(82) Nadab og Abihu, Aarons sønner, som tjente i præstestandens hellige embede, tog flittig del i vinen, og som deres sædvanlige skik, gik frem for at tjene Herren. Præsterne som brændte røgelse for Herren, hvor ild fra Guds optænding var påkrævet, som brændte dag og nat, og skulle aldrig slukkes. Gud gav ubetingede anvisninger om hvordan alle dele af hans tjeneste skulle udføres, så alle dele af hans tjeneste bliver ført sådan, at alle der er knyttet hans hellige tjeneste kan tilbede i overensstemmelse med hans hellige karakter. Og nogen afvigelse fra Guds udtrykkelige anvisninger i forbindelse med hans hellige tjeneste var nok til dødsstraf. Intet offer vil være antageligt for Gud, som ikke var saltet ej heller besjælet med guddommelig ild, som repræsenterer samfundet mellem Gud og mennesker som åbnes gennem Jesus Kristus alene. Den hellige ild som tændes på røgelse, skal hele tiden holdes brændende. Og medens Guds folk ikke bad alvorligt, blev røgelsen optændt af hellig ild for at stige op til Gud, blandet med deres bønner. Denne røgelse var et kendemærke på Kristi mellemkomst. ret
(82) Arons sønner tog den almindelige ild som Gud ikke accepterede, og de forhånede den almægtige Gud, ved at bringe fremmed ild frem for ham. Gud fortærede dem med ild fordi de ignorerede hans anvisninger så tydeligt. Alle deres gerninger var ligesom Kains offer. Der blev ikke fremstillet nogen guddommelig frelser. Havde disse Arons sønner deres fornuft i fuld behold, ville de have set forskellen mellem den almindelige og hellige ild. At stille appetitten forvansker deres evner og omtåger deres forstand at deres dømmekraft er gået. De forstår den forbilledlige tjeneste til fulde, og den højtidelighed og det ansvar som er ved at bringe sig selv, frem for Gud, for at tjene ham i den hellige tjeneste. ret
(83) Nogle kan spørge: Hvordan kunne Arons sønner drages til ansvar nå deres forstand er så lammet af forgiftning at de ikke kan se forskellen mellem den hellige og almindelige ild? Det var da de tog bægeret til deres læber at de gjorde sig ansvarlige for alle de handlinger de begik da de var under vinens indflydelse. Appetittens indflydelse koster disse præster deres liv. Gud forbød udtrykkeligt anvendelsen af den vin som virker til at omtåge forstanden. ret
(83) »Og Herren talede til Aron og sagde: Vin og stærk drik må hverken du eller dine sønner drikke, når I gået ind i åbenbaringsteltet, for at I ikke skal dø. Det skal være eder en evig gyldig anordning fra slægt til slægt, for at I kan gøre skel mellem det hellige og det, der ikke er helligt, og mellem det urene og det rene, og for at I kan vejlede israeliterne i alle de love, Herren har kundgjort dem ved Moses.” ret
(84) Guds særlige formaning til hebræerne med hensyn til brug af giftig vin eller øl bør der tages hensyn til i denne forordning. Men mange som tager de højeste ansvar i vort land er, i for mange tilfælde, slaver af alkohol og tobak. ret
(84) Jurister i vore retssale, som afgør skyld eller uskyld hos deres medmennesker, er mange af dem alkoholikere og tobaks-misbrugere. Og under indflydelse af disse ting, som omtåger forstanden og fornedrer sjælen, gives der dømmekraft på deres medmenneskers frihed og liv. ret
(84) I mange tilfælde går en forvansket dømmekraft fri for at blive straffet for de største forbrydelser, skønt samfundets sikkerhed beror på om de får hele straffen for den lovovertrædelse de har begået. ret
