Søg efter ægte kundskab

(377)  Vi trænger til at få en klarere forståelse af, hvad der står på spil i den store kamp, som vi tager del i. Vi bør sætte langt mere pris på sandhederne i Guds ord og passe på, at den store bedrager ikke får os til at glemme dem.

(377)  Der er blevet bragt et uvurderligt offer for at frelse os fra syndens forbandelse. Synden har bragt hele menneskets organisme i uorden. Den har fordærvet sindet og tankegangen. Den har også svækket åndsevnerne. Fristelser udefra finder genklang i hjertet, og uden at vi tænker over det, går vi på syndens vej.

(377)  Der er blevet bragt et fuldkomment offer for at frelse os. Derfor skal vi også renses fuldstændig for syndens besmittelse. Guds lov undskylder ikke nogen form for ondskab. Den fordømmer al uretfærdighed. Den eneste målestok, evangeliet anerkender, er Guds fuldkomne karakter. Kristus opfyldte til fuldkommenhed alle lovens krav. Han sagde: »Jeg har holdt min faders bud.«l Han var lydig og tjenstvillig, og han er vort forbillede. Kun Gud kan forny hjertet. »For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje.« Men vi bliver opfordret til at »arbejde med frygt og bæven på (vores) frelse«.

(377)  »Jeg har stridt den gode strid«
Man kan ikke rette sine fejl eller ændre sin opførsel, hvis man kun anstrenger sig en lille smule engang imellem. Man kan ikke danne en karakter på en dag eller et år. Det tager hele livet. Vi skal kæmpe hele tiden for at sejre over os selv og for at blive hellige og vinde himlen. En kristen kan ikke gøre fremgang og få livets krone, hvis han ikke hele tiden arbejder ihærdigt.

(378)  Det er det stærkeste vidnesbyrd om syndefaldet, at menneskets genrejsning koster så meget. Det kan kun ske ved hårde kampe time for time. Det onde kan få magten over os på et øjeblik, hvis vi begår en uoverlagt handling. Men det tager tid at rive sig løs igen og begynde at leve et helligt liv. Man beslutter måske at omvende sig og begynder også at leve et bedre liv, men det kræver arbejde, tid, udholdenhed, tålmodighed og opofrelse at blive et helligt menneske.

(378)  Vi kan ikke tillade os at handle efter en pludselig indskydelse. Vi skal være på vagt hele tiden. Der er fristelser overalt, og vi må enten gøre modstand eller bukke under. Hvis vi ikke har nået, hvad vi skal, når livet er forbi, betyder det evigt tab.

(378)  Livet var en kamp for apostlen Paulus. Han sagde: »Hver dag dør jeg.«3 Han måtte spørge sig selv hver dag: »Skal jeg gøre, hvad jeg selv vil, eller skal jeg gøre Guds vilje? Skal jeg gøre, hvad jeg ønsker, eller skal jeg gøre min pligt?« Han valgte at gøre Guds vilje, selvom det stred imod hans natur.

(378)  Da han så tilbage på sit liv og tænkte på sine kampe og sejre, kunne han sige: »Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig.«

(378)  Den kristnes liv er en kamp og en march. Der er ingen våbenstilstand i denne krig. Der skal kæmpes hele tiden. Vi skal gøre modstand altid for at sejre over Satans fristelser. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at blive helstøbte kristne og være fast besluttede på at blive ved med at være det.

(379)  Vi når ikke himlen, medmindre vi tager os sammen og er udholdende. Hvert eneste menneske må tage del i denne kamp. Der er ingen, der kan kæmpe på andres vegne. Vi er selv ansvarlige for kampens udfald. Hvis Noa, Job og Daniel var i landet, kunne de hverken redde søn eller datter ved deres retfærdighed.

(379)  En betydningsfuld videnskab
Der findes en videnskab, vi bør have et grundigt kendskab til. Det er kristendommens videnskab. Den er lige så højt hævet over al menneskenes videnskab, som himlen er højere end jorden. Vi skalopdrages og uddannes, for vi kan ikke følge vore medfødte tilbøjeligheder, hvis vi skal tjene Gud. Vore nedarvede og tilegnede tendenser til at gøre det onde skal fjernes. Det kan være nødvendigt at kassere en uddannelse, man har brugt en menneskealder til at skaffe sig, før man kan begynde at gå i Kristi skole. Vi skal lære at stole fuldt og fast på Gud. Vore tanker skal være rene, så vi kan sejre, når vi bliver fristet. Vi skal lære at vende blikket opad. Guds ord indeholder nogle leveregler, der er lige så højt hævet over vore menneskelige begreber, som himlen er højere end jorden. De har evigheds betydning. Vi skal lære at forstå, hvordan de påvirker vort daglige liv. Hver eneste handling, hvert ord og hver tanke skal være i overensstemmelse med disse leveregler. Alt skal bringes i harmoni med Kristus og være underlagt ham.

(379)  Vi kommer ikke i besiddelse af Åndens frugt på et øjeblik. Det tager flere år at tilegne sig mod, sjælsstyrke, ydmyghed og en urokkelig tillid til, at Gud har magt til at frelse. Guds børn skal besegle deres skæbne ved at bestræbe sig for at leve et helligt liv og ved altid at gøre det rette.

