Et arbejde for vor tid

(97)  (97) [Som dagene går, bliver det mere åbenbart, at Guds straffedomme er i verden. Ved brand, oversvømmelse og jordskælv advarer han denne jords indbyggere om sin nære genkomst. Den tid nærmer sig, hvor den største krise i jordens historie kommer og alt hvad Guds regering gør, vil blive iagttaget med dyb interesse og ubeskrivelig frygt. I hurtig rækkefølge vil Guds straffedomme følge efter hinanden - brand, oversvømmelse og jordskælv samt krig og blodsudgydelse.

(97)  Oh, om menneskene blot kendte deres besøgelsestid! Der er mange, som endnu ikke har hørt de prøvede sandheder for denne tid. Der er mange, som Guds Ånd kæmper med. Tiden for Guds ødelæggende straffedomme er nådens tid for dem, der ikke har haft nogen anledning til at lære, hvad der er sandt. Herren vil se med ømhed på dem. Hans nådige hjerte er rørt. Hans hånd er stadig udrakt for at frelse, medens døren er lukket for dem, som ikke vil gå ind.

(97)  Gud barmhjertighed viser sig i hans langvarige overbærenhed. Han holder sine straffedomme tilbage, idet han venter på, at det advarende budskab skal lyse for alle. Oh, om vort folk ville føle, som de burde, det ansvar, der påhviler dem, for at give det sidste budskab om nåde til verden, hvilket vidunderligt værk der da ville blive udført.

(97)  Læg mærke til byerne og deres behov for evangeliet! Behovet for alvorlige arbejdere blandt menneskemasserne i byerne er blevet fremholdt for mig i mere end tyve år. Hvem har en byrde for de store byer? Nogle få har følt byrden, men i sammenligning med det (98) store behov og de mange anledninger, er der kun blevet vist denne gerning lidt opmærksomhed.

(98)  I øststaternes byer
Jeg er blevet undervist om, at budskabet atter skal forkyndes med kraft i øststaternes byer. I mange af de store byer i øststaterne blev den første og den anden engels budskab forkyndt under bevægelsen i 1844. Som Guds tjenere er den tredje engels budskab blevet betroet os som det afsluttende budskab, der skal berede et folk for Kongens komme. Vi skal gøre os enhver ulig anstrengelse for at give alle, der vil høre, kendskab til sandheden og der er mange, der vil høre. Overalt i de store byer har Gud oprigtige sjæle, som interesserer sig for, hvad der er sandt.

(98)  Tiden er kort og Herren ønsker, at alt, hvad der har forbindelse med hans sag, skal blive bragt i orden. Han ønsker, at det højtidelige advarende og indbydende budskab skal forkyndes så vidt omkring som hans budbringere kan komme. Intet, som kan hindre budskabets fremgang, må få indpas i vore planer. "Gentag budskabet! Gentag budskabet!" var de ord, der blev sagt til mig gang på gang. "Sig til mit folk, at de skal gentage budskabet på de steder, hvor det blev forkyndt først og hvor menighed efter menighed stillede sig på sandhedens side, medens Guds kraft på en bemærkelsesværdig måde vidnede om sandheden.”

(98)  I årevis kæmpede pionererne i vort værk mod fattigdom og mangfoldige prøvelser for at bringe den nærværende sandheds sag i en fordelagtig stilling. Med begrænsede midler arbejdede de utrætteligt og Herren velsignede deres ydmyge anstrengelser. Budskabet spredtes med kraft i øststaterne og udbredtes vestpå, indtil der var blevet oprettet indflydelsesrige centre (99) mange steder. Arbejderne af i dag skal måske gennemgå tidligere tiders genvordigheder. De ændrede tilstande må imidlertid ikke føre til, at anstrengelserne aftager. Nu, hvor Herren befaler os, at vi endnu en gang skal forkynde budskabet med kraft i øststaterne og arbejde i byerne der, såvel som i syd-, vest- og nordstaterne, skal vi da ikke svare alle som en og adlyde hans befaling? Skal vi ikke lægge planer for at sende vore budbærere gennem alle disse områder og støtte den rigeligt? Skal Guds tjener ikke gå ind i disse tæt befolkede områder og opløfte deres stemmer for at advare skarerne? Hvad har vi vore konferenser til, hvis det ikke er til at føre netop dette arbejde fremad? Vejl f menigh bd 3 side 295-296]

(99)  En begyndelse er gjort med at forkynde den tredje engels budskab i Washington by og i andre byer i de sydlige og østlige stater; men for at imødekomme Herrens tanker, må vi planlægge udførelsen af et vidtrækkende og systematisk arbejde. Vi må gå ind i det arbejde med en udholdenhed som ikke tillader at vi slækker af på vore anstrengelser før vi ser Guds frelse.

