(8) Det store reformarbejde må gå fremad. Sundhedsinstituttet er oprettet i Battle Creek for at hjælpe plagede mennesker, for at udbrede lyset, for at ville undersøge tingene, og for at fremme en reform. Denne institution føres efter forskellige principper end nogen anden sundheds(hygiejne)instituion i landet. Penge er ikke det store må med venner og ledere. Denne institution ledes fra et samvittighedsfuldt og religiøst ståsted, har til mål at udføre principper om bibelsk hygiejne. De fleste institutioner af den slags oprettes efter forskellige principper, og er konservative, med formål [9] at møde almindelige mennesker halvvejs, og føre deres kurs på en måde, så de vil få størst mulig beskyttelse, og de fleste penge. ret
(9) Sundhedsinstitutionen i Battle Creek oprettes efter faste religiøse principper. Dets ledere anerkender Gud som deres virkelige ejer. Læger og sygehjælpere ser efter Gud for vejledning, og hjælper til at handle samvittighedsfuldt i frygt(respekt) for ham. Af den grund, står det på sikker grund. Når svage, lidende invalider lærer om direktørers, mellemlederes, lægers og sygehjælperes principper, på vor institution, så de har Gudsfrygt for sig, vil de føle sig sikrere der end på almindelige institutioner. ret
(9) Hvis dem er forbundet med sundhedsinstitionen i Battle Creek stiger ned fra de rene ophøjede bibelsandheds – principper, for at efterligne deres teorier og praksis, ved andre institutioners ledelse, hvor det blot er patienternes sygdomme der behandles, og at det kun er for penge, at lederne arbejder fra et højt religiøst ståsted, vil Guds særlige velsignelse ikke hvile over vor institution. Denne institution har Gud designet til at være et af de største hjælpemidler til at berede et folk fuldkomment for Gud. For at få denne fuldkommenhed, må mænd og kvinder få fysisk og mentale styrke [10] til at påskønne de ophøjede sandheder i Guds ord, og komme i en position, hvor de vil se ufuldkommenhederne i deres moralkarakter. De bør være seriøse for reformeringen, så de kan blive venner med Gud. Kristi religion sættes ikke i baggrunden, og dets hellige principper lægges ned for at imødekomme alle folkeklassers anerkendelse, uanset hvor populære det er. Hvis sandhedens og hellighedens standard fornedres, så bliver Guds design gennemført på vor institution. ret
(10) Men vor særlige tro må ikke diskuteres med patienter. Deres tanker bør ikke bruges unødigt på emner, hvor vi er anderledes, medmindre de selv ønsker det, og man bør være meget forsigtige, med at ikke forurolige tankerne og tilskynde dem til vor særlige tro. Sundhedsinstitutionen er ikke det sted der ligger forrest for diskussioner på vore trospunkter, hvori vi er anderledes med den religiøse verden generelt. De havde bedemøder på instituionen, hvor alle tager del, hvis de vil, og der er en rigdom at dvæle ved, når det gælder bibelreligion, uden anstødelige forskelspunkter. Den tavse indflydelse vil gøre mere end åbenlys kontroverser. Når der opfodres til bedemøder, har nogle sabbatsholdere følt at de må indføre sabbaten, og den tredje engels [11] budskab, ellers bliver de ikke frie. Dette er karakteristisk for snæversynede. Patienter der ikke kender til vor tro ved ikke hvad den tredje engels budskab betyder. Dette er karakteristisk for snæversynethed. Patienter der ikke kender til vor tro, ved ikke hvad det betyder, ved den tredje engels budskab. Belæringen bag disse termer uden en klar forklaring af dem, vil blot skade. Vi må møde folk der hvor de er, og alligevel må vi ikke ofre nogen af sandhedsprincipperne. Bedemødet vil vise sig som ven velsignelse for patienter, sygehjælpere og læger. Korte og interessante bedestunder og fælles andagtsstunder, vil øge patienternes tillid til deres læger og hjælpere. Hjælperne må ikke undvære disse møder på grund af arbejde, uden det er absolut nødvendigt. De behøver dem, og de bør glæde sig ved dem. Afholdes der derved regelmæssige møder, får patienterne tillid til institutionen, og føler sig mere hjemme. Og derved beredes vejen for at sandhedsfrøene slår rod i nogle hjerter. Disse møder interesserer særlig nogle, der bekender sig at være kristne, og gør godt indtryk på dem som ikke gør det. Den gensidige tillid bliver større for hinanden, og fordommene svækkes, og fjernes i mange tilfælde helt. Så bliver man ivrige efter at komme til sabbatsmødet. Der, i Guds hus, er der plads til at tale om vore trospunkter, dvæle ved den nærværende sandheds klare punkter, og med Kristi [12] ånd, i kærlighed og ømhed, gøres alles hjerter opmærksom på det nødvendige i at adlyde alle Guds pålæg, og lade sandheden overbevise hjerter. ret
