Tilbage

Til mine brødre forkyndertjensten:

(10)  Kære medarbejdere,
Jeg har nogle ord at sige til brødrene Butler, Loughborough, Haskell, Smith, Gilbert, Daniells, Prescott, og alle som aktivt har fremhævet deres synspunkter om betydningen af ”det daglige offer” i Daniel 8. Dette er ikke gjort til et afgørende kriterium, og diskussionen har ført til at de behandles som var de meget uheldigt stillede. Resultatet er forvirring, og nogle af vore brødres tanker er blevet splittet fra den eftertænksomme overvejelse som det værk burde have, som Herren har vist skal gøres i denne tid i vore byer. Dette har behaget den store fjende af vort arbejde. ret

(11)  Jeg har fået stor lys om der ikke skal gøres noget for at opildne dette spørgsmål. Lad det ikke komme ind i vore prædikener, og dvæles som en sag af stor betydning. Vi har et stort arbejde foran os, og vi har ikke en time at miste fra det væsentlige arbejde der skal gøres. Lad os bruge tid på vort forlagsarbejde, og præsentere de vigtige sandhedslinjer, som vi har klart lys over. ret

(11)  Jeg vil henlede jeres opmærksomhed på Kristi sidste bøn, som den star nedskrevet i Johannes 17. Der er mange emner som vi kan tale over, - hellige, prøvende sandheder, smukke i deres enkelthed. Disse kan du dvæle over med intens alvor. Men lad ikke ”det daglige offer,” eller noget anet emne som vækker stridigheder blandt brødre, komme frem i denne tid; for det vil forhale og forhindre det værks om Herren vil have at vore brødres tanker skal kredse sig om lige nu. Lad os ikke diskuttere spørgsmål som åbenbarer en markant meningsforskel, men lad os hellere bringe de hellige sandheder fra ordet, om de bydende krav fra Guds lov. ret

(11)  Vore prædikanter bør søge at give den bedste fremsmtilling af sandheden. Lad alle så vidt muligt sige de samme ting. Lad prædikenerne være enkle, og behandle livsvigtige emner som er lette at forstå. Når alle vore prædikanter ser nødvendigheden af at ydmyge sig selv, så kan Herren arbejde med dem. Nu behøver vi at blive genomvendte, så Guds engle kan samarbejde med os, og gøre et helligt indtryk på dem, som vi arbejder for. ret

(12)  Vi må blande os sammen i Kristuslignende enhed; så vil vort arbejde ikke være forgæves. Træk i lige åg, og lad ingen stridigheder komme ind. Åbenbar sandhedens forenende kraft, og dette vil gøre et kraftigt indtryk på menneskenes sind. I enhed er der styrke. ret

(12)  Nu er det ikke tiden til at fremhæve uvæsentlige punkter der skiller ud. Hvis nogle som ikke har en stærk levende forbindelse med Mesteren, åbenbarer svagheden i deres kristne erfaring for verden; vil sandhedens fjender, som våger os nøje, få det meste ud af dette, og vort arbejde vil forhindres. Lad alle opelske sagtmodighed, og lære lektier af Ham som er sagtmodige og ydmyg i hjerte. ret

(12)  Spørgsmålet “det daglige offer” bør ikke fremkalde de bevægelser det har gjort. Som resultat af denne vej, er emnet håndteret af mænd på begge sider af spørgsmålet, og stridigheder har rejst sig og ført til forvirring. ret

(12)  Bror ----- -----‘s initiativ, at udgive en traktat der fordømmer sine brødre for deres vantro, var ikke godkendt af Gud. Og til pastor ----- vil jeg sige: Herren har ikke givet dig nogen byrde for den sag. ret

(12)  Jeg bliver ked af at høre pastor -----, som ved at der var meningsforskelle om den sag blandt vore ledende brødre, skal sige noget om den sag oppe foran, som det er sket nogle steder. ret

(13)  Andre af vore brødre er ikke blevet ledt af visdom, har ikke ræsonneret klart fra årsag til virkning om resultaterne af deres bestræbelser på at fremholde deres fortolkningssyn af ”det daglige offer”. Så længe der er forskellige meninger om dette emne, så lad det ikke være fremtrædende. Lad alle stridigheder ophøre. Ved et sådant tidspunkt er tavshed veltalenhed. ret

(13)  Guds tjeneres pligt i denne tid er at forkynde Ordet i byerne. Kristus kom for at frelse sjæle, og vi, som deler ud af Hans nåde, behøver at bibringe de indbyggerne i de store byer en kundskab om Hans frelsende sandhed.
(Underskrevet) Ellen G. White ret

næste kapitel