(99)  I Portland, Maine; I Boston og byerne rundt omkring; i New York og de folkerige byer tæt ved; I Philadelphia og Baltimore og Washington, ønsker Herren at vi, med kraft, skal forkynde den tredje engels budskab. Vi kan ikke udøve den kraft ved os selv, men vi kan vælge egnede mænd og tilskynde dem til at gå ind i disse rette veje og der forkynde budskabet i Helligåndens kraft. Vi må planlægge at sætte egnede mænd ind i disse byer. Mænd som kan overbringe den tredje engels budskab på en så overbevisende måde at det vil ramme lige i hjertet. Mænd som kan gøre dette arbejde (100) kan vi ikke lade være samlet på et sted og gøre et arbejde som andre kunne gøre.

(100)   [Når disse arbejdere prædiker sandheden og efterlever den og beder for sandhedens fremme, vil Gud bevæge hjerterne. Når de bruger al den kraft, som Gud giver dem og med ydmyge hjerter sætter hele deres lid til ham, vil deres arbejde ikke være uden frugt. Deres beslutsomme anstrengelser for at give sjæle kendskab til sandheden for denne tid, vil blive støttet af hellige engle og mange vil blive frelst.

(100)  Gavmildhed i missionsarbejdet
Sydstaterne må have den nærværende sandheds lys. Sig ikke: "Vore trykkerier og vore menigheder behøver mere hjælp. Vi behøver alle de midler, vi kan få, til at videreføre det arbejde, vi har påtaget os." Den ene efter den anden har lukket døren for visse grene af missionsarbejdet af frygt for, at dette arbejde vil kræve midler, som de ønskede til andre foretagender. Mine brødre, I behøver mere af Kristi Ånd. Løft jeres banner højere op, så vil de, der nylig er blevet omvendt til sandheden, forstå, at de har et arbejde at udføre. På denne måde vil midlerne til at føre arbejdet videre stadig blive forøget.

(100)  Kan vi forvente, at byernes indbyggere skal komme til os og sige: "Hvis I vil komme og prædike for os, vil vi hjælpe jer med at gøre det og det"? Hvad kender de til vort budskab? Lad os gøre vort for at advare disse mennesker, som står i fare for at omkomme uden at være advaret og frelst. Herren ønsker, at vi skal ledde vort lys skinne således for menneskene, at hans Helligånd, kan bringe sandheden til de, der af et oprigtigt hjerte søger ham.

(100)  Medens vi udfører dette arbejde, vil vi opdage at midler strømmer (101) ind i vore forrådskamre og at vi vil få en kapital, med hvilken vi kan udføre et stadig større og mere vidtrækkende arbejde. Velhavende mennesker vil modtage sandheden og give af deres midler for at fremme Guds værk. Jeg er blevet undervist om at der er mange midler i de byer, hvor vi endnu ikke arbejder. Gud har interesserede mennesker der. Gå til dem og undervis dem således som Kristus underviste. Giv dem sandheden. De vil tage imod den. Lige så sikkert som oprigtige sjæle vil blive omvendt, vil deres midler blive helliget til Herrens tjeneste og vi vil få en forøgelse af vore hjælpemidler at se.

(101)  Oh, om vi kunne se disse byers behov, således som Gud ser dem! I en tid som denne bør alle hænder være beskæftigede. Herren kommer, enden, er nær og kommer hastigt. Om kort tid vil vi ikke længere kunne arbejde under frie forhold, som vi har nu. Frygtelige begivenheder er forestående og hvad vi gør, må vi gøre hurtigt.

(101)  En drivkraft til tjeneste
For nylig blev jeg ved nattetid vækket af søvne og fik en indblik i Kristi lidelse for menneskene. Hans opofrelse og den spot og latterliggørelse han blev udsat for af ondskabsfulde mennesker, hans sjælekval i Getsemane have, hvordan han blev forrådt og korsfæstet - alt blev skildret levende for mig.

