I ydmyghed og tro

(270)  *13 Oplæst ved Los Angeles, Californien, lejrmødet, den 15-32 august 1907 og derefter udgivet i traktaten, Jehova er Vor Konge.
(270) [Jeg har fået særlig vejledning for Guds folk, fordi farefulde tider er over os. Vold og ødelæggelse tiltager i verden. Menneskemagt er ved at tage overhånd i menigheden. De, som er blevet valgt til at varetage betroede stillinger, tænker, at det er deres forret at herske.

(270)  Mænd, som Gud kalder til betydningsfulde stillinger i sit værk skal udvikle en ydmyg afhængighed af ham. De skal ikke søge at samle sig for megen autoritet, for Gud har ikke kaldet dem til at herske, men til at lægge planer og rådføre sig med deres medarbejdere. Enhver arbejder uden undtagelse skal underkaste sig Guds krav og anvisninger.

(270)  Kloge rådgivere
På grund af betydningen af værket i det sydlige Californien og de vanskeligheder, der omgiver det, skulle der vælges mindst fem mænd med kundskab og erfaring til at rådslå med konferensmændene angående de almindelige planer og retningslinjer. Herren har ikke behag i den tilbøjelighed, nogle har vist til at herske over andre som har mere erfaring, end de selv har. Ved denne opførsel har de vist at de er ikke skikket til at varetage de betydningsfulde stillinger, som de nu har. Ethvert menneske, som ønsker at bestemme over alting og søger at dominere sine medarbejdere, beviser dermed, at han er en farlig mand at betro religiøst ansvar.

(270)  Ingen skulle holde fast ved den ide, at dersom men ikke er i besiddelse af (271) pengene, så skal man ikke bestemme sig til noget, som kræver penge. Hvis vi i vor tidligere erfaring altid havde fulgt denne metode, ville vi ofte have gået glip af særlige fordele, som for eksempel, at vi købte skolen i Fernando og ved købet af sanatorierne i Paradise Valley, Glendale og Loma Linda.

(271)  Gå fremad
Det skal ikke altid betragtes som det klogeste ikke at påbegynde noget, før man har alle penge til at fuldføre det. Når Herren opbygger sit værk, gør han ikke altid alle ting klart for sine tjenere. Somme tider prøver han deres tillid ved at lade dem gå frem i tro. Ofte bringer han dem i vanskelige og prøvede omstændigheder og byder dem at gå fremad i tro, når deres fødder synes at røre det Røde Havs vande. Det er i sådanne tilfælde, når hans tjenere beder til ham i alvorlig tro, at han åbner en vej for dem.

(271)  Herren ønsker, at hans folk i disse dage skal tro på, at han vil gøre store ting for dem, ligesom han gjorde for Israels børn på deres rejse fra Ægypten til Kana'an. Vor tro må være grundfæstet, så vi ikke tøver med at følge hans anvisninger under de vanskeligste forhold. "Gå fremad" er Guds befaling til sit folk.

(271)  Tro og glad lydighed er nødvendige for at bringe Herrens planer til udførelse. Når han påpeger nødvendigheden af at begynde et arbejde på steder, hvor det vil øve indflydelse, da må folket vandre frem i virke i tro. Ved (272) Gudsfrygt, ved deres ydmyghed, deres bønner og alvorlige indsats skulle de stræbe efter at få mennesker til at værdsætte det gode arbejde som Herren har påbegyndt hos dem. Det var Herrens hensigt, at Loma Linda Sanatorium skulle blive vort folks ejendom og dette gennemførte han på et tidspunkt, da vanskelighedernes floder gik over deres bredder.

(272)  Det er en ting at arbejde for personlige interesser og fordele. Der kan man følge sine egne planer og vurderinger, men ved udførelsen af Herrens værk er det en fuldstændig anden sag. Når han viser, at en bestemt ejendom skal sikres for opbyggelsen af hans værk, hvad enten det er for et sanatorium, for en skole, eller for en anden gren af hans værk, da vil han gøre gennemførelsen mulig, dersom de, der har erfaring, vil vise deres tro og tillid til hans hensigter og vil handle omgående for at sikre sig de fordele, han viser. Mens vi ikke skal søge at tiltvinge os nogen ejendom fra noget menneske, skal vi altid være vågne for de muligheder, der byder sig og tage dette med, når vi lægger planer for værkets opbygning. Når vi så har gjort dette, skal vi sætte alle kræfter ind på at sikre Guds folks offergaver til støtte for disse nye foretagender.

(272)  Herren ser ofte, at hans arbejdere er i tvivl om, hvad de skal gøre. Hvis de da vil sætte deres tillid til ham, da vil han åbenbare dem sin vilje. Guds værk skal nu gå fremad og hvis hans folk vil adlyde hans kald, da vil han påvirke ejendomsbesidderne til at skænke af deres midler og derved gøre det muligt, at hans værk bliver udført på jorden. (273) »Tro er fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser.« Hebr. 11,1. Tro på Guds ord vil sætte hans folk i besiddelse af ejendomme, der vil sætte dem i stand til at arbejde i de store byder, som venter på sandhedens budskab.

