(57) Kristen afholdenhed
Gud har ikke givet mennesket lov til at overtræde sit eget væsens love. Men ved at mennesker giver efter for Satans fristelser, og føjer sig i umådeholdenhed, kommer de højere evner under dyrisk appetit og lidenskaber. Når disse får herredømmet, overgiver mennesker, som var skabt lidt lavere end engle, med evner der er modtagelse for den højeste dannelse, sig til Satans kontrol. Og han får nem adgang hos dem, som er i appetittens trældom. Ved umådeholdenhed, mister nogle halvdelen, andre to tredjedele af deres fysiske, mentale og moralske kræfter og bliver kastebold for fjenden. ret
(57) De, som ønsker at have sindet klart til at forstå Satans anslag, må have deres fysiske lyster under fornuftens og samvittighedens herredømme. Sindets ædleste kræfter i moralsk henseende må sættes i kraftig virksomhed, hvis man skal fuldkommengøre en kristelig karakter. Sindets styrke eller svaghed har umådelig meget at gøre med hensyn til vor brugbarhed i denne verden og vor endelige frelse. Den uvidenhed, der har gjort sig gældende med hensyn til Guds lovs forhold til vor fysiske natur, er beklagelsesværdig. Umådeholdenhed af enhver art er en krænkelse af vort væsens love. sløvhed hersker i en forfærdende udstrækning. Synd gøres tiltrækkende ved det lysskær som Satan kaster over den, og det glæder ham, når han kan holde den kristne verden i dens daglige vaner under det tyranni, som sæd og skik medfører, ligesom hedningerne, og tillade lysterne at beherske den. ret
(57) Hvis intelligente mænd og kvinder har fået deres moralske kræfter sløvet ved umådehold af en eller anden art, er de i mange af deres vaner kun lidt hævet over hedningerne. Satan drager stadig menneskene fra det frelsende lys til moder og skikke, som er i strid med fysisk, åndelig og moralsk sundhed. Den store fjende ved, at hvis begær og lidenskab er fremherskende, bliver legemets sundhed og intelligensens styrke ofret på tilfredsstillelsen af selvet, og mennesket bliver styrtet i en hastig fordærvelse. Hvis en vågen intelligens holder tømmerne, idet den behersker de dyriske drifter og holder dem underkastet de moralske kræfter ved Satan meget godt at hans magt til at overvinde dem med sine fristelser er meget ringe. ret
(58) I vore dage taler folk om mørke tider, og praler af fremgang. Men i denne fremgang bliver kriminalitet og ondskab ikke mindre. Vi beklager fraværet af naturlig enkelthed, og større kunstnerisk fremstillinger. Sundhed, styrke, skønhed og langt liv, som var almindeligt i de såkaldte ”mørke tider,” er usædvanligt nu. Næsten alt ønskværdigt bliver ofret for at imødekomme det moderigtige livs krav. ret
(58) En stor del af den kristne verden har ingen ret til at kalde sig kristne. Deres vaner, deres ekstravagante leve sæt og den måde, hvorpå de i almindelighed behandler deres egne legemer, er overtrædelse af den fysiske lov og i strid med bibelens krav. Ved den måde, hvorpå de lever livet, påfører de sig lidelser, åndelig og moralsk svaghed. ret
(58) Ved sine bedrag har Satan i mange henseender, gjort hjemmelivet bekymringsfuldt og fyldt med byrder, for at kunne imødekomme modens krav. Hans hensigt med dette er at holde tankerne optaget af dette livs ting at de kun giver deres højeste interesser så lidt opmærksomhed. Umådeholden spise og beklædningsstil har optaget tankerne i den kristne verden, at de ikke tager sig tid til at blive forstandige på love om deres væren, så de kunne adlyde dem. At bekende Kristi navn er kun af lille betydning, hvis livet ikke svarer på Guds vilje, åbenbaret i hans ord. ret
