(27) Jeg er blevet vist at sanatoriet ikke er hvad Gud vil have det til. Jeg kan ikke bruge sproget til at overbringe det standpunkt som alle på denne institution bør have for at sikre den størst mulige nytte, og for at besvare Guds formål med dens eksistens. ret
(27) Vi er ikke klar over hvilken bekymring patienterne har over deres forskellige sygdomme, når de kommer til sanatoriet. Alle ønsker hjælp, men nogle tvivlsomme og mistroiske, medens andre er mere overbevist om at de er blevet lindret. Dem som ikke har besøgt sanatoriet overvåger alle tegn på principper med interesse, principper som dets ledere går efter. ret
(27) Denne institution medfører en stor mængde ansvar, både for timelige og åndelige ting. Det er af største betydning af dette tilflugtssted for dem som er syge i krop og sind er sådan at Jesus, den mægtige Helbreder, kan bo i deres midte, og alt som gøres må være under hans Ånds kontrol. Alle der er knyttet til denne institution bør kvalificere sig selv til at udføre deres Gudsgivne ansvar trofast. De bør gå til enhver lille pligt med så megen flid som angår den største betydning. Alle bør studere bønneligt, hvordan de kan blive de nyttige, og gøre dette ophold for den syge til en stor success. ret
(28) Alle som bekender at være Guds børn bør hele tiden have I sinde at de er missionærer, og kommer i forbindelse med alle klasser mennesker i deres arbejde. Der vil være de aristokratiske, stolte, forfængelige, letsindige, selvstændige, beklagende, fortvivlede, modløse, fanatiske, engoistiske, selviske, havesyge, farisæriske, sky og følsomme mennesker; det ophøjede tankesind, de ærgerrige metoder; de forjagede, de uhøflige og overfladiske; faktisk vil alle karaktertræk kunne findes blandt patienter på Sanatoriet. Dem som kommer til dette asyl, kommer fordi de behøver hjælp; og derved anerkender de, uanset deres stade eller tilstand, at de ikke kan hjælpe sig selv. Disse forskellige menneskesind kan ikke behandles på samme måde; alligevel behøver alle venlighed, forståelse og kærlighed uanset om de er rige eller fattige, høje eller lave, selvstændige eller uselvstændige. Ved gensidig kontakt, bør vor tankesind blive blankpoleret og forædlet. Vi er afhængige af hinanden, - tæt forbundet sammen med menneskelig broderskabs bånd. ret
(29) “Himlen former hinanden til afhængighed,
En mester, eller en, tjener, eller en ven,
Påbyder hinanden til at hjælpe hinanden,
Enhver mands svaghed vokser til alles styrke.” ret
(29) Det er gennem de sociale relationer at kristendommen kommer i kontakt med verden. Enhver mand og kvinde som har smagt Kristi kærlighed, og har modtaget den guddommelige oplysning i hjertet, er pålagt af Gud til at sprede lys på deres mørke stivej som ikke kender til den bedre vej. Enhver medarbejder på dette sanatorium bør blive et vidne for Jesus. Social kraft, helliggjort ved Kristi ånd, må udnyttes til at vinde sjæle til Frelseren. ret
(29) Han som har med personer at gøre der har en helt anderledes karakter, optræden og temperament, vil få problemer, forviklinger og konfrontationer, selvom han gør sit bedste. Han kan væmmes over den uvidenhed, stolthed og uafhængighed han måtte møde; men dette bør ikke gøre ham modløs. Han bør stå hvor han vil vakle, frem for at falde. Klippefast mod principperne, med en forstandig tro, står han ufordærvet ved omgivende påvirkninger. Læger og sygehjælpere bør ikke forvandles af den forskellige indflydelse som de nødvendigvis måtte udsættes for; men de må stå frem for Jesus, og ved hans Ånds hjælp udøve en forvandlende kraft over menneskesind, der er deformeret af falske levevaner og tilsmudset af synd. ret
(29) Kristus skal ikke skjules bort i hjertet, og ses på som en eftertragtet rigdom, hellig og liflig der kun skal nydes af ham der har denne. Vi skal have Kristus i vore hjerter som et kildeudspring der springer op til evigt liv, og fornyer alle vi kommer i kontakt med. Vi må bekende Kristus åbenlyst og tappert, vise hans sagtmodighed og kærlighed i vore karaktertræk, indtil mænd forvandles af hellighedens skønhed. Det er ikke den bedste måde at bevare vor religion på, når vi lukker vellugten inde, så den ikke kommer ud. ret