(101)  Jeg så Kristus midt i en stor gruppe mennesker. Han søgte med sin undervisning at gøre indtryk på deres sind, men de foragtede og forkastede ham. De overøste ham med grovheder og uforskammetheder. Jeg var overvældet af sorg, medens jeg betragtede denne scene. Jeg bad indtrængende til Gud: "Hvad vil der ske med denne forsamling? Er der ingen, der vil slippe deres ophøjede meninger om sig selv og søge (102) Herren ligesom små børn? Vil ingen sønderknuste hjerter komme til Gud med anger og bekendelse?”

(102)  Jeg fik en fremstilling af Kristi sjælekamp i Getsemane, da den hemmelighedsfulde kalk rystede i Genløserens hånd. »Min Fader!« bad ham, »er det muligt, så lad denne kalk få mig forbi; dog ikke som jeg, men som du vil.« Matt. 26, 39. Medens han bønfaldt Faderen, faldt store bloddråber fra hans ansigt til jorden. Mørkets magter samlede sig omkring Frelseren for at gøre hans sjæl modløs.

(102)  Kristus rejste sig op fra jorden og gik bort fra det sted, hvor han havde efterladt sine disciple, idet han bød dem at våge og bede, for at de ikke skulle falde i fristelse. Han ville se, om de forstod hans sjælekamp. Han trængte til deres medfølelse, men han fandt dem sovende. Således gik han tre gange til dem og hver gang sov de.

(102)  Tre gange bad Frelseren: »Min Fader! er det muligt, så lad denne kalk gå mig forbi.« Det var her den fortabte verdens skæbne dirrede i vægtskålen. Hvis han nægtede at tømme kalken, ville resultatet blive menneskenes evige undergang. Men en engel fra himmelen styrkede Guds Søn til at modtage kalken og drikke dens bitre smerte.

(102)  Hvor er der få, som forstår, at alt dette blev gjort for deres skyld! Hvor er der få, der siger: "Det var for mig, for at jeg skulle kunne udvikle en karakter for det kommende evige liv.”

(102)  Mens disse ting så levende blev fremstillet for mig, tænkte jeg: "Jeg vil aldrig være i stand til at kunne fremholde dette emne for folket, sådan som det er," og det, jeg har givet jer og kun en mat fremstilling af det, der blev vist mig. Når jeg har tænkt på kalken, der rystede i Kristi hænder, (103) når jeg har forstået, at han kunne have nægtet at drikke og overladt verden til at omkomme i sin synd, har jeg afgivet det løfte at vie alle mine kræfter til den gerning at vinde sjæle for ham.

(103)  Kristus kom til jorden for at lide og dø, for at vi ved at øve tro på ham og tilegne os hans fortjenester, kunne blive Guds medarbejdere. Det var Frelserens hensigt, at hans efterfølgere, efter at han var faret op til himmelen for at blive menneskets talsmand, skulle videreføre det arbejde, som han havde begyndt. Skal det menneskelige redskab ikke vise nogen særlig interesse for at give lyset i evangeliets budskab til dem, der sidder i mørke? Der er nogle, der er villige til at gå til jordens ende for at bringe sandhedens lys til menneskene, men Gud kræver, at enhver sjæl, der kender sandheden, skal søge at lede andre til at elske sandheden. Hvis vi ikke er villige til at bringe særlige ofre for at frelse sjæle, der er ved at omkomme, hvordan kan vi da blive regnet for værdige til at komme ind i Guds stad?

(103)  Der er en personlig opgave at udføre for hver enkelt af os. Jeg ved, at der er mange, der stiller sig i det rette forhold til Kristus og som ikke har tanke for andet end at bringe den nærværende sandheds budskab ud til verden. De er altid rede til at tilbyde deres tjeneste. Men det piner mit hjerte at se så mange, der er tilfredse med en overfladisk erfaring, en erfaring der kun koster dem lidt. Deres liv fortæller, at for dem er Kristi død forgæves.

(103)  Hvis du ikke føler, at det er en ære at have del i Kristi lidelser, hvis du ikke i den egen sjæl føler en byrde for dem, der er ved at omkomme og hvis du er uvillig til at lide afsavn for at spare midler til det arbejde, der skal udføres, vil der ikke være plads til dig i Guds (104) rige. Vi trænger til med Kristus at have del i hans lidelser og selvfornægtelse ved hver skridt. Vi trænger til, at Guds Ånd hviler over os og leder os til stadig selvopofrelse.

