(5) Sanatoriet, Calif., 31.juli, 1910.
Jeg har nogle ord at sige til mine brødre i øst og vest, nord og syd. Jeg beder om at mine skrifter ikke bruges som ledende argument til at afgøre spørgsmål, som der nu er diskussion om. Jeg beder pastor ----- -----, -----, ----- og andre af vore ledende brødre, indstændigt om at de ikke henviser til mine skrifter for at understøtte deres synspunkter på ”det daglige offer.” ret
(5) Det er blevet vist mig at det ikke er af vital betydning. Jeg er blevet instrueret om at vore brødre begår fejl med at fremhæve vigtigheden af forskelle i synspunkter som fremholdes. Jeg kan ikke gå med til at nogen af mine skrifter skal tages som afgørelse på denne sag. Den sande betydning af ”det daglige offer” skal ikke være et kriteritum. ret
(5) Jeg beder nu at mine tjene brødre ikke gør brug af mine skrifter i deres argumenter om dette spørgsmål; for jeg har ingen instrukser om ting der er til diskussion, og jeger ingen behov for kontrovers. Med hensyn til denne ting, under nærværende omstændigheder er tavshed det veltalende. ret
(6) Vort arbejdes fjende er tilfreds når et emne af mindre betydning kan bruges til at splitte vore brødres tanker, fra de store spørgsmål som burde være vort budskabs tyngde. Da dette ikke er et kriteritum, beder jeg mine brødre indstændigt at de ikke skal lade fjenden juble ved at få tingene behandlet det sådan. ret
(6) Det arbejde Herren har givet os i denne tid, er at bringe folk det sande lys om afgørende spørgsmål om lydighed og frelse, - Guds bud og Jesu Kristi vidnesbyrd. ret
(6) I nogle af vore vigtige bøger der er blevet trykt i årevis, og som har ført mange til sandhedskundskab, er der mange ting af mindre betydning som kræver et omhyggeligt studium og rettelse. Lad disse ting blive betragtes dem der er ordentlig udpeget til at have oversigt over vore publikationer. Lad ikke disse brødre, ej heller vore kolportørere, ej heller vore prædikanter fremhæve disse sager på en sådan måde at disse gode sjælsvindende bøger formindsker deres indflydelse. Skal vi gå i gang med at føre vor litteratur i vanry, vil vi lægge våben i deres hænder, som har forladt vor tro, og forvirrer deres sind som for nylig har grebet budskabet. Jo mindre der gøres unødigt for at ændre vore publikationer, des bedre vil det være. ret
(7) I nattestunderne lod jeg til at gentage ord fra første Johannes brev til mine brødre i ansvarlige stillinger:— ret
(7) ”Det, der var fra begyndelsen, det, vi har hørt, det, vi har set med vore egne øjne, det, vi skuede og vore egne hænder følte på, ja, om livets Ord, forkynder vi og livet blev åbenbaret, og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det, det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os det, vi altså har set og hørt, forkynder vi også jer, for at også I må have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans Søn, Jesus Kristus.” ret
(7) ”Og nu skriver vi dette, for at vor glæde kan være fuldkommen. Og dette er det budskab, som vi har hørt af ham og forkynder jer, at Gud er lys, og der er slet intet mørke i ham. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, og dog vandrer i mørket, så lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, så har vi fællesskab med hverandre, og Jesu, hans Søns, blod renser os fra al synd.” ret
(7) ”Hvis vi siger, at vi ikke har synd, så bedrager vi os selv, og sandbeden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed. Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, så gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os.” ret
(7) Vore brødre bør forstå at selvet behøver at blive ydmyget, og komme under Helligåndens kontrol. Herren kalder på dem som har fået det store lys, at blive omvendt dagligt. Dette er det budskab jeg må frembære til vore redaktører og til formændene til alle vore konferenser. Vi må vandre i lyset så længe vi har lyst, så mørket ikke kommer over os. ret
(8) Alle som ledes af Guds Helligånd vil have et budskab for denne sidste tid. Med sind og hjerte vil de bære en byrde for sjæle, og de vil bære Kristi himmelske budskab til dem som de omgås. De som i tale handler ligesom hedningene handler, kan ikke introduceres til de himmelske sale. Mine brødre, tag imod lyset, genløs tiden fordi dagene er onde. ret
(8) Satan arbejder travlt med alle som vil opmuntre ham. De som har haft lyset, men nægter at vandre i det, vil blive forvirrede, indtil mørket forvansker deres sjæle, og tilpasser hele deres handlemåde. Men visdommens ånd og Guds godhed åbenbares i Hans ord, vil blive klarere og klarere idet de følger på de sande lydigheds sti. Alle Guds retfærdige krav vil imødeses gennem Helligåndens helliggørelse. ret
(8) Vil vore brødre følge op om det lys vi fik ved sidste generalkonferense? De ord der blev talt gjorde ikke fuldt indtryk, fordi manges hjerter ikke var parate til at tage imod ordene. Det er ikke mangel på belæring om hvad der skal gøres, at vore byer ikke er blevet advaret så længe. Vore brødre har ikke fattet arbejdets store betydning, og den lærdom der blev givet om dette. Den store velsignelse som skulle været kommet til nogle ved sidste generalkonferense, blev ikke modtaget, fordi de havde andre planer de ønskede at følge. ret
(9) Vil vore brødre nu vågne op til deres ansvar? Vil de omvendes dagligt? Vil de prøve at vide hvad det vil sige at tjene Gud dagligt? Vil Guds Israel vågne op nu? Vil vore menighedsmedlemmer nu stå op, og vandre på Herrens vej? Vil enhver søge nu, at vandre i ydmyghed for Gud? Lad det hellige arbejde nu blive fremført i helhjertet helligelse. Der er store privilegier og velsignelser til alle som vil ydmyge sig selv, og hellige deres hjerter helt til Gud. Stort lys vil blive givet til dem. Mennesker er villige til at blive forvandlet, så vil de opøves i gudsfrygt. ret
(9) ”Thi af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde.” »Min nåde er dig nok; thi i magtesløshed udfolder min kraft sig helt.« Frelseren siger: »Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« ret
(9) Skal denne rigdom af nåde og kraft til tjeneste, fortsætte med at ikke blive værdsat af os, og vi vinder os fra uden smag og appetit for den? ret
(10) Den belæring jeg er påbudt at give vore folk nu er den samme som jeg gav i Washington. Herren kalder på den enkeltes kræfter. Den ene kan ikke gøre den andens arbejde. Stort lys har skinnet, men det forstås ikke til fulde og modtages. ret
(10) Hvis vore brødre vil hellige sig selv uforbeholdent til Gud, vil Han acceptere dem. Han vil give dem en forvandling i sindet, så de kan være smag af liv til liv. Vågn op brødre og søstre, så I kan få jeres høje kald gennem Kristus Jesus vor Herre.
(Underskrevet) Ellen G. White Sanatoriet, Calif., 3.august, 1910. ret