(12) Jeg fik vist at et større arbejde kunne udrettes, hvis der var mandlige læger med det rette præg i sindet, velkultiveret, og grundig forståelse af alle dele af lægens arbejde Læger bør have en stor portion tålmodighed, overbærenhed, venlighed og medynk; for de behøver disse kvalifikationer for at have med lidende patienter at gøre, syge i krop, og mange er både syg i krop og sind. Det er ikke nogen let sag at få den rette klasse mænd og kvinder egnet til stedet, som vil arbejde harmonisk, nidkært og uselvisk, for at glæde lidende patienter. Der mangler mænd på vor institution som har gudsfrygten for sig, og som kan forvalte et sygt tankesind, og fremholder sundhedsreformen ud fra et religiøst ståsted. ret
(12) De som involverer sig i dette arbejde bør hellige sig til Gud, og ikke blot have for øje at behandle kroppen for at kurere sygdom, og derved arbejde ud fra lægers ståsteder, men bør være åndelige fædre, der administrer det sygelige, og peger den syndssyge sjæl til det ufejlbarlige hjælpemiddel, Frelseren som døde for dem. De som reduceres af sygdomme, lider mere [13] end i én forstand. De kan klare kropslig smerte langt bedre end de kan bære mentale lidelser. Mange bærer på en brudt samvittighed, og kan kun nås ved bibelreligionens grundsætninger. ret
(13) Da den stakkels lidende lame mand blev bragt til Frelseren, synes sagens vigtighed det ikke kunne gå hurtig nok, for kroppen var allerede under opløsning. De som bar ham på sin seng, da de så at de ikke kunne komme direkte ind til Jesus, rev straks et hul i taget, og lod sengen gå ned, hvorpå den lammesyge lå. Vor frelser så og forstod hans tilstand helt. Han vidste også at dette stakkels menneske havde en sjælssygdom der var langt værre end kropsliglidelse. Han kendte til den største byrde, som han havde båret i månedsvis på grund af synder. Folkemængden ventede i åndeløs tavshed, for at se om Kristus kunne behandle dette så tilsyneladende håbløse tilfælde. De var alle forbavset over at høre de ord der faldt fra hans læber: ”Søn vær ved godt mod; dine forlades dig.” Dette var de mest dyrebare ord, som kunne falde over den sygdomlidendes ører, for syndens byrde havde lagt sig så tungt på ham, at han ikke kunne finde den mindste hvile. Kristus opløftede den så tunge byrde på ham: ”Vær ved godt mod,” jeg, din Frelser, kom for at tilgive synder. Den lidendes blege ansigt skiftede så hurtigt! Håbet gik i stedet for mørk fortvivlelse, og fred og glæde gik i stedet for plagende tvivl og et upåvirkeligt tungsind. Sindet blev genoprettet til fred og lykke, den lidende krop kunne nu nås. Dernæst kommer det fra de guddommelige læber: ”Dine synder forlades dig, stå op og gå.” De liv- og blodløse arme blev opildnet, for at adlyde viljen, den sunde blodstrøm flød gennem venerne, hans køds blygrå farve forsvandt, og den sunde rødmossede glød gik i stedet. Benene der i mange år ikke ville adlyde hans vilje, blev nu opildnet til liv, og den helbredte lamme greb sin seng, og gik gennem mængden til sit hjem og ærede Gud. ret
(14) Dette er til vor lærdom. Læger som har succes med at behandle sygdom, bør vide hvordan de skal bestyre et sygeligt sind. De kan få en kraftfuld indflydelse for godt, hvis de stoler på Gud. Nogle invalidere må først lettes af deres smerte, før sindet kan nås. Efter denne hjælp til kroppen er kommet, får lægen ofte bedre succes med at appellere til samvittigheden, og deres hjerter vil være modtagelig for [15] sandhedens indflydelse. Der er fare for at de der er knyttet til sundhedsinstitution mister institutionens mål for deres øjne, som er blevet oprettet af Syvendedagsadventister, og de arbejder ud fra verdslige ståsteder, efterligner andre institutioner. Formålet med Sundhedsinstutionen blandt os, er ikke at tjene penge; selvom penge er meget nødvendige for fremføre institutionen succesrigt. All bør spares på alle udgifter, så penge ikke bruges unødigt. Men der bør være midler nok til at investere i alle gode ting, som gør sygehjælpernes arbejde, og især lægernes, så let så muligt. Og sundhedsinstitutionens ledere bør bruge alle evner som de kan får at hjælpe med patienternes succesrige behandling. ret
