Et opråb om lægemissionærer

(167)  *Manuskriptet blev oplæst for de delegerede ved generalkonferensens møde i Washington, D.C.,d. 1. juni 1909
[Vi lever i de sidste dage. Alle tings ende er nær. De tegn, Kristus har forudsagt, er ved at blive opfyldt. Stormfulde tider ligger foran os, men lad os ikke ytre et eneste vantro eller modløst ord. Han, der forstår, hvad situationen kræver, søger for, at arbejderne de forskellige steder får fordele, der sætter dem i stand til mere effektivt at vække folks opmærksomhed. Han ved, hvad den svageste i hans flok behøver og trænger til og han sender sit eget budskab ud på veje og stier. Han elsker os med en evig kærlighed. Lad os huske at vi har et budskab om lægedom til verden, som er fuld af sjæle, der er syge af synd. Måtte Herren forøge vor tro og hjælpe os til at indse, at han ønsker, vi alle skal blive kendt med hans lægedoms tjeneste og med nådestolen. Han ønsker, at hans nådeslys skal udstråle mange steder fra.

(167)  Sanatorier som missions redskaber
På mange steder er der sjæle, der endnu ikke har hørt budskabet. I fremtiden skal hjemmemissionsarbejdet føres fremad med en alvor som aldrig før. Dette arbejde er den dør, hvorigennem sandheden kan få adgang til de store byer og sanatorier bør oprettes mange steder.

(167)  Sanatroievirksomhed er et af de bedste midler til at nå alle klasser i befolkningen. Vore sanatorier er evangeliets højre hånd, idet de åbner en vej til at nå den lidende menneskehed med det glade budskab om lægedom (168) i Kristus. I disse institutioner kan de syge lære at overgive deres sag til den store Læge, som vil samarbejde med deres alvorlige bestræbelser for at genvinde sundheden ved at bringe dem sjælelig såvel som legemlig lægedom.

(168)  Kristus er ikke længere personligt tilstede her i verden, så han kan gå gennem storbyer, købstæder og landsbyer og helbrede de syge; men han har pålagt os at videreføre det lægemissionsarbejde, som han begyndte. I denne gerning skal vi gøre vort allerbedste. Vi må oprette institutioner, hvor der kan blive draget omsorg for de syge, hvor mænd og kvinder, der lider af sygdom, kan komme under gudfrygtige lægers og sygeplejerskers omsorg og blive behandlet uden brug af medikamenter (drugs).

(168)  Jeg er blevet undervist om, at vi ikke skal tøve med at udføre det arbejde, der trænger til at blive gjort på sundhedsreformens område. Gennem dette arbejde skal vi nå sjælene ved vejene og stierne. Jeg har fået særligt lys om, at mange sjæle vil modtage den nærværende sandhed på vore sanatorier og adlyde den. I disse institutioner skal mænd og kvinder lære, hvordan de skal drage omsorg for deres eget legeme samtidig med, at de lærer, hvordan de kan blive stærke i troen. De skal lære, hvad det vil sige at spise Guds Søns kød og drikke hans blod. Kristus sagde: »De ord, om jeg har talt til jer, er ånd og liv.« Joh. 6,63.

(168)  Vore sanatorier skal være skoler, hvor der undervises i arbejdsgrene inden for lægemissionen. De skal bringe sjæle, der er syge af synd, bladene fra livets tro, som kan bringe dem tilbage til fred, håb og tro på Jesus.

(168)  Lad Herrens værk gå fremad. Lad lægemissionen og det uddannelsesmæssige arbejde gå fremad. Jeg er overbevist om, (169) at vor store mangel er alvorlige, gudhengivne, intelligente og dygtige arbejdere. I enhver større by burde der finde et ægte lægemissionsarbejde sted. Mange bør nu spørge: "Herre! hvad vil du, at jeg skal gøre?" Det er Herrens hensigt, at hans helbredelsesmetoder uden brug af medikamenter skal få en fremtrædende stilling i enhver større by gennem vore sundhedsinstitutioner. Gud pryder den med hellig værdighed, som går længere og længere fremad på de steder, hvor det er muligt at få adgang. Satan vil gøre arbejdet så vanskeligt som muligt, men guddommelig kraft vil ledsage alle oprigtige arbejdere. Lad os gå fremad vejledet af vor himmelske Faders hånd, idet vi gør brug af enhver anledning til at udvide Guds værk.

(169)  Herren taler til alle lægemissionærer og siger: Gå i dag hen og arbejd i min vingård for at frelse sjæle. Gud bønhører alle, der søger ham i sandhed. Han har den kraft, som vi alle behøver. Han fylder hjertet med kærlighed, glæde, fred og hellighed. Karakteren bliver til stadighed udviklet. Vi har ikke råd til at arbejde på tværs af Guds hensigter.

(169)  Der er læger, som på grund af en tidligere forbindelse med vore sanatorier finder det fordelagtigt at bosætte sig i nærheden af disse institutioner. De lukker øjnene for de store, forsømte områder, der ligger brak, hvor et uselvisk arbejde ville være til velsignelse for mange. Lægemissionærer kan øve en opløftende, forædlende og helliggørende indflydelse. Læger, der ikke gør dette, misbruger deres kræfter og udfører en gerning, som Herren forkaster.

