Tilbage

Sanatoriets position og arbejde

(65)  Da vi var i Maine-staten, lærte jeg søster Dow at kende, en kvinde som antog sandheden da hun var på sanatoriet. Hendes mand var tidligere en velhavende mand, stærkt involveret manufaktur; men det vendte og han blev reduceret til fattigdom. Str Dow blev syg, og tog til vort sanatorium for behandling. Der fik hun den nærværende sandhed, som hun besmykker med et pålideligt kristenliv. Hun har fire fine intelligente børn, som er gennemgribende sundhedsreformatorere, og kan fortælle dig hvorfor de er dette. En sådan familie kan gøre meget godt for samfundet. De udøver en stærk indflydelse i den rigtige retning. ret

(66)  På trods af den manglende trofasthed fra dem på sanatoriet, som ikke har Guds nåde udviklet i deres liv, kommer mange af dem, der kommer for at blive behandlet for sygdom, til at kende sandheden, og derved helbredes de ikke kun i legemet, men sindets formørkede kamre oplyses med lyset fra den dyrebare Frelsers kærlighed. Men hvor meget mere godt kunne der ikke udrettes, hvis alle i forbindelse med den institution først for forbundet med Guds visdom, og således var blevet til lyskanaler for andre. Verdens levevaner og skikke, stolthed over udseende, selviskhed og selvophøjelse, trænger ind, og disse synder fra hans bekendende efterfølgere er så forhånende for Gud, at han ikke kan arbejde for dem eller gennem dem. ret

(66)  De som er upålidelige i timelige ting vil på samme måde være upålidelige i åndelige ting. På den anden side, vil en forsømmelse af Guds krav føre til forsømmelse af ydmyghedens krav. Upålidelighed er udbredt i denne degenererede tidsalder, det breder sig i vore menigheder og på vore institutioner. Dens sleske spor ses overalt. Det er en af denne tids fordømmende synder; og vil føre tusindvis og titusinde i fordærv. Hvis dem som bekender sandheden på vore institutioner i Battle Creek, var Kristi levende repræsentanter, vil en kraft der udgår fra dem, som vil mærkes overalt. Dette ved Satan godt, og har arbejder med al uretfærdighedens kraft og bedrag i dem der går tabt, så Kristi navn ikke måtte ophøjes i dem der bekender at være hans efterfølgere. Mit hjerte bæver, når jeg ser hvordan Jesus vanæres ved deres uhellige liv og mangelfulde karakter som kunne blive et smykke og en ære for hans sag. ret

(67)  De fristelser som Kristus blev udsat for i ørknen, appetitten, kærlighed til verden og formastelse, - er de tre store ledende forlokkelser, som mennesker ofte overvindes med. Sanatoriets ledere vil ofte fristes til at vige fra principper som burde herske over en sådan institution. Nogle er parat til at skifte fra den rigtige vej, og stilne tilbøjelighederne, og tjene en nogle få velhavende patienters eller venners fordærvede appetit. Indflydelsen fra en sådan opførsel er kun ond. Enhver afvigelse fra den lære der kommer fra forelæsninger eller fra trykken, har den dårligste virkning på instituions indflydelse og moral, og vil i stort omgang, modvirke alt hvad der er gjort for at instruere og reformere dem, der er offer for forvansket appetit og lidenskaber, og vil føre dem til den eneste sikre tilflugt, - Jesus Kristus. ret

(67)  Det onde stopper ikke her. Indflydelsen påvirker ikke kun patienterne, men ligeså meget medarbejderne. Når barriererne brydes ned, tages det ene skridt efter det andet i den forkerte retning. Satan kommer med smigrende udsigter til dem, der vil vige fra princippet og ofre renhed og kristen ære for at få de ugudeliges anerkendelse. Han har for ofte held med sine anstrengelser. Han vinder sejer der hvor han burde få tilbageslag og nederlag. ret