(15) Patienterne bør behandles med største forståelse om ømhed. Og dog bør lægerne stå fast, og ikke lade sig diktere af patienterne, i deres behandling af syge. Fasthed fra læsernes side, er nødvendig for patienternes bedste. Men fasthed bør blandes med respektfuld høflighed. Ingen læge eller sygehjælper bør diskutere med en patienten, eller bruge hårde og irriterende ord, endog ord der ikke er helt venlige, uanset hvor provokerende patienten er. ret
(15) En af Helseinstitionens største mål er at lede den [16] syndssyge sjæl til den store Læge, den sande helbredende kilde, og vække deres opmærksomhed til reformens nødvendighed, ud fra et religiøst ståsted, så de ikke længere overtræder Guds lov ved syndige udsvævelser. ret
(16) Hvis de syge menneskers moralfornemmelse vækkes op, og de ser at de synder imod deres Skaber, ved at pådrage sig selv sygdomme, at give efter for appetitten, og fornedrede lidenskaber, når de forlader Sundhedsinstutionen, vil de ikke lade deres principper ligge, men tage dem med sig, og blive rigtige sundhedsreformatorere. Hvis de moralske sanser vækkes, vil patienterne blive opsat på at gennemføre det samvittigheden byder. Og hvis de ser sandheden, vil de adlyde den. De vil få en sand og ædel uafhængighed, til at praktisere de sandheder som de forsvarer. Hvis sindet har fred med Gud, vil kropslige betingelser være de bedste. ret
(16) Det største ansvar påhviler menigheden i Battle Creek at leve og vandre i lyset, og bevare deres enkle liv og adskillelse fra verden, så deres indflydelse viser sin overbevisende kraft over for dem, som er fremmede over for sandheden, og som deltager ved vore møder. Hvis menigheden i Battle Creek er et livløst organ, fuld af stolthed, og ophøjes over sand gudsfrygt enkelhed, støtte sig [17] til verden, deres indflydelse vil sprede fra Kristus, og de mest alvorlige og væsentlige Bibelsandheder går ingen kraft. Denne menighed vil få gavn af lektionere fra Sundhedsinstitutttets læger. De kan få information om sundhedsreformens største emne hvis de ønsker det. Men menigheden i Battle Creek, som gør store sandhedsbekendelser, er langt bagud andre menigheder som ikke er blevet velsignet af de muligheder de havde fået. Når menigheden forsømmer at leve op til det lys som de fik over sundhedsreformen, er en modstand mod lægerne, og mod Sundhedsinstituttets venner. Hvis menigheden ville vise større interesse for de reformer, som Gud selv har givet dem, så de beredes til hans komme, vil deres indflydelse være ti gange mere end det er nu. ret
(17) Mange som bekender at tro vidnesbyrdene, lever i forsømmelighed for lyset de har fået. Nogle behandler klædereformen meget ligegyldigt, og andre med foragt, fordi der er et kors forbundet med den. Jeg takker Gud for dette kors. Det er præcis hvad vi behøver at kendetegne med, og adskille Guds lovlydige folk fra verden. Reformklæderne er det samme for os, som de fine dragter (ribbon of blue) gjorde i Israel. De stolte, og de som ikke elsker den hellige [18] sandhed, som adskiller dem fra verden, viser det ved deres gerninger. Gud har i sin forudseenhed, givet os lys over sundhedsreformen, så vi forstår alt hvad det indebærer, følger det lys det fører med sig, og fortælle os selv direkte på livet, få sundhed så vi kan ære Gud og være andre til velsignelse. ret
(18) Menigheden i Battle Creek har ikke i almindelighed støttet institutionen med deres eksempel. De har ikke æret sundhedsreformens lys ved at føre den ud i deres familier. De sygdomme som er kommet i mange familier i Battle Creek, ville ikke have været, hvis de havde fulgt det lys Gud har givet dem. Ligesom det gamle Israel, har de ikke ignoreret lyset, og kan ikke se nødvendigheden i at begrænse appetitten, ligesom det gamle Israel gjorde. Israels børn ville have kødmad, og sagde sådan som mange siger nu: Vi dør uden kød. Gud gav det oprørske Israel kød, og hans forbandelse med dette. Tusinde af dem døde, medens kødet de ønskede var mellem deres tænder. Vi får det gamle Israels eksempel, og advarslen til os at ikke gøre som de gjorde. Beretningen om deres vantro og oprør efterlades i skriften som en særlig advarsel om at vi ikke skal følge deres eksempel at knurre over Guds påbud. Hvordan kan vi gå så ligegyldig forbi, vælge vor egen kurs, og følge [19] vore øjesyn, og gå længere og længere væk fra Gud, ligesom hebræerne gjorde? Gud kan ikke gøre store ting for sit folk på grund af deres hårde hjerter og syndige vantro. ret