(30) De konflikter og afvisninger vi får, skal gøre os stærkere og give vor tro stabilitet. Vi skal ikke vakle som strårør i vinden, ved al indflydelse der går forbi. Vore sjæle advares og bestyrkes af evangeliesandheden, og opfriske af guddommelig nåde, og skal åbne og udbrede, og sprede deres vellugt til andre. Iklædt hele retfærdighedens rustning, kan vi møde al indflydelse og vor renhed forbliver uplettet. ret
(30) Alle bør tænke over at Guds krav til dem er altoverskyggende frem for alle andre. Gud har givet enhver person evner at udnytte, så han kan genspejle herligheden tilbage til Giveren. Der bør ske fremskridt hver dag. Hvis medarbejderne forlader sanatoriet ligesom da de kom, uden afgjorte forbedringer, eller fået kundskaber og åndelig styrke, har de lidt et tab. Gud planlægger at kristne skal vokse hele tiden, - vokse op til mænds og kvinders fulde statur i Jesus Kristus. Alle som ikke vokser sig stærkere, og bliver fastere rodfæstede og funderede i sandheden, bevæger sig hele tiden baglæns. ret
(31) Der bør anstrenges særligt for at få kristne medarbejderes samvittighedsfulde arbejde. Det var Guds plan at sundhedsinstitutionen udelukkende skulle organiseres og kontrolleres af S. D. Adventister, og når ikke-troende kommer ind for at få ansvarsbetyngede stillinger, er der en indflydelse der, som tæller med stor vægt imod sanatoriet. Guds plan er ikke at denne institution skal føres efter andre af landets sunhedsinstitutioners orden; men det må være det effektive redskab i hans hænder, og sprede lys til verden. Det bør fremstå i videnskabelig dygtighed, med moralsk og åndelig kraft, og ligeså trofast en reformerende skildvagt i alle afskygninger; og alle som gør sin del for det, bør være reformatorere, der har respekt for dens herskere, og giver agt på sundhedsreformens lys der nu skinner på os som et folk. ret
(31) En klasse af hjælpere har været ansat, som i optræden, moralsk eller religion ikke er godt navn for institutionen. Mange kan gøre godt, hvis de sætter sig selv der hvor de vil fremstille Jesu Kristi religion korrekt. Men de har været meget ivrige efter at det ydre udseende ser præsentabelt ud på enhver måde, så det er indbydende for verdslige patienter, end at fastholde en levende forbindelse med himlen, - at våge og bede, så dette Guds redskab får helt succes med at gøre godt for menneskenes sjæle såvel som legemer. ret
(31) Hvad kan der siges, og hvad kan der gøres, for at vække alles overbevisning som er knyttet til denne vigtige institution? Hvordan kan de ledes til at se og fornemme faren i at handle forkert, medmindre de daglig har en levende erfaring i Guds ting? Lægerne er i en position hvor de har en dannende magt over alle som er knyttet til institutionen, hvis de påvirker andre efter deres tro. Dette er en af de bedste missionsmarker i verden; og alle i ansvarsbetyngede stillinger bør blive kendt med Gud; og altid modtage lys fra Himlen. Der har aldrig været en så vigtig periode i sanatoriets historie som nu, i en tid hvor aldrig så meget har stået på spil. Vi er omgivet af de sidste dages farer. Satan er kommet ned med stor fare, arbejder med al uretfærdighedens bedrageri i dem som går tabt; for han ved at hans tid er kort. Nu må lyset skinne ud i ord og optræden med større klarhed på deres sti som er i mørke. ret
(32) Pastor McCoy, du er ikke det som Herren vil have af dig. Du er brysk og hård, og behøver Guds Ånds blødgørende og underlæggende indflydelse. Det er aldrig behageligt at tage korset op, og følge selvfornægtelsens sti; og alligevel må dette gøres. Gud ønsker at du har hans nåde og hans Ånd at gøre dit liv velduftende med. Du er for selvstændig, for selvtilstrækkelig; du rådfører dig ikke med andre som du burde. Du kan ikke læse karakteren, du mangler dømmekraft, derfor er det sikreste du kan gøre at rådføre dig med dem med god dømmekraft. Du omgås hele tiden principløse personer der er knyttet til sanatoriet, og alligevel ser du ikke deres mangler; personer der praktiserer uærlighed, og du ser det ikke; de kan forvolde en masse skade ved deres indflydelse på andre, og du er blind for det hele. ret