(68)  Kristus modstod Satan for vor skyld. Vi har vor Frelsers eksempel til at styrke vore svage mål og beslutninger; men uanset dette, vil nogle falde for Satans fristelser og de vil ikke falde alene. Enhver sjæl som ikke får sejr, fører andre ned gennem denne indflydelse. Dem som ikke forbinder sig med Gud, og tager imod visdom og nåde for at forfine og forædle deres egne liv, vil dømmes for det gode de kunne have gjort, men undlader at gøre det fordi de er tilfreds med jordisk tankegang, og venskab med ikke-hellige. ret

(68)  Hele himlen er interesseret i menneskenes frelse, og er parat til at udøse sine godgørende gaver over dem, hvis de vil gå med på de betingelser Kristus har givet, - »Drag bort fra dem, og skil jer ud, rør ej noget urent.« ret

(68)  Der er indført forskellig slags underholdning på Sanatoriet, nogle af dem af teatermæssig karakter, for at hjælpe patienterne. Disse fornøjelser, ligner dem der er populære på andre sundhedsinstituioner, og går ofte i stedet for religion og helligelse. Og de har nødvendigvis fået større omhu og gjort dyrere; men dette er kun et lille hensyn i sammenligning med tab af åndelighed og sand religiøs renhed. ret

(69)  Da skakspil blev indført på institutionen for nogle få år siden, fik jeg vist at denne tendens er ond. Det kan underholde, men det vil resultere i langt mere skade end godt. Det som menes til at have gavn er i virkelighed til skade. Nerverne ophidses, og de mentale kræfter belastes urimeligt, og helbredelsesprocessen forhindres. ret

(69)  Gymnastikøvelser bortleder sindets tanker og træner musklerne, og bidrager således til sundheden. Det at de rige og moderigtige skal skabe harmoni, i stedet splid hos patienter, har en modsat virkning, der går imod evangeliets ånd. Dem som bærer på ansvar på sanatoriet bør i høj grad vogte sig på disse punkter, så fornøjelserne ikke skal være af en karakter der fornedrer kristendommens standard, bringer denne institution ned på niveau med andre, og svækker sand gudsfrygts kraft i deres tankesind, som er knyttet til den. ret

(69)  Hvis sanatoriet skal gå så hurtigt tilbage fremover, sådan som det allerede har gjort ved at indføre verdslige fornøjelser og teatermæssige opsætninger, vil Herren trække sin beskyttende omsorg fra institutionen. Hans rynkende pandemine er over alle disse ting. De er ikke væsentlige for sanatoriets fremgang eller for patienternes sundhed. Jo mere de har af den slags fornøjelser, des mindre vil de være tilfredse, medmindre noget af den slags skal fortsætte. Sindet får en urolig feber efter noget nyt og spændende, - de helt nye ting bør ikke fortsætte til stadighed. Og får disse fornøjelser lov en gang at komme ind, forventes de igen, og patienterne vil miste smag for enkle ordninger de bør bruge tid på. Mange patienter har brug for fred og hvile frem for spænding. ret

(70)  Ligeså snart at den slags underholdning indføres, fjernes modviljen mod at gå i teater hos mange mennesker, og påstanden at moral og højstemte scenerier skal spilles i et teater, nedbryder sin sidste barriere. Dem som finder på den slags fornøjelser på Sanatoriet, skulle hellere søge visdom fra Gud og lede disse stakkels, sultne og tørstige sjæle til glædens, fredens og lykkens Kildeudspring. ret

(70)  Når den rigtige sti er blevet forladt, er det vanskeligt at vende tilbage. Barrierer er blevet fjernet, den sikre grund er brudt ned. Et skridt i den forkerte retning bereder vej til det andet. Et enkelt glas vin kan åbne fristelsens dør, som vil føre til drukkenskabets vaner. Gives der plads til en hævngerrig følelse kan det åbne vejen for en række følelser som vil ende i mord. Den mindste afvigelse fra ret og principper vil føre til adskillelse fra Gud, og kan ende i frafald. Hvad vi har gjort tidligere, kan vi hurtigere og mere naturligt gøre igen, og gå videre frem på en bestemt sti, om det er den rigtige eller forkerte, er det nemmere end at begynde. Det tager mindre tid og arbejde at fordærve vore veje for Gud, end at indpode retfærdighedens og sandhedens vaner i karakteren. Uanset hvad et menneske vender sig til, om det påvirkes til godt eller ondt, finder han det vanskeligt at opgive det. ret