(19) Gud har ingen personsanseelse, men i alle slægtled vil de, der frygter Gud og arbejde retfærdigt og accepteres af ham, og de som knurrer, ikke tror og oprørske, vil ikke få hans velvilje og velsignelser, der er lovet dem der elsker sandheden og vandrer i den. De som får lyset og ikke følger det, men ignorer Guds krav, vil se deres velsignelser ændret til en forbandelse, og deres nådegaver til domme. Gud vil have at vi lærer ydmyghed og lydighed idet vi læser det gamle Israels historie, som var hans udvalgte og særlige folk, men pådrog deres egen ødelæggelse ved at følge deres egne veje. ret
(19) Bibelreligion går ikke imod et sundt legeme og sundt sind. Guds Ånds indflydelse er den allerbedste medicin kan en syg mand eller kvinde kan få. I himlen er alt sundt og jo dybere den himmelske indflydelse erkendes, des mere sikker bliver udbedrelsen af den troende som er syg. Ved nogle andre sundhedsinstutioner vil de opmuntre til fornøjelser, leg og dansk, og tage spændinger op, men er frygtelig som resultatet af religiøs interesse. Dr. Jacksons teori i dette henseende er ikke kun [20] fejlagtig, men endog farlig. Alligevel har han talt på en sådan måde at patienterne vil forledes, vin man hører efter hans belæring, til at tro at deres helberedelse beror om de har så få tanker på Gud og himlen som det er muligt. Det er rigtigt at der er personer med ubalancerede tankegange, som bilder sig selv ind at være meget religiøse, som pålægger sig selv faste og bøn, til skade for deres helbred. Disse sjæle lader sig selv bedrage. Dette forlanger Gud ikke af dem. De har en farisæisk retfærdighed, som ikke udspringer af Kristus, en fra dem selv. De stoler på deres egne gode gerninger for frelse, og søger at købe himlen med deres egne fortjenstfulde gerninger, i stedet for at stole alene på en korsfæstet og opstanden Frelsers fortjenester, som enhver synder bør gøre. Kristus og sand gudsfrygt i dag, og for altid, vi være sundhed for krop og styrke for sjælen. ret
(20) Jeg fik vist Dr. Russells sag. Hvis hans var knyttet til sundhedsinstutionen, ville han være Helliget til Gud. Dr. Russell er i overhængende fare for at gøre troens skibbrud. Hans hjerte hengives i tvivl og mørk vantro, som har slået så dybe rødder i hans hjerte, at det diskvalificerer ham til den position som han udfylder nu. Han taler om tvivl, og når hun udtrykker vantroen så åbenbart, får han ingen kræfter til at tro. Hvis han taler om vantro, vil han blive vantro. [21] hvis han taler om tro, vil han få tro. Han er ikke hyklerisk, men heller ej stabil i tankegang. Satan skal ikke have større opmuntring end den Dr. Russell giver ham til at komme ind og friste ham. Satan ønsker ham ind, så han kan sigte ham som hvede. Dr. Russell samler sig vantroens mørke skyer omkring sig, ved at gemme på tvivl. Det er uheldigt for Dr. Russell at han ikke har en stabil karakter. Han er svingende, og kan ikke komme videre, medmindre han opmuntrer sig til fasthed og bliver målrettet. Han elsker forandringer. Han har et stort håb for at han kunne påtage sine egne forretninger, hvis han havde penge til det, eller gøre det bedre andre steder. Det står i hans magt, hvis han blot kunne se de farer som han står over for, når det gælder den åndelige vækst, og lukke døren for Satans fristelser, og blive tilfreds i stedet for. ret
(21) Der er ikke så gode ting i hans familie. Hans ældste børn er direkte på vej mod fordærv. Dr. Russell behøver forståelse og hjælp. Men skal han forlade sundhedsinstitutionen, vil problemerne i hans familie ikke afhjælpes. Hans ældste datter er til sorg for sine forældre. Hun er ikke samvittighedsfuld eller i religiøs retning. Han er ikke oprigtig eller ærlig. Hun er forfængelig og stolt, udsætter sig selv, og forsøger [22] at gennemføre sine planer og mål for enhver pris. Hun bedrager sin fader. Dette er et problem for Dr. Russells sindelag. Hun skaber problemer for sin mor, og moderen tager det ikke altid særlig klogt. Søster Russell bør få kontrol over sig selv, og hendes ord, ellers vil de før den indflydelse over Dr. Russell tankegang, som fører til ulykke overalt. Dr. Russell elsker fred og harmoni, og han kan ikke klare disse problemer og forvirring. Han er ivrig for skynde sig ud af en bestemt retning, og blive fri for besværlige problemer og vanskeligheder, men kan ikke selv løbe fra det. Og han ændrer sin position indtil han mærker sin families indflydelse. Det er Dr. Rossels kraft, God arbejder med sine bestræbelser, for at lukke døre imod Satan. For at gøre det, må han stoppe med at snakke med ham, og kæmpe troens strid tappert. Han burde sig: Vig bag mig Satan, jeg vil ikke ødelæggelse af dine forslag og fristelser. Satan virker til at få overhånd, men hvis han vil kaste sig uforbeholdent på Gud, vil han få åndelig styrke til at overvinde. Vor mellemmand vil altid give nåde til at bære, eller en udvej fra alle fristelser. ret
