119,1-6, 9, 30, 11, 45, 18, 24, 72, 97, 54, 129, 130, 98-104, 160, 165-167, 174, 175, 111.

(324)  En hjælp til naturstudiet
Han som kender til Gud og hans ord gennem en personlig erfaring er rede til at gå ind i naturvidenskabs-studiet. Om Kristus står der skrevet: »I det var liv og (325) livet var menneskenes lys.« Joh.1,4. [Da Adam og Eva mistede deres hellige klædning, mistede de også det lys, som forklarede naturen. De havde ikke længere den rigtige opfattelse. Men naturen forklares igen for dem, som tager imod lyset fra Kristi liv Vi får den rigtige fortolkning af naturen i lyset, der skinner fra Golgata.

(325)  Med et kendskab til Gud og hans ord, får vi den urokkelige tro på Den hellige Skrifts guddomskraft. Bibelen prøves ikke med menneskets forståelse af videnskaben. Disse ideer prøves med den ufejlbare målestok. Vi ved, at Guds ord er sandhed og at sandheden ikke kan være i modstrid med sig selv.]

(325)  For den virkelig kloge åbner videnskabelig forskning umådelige områder til tanke og oplysning. [Guds veje, som åbenbares i naturens verden og i hans omsorg for mennesket, er et skatkammer som enhver elev i Kristi skole kan øse af. Kristus alene side 256]

(325)  Det virkelige vidnesbyrd på en levende Gud er ikke blot i teorien; det er i det dokument som Gud har skrevet i vore hjerter, oplyst og forklaret ved hans ord. Det er i den levende kraft i hans skabte gerninger, ses ved det øje Helligånden har oplyst.

(325)  Dem som bedømmer Gud fra hans kunstværk og ikke fra store menneskers antagelser, ser hans nærværelse i alting. De ser hans smil i det glade solskin og hans kærlighed og bekymring for mennesker i de righoldige efterårsmarker. Selv jordens besmykkelse, det levende grønne græs, dejlige blomster i alle farver, skovens knejsende og forskellige træer, den dansene bæk, den fornemme flod, den blikstille sø, vidner om Guds ømme og faderlige omsorg og om hans ønske for at gøre sine børn lykkelige.

(326)  Naturen, en nøgle til guddommelige mysterier
(326) Idet den studerende betragter naturens ting, får han en nyere erkendelse af sandhed. Læresætningerne i Guds store naturbog bærer vidnesbyrd om det skrevne ords sandhed.

(326)  I genløsningsplanen er der mysterier som menneskesindet ikke kan fatte om, mange ting som menneskelig visdom ikke kan forklare; men naturen kan lære meget om gudfrygtighedens mysterier. Enhver busk, ethvert træ med frugt, al planteliv, har lektier til vort studium. I frøenes vækst skal Guds riges mysterier kunne læses.

(326)  Rådgivende ord udtrykkes for det blødgjorte hjerte, blodgjort af Guds nåde, solen, månen, stjernerne, træerne og markens blomster. Frøet lagt i jorden fører sindet hen til den åndelige såning. Træet erklærer at et godt træ ikke kan bære dårlig frugt, ej heller kan et dårligt træ bære god frugt. »Af deres frugter skal I kende dem.« Matt.7,16. Selv rajgræsset har en lektie. De er fra Satans såning og, hvis de overlades til sig selv, ødelægger hveden ved deres væmmelige vækst.

(326)  Fædre og mødre, lær jeres børn om Guds underfulde magt. Hans magt viser sig i enhver plante, i ethvert træ der bærer frugter. Tag børnene ud i have og forklar dem hvordan han får frøene til at gro. Landmanden pløjer sit land og sår frø, men han kan ikke få frøene til at gro. Han må være afhængig af, at Gud gør det arbejde, som intet menneske kan. Herren lægger sin egen sjæl ind i frøene og får liv i dem. Under hans omsorg bryder spiren gennem det hylster der omslutter den og springer op for at udvikle og bære frugt.

(326)  Idet børnene studerer naturens store lektiebog, vil Gud indprente dem. Idet de får fortalt om det arbejde som han (327) gør for frøene, lærer de hemmeligheden at vokse i nåden. Forstås disse lektier rigtigt, fører de hen til Skaberen og lærer de simple, hellige sandheder, som bringer hjertet i nær berøring med Gud.

(327)  En lektie om lydighed
Guds love for naturen adlydes af naturen. Skyer og storm, solskin og byger, dug og regn, alle er under Guds ledelse og afgiver lydighed til ham. Under lydighed til Guds lov springer frøs spirer gennem jorden, »først strå, så aks og så fuld kærne i akset.« Mark. 4,28 Frugten ses først i knoppen og Herren udvikler den i sin bedste tid, fordi den ikke modstår hans arbejde. Så opfylder fuglene Guds plan, idet de gør deres lange udrejse fra land til land, ledet i et sporløst rum af den Kæmpestore Krafts hånd.

(327)  Skal dette menneske, gjort i Guds billede, udrustet med fornuft og taleevne, alene være upåskønnet af hans gaver og være ulydig mod hans love? Skal dem som er ophøjet og forædlet, egnet til at samarbejde med ham, være tilfreds med at forblive ufuldkommen i karakter og skabe forvirring i vor verden? Skal sjælene og legeme af Guds købte arv skades med verdensbundne vaner og uhellige skikke? Skal de ikke genspejle hans skønhed som har gjort alle ting godt, så ufuldkomne mennesker gennem hans nåde til sidst kan høre hans velsignelse: »Vel, du gode og tro tjener, ...... gå ind til din herres glæde.« Matt 25,21.

(327)  Gud ønsker at vi skal lære lydighedens lektie fra naturen.

»Spørg dog kvæget, det skal lære dig,
himlens fugle, de skal oplyse dig,
se til jorden, den skal lære dig,
(328) lad havets fisk fortælle dig det!
Hvem blandt dem alle ved vel ikke,
at Herrens hånd har skabt det
Hos ham er der visdom og vælde,
hos ham er der råd og indsigt.
      Job 12,7-9, 13
»Salig den mand, .... der har lyst til Herrens lov,
Han er som et træ, der, plantet ved bække,
bærer sin frugt til rette tid,
og bladene visner ikke:
Alt, hvad han gør, får han lykke til.
      Salme 1,1-3

(328)  Naturens bog og det skrevne ord spreder lys over hverandre. Begge gør os bedre bekendt med Gud, idet de lærer os om hans karakter og de love han arbejder igennem.

(328)  Uddannelse til det kommende liv
[Den uddannelse, som påbegyndes her, vil ikke blive fuldendt i dette liv. Den vil fortsætte gennem evigheden og altid gå fremad og aldrig blive færdig. Dag for dag vil Guds vidunderlige gerninger, vidnesbyrdene om hans mirakuløse magt, til at skabe og opretholde universet, åbenbare sig for sig for sindet i ny skønhed. I det lys, der skinner fra tronen, vil mysterier forsvinde og sjælen vil blive fyldt med forbavselse over, hvor enkle de ting er, som man aldrig før har forstået. Vejl f menigh bd. 3 side 231]