(59) Ved sine bedrag, har Satan i mange henseender, gjort hjemmelivet bekymrende og kompliceret. I fristelsens ørken overvandt Kristus på appetitten for menneskets skyld. Hans selvfornægtende og selvkontrollerende eksempel da han led sultens gnavende kvaler, er en irettesættelse til den kristne verden, for deres ødsel og grådighed. På det tidspunkt er der brugt ni gange så mange penge på at tilfredsstille appetitten, og føje sig i tåbelige og skadelige lyster, som der blev givet til Kristi evangelium. Var Peter på jorden nu, ville han formane bekendende efterfølgere af Kristus at afstå sig fra kødelige lyster som fører krig imod sjælen: Og Paulus ville kalde menighederne i almindelighed til at rense sig selv fra al kødets og åndens smudsighed, udvikle hellighed i Gudsfrygt. Og Kristus ville dem fra templet som blev sølet til at tobak brug, besudle Guds helligdommen med deres tobak ånde. Han ville sige til disse tilbedere, som han sagde til jøderne: »Står der ikke skrevet, at mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkene? men I har gjort det til en røverkule.« Vi vil sige til disse, at jeres uhellige ofre af udsendte tobaks os ville smitte templet til, og afskyes af Gud. Jeres tilbedelse er ikke antagelig, for jeres legemer som bør være Herrens helligdom er smudset til. I berøver også Guds skatkammer for tusindvis dollars ved at føje denne unaturlige appetit. ret
(60) Hvis vi ville se dydens og gudsfrygtens standard blive ophøjet, som kristne, har vi et arbejde der påligger os hver i sær, at styre appetitten, og føjeligheden for det som modvirker sandhedens kræfter, og svækker den moralske kraft til at modvirke og overvinde fristelse. Som Kristi efterfølgere bør vi spise og drikke handle ud fra princip. Når vi adlyder apostlens formaning: ”Hvad I end spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære,” ofres der nu tusindvis dollars på de skadelige lysters alter, som ville flyde ind i Herrens skatkammer, udbrede publikationer på forskellige sprog der spredes som efterårsblade. Missioner vil oprettes i andre lande, og så vil Kristi efterfølgere i virkeligheden være verdens lys. ret
(60) Sjælefjenden arbejder i disse sidste dage med megen kraft end nogen sinde før for at udrette menneskenes ruin, ved at give efter for appetit og lidenskaber. Og mange som holdes under Satans magt i appetittens slaveri, er Kristi bekendende efterfølgere. De bekender at dyrke Gud, skønt appetitten er deres gud. Deres unaturlige ønsker for denne trang styres ikke af fornuften eller dømmekraften. De, som er slaver af tobakken, vil finde, at deres familie lider af mangel på livets bekvemmeligheder og fornødenheder, og alligevel har de ikke viljekraft nok til at opgive tobakken. Appetittens krav er stærkere end den naturlige hengivenhed. De beherskes af appetitten, som de har tilfælles med dyrene. Kristendommen, ja rent menneskelige anliggender, ville ikke i noget tilfælde blive betænkt, hvis det beroede på dem der har for vane at bruge tobak og nyde spiritus. Hvis de skulle bruge deres penge på kun den ene af tingene, så ville Guds skatkammer ikke blive suppleret op, men de ville have deres tobak og spiritus. Den, der sværger til tobakken, vil ikke fornægte appetitten for Guds værks skyld. ret
(61) Det er umuligt for disse at indrømme de bindende og hellige krav i Guds lov. Hjernen og nerverne bedøves ved brug af denne narkotika. De kan ikke værdsætte forsoningen eller påskønne værdien af evigt liv. At føje kødets lyster er krig imod sjælen. Apostlen henvender sig til kristne på den mest eftertrykkelige måde: ”Så formaner jeg jer da, brødre! ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette er jeres åndelige gudsdyrkelse.” Hvis kroppen er gennemsyret af brændevin og tobakkens smuds, er det ikke helligt og antageligt over for Gud. Satan ved at det ikke er det, og derfor kommer han med sine fristelser til mennesker, på appetittens punkt, så han må gøre dem til trælle for denne tilbøjelighed, og derved virke for deres ruin. ret
(61) Alle de jødiske ofre blev undersøgt med nøje omhu for at se om der var pletter på dem, eller om de var befængt af sygdom. Den mindste fejl eller urenhed var nok til at præsterne afviste dem. Offeret må være sundt og værdifuldt. Apostlen har Guds forlangender til jødernes ofre for øje, når han med de mest alvorlige appeller til sine brødre giver deres legemer som et levende offer. Ikke et sygt eller forrådnende offer, men et levende offer, helligt og antageligt for Gud. ret
