Hjemmets betydning

(287)  Arbejdet med at rehabilitere menneskeheden begynder i hjemmet. Forældrene lægger den grundvold, som alt andet arbejde hviler på. Samfundet består af familier, og det er familiernes overhoveder, som præger det. Fra hjertet »udgår livet«, og familien er samfundets, kirkens og nationens hjerte. Samfundets velfærd, kirkens fremgang og nationens trivsel afhænger af hjemmenes indflydelse.

(287)  Vi kan se, hvilken stor betydning livet i hjemmet har, ved at læse om Jesu liv. Han kom fra himlen for at være vort eksempel og vor lærer, og han tilbragte 30 år i hjemmet i Nazaret. Der står ikke ret meget i Bibelen om disse år. Han gjorde ingen store tegn, som tiltrak sig folks opmærksomhed. Der var ingen ivrige skarer, som fulgte efter ham eller lyttede til hans taler. Men i alle disse år opfyldte han alligevel sin guddommelige mission. Han levede som en af os, tog del i familielivet og rettede sig efter husordenen. Han tog del i arbejdet og hjalp til med at bære byrderne. Han levede trygt i et fattigt hjem og gjorde sine erfaringer ligesom vi. »Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.«

(287)  I alle disse år, hvor han levede ubemærket, var han altid venlig og hjælpsom. Han var en inspiration for sine medmennesker. Han var uselvisk og tålmodig, trofast og modig. Han gav ikke efter, når han blev fristet. Han havde fred i sindet og var glad. Der var en god atmosfære i hjemmet, når han var der, og han havde en positiv indflydelse på samfundet. Der var ingen, der sagde, at han havde gjort et under, og dog - de fristede, syge og modløse kunne mærke, at han elskede dem, og at der strømmede en helbredende, livgivende kraft ud fra ham. Lige fra han var barn, gik han stille omkring og hjalp andre mennesker. Det var en af grundene til, at folk var glade for at lytte til ham, da han trådte offentligt frem.

(288)  I sin barndom var Frelseren ikke blot et forbillede for de unge, men enhver far og mor kan tage ved lære af ham. Hvis vi ønsker at hjælpe vore medmennesker, bør vi begynde i hjemmet og nabolaget. Hjemmets grundlæggere har fået betroet de vigtigste opgaver på denne jord. Fædre og mødre har fået overdraget et ansvar, som får de mest vidtrækkende følger.

(288)  Det er nutidens børn og unge, der kommer til at præge samfundet i fremtiden, og det er hjemmets opgave at påvirke disse børn og unge i positiv retning. En hel del af de sygdomme, den elendighed og kriminalitet, som er en forbandelse for menneskeheden, skyldes, at børnene ikke har fået en god opdragelse i hjemmet. Der ville ske store forandringer i verden, hvis livet i hjemmet var præget af renhed og sandhed, og hvis børnene var forberedt til at bære ansvar og trodse faren, når de rejste hjemmefra.

(288)  Der ofres både tid, penge og kræfter for at hjælpe mennesker, som er bukket under for dårlige vaner. Men der er langtfra midler nok til at løse denne kæmpeopgave. Resultaterne er kun små, og der er ikke ret mange af dem, der bliver hjulpet, der har varig gavn af det.

(288)  Der er mangfoldige mennesker, der ønsker at leve et bedre liv, men de mangler mod og beslutsomhed til at bryde vanens magt. De viger tilbage for de anstrengelser, kampe og ofre, som kræves, og deres tilværelse bliver ødelagt. Selv intelligente mennesker, som har høje idealer og gode evner og både fra naturens hånd og i kraft af deres uddannelse er velegnede til at beklæde ansvars fulde stillinger, nedværdiges på denne måde og mister både dette og det tilkommende liv.

(289)  De mennesker, der ændrer deres livsførelse, må kæmpe hårdt for at genvinde deres menneskeværd. Der er mange, der lider resten af livet på grund af de synder, som de har begået i deres ungdom. De har et dårligt helbred, en svag vilje, en svækket intelligens og en svag karakter. Der kunne udrettes meget mere godt, hvis man bekæmpede det onde fra begyndelsen.

(289)  Her kommer forældrene ind i billedet. Der kunne opnås langt bedre resultater, hvis man var mere opmærksom på, at man burde lære forældrene at danne deres børns vaner og karakter. Så ville man have bedre muligheder for at bremse drikkeriet og andre forbandelser, der hærger samfundet. Vanen er en frygtelig magt i det ondes tjeneste, men forældrene kan gøre den til en magt i det godes tjeneste. De befinder sig så at sige ved flodens udspring og kan lede den i den rigtige retning.

