(84) På en institution som sanatoriet, hvor der er mange der arbejder sammen, er selskabets gensidige indflydelse meget stor. Det er naturligt at søge kammeratskab. Enhver vil finde sine venner, eller gøre venskaber. Og i samme forhold til venskabernes bånd, vil den indflydelse være som venner udøver over hinanden på godt eller ondt. Alle vil have nogen at omgås, og vil påvirke og blive påvirket for deres del. ret
(84) Den kæde er mystisk som binder menneskehjerter sammen, så at to enkeltpersoners følelser, smag og principper blandes tæt. Den ene griber, og efterligner den andens metoder og handlinger. Ligesom vokset udgør et mønster på seglet, vil sindet udgøre det præg der kommer af omgang og selskab. Indflydelsen kan være ubevidst, dog er den ikke mindre kraftfuld. ret
(85) Hvis de unge kunne overtaltes til at omgås rene, eftertænksomme og elskværdige mennesker, vil effekten være den mest gavnlige. Hvis der vælges kammerater som frygter Herren, vil indflydelsen føre til sandheden, pligt og hellighed. Et sandt kristent liv er en kraft for det gode. Men på den anden side, vil dem som omgås mænd og kvinder med tvivlsom moral, med dårlige principper og praksis, snart vandre på den samme sti. Det naturlige hjertes tendenser går nedad. Han som omgås skeptikere, vil hurtig blive skeptisk; han som vælger det usle kammeratskab, vil visselig selv blive ussel. At vandre i den ugudeliges råd, er det første skridt til at stå i vejen for syndere, og sidde i spotteres lag. ret
(85) Lad alle, som danner en korrekt karakter, vælge kammerater som har en seriøs, tænkemåde i sindet, som er tilbøjelige til det religiøse. Dem som har beregnet omkostninger, og ønsker at bygge op til evigheden, må lægge gode materialer i deres opbygning. Hvis de kun tager rådden tømmer, hvis de er tilfreds med mangler i karakterteren, vil bygningen gå til i forrådnelse. Lad alle passe på hvordan de bygger. Fristelsens storm vil feje over bygningen, og hvis den ikke er fast og nøje konstrueret, vil den ikke stå prøven. ret
(86) Et godt navn er mere dyrebart end guld. De unge er tilbøjelige til at omgås dem som har lavere tankesind og moral. Hvilken lykke kan en ung person forvente fra en frivillig forbindelse med personer, med lav tankestandard, lave følelser og optræden? Nogle har en fornedret smag, fordærvede tanker, alle dem der vælger sådanne kammerater følger deres eksempel. Vi lever i farefulde tider, som får alles hjerter til at skælve. Vi ser folks tankesind strejfe gennem skeptismens labyrinter. Årsagen til dette er uvidenhed, stolthed og en mangelfuld karakter. Ydmygelse er en vanskelig lektie for faldne mennesker at lære. Der er noget i menneskehjertet som rejser modstand mod en åbenbaret sandhed, om emner der har med Gud og syndere at gøre, overtrædelse af den guddommelige lov, og tilgivelse gennem Jesus Kristus. ret
(86) Mine brødre og søstre, unge og gamle, når I har en ledig stund, åben bibelen, og fyld sindet med dens dyrebare sandheder. Når I går i gang med arbejdet, så værn om sindet, ophold det ved Gud, tal mindre, og meditere mere. Husk at ”menneskene skal gøre regnskab på dommens dag for hvert unyttigt ord, de taler.” Lad jeres ord være velvalgte; dette vil lukke døren for sjælefjenden. Lad din dag begynde med bøn; arbejde som man gør i Guds øjne. Hans engle er altid ved din side, optegn dine ord, din optræden og den måde som dit arbejde gøres på. Hvis du vender dig fra de gode råd, og vælger at omgås dem som du har grund til betvivle ikke er religiøst tilbøjelige, selvom de bekender at være kristne, vil du hurtigt blive som dem. Du sætter dig selv på fristelsens vej, på Satans slagmark, og vil overvindes af hans bedrag, hvis du ikke hele tiden er på vagt. Der er personer som i en tid har bekendt sig til religion, som i alle intentioner og mål er uden Gud, og uden en følsom samvittighed. De er forfængelige og spørgefulde, deres samtale er af lav orden. Deres tanker er optaget af frieri og ægteskab for at kunne lukke de højere og ædlere tanker ude. ret
(87) De kammerater som sygehjælperne vælger afgør deres skæbne i denne verden og i den næste. Nogle har i årevis være knyttet til sanatoriet, som tidligere var samvittighedsfulde og trofaste, deres optræden var en anbefaling for institution; men disse er forandrede, de har skilt sig af med Gud, og Satan har lokket dem over til hans side. Nu er de ikke religiøse og pietetsløse, og de har en indflydelse på andre som nemt formes. Onde omgangsfæller forringer karakteren; principper undermineres. ”Omgås vismænd, så bliver du viis, ilde faren er tåbers ven.” ret