(273)  Den kolde, formelle og vantro måde, hvorpå nogle arbejdere udfører deres gerning, er en dyb fornærmelse imod Guds Ånd. Apostlen Paulus siger: »Alt skal I gøre uden knurren og betænkeligheder, for at I må blive ulastelige og uden svig, Guds dadelfrie børn midt i en vanartet og forvildet slægt, hvor I skinner som himmellys i verden, mens I holder fast ved livets ord og derved skaffer mig den ros på Kristi dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller slidt forgæves. Ja, om end mit ord skal udgydes som drikoffer, mens jeg frembærer jeres tro og bringer dem som et offer, så glæder jeg mig dog og glæder mig med jer alle.« Fil. 2,14-17

(273)  Vi bør opmuntre hverandre i den levende tro, som Kristus har gjort det muligt for alle troende at have. Arbejdet må føres fremad, efter som Herren bereder vejen. Når han fører sit folk ind i vanskelige situationer, da er det deres forret at samles til bøn og mindes, at alle ting kommer fra Gud. De, som endnu ikke har fået del i de prøvende erfaringer, der følger værket i disse dage, vil snart komme ud for sådanne forhold, som på det alvorligste vil prøve deres tillid til Gud. Det er, når hans folk ikke ser nogen udvej, når det Røde Hav er foran dem og den forfølgende hør er bag dem, at Herren befaler: "Gå fremad!" På denne måde prøver han deres tro. Når sådanne erfaringer møder dig, skal du gå fremad, idet du stoler på Kristus. Gå skridt for skridt på den vej, som han viser. Prøvelser vil komme, men gå fremad. Dette vil give en erfaring, som vil styrke din tro på Gud og gøre dig skikket for sand tjeneste.

(274)  Kristi eksempel
(274) En større og mere dybtgående erfaring i åndelige ting må komme til Guds folk. Kristus er vort eksempel. Hvis vi gennem en levnede tro og en helliggjort lydighed imod Guds ord åbenbarer Kristi kærlighed og nåde og hvis vi ser, at vi har sand forståelse af Guds ledende forsyn i værket, da vil vi åbenbare en overbevisende kraft for verden. En høj stilling giver os ikke nogen værdi i Guds øjne. Mennesket bliver vurderet efter sin helligelse og trofasthed i udførelsen af Guds vilje. Dersom den sidste menighed vil vandre for ham i ydmyghed og tro, da vil han igennem den udføre sin evige hensigt og sætte den i stand til på en harmonisk måde at forkynde verden sandheden, som den er i Jesus. Han vil bruge alle - mænd, kvinder og børn - til at lade lyset skinne for verden og kalde et folk ud, som trofast vil adlyde hans bud. Gennem den tro, som hans folk har på ham, vil Gud gøre det kendt for verden, at der er en Gud i Israel.

(274)  »Kun skal I sammen leve et liv, der er Kristi evangelium værdigt, så jeg, hvad enten jeg kommer og besøger jer eller er fraværende, kan høre om jer, at I står fast i en Ånd og med en sjæl strider sammen for troen på evangeliet uden i nogen henseende at lade jer skræmme af modstanderne; det er jo for dem et vidnesbyrd om, at de skal fortabes, men I frelses og det er Guds værk. Thi af nåde blev det jer givet for Kristi skyld ikke blot at tro på ham, men også at lide for hans skyld.«

(274)  »Hvis da formaning i Kristus betyder noget, hvis opmuntring i kærlighed, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig kærlighed og barmhjertighed betyder noget, så gør min glæde fuldkommen ved alle at være enige, ved at have den samme kærlighed, samme sjæl, (275) samme sind. Gør intet af egennytte eller lyst til tom ære, men agt i ydmyghed hverandre højere end jer selv og se ikke hver på sit eget, men også på de andres.

(275)  »Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus. Da han var i guddomsskikkelse, holdt han det ej for et røvet bytte at være Gud lig, men han gav afkald og tog tjenerskikkelse på og blev mennesker lig. Og da han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors. Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig i Himmel og på Jord og under jorden og hver tunge skal bekende til Gud Faders ære: Jesus Kristus er Herre! Derfor, mine elskede! ligesom I altid tidligere har været lydige, skal I også nu, ikke alene som da jeg var hos jer, men langt mere nu, da jeg er borte, arbejde på jeres frelse med frygt og bæven; thi Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske.« Fil 1,27-29; 2, 1-13.

(275)  Det er blevet pålagt mig at fremholde disse ord for vort folk i det sydlige Californien. De er tiltrængt på hvert eneste sted, hvor der er oprettet en menighed, fordi en mærkelig udvikling er trængt ind i vore rækker.

(275)  Tiden er inde for mennesker til at ydmyge deres hjerter for Gud og lære at arbejde på hans måde. Lad dem, som har søgt at bestemme over deres medarbejdere, undersøge hvilken ånd de besidder. De skulle søge Herren under bøn og faste og med ydmyge sjæle.

(275)  Kristus gav et eksempel i sit jordiske liv, som alle med (276) tryghed kan følge. Han elsker sin hjord og han ønsker ikke nogen magt sat over dem, der vil begrænse deres frihed i hans tjeneste. Han har aldrig sat nogen mand til at herske over sin arvelod. Sand bibelsk religion vil lede til selvkontrol og ikke til kontrol over andre. Som et folk trænger vi til et større mål af Helligånden, så at vi kan frembære det ophøjede budskab, som Gud har givet os, uden at ophøje os selv.

(276)  Brødre, hold jeres bebrejdende ord for jer selv. Lær Guds hjord at se han til Kristus og ikke til fejlende mennesker. Hver eneste sjæl, som bliver en forkynder af sandheden, må i sit eget liv bære hellighedens frugter. Når han ser op til Kristus og følger ham, da vil han blive et eksempel for dem, som han har ansvaret for. De vil se, hvad en levende, lærvillig kristen er. Lad Gud vise jer vejen. Spørg ham hver dag om at vise dig sin vilje. Han giver ufejlbarlig vejledning til alle, som søger ham af et oprigtigt hjerte. Vandre det kald værdigt, med hvilket I er blevet kaldet og pris Gud i din daglige færden, såvel som i dine bønner. Når du således fremholder livets ord, vil du påvirke andre sjæle til at blive Kristi efterfølgere. Vejl f menigh bd 3 side 366-370]