(22) Dr. Russell er flere gange blevet dybt af Guds Ånd og kraft. Han har aflagt sin vantro, [23] som det skete, og anerkendt Guds Ånds kampe i sit hjerte. Men Satan antydede tvivl for en kort tid, og opmuntrede ham gradvist i hans tro, til at atter at rokkes, og vantroen vand indpas i hans hjerte. Havde han udnyttet den nåde han fik, og blevet fri til at tale om Guds Ånds overbevisning, som at dvæle ved vantro, vil hans mørke være bleget spredt, og hans sjæl ville være lys i Herren. Mørke og forvirringer får overhånd over hans sind, fordi der gemmes på vantro og tvivl. Dr. Russell burde passe på med hvad han hører, ellers vil han bedrages, og vil tage verdens visdom og menneskers meninger, i stedet for den sandhed der kommer fra Gud, og derved sætte mørke i stedet for lys, og lys for mørke. Jeg ville ønske jeg kunne fremvise Dr. Russels farer for ham sådan som de virkelig er. Hans frelse beror på om hans karakterfast opkultiveres. Satans sofisteri har forgiftet ham, og blandes med hans tanker og omgang med andre ret
(23) Gud er meget nådig. Han har hegnet op for Dr. Russels vej, gang på gang, for hans bedste. Gud har allernødigst båret over med Dr. Russell, og givet ham bevis, som har indprentet hans sind for tid til anden, så har han vendt sig igen til sin vantro, og gemt på mørket, ligesom de utroende jøder gjorde. Han har utaknemmelighed mod sin bedste ven, i sin urimelig vantro. Når [24] han ser bekendende kristne vandre upålidelig med deres trosbekendelse, og vantroen styrkes, bliver troen meget omtåget. Men Gud er uforanderlig; og alle hans løfter er på betingelse af lydighed. Når hans børn opfylder betingelserne, er der ingen tøven fra Guds side. Tro har ikke mistet sin kraft, ej heller har den ydmyge lydighed mistet sin løn. Gud har æret sine børn uanset om de har svigtet deres synder, og troet på ham, og vandret i sandheden. Kristus kunne ikke gøre mange mægtige gerninger i Nazaret, på grund af deres vantro. Gud vil ikke tvinge Dr. Russell til at tro. Han vil give Ganske meget lys, og hvis han ikke følger lyset, hvis han finder den hedenske tvivl bedre, og tager denne tvivl til sig, åbner han sit hjertes dør helt op, og byder Satan ind. Heri er han en fjende til Kristus. ret
(24) Gud har skuffet Dr. Russells håb og higen efter at få det godt. I sit forsyn har han ført ham ind under en indflydelse hvor han kan udvikle kristen karakter, hvis han vil. Han har fundet forstående venner til ham, som vil stå ved hans side, og være sande mod ham. Svigter han, og falder i vantroens afgrund, vil han ikke have nogen undskyldning. Han vil få sin sjæls blod over sit eget hoved. Det er i Dr. Russells interesse, at være hvor han kan få rådgivere, [25] og han følger de erfarnes dømmekraft. Der er hele tiden fare for at Dr. Russell følger sin egen vej. Han vil få det i udsigt, som ser ganske smigrende ud for ham, hvis han følger det, vil han lide tab. ret
(25) Dr. Russell burde lukket sit sinds dør mod vantroens første antydning. Han betvivler Bibelens hellige sandheder, og han har ingen virkelig tro på vidnesbyrdene. Fast tro på de begge, vil vise sig som en anker, som holder ham standhaftig. Hvis han ønsker at hans tro skal vokse, må han stoppe med at tale om sin tvivl; for gør han det, kommer Satan ind til ham, og kaster sit mørke omkring ham. ret
(25) Den dyrebare sandhed skal snart sejre, og det sårer mit hjerte at tænke på at Dr. Russell ikke vil sejre sammen med den. De dyrebare prøvetids timer, går hurtig, og Dr. Russell udnytter ikke helt mulighederne for at vokse i nåde og sandhedskundskab. Og anstrenger han sig ikke mere for at modstå djævelen, end han har gjort hidtil, og drager nær til Gud, vil han miste sit greb om Gud, og blive gradvist mørkere og mørkere og til sidst, gå til sammen med de ikke-troende. Jesus går stadig i forbøn for hans skyld, men hvis han ringeagter [26] nåden, og undlader at følge lyset, må han gå tabt sammen med de onde. ret