(84) De mænd som lovgiver og dem som gennemfører vore regeringslove, imedens de overtræder deres krops love, med en fordærvet appetit, som fordummer og lammer forstanden, egner sig ikke til at afgøre deres medmenneskers skæbne. Kun dem føler at det er nødvendigt at bevare sjæl, krop og ånd, i overensstemmelse med naturlovene, til sidst bevare den rigtige balance for deres mentale styrke, vil kunne afgøre vigtige spørgsmål om hvordan vort lands love udrettes. Dette var Guds sindelag ved dekreter til hebræerne, at vinen ikke skal bruges af dem som tjener i det hellige embede. ret
(84) Her har vi de tydeligste anvisninger fra Gud, og hans begrundelse for at forbyde brugen af vin; så at deres skarpsindighed og dømmekraft kan være klar, og ikke forvirres på nogen måde; så deres dømmekraft er korrekt, og de altid er i stand til at skelne mellem rent og urent. En anden grund som er af stor betydning bliver også givet: hvorfor skal de afstå fra alt som forgifter. Det kræve fuld brug af en uomtåget fornuft at give Israels børn, alle de forordninger som Gud har sagt til dem. ret
(85) Alt med spise og drikke som diskvalificerer de mentale kræfter til sund og aktiv motion, er en forsætlig synd i Guds øjne. Det er især tilfældet for dem der tjener de hellige sager, som bør være eksempler for folk til alle tider, og være i stand til at undervise dem ordentligt. ret
(85) Uanset om de har dette slående eksempel for sig, vil nogle bekendende kristne vanhellige Guds hus med brød besmittet med brændevins- og tobaks dunste. Og spyttebakkerne er nogle gange fyldt med ud spyttet skrå- og tobaksstykker. Dunsten kommer hele tiden fra disse beholdere, og forurener atmosfæren. Mennesker der bekender at være kristne bøjer sig for at tilbede Gud, og vover at bede til ham med deres læber som lugter af tobak, medens deres halvlammede nerver der skælver af overdreven brug af denne kraftige narkotika. Og dette er den helligelse de giver til en hellig og synds hadende Gud. Prædikener bag prædikestolen, med forurenet mund og læber, vover at tage ord i deres forurenede læber. De tror at Gud ikke bemærker deres syndige udsvævelse. ”Fordi der ikke hurtigt fældes dom over den onde handling, er menneskers hjerte fuldt af lyst til at handle ondt.” Gud vil ikke længere tage imod et offer fra deres hænder som, forurener sig selv sådan, og ofre med deres tjeneste med dunst af tobak og brændevin, end ville få et offer fra Arons sønner, som sendte røgelse med fremmed ild. ret
(86) Gud har ikke forandret sig. Han er lige så bestemt og nøjeregnende i Sine krav nu, som Han var i Moses' dage. Men i tilbedelseshelligdommene i vor tid, med lovprisningssange, bønner og undervisning fra talerstolen, var der ikke blot en fremmed ild, men en direkte besmittelse. I stedet for at forkynde sandheder med hellig salvelse fra Gud, siges det nogle gange under indflydelse af tobak og brændevin. I virkeligheden fremmed ild! Bibelsandhed og bibelhellighed bringes frem til folk, og bønner sendes til Gud, blandet med tobak! En sådan røgelse er mere antagelig for Satan! Dette er et frygteligt bedrag! Hvilken fornærmelse i Guds øjne! Hvilken forhånelse mod Ham som er hellig, og bor i utilnærmeligt lys. ret
(86) Hvis sindets evner var i sundt vigør, ville bekendende kristne kunne se det inkonsekvente i en sådan tilbedelse. Ligesom Nadab og Abihu, er deres sanser så forblændede at de ikke sætter skille mellem det hellige og almindelige. Hellige og indviede sættes på niveau med deres tobak-inficerede ånden, omtågede hjerner, og deres besmittede sjæle, tilsølet med trang til appetit og lidenskab. Bekendende kristne spiser og drikker, ryger og snuser tobak, og bliver grådige og drukkenbolde, der stille appetitten, og taler stadig om at overvidne ligesom Kristus overvandt!! ret
(87) Formastelsens synd