(104)  Gør dig rede
»Se, jeg kommer snart,« erklærer Kristus, »og jeg har min løn med mig for at gengælde enhver, efter som hans gerning er.« Åb. 22,12. Herren vil når han kommer, udforske hvert eneste talent. Han vil forlange renter af den kapital, han har betroet os. Ved sin ydmygelse og sjæleangst, ved sit slidsomme liv og skammelige død har Kristus betalt for enhver tjeneste fra dem, der har modtaget hans navn og bekendt sig til at være hans tjenere. Alle er underlagt den største forpligtelse til at for øge hver evne i arbejdet for at vinde sjæle for ham. »I tilhører ikke jer selv,« siger han, »I er jo købt og prisen betalt.« (1.Kor. 6,19-20) Ær derfor Gud ved et liv i tjeneste for at føre mænd og kvinder fra synd til retfærdighed. Kristi eget liv er den pris vi er købt for, - købt for at vi kan give Gud sit tilbage ved trofast tjeneste.

(104)  Vi har ikke tid til nu at give vore evner og kræfter til verdslige foretagender. Skal vi blive optaget af at tjene verden, tjene os selv og miste det evige liv og himmelens uendelige lyksalighed? Nej, det har vi ikke råd til! Lad hvert eneste talent blive beskæftiget i Guds værk. De, som tager imod sandheden, skal ved deres bestræbelser øge antallet af mænd og kvinder, der kan arbejde sammen med Gud. Sjæle skal oplyses og oplæres til at tjene Gud på en forstandig måde. De skal stadig vokse i kundskab om retfærdighed.

(104)  Hele himmelen er interesseret i, at det arbejde, Kristus kom til verden for at udføre, bliver videreført. Himmelens (105) redskaber baner vejen for, at lyset fra sandheden kan skinne på jordens mørke steder. Engle venter på at hjælpe dem, der vil tage fat på den gerning, som vi i årevis er blevet henvist til. Skal vi ikke visse interesse for at sætte arbejdskraft og midler ind på at begynde arbejdet i byerne? Mange anledninger er gået tabt, fordi vi har forsømt at gøre dette arbejde straks ved ikke at gå fremad i tro. Herren siger: "Hvis I havde troet på de budskaber, jeg har sendt, ville der ikke have været en sådan mangel på arbejdere og midler til deres underhold.”

(105)  Kristi genkomst er nær og kommer hastigt. Tiden til at arbejde er kort og mænd og kvinder går til grunde. Englen sagde: Bør de mennesker, der har fået et stort lys, ikke samarbejde med ham, som sendte sin Søn til verden for at bringe dem lys og frelse?" Skal de, der har taget imod kundskab om sandheden linje på linje, bud på bud, lidt her, lidt der kun vise ringe påskønnelse for ham, der kom til jorden, for at hans guddommelige kraft kunne blive enhver troende sjæls arv? Det var på denne måde Kristi guddom skulle blive virkningsfuld til menneskeslægtens frelse og vor store Ypperstepræsts forbøn til gavn ved Guds trone. Planen blev lagt i himmelen. Skal de, der er blevet købt til den pris, ikke værdsætte denne store frelse?

(105)  Herren kan ikke rose det folk, der, idet de bekender sig til at være gudfrygtige og tro på Kristi snare genkomst, forsømmer at advare byerne om de straffedomme, der snart vil ramme landet. De, der gør dette, vil blive dømt for deres forsømmelse. Kristus gav sit liv for at frelse deres sjæle, der er ved at omkomme i deres synder. Skal vi nægte at udføre det arbejde, der er pålagt, os og afslå at samarbejde med Gud og himmelske redskaber? Der er tusinder, (106) som gør dette og undlader at blive eet med Kristus og forsømmer at lade Kristi store offer stråle frem i livet ved den frelsende nåde, der lader sandheden komme til syne i retfærdige gerninger. Alligevel er dette værk overgivet til mennesker ved Guds Søns offer. Når vi ved dette, kan vi da forblive ligegyldige? Jeg appellerer til vore brødre om at vågne op. Åndsevnerne svækkes og dør, hvis de ikke bruges til at vinde sjæle for Kristus. Hvilken undskyldning kan man give for at forsømme den herlige, store gerning, Kristus gav sit liv for at fuldføre?