(71)  Stoler man på at verdslige kan lave fornøjelser, sådan som de har gjort det, skaber det flere onder end mange kan forvente. Sanatoriet kan godt undvære disse menneskers støtte som er afhængig af at denne slags fornøjelser for at blive lykkelige, og som ikke er glad uden dem. Sanatoriets ledere kan ligeså godt komme til konklusionen med det samme, at de aldrig vil kunne tilfredsstille den slags mennesker, som kun finder lykke ved at gøre noget nyt og spændende. For mange personer har dette været en fornuftig kost hele deres liv; og der er mentale såvel vel som fysiske svæklinge. Mange lider langt mere af sjælens sygdomme end af kroppens sygdomme, og de vil ikke få hjælp før de kommer til Kristus, livets kildeudspring. Så vil de ophøre med at klage over træthed, ensomhed og utilfredshed. Tilfredsstillende glæde vil give sindet livskraft, og kroppen sundhed og vital energi. ret

(71)  Hvis læger og medarbejdere bilder sig selv ind at de forskellige fornøjelser omkring dem, som har været til forbandelse for deres liv, skulle være et universalmiddel mod deres patienters forskellige sygdomme, så vil de blive skuffede. Disse underholdninger er blevet sat der hvor det levende Kildeudspring skulle have været. Den hungrige og tørste sjæl vil fortsætte med at hungre og tørste så længe han tager del i disse utilfredsstillende fornøjelser. Men dem som drikker af det levende vand vil ikke længere tørste efter letsindige, sensuelle og opspændende fornøjelser. Religions forædlende principper vil styrke de mentale kræfter, og vil ødelægge smagen for disse glæder. ret

(72)  Syndens byrde, med sine utrættelige og umættelige ønsker, er til grund for ni tiendedele af alle de sygdomme som synderen lider af. Kristus er den syndssyge sjæls mægtige helbreder. Disse stakkels forpinte mennesker behøver en klarere kundskab til Ham som ved at det evige er rigtigt. De behøver at være tålmodige venlige, og dog alvorligt lære hvordan sjælens vinduer åbnes op og lade Guds kærligheds solskin komme ind og oplyse sindets formørkede kamre. De mest ophøjede åndelige sandheder kan komme hjem til hjertet ved naturens ting. Luftens fugle, markens blomster i deres glødende skønhed, de spirende korn, vinens frugtbare grene, træerne der frembringer deres ømme brud, den herlige solnedgang, højrøde skyer forudsiger en skøn morgen, den tilbagevendende sæson, - alt dette kan lære os tillidens og troens dyrebare lektier. Her har fantasien en frugtbar mark som sættes op. Det forstandige tankesind kan tænke med stor tilfredshed over de lektier med guddommelig sandhed, som verdens Genløser forbandt naturens ting med. ret

(73)  Kristus irettesatte skarpt folkene på denne tid, fordi de ikke havde lært de åndelige lektier fra naturen som de kunne have lært. Alle ting opildner og nedtoner udtrykket til mennesker til Guds kendskab. Det samme guddommelige tankesind som arbejder med naturens ting der taler til menneskenes sind og hjerter, og skaber en uudsigelig bøn for noget de ikke har. Verdens ting kan ikke stilne deres længsel. Alle disse tørstende sjæle tales det guddommelige budskab: “Og Ånden og bruden siger: »Kom!« Og den, som hører, skal sige: »Kom!« Og den, som tørster, skal komme; den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt.” ret

(73)  Guds ånd indprenter hele tiden menneskenes tankesind for at opsøge de ting, der alene giver fred og hvile, - himlens højere og helligere glæde. Kristus, livets og herlighedens Herre, gav sit liv for at genløse mennesker fra Satans kraft. Vor Frelser arbejder hele tiden gennem synlige og usynlige indflydelse der tiltrækker menneskenes tankesind fra dette livs utilfredsstillende fornøjelser til de uvurderlige rigdomme som kan blive deres i den evige fremtid. ret