(61) Hvor mange er ikke kommet til Guds hus i svaghed, og hvor mange er kommet besmittet af eftergivenheden for deres appetit! Dem som har fornedret sig selv ved forkerte vaner, når de samler sig til at tilbede Gud, frembringer sådanne strømme fra deres syge kroppe som modbydeligt for dem omkring dem. Og hvor anstødeligt må det ikke være for en ren og hellig Gud. ret
(62) En stor del af alle de svagheder som kan pine menneskefamilien er resultat af deres egne forkerte vaner, på grund af deres bevidste uvidenhed, eller deres ligegyldighed over for det lys Gud har givet dem med hensyn til deres krops love. Det er ikke muligt for at ære Gud, når vi overtræder livets love. Hjertet kan muligvis ikke fastholde helligelsen til Gud, når den lidenskabelige appetit føjes. Når en krop er blevet syg og forstanden i uorden, fordi de skadelige lyster hele tiden skades, ofres kroppen og forstanden bliver umulig. Apostlen forstod betydningen af de sunde betingelser for kroppen, for at udvikle en kristen karakter. Han siger: »Men jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.« Han nævner Åndens frugter, hvoriblandt er afholdenhed: »Og de, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet med dets lidenskaber og begæringer.« ret
(62) Mænd og kvinder føjer appetitten på bekostning af sundheden og svækker forstanden, så at de ikke kan påskønne frelses planen. Hvordan kan disse ikke anvende Kristi fristelse i ørknen, og den sejr han vandt på appetittens punkt. Det er umuligt for dem at få et ophøjet syn af Gud og indrømme kravene i hans lov. Kristi foregivne efterfølgere glemmer det store offer han gjorde for deres skyld. For at Himlens Majestæt kunne bringe frelsen inden for deres rækkevidde, blev han slået, såret og forpint. Selvom Satan var frister var han iklædt himlens tjenestedragt. Selvom Kristus kom under stor fysisk lidelse, nægtede at give efter et enkelt punkt, på trods af at han blev bestukket med de mest smigrende forlokkelser, for at han kunne give køb på sin renhed. Al denne ære, alle disse rigdomme og herlighed, sagde bedrageren, vil jeg give dig hvid du blot vil anerkende mine krav. ret
(63) Kristus stod fast. Oh! hvor ville menneskeslægtens frelse være hvis Kristus havde været lige så svag i moralkraft som mennesker? Intet under at himlen fyldtes med glæde da den faldne anfører forlod fristelsens ørknen, en besejret fjende. Kristus har kraft fra sin Fader til at give sin guddommelige nåde og styrke til mennesker – gøre det muligt for det at overvinde gennem hans navn. Der er kun få bekendende Kristi efterfølgere som vælger at gå sammen med ham, i at modsætte sig Satans fristelser, ligesom han modsatte sig og overvandt. ret
(63) Bekendende kristne som nyder festlige samlinger, og fornøjelser kan ikke påskønne Kristi kamp i ørknen. Dette store eksempel på at deres Herre overvandt Satan er gået tabt for dem. Denne uendelige sejr som Kristus vandt for dem i frelses planen er meningsløs. De ser ingen særlig interesse i vor Frelsers forunderlige ydmygelse og den pine og de lidelser, som han udholdt for syndige mennesker, da Satan overøste ham med sine mange fristelser. Trængslens sceneri med Kristus i ørknen, var grundlaget for frelses planen, og giver det faldne menneske nøglen, hvorved det i Kristi navn kan vinde sejr. ret
(64) Mange bekendende kristne ser på denne position i Kristi liv, som om de var i en almindelig krig mellem to konger, og ikke havde nogen særlig betydning med deres liv og karakter. Derfor har krigens metode, og den forunderlige sejr der blev vundet kun lille interesse for dem. Deres forstandsmæssige kræfter er sløvet af Satans kunstgreb, så at de ikke kan se hvad han, som pinte Kristus med mangfoldige fristelser i ørknen, opsat på at berøve ham hans renhed som den Eviges Søn, skal være deres modstander til endens tid. Selvom han ikke overvandt Kristus, blev hans kræfter ikke svækket over for mennesker. Alle er personligt udsat for de fristelser som Kristus overvandt. Og alle må selv, hver i sær, overvinde. Mange bliver angrebet og falder under præcis de samme fristelser som Satan angreb Kristus med. ret