Der er mange som ikke skelner mellem formastelsens overilelse og den forstandsmæssige trostillid. Satan tænkte at han med sine fristelser kunne narre verdens Genløser til at gøre en fræk bevægelse for at fastholde sin guddommelige kraft, for at skabe en sensation, og overraske alle med hans Faders forunderlige kraft at bevare ham fra al skade. Han foreslog at Kristus skal vise sig i sin virkelige karakter, og ved denne mesterlige magt, satte han sin lid og troede folk, at han faktisk er verdens frelser. Hvis Kristus var blevet bedraget af Satans fristelser, og havde udøvet sin mirakuløse kraft til at afhjælpe sig fra vanskeligheder, ville han have brudt kontakt med sin Fader, og være på prøve for den faldne slægt. ret
(87) Det var en vanskelig opgave for livets Fyrste at gennemføre den plan som Han havde påtaget sig for menneskenes frelse, i sin menneskepåklædning om sin guddommelighed. Han havde modtaget ære i de himmelske sale, og var fortrolig med absolut magt. Det var ligeså vanskeligt for Ham at holde menneskehedens niveau, som det er for mennesker at rejse sig fra deres lave niveau i deres fornedrede natur, og få del i guddommelig natur. ret
(87) Kristus blev sat på den sværeste prøve, der krævede al hans styrke og alle Hans evner for at modstå tilbøjelighederne, når han er i fare, til at bruge sin guddommelige kraft og udfri Sig selv fra fare, og sejre over magten fra mørkets fyrste. Satan viste sin kendskab til menneskehjertets svage punkter, og brugte sin største kræfter til at få adgang over menneskehedens svaghed, som Kristus havde påtaget sig for at overvinde sine fristelser på menneskets vilkår. ret
(88) Gud har givet mennesket dyrebare løfter på betingelse af tro og lydighed; men de skal ikke opmuntre ham i nogen overilet handling. Hvis mennesker unødigt stiller sig selv i fare og går der, hvor Gud ikke har krævet, at de skal gå, og med selvtillid udsætter sig selv for fare og tilsidesætter fornuftens diktater, vil Gud ikke udføre et mirakel for at udfri dem. Han vil ikke sende sine engle til at bevare nogen fra at blive brændt, hvis de vælger at stille sig selv i ilden. ret
(88) Adam blev ikke bedraget af slangen, som Eva blev det, og Adam var uden undskyldning i overilet at overtræde Guds udtrykkelige befaling. Adam var formastelig, fordi hans kone havde syndet. Han kunne ikke se, hvad der skulle blive af Eva. Han var ked af det, bekymret og fristet. Han lyttede til Evas gentagelse af slangens ord, og hans standhaftighed og retskaffenhed begyndte at vakle. Der opstod tvivl i hans sind, om Gud mente lige det, han sagde. Overilet spiste han den fristende frugt. ret
(88) Spiritualisme
Spiritualistster gør stien til helvede til den mest attraktive. Mørkets ånder er forklædt ved disse bedrageriske lærere i himmelens klæder, og de har magt til at bedrage dem der ikke er befæstet af bibelsandhed. Tom filosofi bruges til at vise stien til helvede, som en sikker sti. Med en stor indbildning, og stemmer der er musikalske, afbilleder de den brede vej, som en vej i lykke og herlighed. Ærgerrigheden fremholdes for vildledte sjæle, ligesom Satan gjorde det for Eva, at nyde en frihed og lyksalighed som de aldrig troede var mulig. Mennesker som har rejst på den brede vej til helvede lovprises, og efter de er døde ophøjes til de højeste positioner i den evige verden. Satan, iklædt klarhedens klæder, ser ud som en ophøjet engel, fristede verdens Genløser uden succes. Men idet han kommer til mennesket, iklædt som en lysets engel, har han bedre succes. Han dækker sine hæslige hensigter, og lykkes ganske godt med at bedrage ubesindige, som ikke er fast forankrede på den evige sandhed. ret