(73)  Gud vil at hans folk erklærer, i ord og i optræden, over for verden at ingen jordiske tillokkelser eller verdslige besiddelser er af høj nok værdi til at erstatte tabet af den himmelske arv. Dem som virkelig er lysets og dagens børn vil ikke være forfængelige og letsindige i deres omgang, med klæder eller i optræden, men de er nøgterne, dybsindige, udøver hele en indflydelse der tiltrækker sjæle til Genløseren. Kristi kærlighed genspejlet fra korset, går i forbøn for synderens skyld, drager ham med den uendelige kærligheds tråde til den fred og lykke der findes i vor Frelser. Gud pålægger alle sine efterfølgere at bære et levende vidnesbyrd i et umiskendeligt sprog deres optræden, deres klæder og omgang i alle livets tilskikkelser, så sand gudsfrygts kraft er gavnligt for alle i dette liv og i det tilkommende; så kan dette alene mætte den sjæl der får det. ret

(74)  Guds herlighed vises i hans håndværk. Her er mysterierne at sindet bliver stærk i sin søgen. Menneskesind er blevet underholdt og misbrugt ved at læse fiktioner, kan få en åben bog i naturen, og læse sandheden i Guds værker omkring dem. Alle kan finde temaer at studere det mindste blad på skovens træer, det spirende græs der dækker jorden med deres bløde tæppe, planter og blomster, skovens statelige træer, knejsende bjerge, granitklipper, det hvileløse ocean, lysets dyrebare perler der bestrør himlene for at gøre natten smuk, og sollysets uudtømmelige rigdomme, månens højtidelige herligheder, vinterkulden, og sommerens hede, der forvandler, tilbagevende sæsoner, i fuldstændig orden og harmoni, kontrolleret af almægtig kraft; her er de emner som kalder på dyb eftertænksomhed, der udfordrer fantasien. ret

(75)  Hvis den letsindige og fornøjelsessøgende lader sine tanker dvæle ved det virkelige og sande, kan hjertet kun fyldes med ærbødighed, og de vil tilbede naturens Gud. Når man betragter og studerer Guds karakter, som den er åbenbaret i hans skabte værker, vil et tankeområde åbne sig op som drager sindet bort fra de lave fornedrende og svækkende fornøjelser. Kendskab til Guds værker og veje kan vi kun begynde at få i denne verden; studiet vil fortsætte ud i evigheden. Gud har sørget for tankeemner til mennesker, som aktiverer alle sindets evner. Vi kan læse Skaberens karakter i himlene deroppe, og på jorden der nede, der fylder hjertet af taknemmelighed. Hver nerve og sans vil ragere på Guds kærligheds udtryk i hans forunderlige gerninger. Satan finder på jordiske tillokkelser, så det kødelige sind kan komme på de ting som ikke ophøjer, forfiner og forædler, dets kræfter forklejnes og forkrøbles, og mænd og kvinder som kunne nå til karakterfuldkommenhed, bliver snæversynede, svage og mangelfulde. ret

(75)  Gud har planlagt at det Sanatorium han har oprettet, skal fremstår som et fyrtårn, som advarsel og irettesættelse. Han vil bevise over for verden at en institution der føres på religiøse principper, som asyl for syge, kunne understøttes uden at ofre sin særlige og hellige karakter; at det kunne holdes fri for anstødelige træk som findes på andre institutioner af den slags. Det skal være et redskab i hans hånd, for at føre store reformer ud. Der bør rettes op på forkerte levevaner, moralen højnes, smagen ændres, klæderne refomeres. ret