(33) Dine egne børn er ikke så opdragede som de burde være. De er uregerlige, og deres rå optræden er ikke nogen anbefaling for dig, eller for den institution som du er knyttet til. De bør ikke have lov at være på sanatoriet, med mindre deres karakter ændres meget. De er til skade; de arbejder imod institutionen. ret
(33) Min bror, vi lever i en alvorlig tid. Et vigtigt arbejde skal gøres for vore egne sjæle og for andres sjæle, ellers lider vi et uendeligt tab. Vi må forvandles ved Guds nåde, ellers mister vi himlen; og gennem vor indflydelse, vil andre gå til sammen med os. Lad mig forsikre dig, min bror, at der må udståes kampe og konflikter når pligterne udføres, der må vises selvfornægtelse og opofrelse, hvis vi er tro mod Kristus, og ikke skabt af ham. De er ikke pålagt en egenmægtig eller unødig befaling; de kommer ikke fra det hårde liv som han forlanger os at føre i hans tjeneste. Prøvelser eksisterer i langt større kraft og antal, hvor vi nægter lydighed mod Kristus, og bliver Satans tjenere og syndens slaver. ret
(33) Jesus indbyder os at komme til sig, og han vil løfte byrde fra alle trætte skuldre, og sætte sit åg på os, som er nemt, og hans byrde som er let. Den sti som han indbyder os at vandre på, vil aldrig koste os kvaler, om vi aldrig havde vandret på den. Det er når vi viger bort fra pligtens sti at vejen bliver vanskelig og med torne. De ofre som vi må gøre ved at følge Kristus, er blot så mange skridt tilbage til lyset, fredens og lykkens sti. Tvivl og frygt vokser ved udsvævelser, og jo mere disse får frit løb, des vanskeligere er det at overvinde. Det er sikkert at lade al jordisk støtte være, og tage Hans hånd, som løftede og frelste den synkende discipel på det stormfulde hav. ret
(34) Gud kalder dig til at blande barnets tillidsfulde enkelthed med mandens styrke og modenhed. Han vil at du udvikler det sande karakterguld; og det kan du gøre ved Kristi fortjenester. Min sjæl er bebyrdet for dig og for andre som ikke føler deres stadig behov for at komme i forbindelse med Himlen for at gøre det arbejde der påligger dem som Guds trofaste skildvagter. ret
(34) Religion er hvad der er brug for. Vi må spise livets brød, og drikke frelsens vand. Vi må værne om kærlighed, - ikke det som med urette kaldes for næstekærligt, som bør lede os til at elske synd værne om synderne; men Bibelsk næstekærlighed og Bibelsk visdom, det er rent, fredselskeligt, let at bede om, fuld af barmhjertighed og gode frugter. ret
(34) Sanatoriet er et sted som giver god mulighed for at svigte Gud, og lade selvet få overherredømme, og således skille Kristus og hellige engle fra sjælen. Alle som har en indflydelse på Sanatoriet må således tilpasse sig Guds vilje, og ydmyge selvet, og åbne hjertet for Kristi ånds dyrebare indflydelse. Guldet der prøves i ilden repræsenter kærlighed og tro. Mange er næsten blottet for kærlighed. Selvtilstrækkelighed forblinder deres øjne for deres store behov. Der er tydeligvis behov for en daglig omgang med Gud, - en ny dyb og daglig erfaring i det religiøse liv. ret
(35) Særlig lægernes hjerter bør vækkes til et alvorligt ønske om at få den visdom som Gud alene kan give; for lige så snart at de bliver selvtilstrækkelige, overlades de til dem selv, at følge det uhelliggjorte hjertes impulser. Når jeg ser hvad disse læger bliver til, i forbindelse med Kristus, og hvad de så ikke bliver hvis de ikke dagligt knytter sig til ham, fyldes jeg med ængstelse over at de blot er tilfreds med den verdslige standard, og har ingen inderlig længsel, ingen hunger og tørst efter hellighedens skønhed, og den sagtmodige og stille ånds smykke, som har høj værdi i Guds øjne. ret