(64) Selvom Kristus vandt en uvurderlige sejr for menneskets skyld, ved at overvinde Satans fristelser i ørknen, vil denne sejer ikke gavne mennesket medmindre han ikke også vinder sejr for sin egen skyld. ret
(64) »Nu har mennesket et fortrin for Adam under sin kamp mod Satan; thi han har Adams erfaringer om ulydighed og hans følgende fald til advarsel om at sky hans eksempel. Mennesket har også Kristi eksempel ved sejren over det legemlige begær og Satans mangfoldige fristelser, og ved at overvinde den mægtige fjende på ethvert punkt og gå ud af striden som sejrherre. Hvis mennesket snubler og falder under Satans fristelser, er han uden undskyldning; for han har Adams ulydighed som en advarsel, og verdens Genløsers liv som et eksempel på lydighed og selvfornægtelse, og Kristi løfte at den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone.” ret
(65) Menighedens højtider
”Bekendende kristne går til fester og fornøjelsesarrangementer som fornedrer Jesu Kristi religion. Det er umuligt for dem som finder fornøjelse i kirke sammenkomster, fester og utallige fornøjelsesarrangementer, at få den brændende kærlighed og hellige ærbødighed for Jesus. Hans advarsels og belærende ord har ikke vægt i deres sind. Hvis Kristus skulle komme ind i et selskab, der var optaget af deres leg og pjankede fornøjelser, ville hans stemmes højtidelige klang så lade sig høre i denne velsignelse: ”Fred være med dette hus”? Hvad ville mon så verdens Frelser synes om al denne munterhed og tåbelighed? ” ret
(65) Kristne og verden forener sig i et hjerte, en ånd ved disse festlige lejligheder. Sorgens menneske, som kendte til bedrøvelse, ville føle sig velkommen på disse fornøjelsessteder. Fornøjelses- og luksuselskere – tankeløse og vellystige – samles i disse værelser, og modens glitter og glans ses over alt. Smykker af guld og perlebelagte kors, som repræsenterer en korsfæstet Genløser besmykker deres personer. Men Den som disse meget dyrebare juveler repræsenterer føler sig ikke velkommen – ingen plads. Hans nærværelse vil være en begrænsning for deres munterhed, deres festlighed, og deres sensuelle fornøjelser, og ville minde dem om en forsømt pligt, og erindre dem om skjulte synder, som forårsagede denne sorgfulde ansigtsmine, og gjorde disse øjne så bedrøvelige og tårefyldte. ret
(66) Kristi tilstedeværelse vil tydeligvis være smertelig ved disse fornøjelsessamlinger. Ingen kunne tydeligvis indbyde ham dertil, for hans ansigt er mere sorgfuldt end menneskesønnerne er, på grund af de fornøjelser som får Gud ud af tankerne, og gør den brede vej attraktiv for synderen? Fortryllelsen af disse ophidsende scenerier forvansker fornuften, og ødelægger ærbødigheden for hellige ting. Prædikanter, som bekender at være Kristi repræsentanter, tager ofte ledelsen under disse letsindige selskabsfornøjelser. ”I er,” siger Kristus, ”verdens lys.” ”Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene.” ret
(66) På hvilken made skinner sandhedens lys fra det tankeløse, og fornøjelsessøgende selskab? Bekendende efterfølgere af Jesus Kristus som føjer sig i festligheder kan ikke få del i Kristus og hans lidelser. De har ingen fornemmelse af hans lidelser. De bekymrer sig ikke om at meditere over selvfornægtelse og opofrelse. De finder kun en lille interesse i at studere de bestemte punkter i Kristi liv og historie, hvori frelses plan hviler men efterligner det gamle Israel som spiste og drag, og rejste sig op og dansede. For at efterligne et mønster rigtigt, må vi studere dets opsætning nøje. I virkeligheden skal vi overvinde ligesom Kristus overvandt, så vi kan blande os med den blodvaskede forherligede gruppe foran Guds trone, det er af højeste betydning at vi bliver kendt med vor Genløsers liv og fornægter selvet ligesom Kristus. Vi må imødekomme fristelserne og overvinde forhindringerne, og ved slid og lidelse i Jesu navn overvinde som han overvandt. ret