(76)  Sygdom af enhver art kommer over kroppen, på grund af usund moderne klædestil; og det bør træde frem at en reform må finde sted, før behandlingen vil udløse en helbredelse. Den forvanskede appetit er blevet forkælet, indtil sygdommene har affødt sine sikre resultater. De forkrøblede, forklejnede evner og organer kan ikke styrkes og strammes op uden gennemførte reformer. Og hvis dem på Sanatoriet ikke i alle henseender retter helsereformens sandheders repræsentanter, må en afgjort reform gøre dem til det de burde være, ellers må de skilles ud fra institutionen. ret

(76)  Mange menneskers tankesind går i så lav en tankekanal at Gud ikke kan arbejde med dem og for dem. Deres evner lader til at blive misbrugt til Satans tjeneste. Den grundigste orden af tingene er væsentlig på Sanatoriet, lige fra de højeste myndigheder til de laveste medarbejdere. Tankestrømmen må ændres, de moralske sanser må vækkes til at mærke Guds krav på dem. Summen og substansen af ægte religion skal til stadighed anerkende vort forhold til Gud ved ord, klædning, og optræden. Ydmyghed bør gå i stedet for stolthed; ædrulighed i stedet for letsindighed og helligelse i stedet for ryggesløs ligegyldighed. ret

(77)  Sr. Drusilla Lamson har haft mange års erfaring med Guds sag; og alligevel har hun ikke brugt de talenter hun fik betroet af Mesteren på allerbedste måde. Hendes indflydelse har gået for meget på tilpasning til verden, frem for at fastholde Guds særlige folks tydelige og adskilte karakter. Til en vis grad havde hun en indflydelse der mere giver efter for, end fornægter appetitten og hang til klæder efter verdens standard. Dette er helt i modsætning til det arbejde som Gud og englene prøver at gøre for os som et folk, at føre os ud, og adskille, og skille os ud fra verden. Vi bør hellige os selv som et folk, og søge styrke fra Gud for at imødekomme denne tids behov. Idet syndigheden er fremherskende i verden, bør Guds folk søge sig mere forbundet med himlen. Den onde morals tidevand kommer over os med en sådan kraft at vi mister vor balance og fejes bort med strømmen, medmindre vore fødder står fast på klippen, Jesus Kristus. ret

(77)  Sr. Lamsons råd og indflydelse har tendens til at svække de barrierer der adskiller Guds folk fra verden. Modeklædernes udseende ved Kr. Kelloggs bryllup var en slående prædiken for at forlade principperne. Mange lektioner om klædereformen kunne ikke modvirke den onde indflydelse der blev udøvet. Vi skal imødekomme det overalt. Denne opvisning skete efter str. Lamsons råd. De medførte en del uvedkommende bemærkninger da sundhedsreform-institutionen fremstillet sådan. ret

(78)  Sanatoriets fremgang er ikke kun afhængig af lægernes intelligens og kundskab, men af Guds gunst. Hvis det føres på en måde som Gud kan velsigne, vil det blive meget succesrigt, og vil fremstå bedre end andre instittuioner af den slags i verden. Der er givet stort lys, stor kundskab og de højeste privilegier. Og dommen vil blive efter det lys der modtages og ikke udnyttes, og således ikke skinner ud på andre. ret

(78)  Læger, tilsynsførende og oldfruer bør erkende deres ansvar over for Gud, og bør arbejde med henblik på det fremmtidige liv. Satan arbejder ubemærket på at få kontrol over lægernes og andre ansvarliges sind, så han gennem dem kan forme hele institutionen. Han har i større eller mindre grad fuldført sit mål, fordi deres tankesind ikke underlægges Kristi vilje til fulde. Sjælen bestyrkes ikke af en fast og ubetinget tillid til Gud. ret

(78)  Nogle menneskers tankesind vendes til vantroens kanal. Disse personer tror at de har grund til at betvivle Guds ord og værk, fordi enkelte personers handlemåde, som er i høje stillinger ser tvivlsomt på dem. Men dette rokker ikke ved fundamentet? Vi skal ikke lægge andres handlemåde til grund for vor tro. Vi skal efterligne Kristus, det fuldkomne mønster. Hvis nogen lader sit greb på ham svækkes, fordi mennesker fejler, fordi de ser deres karaktermangler som bekender sandheden vil de altid være på glidende sand. Deres øjne må rettes på deres tros Ophavsmand og Fuldender; de må styrke deres sjæle med en den store apostels forvisning: »Dog, Guds faste grundvold står urokket, beseglet med denne indskrift: »Herren kender dem, der hører ham til.« Han vejer motiverne. Intet undgår hans alseende øjne; hjertets tanker, intentioner og hensigter, - han ser det hele. ret