(35) Kristi fred – Kristi fred – penge kan ikke købe den; funklende talenter kan ikke befale over den; forstand kan ikke sikre: den er Guds gave. Kristi religion – hvad skal jeg gøre for at du forstår dit store tab, hvis du ikke fører dens hellige principper ud i dit daglige liv? Kristi sagtmodighed og ydmyghed er den kristnes kraft. Den er faktisk mere dyrebart end alle de ting genierne kan skabe eller velhavende kan købe. Af alt som søges, værnes om, og opelskes er der intet så værdifuld i Guds øjne, som et rent hjerte, en natur besjælet med taknemmelighed og fred. ret
(36) Hvis den guddoommelige harmoni i sandhed og kærlighed, eksisterer i hjertet, vil den skinne ud i ord og handlinger. Den mest omhyggelige opdyrkning af livets ydre ejendomme optræden har ikke kraft nok til at lukke al irritabelhed, hårde domme og upassende tale ude. Den ægte godgørenhed må dvæle i hjertet. Kærlighed tildeler nåde, sømmelighed, og pæn optræden hos ham der har denne kærlighed. Kærlighed oplyser ansigtet og betvinger stemmen, - forfiner og ophøjer hele mennesket. Det sætter mennesket i harmoni med Gud; for det er en himmelsk egenskab. ret
(36) Mange er i fare for at tro, at de undskyldes fra arbejdopgaverne, med skrift, og udøve lægegerning, eller udføre pligter i forskellige afdelinger, så at bønnen nedlægges, og sabbatten, og religiøs tjenester forsømmes. Således nedgøres hellige ting, for at blot imødekomme deres bekvemmelighed, medens pligter, fornægtelser og kors efterlades uberørte. Hverken læger eller hjælpere forsøger at udføre deres arbejde uden at tage tid til at bede. Gud vil være alles hjælper, som bekender at elske ham, hvis de vil komme til ham i tro, og med en fornemmelse af deres egen svaghed, bede om hans kraft. Når de adskiller sig fra Gud, vil deres visdom undvære tåbelighed. Når de er små i deres egne øjne, og lærer meget af deres Gud, vil han være deres krafts arm, og så vil deres bestræbelser lykkes; men når de lader tankerne skille sig fra Gud, kommer Satan ind og kontrollerer tankerne og forvansker deres dømmekraft. ret
(37) Ingen er i større fare end vor elskede bror, Dr. Kellogg. Han æres ikke kun af vore egne folk, men af alle der kender ham. Han er i fare for at tro at hans bjerg står sikkert. Det er her at hans fødder begynder at glide. Fristelser vil komme, den ene efter den anden, og deres indflydelse på liv og karakter vil være så umærkbar, at han vil fordærves af verdens ånd, vil ikke gennemføre Guds hensigt, hvis han ikke holdes under guddommelig kraft. Han er kun det som Gud har givet ham, og hvis han bruger sine evner til Guds ære, vil han være et æret redskab der gør meget godt; men han kan ikke leve et religiøst liv uden at hele tiden bede og udføre religiøse pligter, ligesom han får fysisk styrke ved at tage timelig mad. Han må daglig sidde ned ved Guds bord. Han må modtage styrke fra den levende Vin, hvis han skal have næring. ret
(37) Den måde nogle har arbejdet på, at bruge verdslige metoder for at nå deres mål, er ikke i harmoni med Guds vilje. De ser onde træk som må rettes, og i stedet for at gendrive disse ting tappert, ønsker de ikke at bringe skam over deres egen hoved, og således kaster de byrden på andre, og lader ham møde de vanskeligheder som de har undgået; og Ham som taler tydeligt bliver i for mange tilfældet den store forbryder. ret
(38) Alle som er knyttet til Sanatoriet bør arbejde ihærdigt og uselvisk for dens fremgang. Der er fare for at begynde denne institution med upassende og ineffektive hjælpere, ved at ansætte personer kun fordi de er ledernes slægtninge og venner. Selviske interesser bør ikke kontrollere disse ting. ret
(38) Nogle som besidder ansvarsbetyngede stillinger på denne institution, er i fare for at blive påvirket og vildledt af ydre indflydelse. De bør vogte sig nøje på alle punkter, og deres slægtninges adfærd må ikke fordreje deres bedømmelse, eller kontrollere dem på nogen måde. Den eneste sikkerhed for disse mænd, er at se hen til Gud, og blive vejledt af Ham, og ikke lade uhellig indflydelse vakle et hårsbredde fra den rigtige sti. ret