(26) Alle som har en del at gøre på sundhedsinstitution må være uselviske. Irwin Royce er ikke det Gud vil have ham til. Han har høje tanker om sig selv. Han taler for meget. Han har ikke et ydmygt sind. Nogle gange taler han på en upassende måde til patienterne. Det er forkert at han er formand på institutionen, men som almindelig hjælper, vil han være den sidste til at diktere for patienter, eller tale respektløst til dem. Han bør tage en ydmyg position, og være tro i det små, få interesse for at gøre alt hvad han kan, og ikke være øjnskalk. Han som er tro i det små er også trofast i meget. Den tid som Irwin bruger på at sludre med sygehjælpere, vil kunne bruges bedre. Han er for opsat på sin egen metode, og han må opdyrke ydmyghed. Han må søge en sagtmodig og stille ånd, som er af høj værdi i Guds øjne. ret
(26) Bina Jones ville kunne udfylde en bedre position på institutionen, hvis hun havde større kontrol over ord og optræden. Hvis hun bedre kunne styre sit humør, ville hun kunne udøve en bedre indflydelse. Hun er ikke altid så respekteret som hun burde være mod patienter, og taler nogle gange irriterende. Dette er meget kritisabelt for hende. [27] hun må have et ydmygt sindelag, en sagtmodig og stille ånd. Hun er i fare for selviskhed, og viser ikke respekt og ærer dem, som det er passende at ære. Det er religion, god og ægte religion, som Bina behøver, og en lærvillighed, villig til at ledes af andres dømmekraft. Hun har gode evner, hvis de blev ført på den rigtige måde, og de blev brugt. ret
(27) Addie Chamberlain er på det sted hvor hun bør være. Hun er samvittighedsfuld og uselvisk. Gud har velsignet hende i hendes position, og hvis hun handler i gudsfrygt, vil han fortsætte med at velsigne hende. Men Addie må passe på at ikke være for bestemt. I den retning er der fare. Hun giver ikke altid patienterne de små privilegier og frihed, som vil være godt for hende at give. Hun har en ansvarsfuld stilling, og behøver Guds nåde daglig for at hjælpe hende i hendes anstrengelser. ret
(27) Der var en periode hvor stor sparsommelighed på institutionen var nødvendigt, og på den tid hvor Sundhedsinstitutionen kæmpede hårdest, var mange på denne institution meget selviske, prøvede at hjælpe sig selv, og der blev spildt meget unødigt på grund af en forkert ledelse, og manglende uselvisk interesse. Det eksempel som den der var på Sundhedsinstutionen udviste, var meget kritisabelt. Noget blev foretrukket frem for andre. De tog sig friheden og hjælpe sig med de [28] små detaljer for de svage patienter. Og dette skete ofte på tidspunkter mellem de regulære måltider. Dette involverede sygehjælperne sig i, i stort omfang. Dette gjorde en upålidelig del, og alle disse ting mishagede Gud. Det eksempel der var for patienterne, var en overtrædelse af Institutionens principper. Ingen burde være forbundet med Sundhedsinstutionen, som ikke havde interesse for at tilpasse sig dens principper, og gennemføre sundhedsreformen nøje i alle dets grene. Tingene var meget løsslupne, og det krævede megen arbejde at bringe det i orden. En meget stor forandring havde fundet sted, der er stadig plads til forbedringer. ret
(28) Den sky som hvilede over vor sundhedsinstitution, er opløftende, og Guds velsignelse var med til at sætte det på den rette basis og rette dere fejl, som i sin upålidelighed satte det i stor forlegenhed, og gjorde dens venner modløse overalt. ret
(28) De som giver indskud til den velgørende institution, eller laver udbytte i institutionen, har gjort et godt arbejde, og får sin løn. Alle som ikke har gjort noget af den slags, men som kan, bør sætte dette som deres første, alt eller delvist, som de fleste aktiehavere har gjort. Og eftersom [29] renteudbyttet vokser og institutionen kræver mere, bør de fortsætte med at give indskud, særlig dem som ikke har gjort det før. ret
(29) Jeg så at der var store overskydende midler blandt vore folk, en del af dem burde sætte i vor sundhedsinstitution. Jeg så også at der er mange, blandt vore folk, af de syge og værdigt trængende, som havde set frem til vor institutions hjælp, også de som ikke kan betale hvad det koster for personale, behandling m.m. Institutionen har kæmpet med hård gæld, de sidste tre år, og kan ikke behandle patienter, af nogen betydning, uden fuld betaling. Det vil behage Gud hvis alle vore folk kan gøre dette, og tage gavmilde aktier i vor institution, og sætte i stand til at hjælpe Guds ydmyge og trængende fattige. I forbindelse med dette, så jeg at Kristus identificerede sig selv med den lidende menneskehed, og at og at det er vort privilegium at gøre sådan, endog for de mindste af hans børn, som han kalder for hans brødre, som vi gør med Guds Søn. ret