(67) Kristi store prøvelse i ørkenen med hensyn til sult, skete for at give mennesker et eksempel på selvfornægtelse. Denne lange faste skulle overbevise mennesker om det syndige i de ting, som foregivne kristne tillader sig. Den sejr, som Kristus vandt i ørkenen, skulle vise mennesker det syndige i netop det, som de har mest glæde af. Menneskets frelse lå på vægtskålen og skulle afgøres gennem Kristi prøvelse i ørkenen. Hvis Kristus vandt sejr over det legemlige begær, så havde mennesket mulighed for at sejre. Hvis Satan vandt sejr ved sin spidsfindighed, blev mennesket bundet ved appetittens kraft i eftergivenhedens lænker, som det har moralsk kraft til at bryde. Kristi menneskelighed alene ville aldrig have klaret denne prøve, men hans guddommelige kraft kombineret med menneskelighed vindes en uendelig sejr for menneskets skyld. Vor repræsentant i denne sejr, oprejste menneskeheden på moralværdi-vægten hos Gud. ret
(67) Kristne mennesker, der forstår gudsfrygtens mysterium, som har et højt og helligt begreb om forsoningen, og som er klare over, at Kristus gennem sin lidelse i ørkenen vandt en sejr for dem, ville se en så stor modsætning mellem disse ting og menighedens fornøjelsessamlinger og udsvævende appetit, så de vil vende sig i væmmelse fra disse gildescenerier. Kristne ville vinde megen kraft ved ofte at sammenligne deres eget liv med det sande forbillede: Kristi liv. De mange sociale samlinger, fester og skovture der fister appetitten til ud svævelighed, og de fornøjelser, som fører til letsindighed og forglemmelse af Gud, kan ikke finde nogen godkendelse i Kristi, verdens Frelsers eksempel, den eneste sikre rettesnor for et menneske, hvis han vil sejre, som Kristus sejrede. ret
(68) Vi bringer det fejlfrie forbillede til alle kristne. Kristus siger: »I er jordens salt; men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det da saltes med? Så dur det kun til at kastes ud og trædes ned af mennesker. I er verdens lys; en by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men på en lysestage; så skinner det for alle dem, som er i huset. Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene.” Himlens lys skal genspejles gennem Kristi efterfølgere, videre til verden. Det er den kristnes livsarbejde, at de synde menneskers tanker til Gud. Den kristnes liv bør vække høje og ophøjede syn i verdsliges hjerter, på det rene i den kristne religion. Dette vil gøre troende til jordens salt til den frelsende kraft i verden; for en veludviklet kristen karakter er harmonisk i alle sine dele. ret
(68) Vi skælver for vor tids unge, på grund af det eksempel de har i dem der bekender kristendom. Vi kan ikke lukke fristelsens dør for den unge, men vi kan uddanne dem så deres ord og handlinger kan få et direkte grundlag for deres fremtidige lykke eller undergang. De vil udsættes for fristelse. De vil møde fjender udenfor og fjender indenfor, men de kan instrueres til at stå fast i deres renhed, få moralsk princip til at modsætte sig fristelse. De lektier vore unge får fra verdslig-elskende bekendere, de gør stor skade. De festlige samlinger, grådige gilder, lotterier, tableau, og teatermæssig opvisninger, gør et arbejde som belaster resultatet ved Dommen. ret
(69) Alle disse uovervejede handlinger, anerkender bekendende kristne, under dække af Kristen godgørenhed, for at samle midler til at dække menighedens omkostninger, få indflydelse på unge, der gør dem mere til fornøjelseselskere end at elske Gud. De tror at hvis de kristne kan opmuntre og være med i disse lotterier og festivaloptrin, og forbinde dem med hellige ting, hvorfor er det da ikke sikkert at være med i rigtige lotterier, og gå ind i spil om penge med dette særlige mål. ret