(89) Rigdomme, kraft, genialitet, veltalenhed, stolthed, forvansket fornuft, og lidenskaber er indskrevet som Satans agenter, når de gør hans arbejde at gøre den brede vej tiltrækkende, bestrøet med fristende blomster. Men ethvert ord som de har sagt imod dens forløser, vil blive brugt imod dem, og en dag vil deres skyldige sjæle brændes som smeltet bly. De vil blive overvældet af rædsel og skam, idet de ser den ophøjede frelser komme i himlenes skyer med kraft og megen herlighed. Så skal den frække lide nederlag, som løftede sig selv op imod Guds Søn, ser sig selv i sin karakters sande sorte karakter. I synet af Guds søns uudsigelige herlighed Vil være meget smertelig for dem, hvis karakter er plettet af synd. Det rene lys og den rene herlighed der udstråler fra Kristus vil vække samvittighedsnag, skam og rædsel. De vil udsende angstråb til klipperne og bjergene: ”Og de sagde til bjerge og klipper: ”Fald ned over os og skjul os for ham, som sidder på tronen, og for Lammets vrede. For nu er deres vredes store dag kommet, og hvem kan da bestå?” ret
(90) Spiritisterne påberåber sig overmådelig lys og kraft. De har åbnet døren og budt mørkets fyrste inden for, og har gjort ham til deres ærede gæst. De har allieret sig selv med mørkets kræfter som udvikler sig i disse sidste dage at de kan gøre større mirakler end Kristus gjorde. Satan fristede Kristus på samme måde. Fordi Guds Søn havde forbundet sig selv med menneskehedens svaghed, og blive fristet på alle punkter som alle mennesker ville fristes, triumferede Satan over det, og spottede det. Han pralede af sin overlegne styrke, og dristede sig til at gå i åben strid med ham. ret
(90) Spiritisterne øges i antal. De vil komme til mennesker som havde de sandheden, ligesom Satan kom til Kristus, og friste dem til at vise deres magt og mirakelgerninger, og give bevis for deres favorisering af Gud, og for at være folk der tror sandheden. Satan sagde til Kristus: “Hvis du er Guds søn, så befal disse stene at de skal de skal blive til brød.” Herodes og Pilatus spurgte Kristus om at gøre mirakler da han var under dødsdom. Deres nysgerrighed blev vækket, men Kristus udvirkede ikke et mirakel for at tilfredsstille dem. ret
(91) Spiritister vil presse for at komme i kamp med forkyndertjenere som lærer sandheden. Hvis de går på fald vil de udfordre dem. De vil citere Bibelen, ligesom Satan gjorde mod Kristus. ”Prøv alt,” siger de. Men deres tanke om at forsøge er at lytte til deres bedrageriske slutninger, og deltage i deres kredse. Men i deres samlinger påtager mørkets engle sig døde venners skikkelse, og taler med dem som lysets engle. ret
(91) Deres elskede vil vise sig i lysets klæder, som fortrolig med udseendet da de var på jorden. De vil lære dem at samtale med dem. Og mange vil blive bedragede af denne forunderlige opvisning af Satans magt. Den eneste sikkerhed for Guds folk er at være fuldstændig velbevandrede med deres bibler, og have forstand på vore tros fornuftsætninger med hensyn til de dødes søvn. ret
(91) »Satan er en listig fjende. Og det er ikke vanskeligt for onde engle at både repræsentere hellige og syndere, som er døde, og gøre disse fremstillinger synlige for menneskeøjne. Disse manifestationer vil være hyppige, og udvikle en mere forbløffende karakter vil vise sig, idet vi nærmer os tidens afslutning. Vi behøver ikke at være forbavsede over nogen slags bedrag for at lokke den uforsigtige, og bedrage om muligt de udvalgte. Spiritisterne citerer: ”Prøv alt.” Men for sit folks skyld, som lever midt i de sidste dages farer, forsøger denne klasse, og givet resultatet af hans forsøg." ret
(91) 2 Tess. 2,9-12: ”Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt.” ret