(29) “Da skal Kongen sige til dem ved sin højre side: »Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt, fra verdens grundvold blev lagt. Thi jeg var sulten, og I gav mig at spise; jeg var tørstig, og I gav mig at drikke; jeg var fremmed, og I tog jer [30] af mig; jeg var nøgen, og I gav mig klæder; jeg var syg, og I så til mig; jeg var i fængsel, og I besøgte mig.« Da skal de retfærdige svare ham og sige: »Herre! når så vi dig sulten og gav dig mad, eller tørstig og gav dig at drikke? Når så vi dig fremmed og tog os af dig, eller nøgen og gav dig klæder? Når så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig?« Og Kongen skal svare og sige til dem: »Sandelig siger jeg eder: hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig.« Da skal han sige til dem ved den venstre side: »Gå bort fra mig, I forbandede! til den evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle. Thi jeg var sulten, og I gav mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gav mig ikke at drikke; jeg var fremmed, og I tog jer ikke af mig; jeg var nøgen, og I gav mig ingen klæder; jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig.« Da skal også de svare og sige: »Herre! når så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel uden at tjene dig?« Da skal han svare dem og sige: »Sandelig siger jeg eder: hvad I ikke har gjort imod en af de mindste der, har I heller ikke gjort imod mig.« Og disse skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.« ret
(30) For at oprejse Sundhedsinstitutionen fra sit lave niveau i efteråret [31] 1869, til sin nuværende fremgangsrige og håbefulde tilstand, har det krævet ofre og anstrengelser som dets venner rundt omkring kun kender lidt til. Den gang havde det en gæld på 13 000$, og der var kun otte betalende patienter på institutionen. Og endnu værre, de gjorde tidlige ledere dens venner modløse, så de ikke havde hjerte til at skaffe midler, og opløfte gælden, eller anbefale syge til at benytte sig af institutionen. Det var disse problematiske ting som fik min mand til at beslutte at institutionens ejendom måtte sælges for at betale gæld, og restbeløbet kunne refunderes til aktiehaverne, i forhold til deres indskud. Men en morgen, under bøn ved familiealteret, kom Guds Ånd over ham, da han bad efter guddommelig vejledning om de ting der angik institutionen, og han udbrød, med bøjede knæ: ”Herren vil forsvare alle de ord han har sagt i synet om Sundhedsinstitutionen, og den vil oprejses fra sin lave tilstand, og vokse storartet.” ret
(31) Fra det tidspunkt, tog vi arbejdet alvorligt, og sled i det side om side for institutionen, for at modvirke den selviske indflydelse, som mænd havde sat den in forlegenhed i. Vi gav af vore midler, satte et eksempel for andre. Og vi [32] har opmuntret alle til sparsommelighed og flid, som er knyttet til institutionen, og at læger og sygehjælpere må arbejde hårdt, for lille betaling, indtil, institutionen atter har fået vort folks fulde tillid. Vi har frembåret et klart vidnesbyrd mod at vise selviskhed mod alle der er knyttet til institutionen, og har rådført og irettesat fejl. Vi vidste at sundhedsinstitutionen ikke får succes før Herrens velsignelse er over den. Hvis hans velsignelse var med, ville sagens venner få tillid som til Guds værk, og føler sig sikre ved at donere midler og gøre det til en levende virksomhed, så det udføre Guds plan. ret
(32) Lægerne og nogle af sygehjælperne gik seriøst til værket. De arbejdede hårdt, og under stor modløshed. Doktorerne Ginley, Chamberlain, og Lamson, arbejdede alvorligt og energisk for lille betaling, for at opbygge den synkende institioon Og tak Gud, at den oprindelige gæld er fjernet, og der er kommet bedre bygninger for at huse patienter, som der er betalt for. Udbredelsen af bladet Health Reformer, som ligger grundlaget for institutionens fremgang, er blevet fordoblet, og er blevet et levende magasin. Tilliden er fuldgenoprettet i de fleste af vore folks [33] tanker for institutionen, og der har været mange patienter på institutionen, og der har været mange patienter på institutionen, næsten hele året rundt, som bliver huset godt, og behandlet godt af vore læger. ret
