En fordeling af ansvar

(262)  *Manuskript læst for de delegerede ved General Konferensen, Washington, D. C., den 30. maj, 1909
(262) [Gud ønsker, at hans folk skal være et forstandigt folk. Han har bestemt, at udvalgte mænd skal være delegerede ved vore konferenser. Disse skal være prøvede og pålidelige mænd. Valget af delegerede til vore konferenser er en betydningsfuld sag. Disse mænd skal lægge planer, som skal følges, så værket går frem og derfor skal det være forstandige mænd, som er i stand til at tænke fra årsag til virkning.

(262)  »Næste morgen tog Moses sæde for at holde ret for folket og folket stod omkring Moses fra morgen til aften. Men da Moses's svigerfader så alt det arbejde, han havde med folket, sagde han: Hvad er dog det for et arbejde, du har med folket? Hvorfor sidder du alene til doms, medens alt folket står omkring dig fra morgen til aften?« Moses svarede sin svigerfader: »Jo, folket kommer til mig for at rådspørge Gud; når de har en retssag, kommer de til mig og jeg dømmer parterne imellem og kundgør dem Guds Anordninger og love.« Da sagde Moses's svigerfader til ham: »Det er ikke klogt, som du bærer dig ad med det. På den måde bliver jo både du selv og folket der omkring dig ganske udmattet, thi det arbejde er dig for anstrengende, du kan ikke overkomme det alene. Læg dig nu på sinde, hvad jeg siger; jeg vil give dig et råd og Gud skal være med dig: Du skal selv træde frem for Gud på folkets vegne og forelægge Gud de forefaldende sager; og du skal indskærpe dem anordningerne og lovene og lære dem den vej, de skal vandre og (263) hvad de har at gøre. Men du skal af hele folket udvælge dig dygtige mænd, som frygter Gud, mænd, som er til at lide på og hader uretfærdig vinding og dem skal du sætte over dem som forstandere, nogle over tusinde, andre over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over ti; lad dem til stadighed holde ret for folket. Alle vigtigere sager skal de forebringe dig, men alle mindre sager skal de selv afgøre. Let dig således arbejdet og lad dem komme til at bære byrden med dig.

(263)  »Dersom du handler således og Gud vil det så, kan du holde ud og alt folket der kan gå tilfreds hjem.

(263)  »Moses fulgte sin svigerfaders råd og gjorde alt, hvad han foreslog. Og Mose's udvalgte dygtige mænd af hele Israel og gjorde dem til øverster over folket, til forstandere, nogle over tusinde, andre over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over ti. De holdt derpå til stadighed ret for folket; de vanskelige sager forebragte de Moses, men alle mindre sager afgjorde de selv. Derpå tog Moses afsked med sin svigerfader og denne begav sig til sit land.« 2.Mos 18, 13-27

(263)  I det første kapitel af Apostlenes Gerninger finder vi også anvisning på, at der skal vælges mænd til at bære ansvaret i menigheden. Judas' frafald havde efterladt en tom plads i apostlenes rækker og det var nødvendigt at vælge en anden. Om dette siger Peter:

(263)  »Derfor bør en af de mænd, som fulgte med os i hele den tid, da Herren Jesus gik ind og ud hos os, lige fra Johannes' dåb indtil den dag, da han blev optaget fra os en af dem bør sammen med os være vidne om hans opstandelse.« De fremstillede derefter to, Josef, som kaldtes Barsabbas og havde tilnavnet Justus og Mattias. Så bad de (264) og sagde: »Herre! du, som kender alles hjerter, vis os, hvem af de to du har udvalgt til at indtræde i dette embede og den apostelgerning, som Judas forlod for at gå bort til sit eget sted.« Derefter kastede de lod imellem dem og loddet faldt på Mattias og han blev regnet med som apostel sammen med de elleve.« Apg. 1,21-26

(264)  Fra disse skriftsteder ser vi, at Herren har visse mænd til at fylde særlige stillinger. Gud vil lære sit folk at være omhyggelige og gøre kloge valg af mænd, som ikke vil forråde et helligt ansvar. Hvis de troende i Kristi dage trængte til at være forsigtige, når de valgte mænd til ansvarsfulde poster, så trænger vi, som lever i denne tid endnu mere til at handle med forsigtighed. Vi må lægge hver enkelt sag frem for ham og med alvorlig bøn bede ham om at vælge for os.