(79)  Tvivl og skepsis har ingen undskyldning. Gud har banet rigelig vej for at bringe tro hos alle mennesker, hvis de vil beslutte sig ud fra bevisbyrden. Men hvis de venter på at få alle tilsyneladende forhindringer fjernet før de kan tro, vil de aldrig blive befæstet, rodfæstede og funderede i sandheden. Gud vil aldrig fjerne alle tilsyneladende vanskeligheder fra vor sti. Dem som ønsker at tvivle, kan få mulighed; dem som ønsker at tro, vil få masser af beviser som de kan basere deres tro på. Nogles standpunkt er uforklarligt, endog for dem selv. De driver rundt uden et anker, slår omkring i tåge og usikkerhed. Snart griber Satan roret, og fører deres vildfarne skib hvor det behager ham. De bliver underlagt hans vilje. Havde disse tænkende mennesker ikke lyttet til Satan, ville de ikke være bedraget af hans sofisteri; og svejede de ud til Guds side, ville de ikke blive forvirrede og vildfarne. ret

(80)  Gud og engle overvåger karakterudviklingen med intens interesse, og vejer den moralske værdi. Dem som modstår Satans påfund, vil komme ud som guld, prøvet i ilden. Dem som får fejet deres fødder bort af fristelsens bølger, bilder sig ind, ligesom Eva, at de bliver forunderligt kloge, vokser ud af deres uvidenhed og snævre samvittighedsfuldhed; men ligesom hende vil de blive frygtelig bedragede. De har været forjagede skygger; byttet den himmelske visdom ud med skrøbelig menneskelig visdom. En smugle kundskab har gjort dem indbildske. Den dybe og grundige kendskab til dem selv og Gud, vil igen gøre dem til raske og følsomme mennesker, og veje dem ud til sandhedens, englenes og Guds side. ret

(80)  Guds ord vil dømme enhver af os på den sidste store dag. Unge mænd vil tale om videnskab, og er kloge på det som står skrevet; de forsøger at forklare Guds veje og gerninger for at kunne forstå det med deres grænser; men det er alt sammen en frygtelig fejltagelse. Sand videnskab og inspiration er i fuldkommen harmoni. Falsk videnskab er noget der er uafhængigt af Gud. Det er skabagtig uvidenhed. Denne bedrageriske magt har taget mange menneskesind til fange og gjort dem til slaver, og de har valgt mørket frem for lys. De har taget standpunkt på vantroens side, som om det var en dyd, tegnet på at et stort sindelag, at kunne betvivle; skønt det er tegn på stor svaghed for at kunne nå højt nok og forstå Guds skabte værker. De kan ikke fatte hans forsyns mysterier, om de skulle studere med al deres kraft hele livet. Fordi Guds gerninger ikke kan forklares for begrænsede mennesker. Satan bringer sine sofisterier ind over for dem, og slynger dem ind i vantroens fangegarn. Hvis disse tvivlende mennesker kommer i tæt forbindelse med Gud, vil han gøre sine hensigter klare for deres forstand. ret

(81)  Åndelige ting ses åndeligt. Det kødelige tankesind kan ikke fatte disse mysterier. Hvis der stadig stilles spørgsmål ved og betvivles at følge den store bedrager, vil Guds Ånds præg og overbevisning vokse mindre og mindre, Satans tilskyndelser bliver hyppigere, indtil sindet vil underlægge sig helt under hans kontrol. Da vil det som ser så tåbeligt ud for disse vildfarne mennesker være Guds kraft, og det som Gud betragter som tåbelighed vil være visdommens styrke for dem. ret