(69) Det er Satans direkte plan at iklæde synd lysets klædninger og skjult dets deformitet, og gøre det tiltrækkende. Og prædikanter og folk der bekender retfærdigheden går sammen med sjælefjenden for at hjælpe ham i hans planer. Der har aldrig været et tidspunkt hvor alle menighedsmedlemmer føler sit ansvar for at vandre ydmygt og omhyggeligt med Gud, sådan som det er nu. Der bliver mere af tom filosofi, falske trosretninger og syndighed. Og mange som bærer navn at Kristi efterfølgere, er stolte af hjerte, søger popularitet, og driver bort fra etablerede landmærker. Guds tydelige bud i hans ord opgives fordi de er så tydelige og gammeldags, medens tomme og uklare teorier tiltrækker sindet og behager fantasien. I menighedsfesters scenerier, er der samfund med verden, som Guds ord ikke retfærdiggører. Kristne og verdslige går sammen om dem. ret
(70) Men apostlen spørger: »Hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke? hvordan kan Kristus stemme overens med Beliar? eller hvordan kan den troende have lod og del med den vantro? hvordan kan Guds tempel og afguder have med hinanden at gøre? Vi er jo den levende Guds tempel, thi Gud har sagt: »Jeg vil bo og vandre iblandt dem og være deres Gud, og de skal være mit folk.« Derfor: »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, Og »rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige.« ret
(70) Når vi kan fatte Guds Søns fristelser og sejre under den hårde kamp med Satan, vil vi have mere rigtige idéer om det store arbejde der ligger foran os at overvinde. Satan vidste at hvis han tabte, var hans sag håbløs. Hvis han vandt, ville han få sejr over hele slægten, og det liv og rige han have i sinde ville oprettes. ret
(70) Ved såkaldte kristne samlinger kaster Satan en religiøs klædning over forlokkende fornøjelser og uhellige uhellige gilder, der giver dem et skin af hellighed, og manges samvittighed beroliges fordi der rejses så mange midler til at afholde menighedens omkostninger. Men de nægter give at Gud kærlighed; men de betaler af deres kærlighed til fornøjelser, og for at føje appetitten af selviskhed. ret
(71) Er det fordi der ikke er kraft i Kristi lektier om næstekærlighed, og i hans eksempel, og Guds nåde på hjertet får der mennesker til at ære Gud med deres midler, at der tilbageholdes så meget for at støtte menigheden? Den skade den fysiske, mentale og moralske helse leder ved disse fornøjelser og frådse riger er ikke så lille endda. Og på den endelige regnskabsdag vil de tabte sjæle blive vist frem, på grund af disse festlige og tåbelige scenerier. ret
(71) Det er en sørgelig kendsgerning at de hellige og evige betragtninger ikke har magt til at åbne bekendende Kristi efterfølgeres hjerter til at gøre frivillige ofre til at understøtte evangeliet, som de lokkende feststeder gør. Det er en sørgelig kendsgerning at disse bevæggrunde vil være fremherskende, medens de hellige og evige ting ikke har kraft til at påvirke hjertet til godgørenhedsarbejde. ret
(71) Moses plan i ørknen med at oprejse midler havde stor succes. Det var ikke nødvendigt at betvinge noget. Moses lavede ingen stor fest. Han indbød ikke folket til festlige optrin, dans og fornøjelser i almindelighed. Han indførte hverken lotterier eller noget af vanhelligende orden for at få midler til at rejse Guds tabernakel i ørknen. Gud påbød Moses at indbyde Israels børn til at komme med deres ofre. Moses skulle tage imod gaver fra enhver som gav frivilligt af sit hjerte. Disse frivillige ofre kom ind i stor overflod at Moses proklamerede at det var nok. De måtte standse med deres gaver; for de havde givet i overflod, mere end de kunne bruge. ret
(72) Satan fik held med sine fristelser over Kristi bekendende efterfølgere når det er at føje sig i fornøjelser og appetit. Iklædt som en lysets engel, vil han citere Skriften til at retfærdiggøre de fristelser som han sætter foran mennesker og føje appetitten, og med verdslige fornøjelse som passer det kødelige hjerte. Kristi bekendende efterfølgere er svage i moralsk kraft, og facineres af de lokkemidler som Satan kommer med til dem, og han vinder sejer. Hvordan ser Gud på menighederne som forsørges af sådanne midler? Kristus kan ikke acceptere disse gaver, fordi de ikke blev givet i deres kærlighed og helligelse til ham, men i deres tilbedelse af selvet. Men det som mange ikke vil gøre af kærlighed til Kristus, vil de gøre af kærlighed til sart luksus, tilfredsstille appetitten, og af kærlighed til verdslige fornøjelser der behager det kødelige hjerter. ret