(169)  Oplæring af arbejdere
Hvis Herren nogensinde har talt gennem mig, så taler han når jeg siger, at de arbejdere, der er beskæftigede på uddannelsesområdet, i (170) prædikegerningen og i lægemissionsarbejdet, må stå som en enhed, hvor alle arbejdere under Guds overopsyn, hvor den ene hjælper den anden og enhver er til velsignelse for andre.

(170)  De, som er tilknyttet vore skoler og sanatorier, skal arbejde med alvorlig beredvillighed. Det arbejde, der, udføres under Helligåndens vejledning af kærlighed til Gud og mennesker, vil bære det guddommelige præg og gøre indtryk på menneskernes sind.

(170)  Herren kalder vore unge til at indtegne sig på vore skoler og forberede sig hurtig til tjeneste. På forskellige steder bør der udenfor byerne oprettes skoler, hvor vore unge kan modtage en uddannelse, som sætter dem i stand til at gå ud og udføre et evangelisk arbejde og et arbejde for lægemissionen.

(170)  Der må gives Herren en anledning til at vise mennesker deres pligt og virke på deres sind. Ingen skal binde sig til at tjene i en årrække under ledelse af en bestemt gruppe mænd eller i en bestemt gren af Mesterens værk, for Herren vil selv kalde mænd, ligesom han fordum kaldte de beskedne fiskere og vil selv oplyse dem om deres arbejdsmark og de metoder, de bør følge. Han vil kalde mænd fra ploven og andre beskæftigelser til at give den sidste advarsel til fortabte sjæle. Der er mange måder at arbejde for Mesteren på og den store Lærer vil åbne disse arbejderes forståelse og sætte dem i stand til at se de underfulde ting i hans ord.

(170)  Sygeplejersker som evangelister
Kristus, den store lægemissionær, er vort eksempel. Om ham står der skrevet, at han »gik omkring i hele Galilæa, lærte i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte (171) al slags svaghed blandt folket.« Matt. 4,23. Han helbredte de syge og prædikede evangeliet. I hans tjeneste var helbredelse og undervisning knyttet tæt sammen. I vor tid skal de ikke skilles ad.

(171)  De sygeplejersker, der bliver oplært på vore institutioner, skal rustes til at virke som evangelister i lægemissionen og forene ordets tjeneste med tjenesten for fysisk helbredelse.

(171)  Vi må lade vore lys skinne midt i det moralske mørke. Mange, der nu sidder i mørke, vil når de ser et genskin af verdens lys, erkende at de har et håb om at blive frelst. Dit lys er måske lille, men husk at det er Gud, der har givet dig det og at han vil holde dig ansvarlig for, om det skinner. En eller anden vil måske tænde sin kærte ved din og hans lys kan måske blive et middel til at lede andre ud af mørket.

(171)  Overalt omkring os står døre åbne til tjeneste. Vi bør blive kendt med vore naboer og søge at drage dem til Kristus. Når vi gør dette, vil han bifalde det og samarbejde med os.

(171)  Ofte ønskede indbyggerne i en by, hvor Jesus arbejdede, at han skulle blive hos dem og fortsætte sit virke iblandt dem. Men han ville fortælle dem, at han var nød til at gå til andre byer, der endnu ikke havde hørt de sandheder, som han havde at fremholde. Efter at havde forkyndt sandheden for folket et sted, overlod han det til dem at bygge videre på det, han havde givet dem, mens han drog til et andet sted. Hans arbejdsmetoder bør følges af den, han har overladt det til i dag. Vi skal gå fra sted til sted med budskabet. Så snart sandheden er blevet forkyndt på et sted, skal vi gå videre for at advare andre.

(171)  Grupper bør organiseres og modtage en grundig uddannelse til at arbejde som sygeplejersker, evangelister, (172) prædikanter, kolportører og elevmissionærer for at fuldkomme en karakter i lighed med det guddommelige. Vort formål skal nu være at forberede os til at modtage den højere uddannelse i skolen der oppe.

(172)  Fra den undervisning, Herren har givet mig fra tid til anden, ved jeg, at der bør være arbejdere, der foretager rundrejser mellem byer og landsbyer i evangeliets og sundhedens interesse. De, som udfører dette arbejde, vil samle en rig høst af sjæle fra både højere og lavere klasser i samfundet. Vejen for dette arbejde bliver bedst forberedt ved den trofaste kolportørs bestræbelser.

(172)  Mange vil blive kaldet til at arbejde fra hjem til hjem med at give bibelstudier og bede med dem, der er interesserede.

(172)  Lad vore prædikanter, der har fået erfaring i at prædike ordet lære at give enkle behandlinger og derefter udføre et forstandigt arbejde som evangelister i lægemissionsarbejdet.

(172)  I denne tid er der behov for arbejdere - evangeliske lægemissionærer. I har ikke råd til at bruge mange år på forberedelse. Snart vil døre, der nu står åbne, blive lukket for evigt. Vent ikke så I tillader, at fjenden tager de områder i besiddelse, der nu ligger åbne for jer. Lad små grupper drage ud for at gøre det arbejde, Kristus anviste sine disciple. Lad dem arbejde som evangelister, idet de udbreder vore skrifter og omtaler sandheden for dem, de møder. Lad dem bede for de syge og afhjælpe deres nød, ikke med medikamenter, men med naturens lægemidler og lære dem, hvordan de kan genvinde sundheden og undgå sygdom. Vejl f menigh bd 3 side 322-326]