(81)  Et af de store onder som fulgte med søgen efter kundskab, videnskabens undersøgelser, er at dem som foretager disse undersøgelser, mister for ofte den guddommelige karakter og rene og uforfalskede religion af syne. De verdslig-vise har prøvet at forklare Guds Ånds indflydelse på hjertet ud fra videnskabelige principper. Det mindste skridt i den retning, vil føre sjælen ud i skepsismens labyrinter. Bibelens religion er helt enkelt gudsfrygtens mysteirum; intet menneskeligt sind kan forstå det til fulde, og det er helt ufatteligt for det uigenfødte menneskehjerte. ret

(82)  Guds søn sammenlignede Helligåndens virke med vinden, hvor “Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen.” Vi læser også i den Hellige skrift at verdens Genløser glædede sig i ånden, og sagde: »Jeg priser dig, Fader, Himmelens og jordens Herre! fordi du har skjult dette for de vise og kloge og åbenbaret det for de umyndige.« ret

(82)  Frelserens glæde over frelsesplanen er sådan, at dem som er kloge efter deres egen vurdering, som blæses op af tom filosofis lære, ikke kan se evangeliets skønhed, kraft og skjulte mysterium. Men alle som at ydmygt hjerte, som gerne vil lære, med ærligt barnligt ønske om at kende og gøre deres Himmelske Faders vilje, for dem er hans ord er åbenbaret som Guds kraft for deres frelse. Guds Ånds virken er tåbelighed for det ufornyede menneske. Apostlen Paulus siger: ”Selv om der også ligger et dække over vort evangelium, så er det for dem, der fortabes, det er tildækket, for de vantro, hvis tanker denne verdens gud har slået med blindhed, så de ikke skuer ind i det lys, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, han, som er Guds billede.” ret

(82)  Sanatoriets success beror på at at det fastholder sin enkle gudsfrygt, og undgår verdens tåbelige spisevaner, drikkevaner, klæder og fornøjelser. Det må reformere alle sine principper. Der må findes på noget der mætter sjælens behov, og tage den plads og tid, som Kristus og hans tjeneste faktisk kræver. Den form som institutionen har fået på det sidste, har ødelagt meget af sin kraft som Guds redskab, til at opvende stakkels syndssyge sjæle, som ikke kender til livets og fredens vej, og som har søgt lykken i stolthed og tom dårskab. ret

(83)  Selvom det ikke lige nu har den ophøjede position som Gud vil at det skulle have, selvom det langt fra er så nyttigt som de burde være, bør der alligevel udvises største omhu for at der ikke siges nedslående ord i offentlighed, i øjeblikket, når det angår sanatoriets karaktertræk; for de vil føres som en brand på en stormfuld dag, og straks påføre en krise, som vil være katastrofal for intstitutionen. ret

(83)   “Stå ved det sande fortsæt,” bør være alles standpunkt, som er knyttet til denne institution. Så længe ingen fremhæver for tro over for patienterne, eller går i religiøse diskussioner med dem, bør vore blade og publikationer, i nøje udvælgelse, være synligt næsten overalt. Det religiøse element må være altoverskyggende. Der har været og vil altid være en kraft over den institution. Men det er nu moden tager form. Læger og alle andre i indflydelsesrige stillinger begår fejl, med deres planer om at beholde patienterne og sikre den populære velvilje. Her er det at alle andre nuværende institutioner har svigtet. Gud har aldrig planlagt at vort sundhedsasyl skal være af dette præg. Der er nok af rene sundhedinstitutioner i vort land som mere ligner et behageligt hotel end et asyl hvor de syge og lidende kan få lindringer for deres kropslige svagheder, og den syndssyge sjæl finder den fred og hvile i Jesus, der ikke fås andre steder. Når de religiøse principper sættes forrest, og forbliver der, når stolthed og popularitet lægges bort, når det enkle og tydelige og når venlighed og trofasthed kan ses over alt, - da vil sanatoriet blive præcis det som Gud har tiltænkt det til; så vil Herren begunstige det. ret

næste kapitel