Agtelse for de sorte missionsarbejdere

(223)  (223) Bibelens religion anerkender hverken kaste eller farve. Den ignorerer stand, rigdom og verdslig ære. Gud bedømmer menneskene som mennesker. Hos ham er det karakteren, som er bestemmende for ens værd. Og vi må anerkende Kristi Ånd, i hvem den end åbenbares. Ingen bør skamme sig for at tale med en ærlig farvet eller at trykke hans hånd, når han træffer ham. Den, som lever i et inderlig samfund med Kristus, vil blive undervist af Gud og lære at værdsætte mænd efter hans målestok.

(223)  Vore sorte prædikanter bør behandles med tilbørlig agtelse. Dette har man ikke altid gjort. Disse brødre bør opmuntres til at sætte sig grundigt ind i den nærværende sandhed. De må oplæres til på den bedste måde at fremholde sandheden for andre. Og når de trofast udfører deres gerning i Guds værk, bør de også få løn derfor. Kom i hu, at de må have sit daglige brød.

(223)  Herren ønsker, at hans folk i de nordlige stater skal vise al mulig velvilje over for sine sorte brødre og søstre. Vær ikke for hurtig at pege på deres fejl. vi må ikke vente, at de i alle henseender skal være lig dem, der har nydt større fordele. Betænk under hvilke uheldige for hold de sorte har levet, Deres omgivelser har været helt forskellige fra de hvides. I Nordstaterne har folk levet i en renere moralsk atmosfære end de sorte i Sydstaterne. Vi kan ikke vente, at de i alle stykker skal have en klar opfattelse af moralske spørgsmål. Var Kristus blandt os i dag, ville han sikkert forbavse os ved sine metoder til den farvede befolknings forbedring. Han vil, at vi skal betænke, at endog de mennesker, som har nydt store fordele på mange områder, føler sig såret, (224) hvis deres fejl stilles utilbørlig til skue og råd og formaninger gives på en kold og hjertesløs måde.

(224)  Når noget sker blandt de sorte, bør vi erindre, at Herren vil, at vi skal handle med visdom som trofaste hyrder. Glem aldrig, at mildhed udretter mere end skarp irettesættelse. Lad de sorte søskende få at se, at deres brødre ønsker, at de skal få den bedst mulige uddannelse og at de står rede til at hjælpe dem. Og om de sorte kommer til kort i noget, vær da ikke straks færdig til at fordømme dem og afsætte dem fra deres gerning.

(224)  Fuld og upartisk retfærdighed må øves mod negrene. Kristus vil, at hans tjenere skal være barmhjertige mod de lidende, sympatiske mod de uheldig stillede og hensynsfulde mod dem, som forser sig.

(224)  De fattige kan også nyde velsignelsen ved at give til Herrens sag. Også de fattige såvel som de rige kan tage virksom del i gerningen. Den lærdom, Kristus gav os i forbindelse med enkerne to skærve, viser selv de mindste frivillige gaver fra de fattige, der er en frugt af kærlighed, er ligeså velkomne som de riges større gaver. På Helligdommens vægtskåle bedømmes de fattige gaver, ydet i kærlighed, ikke efter størrelsen, med i forhold til den kærlighed, som lægges til grund for opofrelsen.