(72) Kristi kamp med Satan i ørknen betragter enhver sand Kristi efterfølger med hellig interesse. Vi bør have de dybeste taknemlighedsfølelser for vor Genløser til at lære os at modstå og overvinde Satan ved hans eget eksempel. Jesus besøgte ikke munterhedens og festlighedens scenerier for at få den sejer, der er nødvendig for vor frelse; men han tog ud i en øde ørken. Mange fuldendte ikke Kristi sceneri i kampen mod den faldne fører. De går ikke ind i sympati med deres Genløser. Nogle tvivler om Kristus virkelig mærkede sultsmerte, efter at ikke have fået mad i en fyrre dages og fyrre nætters periode. ret
(73) Han som led døden for os på Golgatas kors, ligeså sikkert som han led de stærkeste sultsmerter, som da han døde for os. Og ligeså snart denne lidelse var begyndt, var Satan trådt til med sine fristelser. Vi har ingen mindre tapper fjende at kæmpe imod. Satan tilpasser sine fristelser til vore forhold. I enhver fristelse vil han give nogle lokkemidler, nogle tilsyneladende goder at få. Men i Kristi navn kan vi sejre fuldstændigt i modstanden mod hans bedrag. Men i Kristi navn kan vi få fuldstændig sejr og modsætte os hans bedrag. ret
(73) Det er mere end atten hundrede år siden Kristus vandrede på jorden som et menneske iblandt mennesker. Han fandt lidelse og elendighed over alt. Hvilken lidelse fra Kristi side! For selv om han var han i Guds skikkelse, påtog han sig selv en tjeners skikkelse. Han var rig i himlen, kronet med herlighed og ære, og for vor skyld blev han fattig. Hvilken nedladende handling fra livets Herres side at han kan opløfte faldne mennesker. ret
(73) Jesus kom ikke til mennesker med befalinger og trusler, men med en kærlighed som er uden lignelse. Kærlighed avler kærlighed; og derved vises Kristi kærlighed på korset veer og vinder synderen, og binder ham, angrende, til korset, tror og tilbede de uforlignelige dybder hos en frelsers kærlighed. Kristus kom til verden for at udvikle en retfærdig karakter for mange, og ophøje den faldne slægt. Men kun nogle få millioner i vor verden vil acceptere hans karakters retfærdighed og udmærkelse, og opfylde de krav der er til deres lykke. ret
(73) Hvis Hans undervisningslektioner og hellige liv følges vil den fysiske og moralske tidevandsbølge tilbageholdes, som har besmittet Guds moralbillede i mennesker så de har ligheden med den ædle Adam da han stod i Eden i sin hellige uskyld. Ethvert forbud fra Gud er for menneskets sundhed og evige velbefindende. I lydighed mod alle Guds krav, vil der være fred og lykke som ikke ledsages af skam eller samvittighedsnag. ret
(74) Men rigtig få i den kristne verden følger deres Mester med en ydmyg lydighedsvej. Umådelighed og tøjlesløshed vokser meget, og praktiseres i stort omfang under påskud af kristendom. Denne beklagelige tilstand af tingene er ikke fordi mennesker er lydige mod Guds lov, men fordi deres hjerter rejser sig i oprør mod hans hellige forskrifter. ret
(74) Anger imod Gud, fordi hans lov er blevet overtrådt, og tro på Jesus Kristus, er det eneste middel hvorved vi kan ophøjes til livets renhed og hellighed med Gud. Hvor alle synder, som har pådraget sig Guds vrede over byer og folk, fuldt forstået, deres veer og ulykker vil være resultatet af ukontrolleret appetit og lidenskaber. ret
(74) Mere end eet fald