(38) Brødre, jeg beder jer indstændigt at handle med øjnene rettet på Guds herlighed alene. Lad hans kraft være jeres afhængighed, hans nåde jeres styrke. Det er væsentligt at I opelsker trofasthed i små ting, og at I derved, vil få for vane at være ren i de større ansvar. Hverdagslivets små begivenheder går ofte hen uden vi bemærker det; men det er disse ting som danner karakteren. Hver begivenhed i livet er for det gode eller for det onde. I trængselsdage og farefulde dage, har du brug for at stå befæstet fast for det rigtige, uafhængig af al indflydelse imod. ret
(39) Gud er villig til at gøre meget for jer, hvis I blot vil nære jeres behov for ham. Jesus elsker dig. Søg altid at vandre i lyset af Guds visdom; og gennem al livets forandrende scenerier, hvil ikke før I ved det når jeres vilje er i harmoni med jeres skabers vilje. Gennem tro på ham kan I opnå styrke til at modstå alle Satans fristelser, og gennem større moralsk styrke med al prøvelser fra Gud. ret
(39) I kan blive ansvarlige og indflydelsesrige mænd hvis I, ved hjælp af jeres vilje, forenet med guddommelig styrke, engagerer jer alvorligt i arbejdet. Udøv mentale kræfter, og forsøm på ingen måde det fysiske. Lad ikke intellektuel ladhed lukke jeres sti for større kundskab. Lær at genspejle såvel som studer, så dit tankesind kan udvides, og styrkes, og udvikles. Tro aldrig at du har lært nok, og at du nu slapper af. Det opelskede sindelag er menneskets mål. Din uddannelse måtte fortsætte i løbet af dit liv; hver dag bør være lærerig, og føre den kundskab I får ud i praksis. ret
(39) Du hæver dig i sand værdighed og moralsk værdi, idet du praktiserer sand dydighed, og værner om oprigtighed i hjerte og liv. Lad ikke din karakter blive påvirket af en plet af selviskhedens spedalskhed. En ædel sjæl, forenet med en dannet forstand, vil uddanne mænd som Gud vil bruge til helligt betroede embeder. ret
(39) Det bør være det første arbejde hos alle der er knyttet til denne belæring at selv stå ret over for Gud, og så stå i Kristi styrke, upåvirkede af den forkerte indflydelse som de vil udsættes for. Hvis de gør Guds ords brede principper til karakterens fundament, kan de stå hvor Herren end i sit forsyn måtte kalde dem, omgivet af ødelæggende indflydelse, og alligevel ikke vakle fra den rette sti. ret
(40) Mange fejler dér, hvor de burde have succes, fordi de ikke indser hvor stor deres ords og handlingers indflydelse er. De påvirkes af forholdene, og lader til at tro at deres liv er deres egne, og de handler sådan at virker bedst for dem selv, uden hensyn til andre. Disse personer vil findes selvtilstrækkelige og upålidelige. De overvejer ikke deres position under bøn og deres ansvar, og indser ikke at de kun ved at udføre deres pligter trofast i dette liv, kan de håbe på at vinde fremtiden, evigt liv. ret
(41) Hvis disse personer ville gøre Guds ord til deres stadium og deres vejleder, vil de se at ”ingen lever ved sig selv.” De vil lære fra den Inspirerede Optegnelse som Gud har sat højt i værdi til menneskeslægten. Hans skabelsesgerninger på hinanden efterfølgende dag blev kaldt for godt, men formet i sin Skabers billede, blev det udtalt som ”såre godt,”. Ingen andre skabning som Gud har gjort, fremkaldte hans kærlighed. Og da alt gik tabt af synd, gav Gud sin dyrebare Søn for at genløse den faldne slægt. Det var hans vilje at de ikke skulle gå tabt i deres synder, men leve for at bruge deres kræfter på at velsigne verden og ære deres Skaber. Bekendende kristne som ikke lever for at gavne andre, følger deres egen stædighed, vil hellere det end Guds vilje, og de vil drages til regnskab af Mesteren for at misbruge de velsignelser, som han har givet dem. ret