(87) Da sanatoriets situation blev vist for mig i et syn, lod Guds engel til at føre mig fra værelse til værelse i de forskellige afdelinger. Samtalen jeg fik lov at høre i sygehjælpernes værelser var ikke af ophøjende karakter og styrker sind eller moral. Den letsindige snak, tåbelige spøg, meningsløs latter, faldt smerteligt i mine ører. De unge er i fare, men de er blinde og ser ikke tendenserne og resultatet af den måde de er på. Unge mænd og piger er indvolveret i frieri. Det synes at være bedårede. Der er intet ædelt, ophøjet eller helliget ved disse bånd; idet de er ansporet af Satan, indflydelsen er sådan at det behager ham. Disse personers advarsler falder upåagtede hen. De er stædige, egensindige og trodsige. De skiller sig hele tiden ud fra Guds lys og kærlighed. De mister al skarpsindighed over for hellige og evige ting; og så længe de ligger kristne pligter på is, har de ikke hjerte for disse religiøse udøvelser. Disse bedragede sjæle vil lære forsent at "den vej er snæver, som fører til liv, og der vil være få på den som finder den." ret
(88) Jeg blev forbavset da jeg så at jalousien fik frit løb, og lyttede til misundelige ord, ryggesløs tale, som gjorde Guds engle til skamme. Ord og handlinger og motiver blev skrevet ned. Og hvor lidt indså disse lette og overfladiske hoveder at Guds engel stod ved døren, og skrev den måde ned, som disse dyrebare øjeblikke blev brugt på. Gud vil føre alle ord og alle handlinger frem i lyset. Han er alle steder. Disse budbringere er gæster i sengeværelset selvom de er usynlige. Mørkets skjulte gerninger vil bringes frem til lyset. Hjertets tanker, intentioner, og hensigter vil stå åbenbarede. Alle ting er nøgne og åbne for Hans øjne som vi har med at gøre. ret
(89) Jeg blev ført til nogle få værelser hvor bønnes røst kom fra. Hvor var den lyd dog velkommen! Et klart lys skinnede på min vejleders ansigt idet hans hånd nedskrev alle bønnens ord. "Herren betragter den retfærdige, og hans øre er åben for deres bøn." Ud fra flere andre lokaler kom der ubehagelige udbrud med lav vid, og tom snak. Nogle lavede egen spot med det, og endog imiterede det der blev sagt ved mødet; hellige sager blev genstand for spøg. Unge mænd og unge kvinder blev kritiseret hårdt, der blev dvælet ved frieri og ægteskab på en lav og modbydelig måde. Der blev knapt nok sagt et eneste ord i alvor; samtalen var sådan at sindet fornedres og besmitter moralen; og alle forlod stedet uden at overgive sig til Gud. ret
(90) Min vejleder sagde: “Gud har ikke nogen plads i denne kærlighed eller i disse tanker. Deres hjerter er fordærvede. De har haft mulighederne, anledninger og fået stort lys, og har ikke udnyttet disse velsignelser. De blev vejet på vægtene og fundet for lette.” Kan denne klasse bibringe denne institution med moralsk styrke? Vil de udbrede Himlens lysstråler? Deres ord og deres eksempel bevidner træets karakter. De har kun en demoraliserende indflydelse. ret
(90) Da min leder førte mig gennem forskellige afdelinger, oprørte den manglende sparsommelighed min sjæl med sorg; for jeg fik en fuld fornemmelse af den glæde der var over institutionen. De lille uærlighed, den selviske pligtforsømmelse blev bemærket af sekretærenglen. At der skulle spildes lidt her og der, vil i løbet af året blive til rigtigt meget. Hjælperne kunne spare rigtig meget; men enhver vil sige: ”det er ikke op til mig at se efter disse ting.” Ville de lade disse ting gå ligegyldigt forbi, hvis de selv skulle dække tabet? Nej; de ville vide præcis hvad de skal gøre, og hvordan det skal gøres; men det gør hele forskellen, nu tilhører det institutionen. Dette er frugten af selviskhed, og registreres imod dem under overskriften upålidelighed. ret
(90) Spisesalen og køkkenet så usoigneret ud og jeg så tegn forsømmelighed. Gulvene var ikke vaskede, og der manglede megen grundighed, pænhed og orden. Disse ting taler til alle som har adgang til disse lokaler, om medarbejdernes karakter. Sanatoriet gav ikke indtryk af rene, pålidelige og ordentlige hjælpere. Nogle havde arbejdet trofast, medens andre havde gjort deres arbejde mekanisk, som om de ikke havde mere interesse for det end at gå det så hurtigt igennem som det var muligt. Orden og grundighed blev forsømt, fordi der ikke var nogen til at overvåge og kritisere deres arbejde. Upålidelig stod skrevet imod deres navne. ret
(91) Oldfruen så det samme som jeg så, men hun forbigik det godhjertet, og synes at ikke have fornemmelse for tingenes sande tilstand. Jeg så nogle få forsøg på at ændre tingene til det bedre, og anmode indstændig for at få udført opgaverne pålideligt; men en harmfuld protest hævede sig, og der blev slået unådigt på dem som vovede at tage dette ansvar. Der kom skånselsløst ubehagelige bemærkninger, og følelse af jalousi og fjendskab fik lov, og dem som ville være sande og trofaste fandt rigtig mange imod sig, så de blev tvunget til at lade tingene sejle ligesom før. Dette er nogle af de eksisterende onder på sanatoriet. ret