(379)  Vi har ingen tid at spilde .
Vi ved ikke, hvornår vor prøvetid er forbi. Livet er kort, og vi ved ikke, hvornår dødens pil rammer vort hjerte. Vi aner ikke, hvornår vi skal sige farvel til denne verden og alt, hvad den kan byde på. Det tæppe, som skiller tiden fra evigheden, bliver snart fjernet. Der er kun nogle få år tilbage, så bliver disse ord sagt til alle dem, der lever:

(380)  »Lad den, der øver uret, stadig øve uret, den, der er tilsølet, stadig søle sig til, den retfærdige stadig øve retfærdighed og den, der er hellig, stadig helliges.«

(380)  Er vi rede? Har vi lært Gud at kende? Han er himlens konge. Han er lovgiveren. Kender vi Jesus Kristus, som Gud har sendt til verden som sin stedfortræder? Kristus er vort forbillede. Kan vi sige det samme, som han sagde, når vor livsgerning er til ende:

(380)  »Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. . . . Jeg har åbenbaret dit navn«?

(380)  Guds engle søger at få os til at glemme os selv og det, der hører denne verden til. Vi bør ikke lade dem arbejde forgæves.

(380)  Tankeløse mennesker bør forandre sig. »Vær derfor årvågne, gør sindet rede, bind op om lænderne og sæt alt jeres håb til den nåde, der gives jer, når Jesus Kristus åbenbares. Som lydige børn må I ikke tilpasse jer de lyster, som I før fulgte i jeres uvidenhed; men ligesom han, der har kaldet jer, er hellig, skal også I være hellige i hele jeres livsførelse, for der står skrevet: 'I skal være hellige, for jeg er hellig.'«

(380)  Vi skal tænke på Gud. Vi skal anstrenge os for at besejre det kødelige hjertes onde tilbøjeligheder. Vor indsats, vor selvfornægtelse og vor udholdenhed skal stå i forhold til det ubeskriveligt høje mål, vi stræber efter at nå. Vi kan kun vinde livets krone, hvis vi sejrer, ligesom Kristus sejrede.

(381)  Selvfornægtelse
Menneskets største fare består i, at det bedrager sig selv og er sig selv nok. Hvis det er tilfældet, skiller det sig fra Gud, og det er ham, der er kilden til vor styrke. Helligånden skal forvandle vore medfødte tilbøjeligheder. Sker det ikke, går vor moral til grunde. Vi skal have livsforbindelse med Gud, ellers kan vi ikke undgå de vanhellige følger af at pleje vore egoistiske tilbøjeligheder, og vi kan ikke kæmpe imod fristelserne.

(381)  Vi skal indse vort behov, før Kristus kan hjælpe os. Vi skal kende os selv til bunds. Kristus kan kun hjælpe et menneske, hvis det indser, at det er en synder. Vi kan kun tilegne os guddommelig kraft, hvis vi indser, hvor hjælpeløse vi er, og holder op med at stole på os selv.

(381)  Vi skal ikke kun fornægte os selv, når vi lige er blevet kristne. Det skal vi gøre på hele vor vandring mod himlen. Vi skal have hjælp udefra for at kunne gøre gode gerninger. Vi skal hele tiden længes efter Gud, bekende vore synder og ydmyge os for ham. Vi er i fare, hvor vi går. Vi kan kun føle os trygge, hvis vi indser, at vi er svage og i tro klynger os til vor store redningsmand.

(381)  Kristus er kilden til ægte kundskab
Vi må give afkald på tusind emner, som interesserer os. Der er meget, som tager tid og gør os videbegærlige, uden at det fører til noget. Vi bruger ofte tid og kræfter på uvæsentlige ting i stedet for at koncentrere os om det vigtigste i livet.

(381)  Man tilfører ikke sjælen nyt liv ved at stifte bekendtskab med nye teorier. Selvom man tilegner sig nogle kendsgerninger, som har en vis betydning, er de ikke meget værd, hvis de ikke kan bruges til noget. Vi har pligt til at skaffe os åndelig føde, som kan ernære og stimulere det åndelige liv.

(382)  »Min søn, hvis du tager imod mine ord
og gemmer mine bud hos dig,
så du lader øret lytte til visdom
og vender hjertet mod forstandighed, . . .
hvis du leder efter den som efter sølv,
søger efter den som efter skatte,
da forstår du, hvad det er at frygte Herren,
da opnår du kundskab om Gud. ...
Da forstår du retfærdighed, ret og retskaffenhed,
alle de gode veje,
for visdom fylder dit hjerte,
og kundskab gør dig godt.
Din omtanke vogter dig,
forstandigheden beskytter dig.«

Visdom »er livets træ for dem, der griber den,
de, der holder fast ved den, prises lykkelige.«

(382)  For os drejer sagen sig om: »Hvad er sandhed? Hvori består den sandhed, som vi skal elske, ære og adlyde? Det er ikke lykkedes for videnskabsmændene at skaffe sig oplysninger om Gud. De har lidt nederlag og tabt modet. Nu er det på tide, at de stiller dette spørgsmål: »Hvori består den sandhed, som gør det muligt for os at blive frelst?«

(382)  »Hvad mener I om Kristus?« Det er det allervigtigste spørgsmål. Har du taget imod ham som en personlig frelser? Alle dem, der tager imod ham, giver han magt til at blive Guds børn.

(382)  Kristus åbenbarede Gud for disciplene. Som følge heraf blev deres hjerte forvandlet. Han vil gøre det samme for os. Der er mange, der er alt for teoretiske. De tænker ikke over, at Frelserens eksempel rummer en levende kraft. De glemmer, at han var ydmyg og fornægtede sig selv. De trænger til at rette blikket imod Jesus. Vi skal se ham for os hver eneste dag. Vi skal vise lige så megen selvfornægtelse som han.

(383)  Vi bør have det ligesom Paulus, da han skrev: »Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.«

(383)  Kundskaben om Gud og Jesus Kristus skal præge karakteren. Det vurderes højest både på jorden og i himlen. Det er den højeste form for uddannelse. Det er nøglen til portene i den himmelske by. Det er Guds vilje, at alle, som har iført sig Kristus, skal være i besiddelse af denne kundskab.