(264)  himmelens Gud har udvalgt mænd med erfaring til at bære ansvaret for hans sag. Disse mand skal have en særlig indflydelse. Hvis alle er givet den samme myndighed, som disse udvalgte mænd, da medfører dette en standsning af arbejdet. De, som vælges til at bære ansvaret i Guds værk, skal ikke være ubeherskede eller egoistiske og selvsikre. Deres eksempel må aldrig styrte det onde. Herren har aldrig givet mænd og kvinder frihed til at fremføre ideer, som vil nedværdige hans værk og berøve det den hellighed, som skulle omgive det. Guds værk skulle blive mere og mere helligt for hans folk. På alle måder bør vi lægge vægt på sandhedens ophøjede karakter. De, som er blevet sat som vogtere af Guds værk i vore institutioner, skal altid gøre Guds vej og vilje fremherskende. Værkets trivsel er i det store og hele afhængig af den troskab, hvormed de valgte ledere udfører Guds vilje i menighederne.

(265)  (365) Ansvaret må lægges på mænd, som er villige til at få en større erfaring, ikke i egen interesse, men i det, der hører Gud til - en dybere forståelse af Kristi karakter. Jo mere de kender til Kristus, desto bedre kan de fremholde ham for verden. De må lytte til hans stemme og rette sig efter hans ord.

(265)  En advarsel
»Da gav han sig til at revse de byer, hvor hans fleste kraftige gerninger var gjort, fordi de ikke havde omvendt sig: »Ve dig, Korazin! ve dig, Betsajda! thi hvis de kraftige gerninger, som er sket i jer, var sket i Tyrus og Zidon, så havde de for længe siden vendt sig i sæk og aske. Men jeg siger jer: Det skal gå Tyrus og Zidon tåleligere på dommens dag end jer.

(265)  »Og du, Kapernaum! Mon du skal ophøjes indtil himmelen? Til Dødsriget skal du fare ned! thi hvis de kraftige gerninger, som er sket i dig, var sket i Sodoma, da var den blevet stående til den dag i dag. Men jeg siger jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.”

(265)  »På den tid tog Jesus til orde og sagde: »Jeg priser dig, Fader, himmelens og jordens Herre! fordi du har skjult dette for de vise og kloge og åbenbaret det for de umyndige. Ja, Fader! thi således skete det, som var din vilje. Alt er overgivet mig af min Fader; og ingen kender Sønnen uden Faderen og ingen kender Faderen uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham.

(265)  »Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I (266) finde hvile for jeres sjæle.« Thi mit åg er gavnligt og min byrde er let.« Matt. 11,20-30.

(266)  Det er altid sikrest at være ydmyg, sagtmodig og mild, men på samme tid må vi stå fast som klippen angående Kristi lære. Hans vejledende ord skal nøjagtig efterfølges. Man må ikke tabe et ord af syne. Sandheden vil bestå til evig tid. Vi må aldrig sætte vor tillid til løgn og forstillelse. De, som gør dette, vil engang opdage, at det kostede dem det evige liv. Vi må nu sætte vore fødder på den rette sti, så at ikke det halte skal vrides af led. Når de halte ledes bort fra den sikre sti, hvem er så ansvarlig andre end de, som ledte dem vild? De har tilsidesat hans råd, hvis ord er evigt liv og i stedet antaget det bedrageri, som er kommet fra løgnens fader.

(266)  Jeg har noget at sige til alle dem, som tænker, at de kan være trygge, når de søger deres uddannelse i Battle Creek. Herren har udslettet to store institutioner, som vi havde i Battle Creek og han har givet advarsel efter advarsel, ligesom Kristus advarede Betsajda og Kapernaum. Det er nødvendigt med alvor at lytte opmærksomt til hvert ord, som udgår af Guds mund. Det er umuligt at afvige af Kristi ord, uden at man begår synd. Frelseren opfordrer de fejlende til anger. De, som ydmyger deres hjerter og bekender deres synder vil blive benådet. Deres overtrædelser vil blive tilgivet, men den mand, som tænker, at dersom han skulle bekende sin synd, ville han vise tegn på svaghed, vil ikke finde tilgivelse. Han vil ikke komme til at se Kristus som sin Forløser, men han vil fortsætte i overtrædelse og begå fejltrin og lægge synd til synd. Hvad vil en sådan gøre den dag, bøgerne bliver åbnet og hvert menneske bliver dømt efter det, der står i bøgerne?

