Vor opgave for verden

(53)   Granville, N.S.W., 1894.
Der burde være en rigtig forandring i arbejdets ånd og karakter på de steder hvor mænd og kvinder har fået et større lys. Hvad gør de for at advare dem som ikke forstår at Herren snart kommer? »Thi Herren går ud fra sin bolig for at straffe jordboernes brøde; sit blod bringer jorden for lyset og dølger ej mer sine dræbte.« Es.26,21. Jeg spørger: hvem bærer byrder for sjæle som dør væk fra Kristus? Hvem vil gå frem uden for (54) lejren og bære skammen? Hvem vil forlade deres behagelige hjem og dyrebare slægtsbånd og fremføre det dyrebare sandhedslys i fjerne lande? Hver dag, hvert øjeblik, kommer til dem som er blevet betroet sandhedens lys, tynget med den frygtelige kendsgerning, at mænd og kvinder i alle lande, forbereder sig selv for frelse eller fortabelse, befæstende deres skæbne for evigt.

(54)  [Gud har gjort forbavsende opofrelser for menneskene. Han har sat mægtige kræfter ind på at forløse dem fra overtrædelse og synd til troskab og lydighed; men jeg har set, at han intet gøres uden menneskelige redskabers medvirken. Enhver udrustning med nåde og kraft og dygtighed er tilvejebragt i rigt mål. De stærkeste tilskyndelser er blevet fremholdt for at vække missionsånden i det menneskelige hjerte og holde den i live, således at guddommelige og menneskelige redskabers bestræbelser kan forenes.] Men hvad har vort folk gjort med hensyn til at flytte ud fra Battle Creek og føre lyset til regioner hvor standarden aldrig er blevet plantet? Har Herren ved den nye konferens ikke åbnet himlens vinduer og udgyder jer en velsignelse? Hvilken brug har I gjort af Guds gave? Han har forsynet jer med handlingens styrke, så I med tålmod og håb og utrættelig årvågenhed kan sætte Kristus forrest og ham korsfæstet, kalde mennesker til at angre deres synder, udstødde advarselstonen at Kristus kommer snart med magt og megen herlighed. [Vejl f menigh bd. 2 side 425]

(54)  Hvis Battle Creek menighedens medlemmer ikke vågner op nu og går til arbejdet på missionsmarkerne, vil de falde tilbage i en dødelig slummer. Hvordan arbejdede Helligånden på jeres hjerter?... Var I ikke inspireret til at bruge de talenter Gud har givet jer, så enhver mand og kvinde og ung kunne anvende dem til denne tids sandhedsudbredelse, til en personlig indsats, tage til byer hvor sandheden aldrig er blevet proklameret og standarden ikke blevet opløftet?

(55)  (55) Er jeres kræfter ikke blevet fornyet ved den velsignelse, som Gud har givet jer? Har sandheden ikke fået et større aftryk på jeres sjæle? Kan I ikke se dens betydning mere klart. Den er vigtig for dem, som går fortabt uden Kristus. Vidner I, som aldrig før, tydeligere og mere bestemt for Kristus, siden dengang Guds velsignelse manifesterede sig?

(55)  Helligånden har givet jer denne tids betydningsfulde og vitale sandheder på en bestemt måde. Skal denne kundskab pakkes ind i madpapir eller skjules i jorden? Nej, nej. Den skal lægges ud til vekselererne? Idet mennesket trofast bruger sine talenter, uanset hvor små de er, tager Helligånden det som er Guds og giver dem på ny til mennesket. Ved sit ord gør Gud, sin Ånd til en livgivende kraft. Den er levende og kraftfuld, udøver en stærk indflydelse på mennesker, ikke fordi menneskeagenten ved meget eller intelligent, men fordi guddommelig kraft arbejder med den menneskelige magt. Og det er den guddommelige magt, som al pris skal gives til.

(55)  Skal vi lade os lokke af de menneskers egennytte og magelighed, som har jordiske bekvemmeligheder og attraktive hjem? Skal vi stoppe som moralske organer med at bruge vore kræfter på sjælevinding? Så vil Gud lægge sin forbandelse over os som har haft så stort lys og skrive på vore hjems mure: » lystens venner snarere end Guds venner.« 2.Tim.3,4. Han vil give stene tunger og de vil tale; men Gud påbyder jer i Battle Creek at gå ud.

(55)  Hvordan man vinder succes.
Beslut jer ikke i jeres egen styrke, men i den styrke og nåde Gud har givet jer, så I helliger jer til ham nu, - lige nu, alle kræfter, alle evner. Da vil I følge Jesus fordi han påbyder jer det og I vil ikke spørge hvor, eller hvilken løn der vil gives. Det vil være godt for jer idet I (56) adlyder ordet: »Følg mig.« Jeres del er at lede andre til lyset ved skønsomme og trofaste anstrengelser. Under den guddommelige Leders ledelse, vil I udføre det, bestemme jer for at handle, uden et øjebliks tøven.

(56)  Når I dør i selvet, når I overgiver jer til Gud, for at gøre hans arbejde, for at lade det lys, som han har givet jer, skinne frem i gode gerninger, vil I ikke arbejde alene. Guds nåde træder frem for at samarbejde i oplysningen af den uvidende og dem som ikke ved at alle tings ende er nær. Men Gud vil ikke gøre vort arbejde. Lys kan skinne frem i overflod; men nåden, der gives, vil kun forvandle din sjæl når den vækker dig op til samarbejde med guddommelige agenter. I er kaldet til at påtage jer den kristne rustning og gå ind i Herrens tjeneste som aktive soldater. Guddommelige magter skal samarbejde med mennesker for at bryde den fortryllelse verden er i og som fjenden har kastet over sjæle.

(56)  Jeg spørger igen efter den hjælp som vi burde have haft, de midler som vi må have, hvis noget skal udrettes i dette land. Lad jeres hjerter drages i kærlighed for fortabende sjæle. Adlyd de impulser I får fra den Høje himmel. Vold ikke Helligånden sorg ved at forhale. Modarbejd ikke Guds metode at genvinde sjæle fra syndens trældom. Ethvert menneske har fået sin gerning, efter dets særlige evne. Gør jeres bedste og Gud vil acceptere jeres anstrengelser.