(91) På øen Patmos så Johannes de ting som skulle komme over jorden i disse sidste dage, Åb. 13,13; 16,14: ”Det gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himlen ned på jorden for øjnene af menneskene.” ”For de er dæmon ånder, og de gør tegn. De går ud til kongerne i hele verden for at samle dem til krigen på Gud en Almægtiges store dag.” ret
(92) Apostlen Peter peger direkte på den klasse som vil manifesteres i disse dage. ret
(92) 2 Pet. 2,10-14: ”Især dem, der beherskes af kødet i smudsigt begær og foragter Herrens myndighed. Hensynsløse og selvhævdende, som de er, viger de ikke tilbage for at spotte overjordiske magter, mens dog englene, som overgår dem i kraft og styrke, ikke udtaler nogen spottende dom mod dem for Herren. Disse mennesker, der spotter, hvad de ikke begriber, er som umælende dyr, hvis natur det er at fødes for at fanges og dræbes; og de skal også omkomme på samme måde som dyrene og gå glip af det udbytte, de havde håbet at få af deres uretfærdighed. De regner det for en nydelse at svire ved højlys dag, de er vanærende skampletter, når de svælger i deres egne bedragerier, mens de holder gilde sammen med jer; deres øjne er altid på kvindejagt og utrættelige, når det gælder om at synde, de forfører ubefæstede sjæle, og deres hjerter er opøvet i griskhed - forbandede, som de er!” ret
(92) I sit ord har Gud sat sit mærke på spiritisterne kættere ligesom han har sat sit mærke på Kain. Den gudfrygtige behøver ikke at blive bedraget, hvis de studerer skriften og er lydige at følge den klare sti der er markeret for dem i Guds ord. ret
(92) De pralende spiritister påberåber sig stor frihed, og med et glat og blomsterrig sprog forsøger de at forlokke uopmærksomme sjæle, til at vælge fornøjelsens og synds udsvævelsernes brede vej, frem for den snævre og lige sti. Spiritisterne kalder kravene i Guds lov for trældom, og siger at dem som adlyder dem leve et liv i slavefrygt. Med glatte ord og ærlig tale praler de af deres frihed, og forsøger at dække over deres farlige kætterier, Med retfærdighedens klæder. De vil gøre de mest afskyelige forbrydelser som velsignelser for slægten. ret
(93) De åbner døren op på vid gab for synderen for at følge det kødelige hjertes tilskyndelser, og overtræde Guds lov, især det syvende bud. Dem som siger disse store og svulmende forfængelige ord, og som jubler i deres frihed til at synde, lover dem, de bedrager, at det er en frihedsglæde at gøre oprør imod Guds åbenbarede vilje. Disse forlokkede sjæle er selv i den største trældom under Satan, og styres af hans kraft, og alligevel vil den udlovede frihed til disse, der tør følge den samme syndige kurs som de selv har valgt. ret
(93) Skriften er faktisk gået I opfyldelse i dette, at den blinde leder den blinde. For ved hvem et menneske er overvundet, for den skam han kom i trældom. Disse bedragede sjæle er under det usleste slaveri under dæmoners vilje. De vil alliere sig selv med mørkets kræfter, og ikke har kræfter til at gå imod dæmonernes vilje. Dette er deres pral om frihed. Ved Satan vinder de og kommer i trældom, og de udloves stor frihed, dem som de bedrager er i hjælpeløs slaveri mod synd og Satan. ret
(93) Vi skal ikke deltage i deres kredse, vore prædikanter skal heller ikke indvi sig i stridigheder med dem. De er af den klasse som vi ikke bør invitere hjem i vore huse, eller byde dem Guds lykke. Vi skal sammenligne deres lære med Guds åbenbarede vilje. Vi skal ikke give os til at undersøge spiritualismen. Dette har Gud undersøgt for os, og har fortalt os bestemt at en klasse vil rejse sig i de sidste dage, som fornægter Kristus der har købt dem med sit eget blod. Spiritisternes karakter er så tydeligt beskrevet, at vi ikke behøver at blive bedraget af dem. Hvis vi adlyder den guddommelige formaning, får vi ingen forståelse for spiritisterne, uanset hvor ligefremme og rimelige deres ord er. ret