(91) Jeg tog til bageriet, og der så jeg et fejl i værket. Der blev vist større hensyn til udseende end til deres sundhed som skulle spise maden. Jeg smagte på brødet, - det var surt; smagte kiksene, - de var sure; og den slags mad blev givet til syge mennesker. Sødt, pænt brød kunne der ikke fås. Moden er med sine usunde onder, kommet ind i netop den institution der skal helbrede syge. Brød bør tilberedes på den mest naturlige måde, og der må gøres stor møje for at gøre det godt og sødt. Her er et område hvor der udvises omhu, omsorg og dygtighed. Sur brød skader fordøjelsesorganerne, og giver blodet en dårlig kvalitet. Det er tydeligvist nødvendigt for at reformere madlavningen. Med nøje omhu, må brødet gøre ligeså sødt som det bliver surt ved hævelsen. For at det kan tilberedes ordentligt for maven, bør brødet bages grundigt, såvel som det bliver fuldstændigt sødt. Joseph Smith handler ikke ud fra sine brødbagnings principper, og han tilbereder det på en måde der skaber sygdomme, som fører til stor lidelse. Sådan skal det ikke være. Det er stoltheden som får frit løb, indfrier ønsket om samtykke. Hvis der er nogen som ikke i deres ansvarsstilling, fast og samvittighedsfuldt gennemfører reformer på sanatoriet, bør de fyrres, og andre ansættes som ikke vil følge i modens kølvand, men vil, ud fra samvittighedsfulde motiver, være villig til at stå alene. Brød er livets grundstøtte; det som vi spiser skal omdannes til blod, nerver og muskler; og det er af største betydning at brødet tilberedes på den sundeste måde. Indtil dette formål er blevet opnået til fulde, bør der anstrenges vedholdende for at gennemføre en reform. ret
(92) Hjælperne bør tage Jesus med sig i alle dele af deres arbejde. Hvad der end udrettes, bør det gøres præcist og grundigt, som vil bære indskriften. Hjertet bør arbejde. Det er vigtigt at være pålidelig med opvask, feje gulve, og arbejdet i værelserne, da der sørges for den syge, eller give bade. Nogle kan få den tanke at deres arbejde ikke er ædelt; men det er præcis sådan som de vælger at gøre det. De er de eneste der kan nedtone eller ophøje deres ansættelse. Vi ønsker at enhver drivert måtte tvinges til at slide for sit daglige brød; for arbejde er en velsignelse, ikke en forbandelse. Flittigt arbejde vil holde os fra mange af Satans snarer, som ”finder en vis skade for hænder der stadig er ledige.” ret
(93) Ingen af os bør skamme os over arbejde, uanset hvor lille og slaveagtigt det ser ud. Arbejde er forædlende. Alle som slider med hoved eller hænder er arbejdende mænd og arbejdende kvinder. Og alle gør deres pligt og ærer deres religion lige så meget, om der arbejdes i vaskebaljen, vases op, eller de går til møde. Når hænderne er i gang med det mest almindelige arbejde, kan sindet ophøjes og forædles ved rene og hellige tanker. Når nogen af medarbejderne viser manglende respekt for religiøse ting, bør de skilles ud fra værket. Lad ingen føle at institutionen er afhængig af dem. ret
(93) Hjælpere som har været længst på vort sanatorium, bør nu være ansvarsbevidste medarbejdere, pålidelige på alle steder, trofaste mod pligten, ligesom kompasset vender mod polen. Havde de udnyttet deres anledninger rigtigt, kunne de nu have symmetriske karaktertræk og en dyb og levende erfaring med religiøse ting. Men disse medarbejdere har skilt sig ud fra Gud. Religionen er lagt til side. Det er ikke et indarbejdet princip, der værnes nøje om hvor de kommer hen, i hvilket samfund som de end kommer ud i, viser sig som en anker for sjælen. Jeg ønsker at alle medarbejderne må tænke nøje over at succes i dette liv, og succes for at få det fremtidige liv, beror hovedsagligt på trofasthed over for små ting. Dem som længes efter højere ansvar bør udvise pålidelighed med at udføre pligterne præcis der hvor Gud har sat dem. ret
(94) Fuldkommengørelsen af Guds arbejde kan ses klart i det sarteste insekt såvel som i fuglenes konge. Det lille barns sjæl som tror på Kristus, er ligeså dyrebart i hans øjne som englene omkring hans trone. ”Vær derfor fuldkommen, ligesom jeres himmelske Fader er fuldkommen.” Ligesom Gud er fuldkommen i sin sfære, ligeså må mennesker være fuldkommen i hans sfære. Uanset hvad hånden finder at udrette, bør det gøres grundigt og rask. Trofasthed og renhed i de små ting, udførelsen af små pligter, og små venlige gerninger, vil glæde og udjævne livets stivej; og når vort arbejde på jorden er til ende, vil alle de små pligter der udføres med flid, være sammensparet som dyrebare perler for Gud. ret