(41) Jesus, himlens store befalingsmand, forlod de kongelige sale for at komme til en verden der var hjemsøgt og ødelagt af forbandelse. Han påtog sig vor natur, så hans menneskelige arm kan favne slægten, medens han med sin guddommelige arm griber Almægtige, og derved kæder begrænsede mennesker til den uendelige Gud. Vor Genløser kom til verden for at vise hvordan mennesker skal leve for at få evigt liv. Vor Himmelske Fader har gjort et uendeligt offer, ved at give sin Søn at dø for faldne mennesker. Prisen der blev betalt for vor genløsning bør give os et ophøjet syn på hvad vi kan blive gennem Jesus Kristus. ret
(41) Da Johannes så højden, dybden og bredden af Faderen kærlighed mod den fortabte slægt, blev han fyldt af beundring og ærbødighed. Han kan ikke finde et passende sprog til at udtrykke sin kærlighed, men han kaldte på verden for at beskue den. ”Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn.” Hvilken værdi tillægger han menneskene. Ved overtrædelse, blev menneskesønnen underlagt Satan. Gennem Kristi uendelige offer, troen på hans navn, blev Adams sønner til Guds sønner. Ved at påtage sig menneskelig natur, ophøjer Kristus menneskeheden. Faldne mennesker er tilstået en ny prøvelse, og sætte der hvor de, gennem forbindelse med Kristus, kan uddannes, forbedre og ophøje sig selv, så de faktisk kan blive Guds sønners navn værdig. ret
(42) En sådan kærlighed er uden sidestykke. Jesus forlanger at dem som er købt ved hans eget livs pris, skal gøre bedst mulig brug af de talenter han har givet dem. De skal vokse i kundskab til den guddommelige vilje, og hele tiden forbedre i forstand og moral, indtil de skal opnå en karakterfuldkommen, kun lidt lavere end englenes. Kristus sagde: ”Så vær da I fuldkomne, som jeres himmelske Fader er fuldkommen.” ret
(42) Hvis dem der bekender at tro den nærværende sandhed i virkeligheden er sandhedens repræsentanter, lever op til al det lys som skinner på deres stivej, vil de hele tiden udøve en indflydelse for godt mod andre, derved efterlade et klart spor mod himlen til alle, som de kommer i kontakt med. Men hvilken anderledes tilstand af tingene er ikke blandt sanatoriets medarbejdere. Manglende trofasthed og renhed blandt dets bekendende venner er en alvorlig hindring for at Guds sag kan fremmes. Satan arbejder gennem mennesker som er under hans kontrol. Sanatoriet, kirken, og andre institutioner i Battle Creek har mindre at frygte hedninge og de åbne blasfemere end fra Kristi upålidelige bekendere. Disse er Akaner i lejeren, som bringer skam og nederlag. Disse er dem som holder Guds velsignelser tilbage, og tager modet fra den nidkære, selvfornægtende medarbejder i Kristi sag. ret
(43) Med deres opførsel mod patienter, gør alle være ansporet af højere motiver end selvisk interesse. Enhver bør føle at denne institution er en af Guds redskaber, der lindrer kropssygdomme, og peger den syndssyge sjæl til Ham, som kan helbrede både sjæl og legeme. Udover at udføre de særlige pligter de har fået bestem, bør alle have interesse for andres velfærd. Selviskhed er i modsætning til kristenhedens ånd. Den er i det hele taget satanisk i sin natur og udvikling. ret
(43) I et af sine dyrebare lektier til sine disciple, beskriver for Frelser Guds omsorg for sine skabninger med disse ord: “Sælges ikke fem spurve for et par skilling? og ikke én af dem er glemt hos Gud; ja, endog alle jeres hovedhår er talt; frygt ikke, I er mere værd end mange spurve.” Han som stopper op og bemærker selv de små fugle, har en særlig omsorg for alle grenene i hans værk. Alle der arbejder på sanatorier, om det er høje eller lave stillinger, er under den almægtige Guds øjne. Han ser om deres pligter bliver udført helt fuldstændigt, eller på en ligegyldig og uærlig måde. Engle vandrer usynligt gennem alle institutionens værelser. Englene stiger hele tiden op til himlen, frembærer efterretninger med glæde eller bedrøvelse. Hver handling i troskab registreres; enhver uærlig handling skrives også ned; og enhver person belønnes til sidst efter som hans gerninger har været. ret