Hvis menneskeslægten ikke var faldet, da Adam blev drevet fra Eden, ville vi være i en langt mere ophøjet tilstand fysisk, mentalt og moralsk. Men når mennesker angrer Adams fald, som har resulteret i så usigelig smerte, er de ulydig mod Guds udtrykkelige formaninger, ligesom Adam var, selvom de har hans eksempel til at advare sig fra at gøre som han gjorde i overtrædelse af Jehovas lov. Om menneskene havde stoppet med at falde sammen med Adam. Men der har været en række fald efter hinanden. Mennesker ville ikke advarslen fra Adams erfaring. De ville føje deres appetit og lidenskaber med direkte overtrædelse af Guds lov, og samtidig fortsætte med at bære over med Adams overtrædelse, som bragte synd ind i verden. ret
(75) Fra Adams dage til nu har der været mange fald, hvert fald større end det foregående, og det gælder enhver form for forbrydelse. Gud skabte ikke en slægt, der var så blottet for sundhed, skønhed og moralsk styrke som den, der lever i verden i dag. Sygdom af enhver art har hærget slægten i en stadig uhyggeligere grad. Dette er ikke sket ved Guds særlige forsyn, men direkte imod hans vilje. Det er en følge af, at menneskene har ringeagtet netop det, som Gud havde bestemt til at skulle beskytte dem mod de forfærdelige synder, der herskede. Lydighed mod Guds lov på alle områder ville frelse menneskene fra drukkenskab, tøjlesløshed og sygdom af enhver art. Ingen kan overtræde naturens lov uden at måtte lide straffen ret
(75) Hvem ville med fuldt overlæg sælge sine åndelige evner, lige meget for hvilket beløb? Hvis nogen ville betale ham for at skille sig af med sin forstand, ville han med forargelse afvise et så vanvittigt tilbud. Og dog er der tusinder, som skiller sig af med et godt helbred, en god forstand og sjælsadel for at kunne tilfredsstille appetitten. De opnår ikke noget, men lider tab. Det forstår de ikke, fordi sanseevnen er sløvet. De har ødet de evner bort, som Gud har givet dem. Og for hvad? Svar selv! For lave sanselige og nedværdigende laster. Smagen bliver tilfredsstillet på bekostning af helbred og intellekt. ret
(76) Kristus begyndte genløsningsarbejdet lige der hvor fordærvelsen begyndte. Han gjorde til veje alt for at genindsætte mennesket i sin Guds-lignende renhed, hvis de accepterede den hjælp de fik. Gennem tro på sit almægtige navn kan mennesker - ved det eneste navn under himlen det frelses ved - overvinde appetitten og lidenskaberne overvindes, og gennem hans lydighed mod Guds lov, sundhed vil gå i stedet for sygdomme og fordærvende sygdomme. Dem som kommer sig, vil følge Kristi eksempel ved at få kropslig appetit og lidenskaber under en oplyst samvittigheds og fornufts kontrol. ret
(76) Hvis prædikanttjenerne der forkynder evangeliet ville gøre deres pligt, og vil også være eksempler for Guds hjort, deres stemmer vil opløftes som en basun, for at vise folk deres overtrædelser og Israels hus deres synder. Prædikanttjenere som formaner syndere til at blive omvendte bør udtrykkeligt definere hvad synd er, og hvad omvendelse fra synd er. Synd er overtrædelse af loven. Den overbeviste synder må udvise anger mod Gud for at have overtrådt hans lov, og tro mod vor Herre Jesus Kristus. ret
(76) Apostlen give os den sande definition på synd. ”Synd er lovovertrædelse”. Den største klasse af Kristi bekendende ambassadører er blinde vejledere. De leder folk bort fra sikkerhedens sti, ved at fremstille kravene og forbudene i Jehovas lov som egenrådig og strenge. De giver synderen ret til at overskride, grænserne i Guds lov. I dette er de ligesom den store sjælefjende, der åbner et liv i frihed op for dem i overtrædelse af Guds bud. Med denne lovløse frihed er basis for den moralske ansvarlighed ret
(77) Dem som følger disse blinde vejledere lukker adgangsvejene for deres sjæle, for at de kan modtage sandheden. De vil ikke tillade med sin praktiske betydning påvirke deres hjerter. Det højeste antal støtter deres sjæle med fordomme imod nye sandheder, og også imod det klareste lys som viser den korrekte anvendelse af den gamle sandhed, Guds lov, som er ligeså gammel som verden. Den umådeholdne og grådige fryd gentages ofte påståeligt at ti buds loven ikke er bindende i den forvaltning. Havesyge, tyveri, eds brud og forbrydelser af enhver art, bæres under dække af kristendom. ret