(94) »I Paulus' andet brev til Tessalonikerne, formaner han os at være på vagt, og ikke forlade troen. Han taler om Kristi komme, som en begivenhed der umiddelbart følger efter Satans arbejde med spiritualismen med disse ord: ”Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt.« ret
(94) »Den elskede Johannes fortsætter sin advarsel imod dem der lokker: »Hvem er en løgner, om ikke den, der benægter, at Jesus er Kristus? Antikrist er den, der fornægter Faderen og Sønnen. (1.Joh.2,23) Enhver, som fornægter Sønnen, har heller ikke Faderen (men han der anerkender Sønnen, har også anerkendt Faderen).« ret
(94) »I Paulus' brev til Timotius, forudsiger han hvad der vil vise sig i de sidste dage. Og denne advarsel er til gavn for dem der lever når disse begivenheder finder sted. Gud åbenbarede menighedens farer i de sidste dage for sin tjener. Han skriver: ”Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme, som udbredes ved løgnagtige læreres hykleri, folk der er brændemærket i deres samvittighed.« ret
(95) »Den pålidelige Peter taler om de farer som den kristne menighed vil udsættes for i de sidste dage, og beskriver kætterne mere til fulde som vil rejse sig og de bespottende forførere som ville søge at drage sjæle bort og gå med dem. ”Der var dog også falske profeter i folket, ligesom der også blandt jer vil komme falske lærere, som vil indsmugle ødelæggende vranglærdomme og tilmed fornægte den Herre, som købte dem. De nedkalder en brat tilintetgørelse over sig selv, men mange vil følge dem i deres udsvævelser, og sandhedens vej vil komme i vanry på grund af dem.« ret
(95) Her har Gud udvirket beviset for os, om den nævnte klasse. De nægtede at anerkende Kristus som Guds Søn, og de havde ikke mere ærbødighed for den evige Fader end for hans Søn, Jesus Kristus. De havde hverken Sønnen eller Faderen. Og ligesom deres store leder, oprøren der anfører, er de i oprør imod Gud lov, og de foragter Kristi blod. ret
(95) Vi kan glæde os over i alle livets forhold, og juble under alle omstændigheder, fordi Guds Søn kom ned fra himlen og underlagde sig at bære vore svagheder, og udholdt offer og død, for at give os evigt liv. Han vil altid bære mærkerne af sin jordiske ydmygelse for menneskenes skyld. Når den genløste hær og rene engles tunger skal ære ham og tilbede ham, vil han bære hans mærker, som blev slået ihjel. Jo mere fuldt ud vi påskønner det uendelige offer, der blev gjort for vor skyld af en synds tilgivende Frelser, jo tættere vi kommer i harmoni med himlen. ret
(96) Her har vi en karakter at forme. Gud vil forsøge og prøve os ved at sætte os der, hvor den mest sjæls-styrke, sjælsrenhed og ædel udvikles, i ren praksis fra vor side, og fuldstændig tillid til en kors fæstet frelser. Vi vil møde pinsler og hårde prøvelser; for dette er Guds prøver. Han vil sidde som ham der renser og forædler sølvet, og renser sit folk som guld og sølv, så de kan bringe Herren et offer i retfærdighed. ret
(96) Kristi kors helt dækket til med bebrejdelse og skam, stadig er det livets ophøjelsens håb for mennesket. Ingen kan fatte gudsfrygtens så meget at han skammer sig ved at bære Kristi kors. Ingen vil kunne se og påskønne de velsignelser som Kristus har købt til mennesker for en uendelig pris af sig selv, medmindre han vil ofre jordiske rigdomme, så de kan blive hans efterfølgere. Enhver selvfornægtelse og opofrelse der blev gjort for Kristus, beriger giveren, og enhver lidelse og skam der udholdes i hans navn, gør den endelige glæd større og evig løn i herlighedens rige. ret