(289)  Forældrene kan lægge grunden til et sundt og lykkeligt liv for deres børn. De kan sende dem hjemmefra med moralsk styrke, så de kan overvinde fristelser, og med mod og kraft til at tage kampen op med livets problemer. De kan tilskynde børnene til at beslutte at leve således, at de ærer Gud og er til velsignelse i verden. De kan lede dem ind på en vej, som gennem solskin og skygge fører dem til de herlige boliger hinsides.

(289)  Hjemmet skal ikke blot øve indflydelse på familiens egne medlemmer. Andre mennesker skal kunne lære noget ved at betragte det kristne hjem. Det skal være en illustration af de ægte livsværdiers fortræffelighed. Så vil det øve en positiv indflydelse i verden. Et godt hjem kan påvirke menneskers hjerte og liv langt mere end en prædiken. Når de unge rejser hjemmefra, tager de det, de har lært i et sådant hjem, med sig. På denne måde breder den gode indflydelse sig som ringe i vandet og bliver til velsignelse for hele samfundet.

(290)  Gæstfrihed
Vi kan gøre vore hjem til en velsignelse for mange andre mennesker. Når vi inviterer gæster, behøver vi ikke at rette os efter skik og brug. Vi bør lade os lede af Kristi Ånd og rette os efter hans ord. Israelitterne inviterede de fattige, de fremmede og levitterne med til alle deres fester. Levitterne hjalp præsterne i helligdommen og underviste folket i religion. Folket betragtede dem som deres gæster og inviterede dem med til alle deres selskabelige og religiøse sammenkomster. Man tog sig også af dem, når de var syge eller i vanskeligheder. Det er den slags mennesker, vi bør invitere hjem. Det ville være en stor opmuntring for sygeplejersken eller læreren, den overbebyrdede mor eller de svage og gamle, som måske ikke har noget hjem, men kæmper med fattigdom og modgang.

(290)  Kristus siger: »Når du indbyder til frokost eller til middag, så undlad at indbyde dine venner, dine brødre, dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen og gøre gengæld. Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde. Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.«

(290)  Det er ikke nødvendigt at træffe store forberedelser, når du inviterer sådanne gæster. Det behøver heller ikke at koste ret meget. De forventer hverken pomp eller pragt. Mange af dem vil føle, at de har været et øjeblik i himlen, hvis du byder dem hjerteligt velkommen, inviterer dem med ind i dagligstuen, byder dem til bords og lader dem tage del i familieandagten.

(290)  Vi skal ikke kun tænke på os selv. Vi kan udrette meget godt, hvis vi vil gøre vort hjem til en velsignelse for andre. Vi kan bruge selskabelighed i det godes tjeneste.

(291)  Vort hjem bør være et tilflugtssted for de unge, som er udsat for fristelser. Der er mange unge, som står på skillevejen. Alt, hvad de oplever, øver indflydelse på dem, når de skal vælge mellem denne verden og den næste. Det onde frister dem. Forlystelsesstederne gøres lyse og tiltrækkende. Her byder man alle velkommen. Overalt er der unge, som ikke har noget hjem. Der er også mange unge, der ikke får nogen hjælp og vejledning hjemme. De kommer galt af sted og risikerer at gå til grunde lige uden for vores dør.

(291)  Vi bør række disse unge mennesker en hjælpende hånd. Vi bør tale venligt til dem og vise, at vi interesserer os for dem. Det vil blæse fristelsens skyer bort fra deres sjæl. Når himlen tilskynder os til at vise mennesker venlighed, kan vi få adgang til deres hjerte, som længes efter Kristi velsignede ord og hans kærlige ånd. Hvis vi ville vise de unge, at vi er interesseret i dem, og hvis vi ville invitere dem hjem og opmuntre og hjælpe dem, ville mange af dem med glæde vælge at gå på den vej, som fører opad.

(291)  Lad os benytte vore muligheder
Vi skal ikke være her på jorden ret længe. Vi lever kun en gang i denne verden, men lad os få så meget ud af livet som muligt, mens vi er her. Der kræves hverken rigdom, en høj stilling eller god begavelse for at kunne gøre det arbejde, som vi skal udføre. Vi skal være i besiddelse af venlighed og udholdenhed og være villige til at bringe ofre. Selv den mindste lampe kan tænde mange andre lamper, hvis den bliver ved med at brænde. Vores indflydelse rækker måske ikke ret langt. Vi har måske heller ikke ret mange muligheder. Vor viden er måske begrænset. Men vi kan alligevel udrette meget, hvis vi med troskab udnytter de muligheder, som vi har i vort hjem. Hvis vi vil lade de guddommelige leveregler påvirke vort hjerte og vore hjem, vil der strømme livgivende kraft igennem os. Så vil der strømme helbredende kræfter ud fra vore hjem og skabe liv, skønhed og frugtbarhed, hvor der nu er goldt og øde.