I sygeværelset

(185)  Alle, der er beskæftiget med sygepleje, bør være klar over, at det er. meget vigtigt, at man retter sig nøje efter sundheden s love. Der er ingen steder, dette er så betydningsfuldt, som i sygeværelset. Her afhænger alt af, at sygeplejersker og sygehjælpere udfører deres arbejde samvittighedsfuldt. Hvis patienterne er meget syge, kan det få alvorlige følger, at man er uopmærksom blot nogle få øjeblikke. Hvis man ikke hele tiden våger over dem, eller hvis man lader dem mærke, at man er nervøs, ophidset eller pirrelig eller ikke føler med dem, kan man risikere at forstyrre den fine balance mellem liv og død, så patienten dør i stedet for at blive rask.

(185)  Det er meget vigtigt, at en sygeplejerske har et godt helbred. Jo stærkere hun er, des bedre vil hun kunne tåle sit anstrengende arbejde. Sygeplejersker og sygehjælpere bør især tænke på, at kosten, hygiejnen, frisk luft og motion har stor betydning. Det samme gælder for patientens familie. Jo bedre deres helbred er, des bedre vil de kunne holde til et ekstra arbejdspres, og de kan bedre undgå at blive smittet.

(185)  Hvis patienten er meget syg og skal passes af en sygeplejerske både dag og nat, bør mindst to dygtige sygeplejersker afløse hinanden, så de kan skiftes til at hvile sig og dyrke motion i det fri. Det er især vigtigt, hvis der ikke er rigeligt med frisk luft i sygeværelset. Hvis folk ikke er klar over, at frisk luft har stor betydning, lufter de ikke altid nok ud, og det bringer både patientens og sygeplejersken s liv i fare.

(186)  Hvis man træffer de rette forholdsregler, kan man godt undgå at overføre sygdomme til husets øvrige beboere. Man bør have gode vaner, og hvis man sørger for, at sygeværelset er rent og godt udluftet, kan man holde det fri for giftstoffer. Når de syge kan blive plejet på denne måde, har de bedre chancer for at blive raske, og det sker meget sjældent, at sygeplejerskerne eller de syges slægtninge får sygdommen.

(186)  Sollys, frisk luft og den rette temperatur
Man bør sørge for, at patienten får de bedst mulige betingelser for at blive rask. Sygeværelset bør være stort, lyst og hyggeligt, og der bør være adgang til rigelig frisk luft. Man bør lade den syge opholde sig i det værelse, hvor man lettest kan opfylde disse krav. Mange huse er ikke indrettet sådan, at der kan sørges for grundig udluftning, men man bør ikke spare nogen anstrengelser for at sørge for, at der kan være frisk luft i sygeværelset både dag og nat.

(186)  Temperaturen i sygeværelset bør så vidt muligt være konstant. Man bør holde øje med termometeret. Når man passer en patient, må man ofte stå op om natten for at tilse ham, og så får man for lidt søvn. Man har let ved at komme til at fryse og kan ikke afgøre, hvornår temperaturen er ideel.

(186)  Kosten
Det er meget vigtigt, at sygeplejersken giver patienten den rette kost. Hun bør sørge for, at kosten er tilstrækkelig, så han ikke bliver svækket, men på den anden side bør kosten heller ikke være for kraftig, så han får besvær med fordøjelsen. Maden bør være velsmagende, men man bør tilberede den med omtanke, så patienten både får den rette mængde og den rigtige kvalitet. Når patienten er ved at blive rask og får mere appetit, skal man passe på, at man ikke giver ham for kraftig kost. Det kan hans svækkede fordøjelsesorganer ikke tåle.

(187)  Sygeplejerskernes pligter
Sygeplejersker og alle andre, som skal tage sig af patienten i sygeværelset, skal være glade, rolige og i stand til at beherske deres følelser. De bør ikke vise det mindste tegn på hastværk, ophidselse eller forvirring. De bør gå stille gennem dørene, og der bør være ro i hele huset. Hvis patienten har feber, bør man udvise den yderste forsigtighed, når tilstanden bliver kritisk, og temperaturen falder. Så er man ofte nødt til at våge over ham hele tiden. Uvidenhed, glemsom hed og ligegyldighed har forårsaget mange menneskers død. Hvis de havde fået den rette pleje af betænksomme og samvittighedsfulde sygeplejersker, kunne deres liv være reddet.

(187)  Sygebesøg
Det er et tegn på misforstået venlighed og høflighed at aflægge mange sygebesøg. Meget syge patienter bør slet ikke have besøg. Det er anstrengende for en patient at tage imod gæster på et tidspunkt, hvor han trænger allermest til fred og ro.

(187)  Det glæder en rekonvalescent eller et menneske med en kronisk sygdom at vide, at der er nogen, der tænker på ham, men i visse situationer må man hellere sende et venligt brev eller en lille gave end aflægge et personligt besøg.

(187)  På sygehuset
Sygeplejerskerne på sygehuse og sanatorier kommer hele tiden i forbindelse med mange patienter, og de bør bestræbe sig for at være venlige og glade og overveje alt, hvad de siger og gør. Det er yderst vigtigt, at personalet på sygehusene søger at gøre deres arbejde så godt som muligt. De bør altid tænke på, at de tjener vor Herre Kristus, mens de udfører deres daglige arbejde.

(188)  De syge trænger til at høre nogle visdomsord. Sygeplejerskerne bør læse i Bibelen hver dag, så de kan sige noget, som kan være til hjælp for patienterne. Der er engle fra Gud til stede i de lokaler, hvor de syge bliver behandlet, og den person, der giver behandlingen, bør være omgivet af en ren, ædel atmosfære. Læger og sygeplejersker bør arbejde i Kristi ånd. Man bør kunne se på dem, at de har taget ved lære af ham. Når det er tilfældet, vil deres ord og handlinger medvirke til at få de syge til at tænke på Frelseren.

(188)  Mens den kristne sygeplejerske behandler patienten, har hun rig anledning til at tale med ham om Kristus, som kan helbrede både sjæl og legeme. Det giver stof til eftertanke, hvis hun lader et ord falde nu og da. Ældre sygeplejersker bør benytte enhver gunstig anledning til at henlede de syges opmærksomhed på Kristus. De bør altid være parat til at forene åndelig og fysisk helbredelse.

(188)  Sygeplejersker bør så venligt og nænsomt som muligt gøre patienten opmærksom på, at man må holde op med at overtræde Guds bud, hvis man ønsker at blive rask. Man bør lade være med at vælge at leve i synd. Gud kan ikke velsigne et menneske, som bliver ved med at udsætte sig for sygdom og lidelse ved at overtræde himlens love med vilje. Men Kristus vil komme i Helligåndens skikkelse og give mennesker helbredende kraft, hvis de vil holde op med at gøre det onde og i stedet gøre det gode.

(188)  Mennesker, som ikke elsker Gud, vil ikke deres eget bedste. De gør hele tiden noget, som er til skade for både legeme og sjæl. Men når det går op for folk, at de bør adlyde Gud I denne onde verden, beslutter de at skille sig af med. alle de dårlige vaner. Så bliver de taknemmelige og kærlige. Nu ved de, at Kristus er deres ven, og bevidstheden om, at de har en sådan ven, bidrager ofte mere til helbredelsen end den bedste behandling. Men begge dele har stor betydning.