(8) Lederne på sanatoriet bør ikke styres af principper, som styrer andre institutioner af den slags, hvor lederne handler ud fra retningslinjer, der ofte viser hensyn til velhavende, medens de fattige forsømmes. Sidstnævnte har ofte stort behov for forståelse og råd, skønt de ikke altid får det, skønt de står langt højere i moralsk værdi over for Gud end de mere velhavende gør. Apostlen Jakob har givet klare råd om den måde vi bør behandle de rige og fattige på: - ret
(9) »Når der nemlig kommer en mand ind i jeres forsamling med guld ring på fingeren, i prægtige klæder, og der samtidig kommer en fattig ind i snavsede klæder, og I så kun har øje for ham, der har de prægtige klæder på, og siger til ham: »Sæt du dig her på denne gode plads,« men derimod siger til den fattige: »Du kan stå der,« eller: »Sæt dig ned på gulvet ved mine fødder« er I så ikke i modstrid med jer selv og dømmer ud fra slette tanker? Hør dog, mine elskede brødre! Har Gud ikke udvalgt dem, der er fattige i verdens øjne, til at være rige i tro og arvinger til det Rige, han har lovet dem, der elsker ham? « ret
(9) Selvom Kristus var rig i de himmelske sale, blev han dog fattig, så at vi gennem hans armod kunne blive rige. Jesus ærede de fattige ved at dele deres ydmyge forhold. Ud fra hans livs historie skal vi lære hvordan de fattige skal behandles. Nogle fører godgørenhedens opgaver til yderligheder, og skader i virkeligheden den trængende ved at gøre for meget for dem. De fattige anstrenger sig ikke så meget som de burde. Selvom de ikke skal forsømmes og overlades til at lide, må de lære at hjælpe sig selv. ret
(9) Guds sag må ikke overses, så de fattige får vor første opmærksomhed. Kristus gav en gang sine disciple en meget vigtig lektie på dette punkt. Da Maria udgød salvelsen over Jesu hoved, talte den ærgerrige Judas for de fattiges sag, knurrede over hvad han betragtede som spild af penge. Men Jesus forsvarede denne handling ved at sige »Hvorfor volder I kvinden bryderi? hun har jo gjort en god gerning imod mig. De fattige har I altid hos jer; men mig har I ikke altid. Sandelig siger jeg eder: hvor som helst i hele verden dette evangelium prædikes, skal også det, som hun har gjort, fortælles til minde om hende.« Herved lærer vi at Kristus skal æres ved at give det bedste vi har. Skal hele vor opmærksomhed rettes mod at hjælpe de fattiges mangler, så forsømmes Guds sag. Ingen vil lide, hvis hans forvaltere gør deres pligt; men Kristi sag bør komme først. ret
(10) De Fattige bør behandles med lige så megen interesse og opmærksomhed som den rige. Det at ære de rige, og svigte og forsømme fattige, er en forbrydelse i Guds øjne. Dem som er omgivet med alle livets bekvemmeligheder, og som verden forkæler fordi de er rige, har ikke behov for sympati og ømhed, ligesom de personer, som har en lang kamp mod armod. Sidstnævnte har kun lidt i dette liv der gør dem lykkelige eller glade, og de vil påskønne Lægers og sygehjælperes sympati og kærlighed, skal på ingen måde forsømme denne klasse; for derved forsømmer de Kristus i form af sine hellige. ret
(10) Vort sanatorium blev rejst til at hjælpe den lidende menneskehed, rige og fatte over verden. Mange af vore menigheder har kun lille interesse for denne institution, på trods af de har bevis nok for at den er et redskab Gud har tiltænkt til at bringe mænd og kvinder ind under sandhedens påvirkning, og frelser mange sjæle. De menigheder som har fattige iblandt dem, skal ikke forsømme deres forvaltning, og lægge de fattiges og syges byrde over på sanatoriet. Alle medlemmerne i de forskellige kirker står til ansvar over for Gud for deres forpinte medlemmer. De bør bære deres egne byrder. Hvis de får syge personer iblandt dem, som de ønsker at hjælpe med behandling, bør de, hvis de kan, sende dem til sanatoriet. Sker dette, vil de ikke kun beskytte den institution som Gud har oprettet, men vil hjælpe dem som behøver hjælp, - sørge for de fattige som Gud har pålagt os at sørge for. ret
(11) Det var ikke Guds hensigt at fattigdom nogensinde skulle forlade verden. Samfundets rækker skulle aldrig stilles lige; for forskellige vilkår som karakteriserer vor slægt er et af de midler som Gud har påtænkt skal forsøge og udvikle karakteren. Mange har arbejdet meget entusiastisk på at alle mennesker får lige ret til Guds timelige velsignelser; men det var ikke Skaberens hensigt. Kristus har sagt at vi altid skal have de fattige hos os. De fattige, såvel som de rige, er indkøbt for hans blod; og blandt hans bekendende efterfølgere, vil ni ud af ti af de førstnævnte, tjene ham med et eneste formål, medens sidstnævnte hele tiden fæstner deres lid til deres jordiske rigdomme, og Kristus glemmes. Dette livs bekymringer og grådighed efter rigdomme fordunkler den evige verdens rigdomme. Det vil være den største ulykke der nogen sinde er faldet over menneskeheden, hvis alle blev sat lige med verdslige besiddelser. ret