(267)  (267) Det er nødvendigt nøje at studere det femte kapitel i Åbenbaringen. Dette er af største betydning for dem, som skal udføre en del af Guds værk i disse sidste dage. Der er nogle, som er bedraget, de forstår ikke, hvad der kommer over jorden. De, som har tilladt deres sind at blive usikre med hensyn til, hvad synd er, er frygteligt bedraget. Hvis de ikke foretager en beslutsom forandring vil de blive fundet for lette, når Gud fælder dom over menneskenes børn. De har overtrådt loven og brudt den evige pagt og de vil få løn efter deres gerninger.

(267)  »Og jeg så Lammet bryde det sjette segl; da kom der et stort jordskælv og solen blev sort som en sørgedragt og hele månen blev som blod. Og himmelens stjerner faldt ned på jorden, ligesom et figentræ kaster sine umodne figener, når det rystes af en stærk storm. Og himmelen forsvandt som en bogrulle, der rulles sammen og alle bjerge og øer blev flyttet fra deres plads. Og jordens konger og stormændene og hærførerne og de rige og de mægtige og alle trælle og frie skjulte sig i huler og mellem bjerge og klipper og de sagde til bjergene og klipperne: »Fald over os og skjul os for hans åsyn, som sidder på tronen og for Lammets vrede! Thi deres vredes store dag er kommet; hvem kan da bestå?« Åb.6,12-17

(267)  »Derefter så jeg og se, en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet iførte lange, hvide klæder og med palmegrene i hænderne; og de råbte med høj røst og sagde: »Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen og (268) Lammet.«..... »Det er dem, som kommer fra den store trængsel og de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står de nu foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel; og han, som sidder på tronen, skal opslå sit telt over dem. »De skal ikke sulte mere og ikke tørste mere, ikke heller skal sol eller nogen hede stikke dem.« Thi Lammet, som står midt for tronen, skal være deres hyrde og lede dem til kilderne med livets vand; og »Gud skal tørre hver tåre af deres øjne.« Åb. 7.9-17

(268)  I disse skriftsteder ser vi to grupper. Den ene gruppe tillod sig at blive bedraget og de to parti med dem, som er i uoverensstemmelse med Herren. De misfortolkede de budskaber, der blev sendt dem og klædte sig i selvretfærdighed. Synden var ikke syndfuld i deres øjne. De forkyndte usandheder som sandhed og mange sjæle blev ledt vild af dem.

(268)  Vi trænger til at give agt på os selv. Advarsler er blevet givet. Kan vi ikke se opfyldelsen af de forudsigelser, Kristus udtalte og som er nedskrevet i Luk. 21? Nådetiden varer endnu ved og det er vor forret, at gribe det håb, som tilbydes os i evangeliet. Lad os angre og blive omvendt og give slip på vore synder, så de kan blive udslettet. »himmelen og jorden skal forgå; men mine ord skal ingenlunde forgå. Men vogt jer, at jeres hjerter ikke nogensinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag kommer pludselig over jer. Thi som en snare skal den komme over alle (269) dem, der bor på hele jordens flade. Men våg og bed til enhver tid, så I må blive i stand til at undfly alt dette, som skal ske og til at bestå for Menneskesønnen.« Luk. 21,33-36

(268)  Skal Kristi advarsler lyde upåagtet? Skal vi ikke anstrenge os flittigt for at omvende os nu, mens barmhjertighedens nådige stemme stadig lyder?

(268)  »Våg derfor, thi I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer. Men det skal I vide, at hvis husbonden vidste, i hvilken nattevagt tyven kom, så ville han våge og ikke finde sig i, at der skete indbrud i hans hus. Derfor vær også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den time, I ikke tænker jer. Hvem er så den tro og kloge tjener, som hans herre har sat over sit tyende til at give dem deres mad i rette tid? Salig er den tjener, som hans herre, når han kommer, finder i færd med at gøre sådan. Sandelig siger jeg eder: han vil sætte ham over alt, hvad han ejer. Men hvis det er en dårlig tjener, der tænker ved sig selv: »Min herre lader vente På sig« og så giver sig til at slå sine medtjenere og spiser og drikker med svirebrødre, da skal den tjeners herre komme på en dag, han ikke venter og i en time, han ikke kender og sønderhugge ham og give ham plads blandt hyklerne; der skal der være gråd og tænderskæren.« Matt. 24, 42-51. Vejl f menigh bd 3 side 360-365]