(106)  Vi har ikke råd til at bruge de få dage, vi har tilbage på jorden på ubetydeligheder og bagateller. Vi trænger til at ydmyge vore sjæle for Gud, for at hvert hjerte kan modtage sandheden og lade den udføre en reformation i livet, der kan overbevise verden om, at dette virkelig er sandheden om Gud. Livet må være skjult med Kristus i Gud. Kun, når vi søger Herren ligesom små børn og ophører med at finde mangler ved vore brødre og søstre hos dem, der trofast søger at bære arbejdets ansvar og søger at bringe vore eget hjerte i overensstemmelse med Gud, kan han bruge os til sit navns ære.

(106)  Vi trænger alle sammen til at indtage en selvopofrende stilling over for Gud, hvis vort arbejde skal blive antaget af ham. Lad os huske, at bekendelsen er tom, hvis vi ikke har sandheden i hjertet. Vi trænger til, at Guds omvendende kraft griber os, så vi kan forstå den lidende verdens behov. Omkvædet i mit budskab til jer er: Gør jer rede, går jer rede til at møde Herren. Sæt jeres lamper i stand og lad sandhedens lys skinne på vejene og ved gærderne. Der er en verden, der advares om, at alle tings ende nærmer sig.

(106)  Mine brødre og søstre, søg Herren medens han findes. Der kommer en dag, hvor de, der har (107) spildt deres tid og anledninger, ville ønske, at de havde søgt ham. Gud har givet jer evnen til at tænke. Han ønsker, at I skal følge en fornuftig og arbejdsom fremgangsmåde. Han ønsker, at I skal gå ud til vore menigheder og arbejde med alvor for ham. Han ønsker, at I skal holde møder for dem, der er uden for menigheden, for at de kan lære sandheden i dette sidste advarselsbudskab at kende. Der er steder, hvor I vil blive modtaget med glæde og sjæle vil takke jer, fordi I kommer dem til hjælp. Måtte Herren hjælpe jer til at tage fat på dette arbejde, som I aldrig har taget fat på før.

(107)  Lad os begynde at arbejde for dem, som ikke har fået lyset. »Mig er givet al magt i himmelen og på jorden,« erklærer Frelseren, »og se, jeg er med jer alle dage.« Matt. 28,18.20. Hvad vi behøver, er en levende tro, en tro der over Josefs åbne grav forkynder, at vi har en levende Frelser, som vil gå foran os og som vil arbejde sammen med os. Gud vil udføre arbejdet, hvis vi vil skaffe ham redskaberne. Vi trænger til langt mere bøn iblandt os og langt mindre vantro. Vi har brug for at løfte banneret højere og højere op foran folket. Vi bør huske, at Kristus altid er ved vore højre hånd, når vi forkynder frihed for fanger og uddeler livets brød til hungrende sjæle. Når det står klart for os, hvor nødvendigt og vigtigt arbejdet er, vil Guds frelse blive åbenbaret på en bemærkelsesværdig måde.

(107)  Måtte Gud hjælpe os med at tage rustningen på og handle, som om vi mente det alvorlig og som om mænd og kvinders sjæle var værd at frelse. Lad os søge en ny omvendelse. Vi trænger til Guds Hellige Ånds nærværelse iblandt os til at smelte vort hjerte, for at vi ikke skal bringe en ubehagelig ånd ind i gerningen. Jeg beder om, at Helligånden må tage vore hjerter i besiddelse. Lad os handle som (108) Guds børn, der ser hen til ham for at få råd, redde til at udføre hans planer, hvor som helst de bliver lagt frem. Gud vil blive herliggjort af et sådant folk og de, som er vidner til vor nidkærhed, vil sige: "Amen, amen!”

(108)  »Vågn op, vågn op, ifør dig din styrke Zion, tag dit Højtidsskrud på, Jerusalem, hellige By!...... Hvor liflige er på Bjergene Glædesbudets Fodtrin, han, som udråber Fred, bringer gode Tidender, udråber Frelse, som siger til Zion: »Din Gud har vist, han er Konge.« Hør, dine Vægtere råber, de jubler til Hobe, thi de ser for deres Øjne Herren vende hjem til Zion.

(108)  Bryd ud til Hobe i Jubel, Jerusalems Tomter! Thi Herren trøster sit Folk, genløser Jerusalem. Han blotter sin hellige Arm for al Folkenes Øjne, den vide Jord skal skue Frelsen fra vor Gud.« Es. 52,1-10. Vejl f menigh bd 3 side 296-303]