(33) Det er dybt beklageligt at de første ledere på vor institution næsten overfalder den med gæld og modløshed. Men de finansielle tab som aktiehaverne har mærket, har er kede af, har været lidt i forhold til det arbejde, rådvilde og bekymringer som jeg og min mand har båret uden betaling, og som læger og hjælpere har båret for en lille gæld. Vi har taget aktier i institutionen for $1500, som er “øremærket,” som kun fylder lidt i forhold tilden byrde vi har lidt, på grund af tidligere ryggesløs ledelse. Men nu hvor institutionen har et bedre ry og tilslutning end nogensinde, ejendommen er mere værd end de penge der er investeret, og når tidligere fejl er blevet rettet, har dem, der har mistet tillid, ingen undskyldning for at gemme på deres fordomme. Og hvis de stadig viser manglende interesse, er det fordi de vælger at gemme på fordomme, frem for at styres af fornuften. ret
(33) I Guds forudseenhed, har br Abbey lagt sin interesse og kræfter i sundhedsinstitutionen. Br Abby har haft en uselvisk interesse, og har ikke sparet sig selv eller favoriseret sig selv, og at fremhjælpe institutionens interesser. Hvis br Abbey stoler på Gud, og gør ham til sin styrke og rådgiver, kan han være til velsignelse for læger, sygehjælpere og patienter. Han har interesseret sig for alt der har med institutionen at gøre. Br. Abbey har været til velsignelse for andre, båret ikke så få eller lette byrder, med glæde. Han har velsignet andre, og disse velsignelser vil spejle sig tilbage på ham igen. ret
(34) Men bror Abbey skal passé på at ikke påtage sig byrder, som andre kan og bør bære. Han ikke udtømme sig selv for ting, som andre, ikke har så værdifuld en tid, kan gøre. Han bør handle som leder og forstander. Han bør passe på sine kræfter, som han med sine erfaringer kan styre andre til. Det er nødvendigt for at hank an fastholde en indflydelsesrig position på institutionen. Hans erfaring med at lede med visdom og sparsommelighed er værdifuld. Han skal passe på at ikke miste interesse for sin familie, og blive så optaget af Sundhedsinstutionen, og på tage sig for mange byrder, som min mand har gjort. Min mands interesse for sundhedsinstitutionenen, forlagsselskabet, og sagen i det hele taget, var så stor at han brød ned, og blev tvunget til at trække sig fra arbejdet for [35] en tid, men havde han gjort mindre for disse instutioner, og brugt tid på sin familie, ville han ikke have overbelastet sig i nogen af retningerne, og ville sparet kræfter til at fortsætte arbejdet uafbrudt. Br Abbey er manden til dette sted. Men han bør ikke gøre ligeså meget som min mand har gjort, heller ikke hvis tingene vokser så meget, om han så skulle bruge alle sine kræfter på dem. Gud spørger ikke min mand, eller br. Abbey, om at berøve sig selv sociale nydelser, og hellige sig fra hjem og familier, for den interesse for disse vigtige institutioner. ret
(35) I løbet af de sidste tre eller fire år, har flere haft interesse for Sundhedsinstitutionen, og anstrengt sig for at få den i en bedre tilstand. Men nogle har manglet dømmekraft og praktisk erfaring. Så længe som br Abbey giver en uselvisk del, og klynger sig til Gud, vil han være hans hjælper og hans rådgiver. Sundhedsinstitutionens læger bør ikke føle sig tvunget til at gøre det arbejdet hjælperne gør. De bør ikke tjene i badeværelset, og motionslokale, bruge deres kræfter på noget andre kan gøre. Der bør ikke mangle hjælper til at passe den syge, og overvåge de svage, som behøver vagtsomhed. Lægerne bør bruge deres styrke på at udføre deres professionelle opgaver [36] på succesrig måde. De bør fortælle andre hvad de skal gøre. Hvis der er mangel på dem, som de kan stole på i disse sager: velegnede personer der bør ansatte, og instrueres ordentligt, og betales godt for deres arbejde. ret
(36) Der bør ikke ansættes medarbejdere, kun de som vil arbejde uselvisk for Institutionens skyld, og disse bør betales godt for deres arbejde. Der bør være nok af kræfter, især under sommerens sygesæson, så ingen skal arbejde over. Sundhedsinstutionen har overvundet sin gæld, og læger og sygehjælpere er ikke nøde at arbejde så hårdt, og lide afsavn, som når det presses så hårdt sammen på grund af upålidelige mænd, der næsten har kørt det helt ned. ret
(36) Jeg fik vist at lægerne på vore institutioner bør være troens og åndelighedens mænd og kvinder. De bør gøre Gud til deres tillid. Der er mange som kommer på instutionen, som i deres egne syndige svagheder, har pådraget sig selv sygdomme af næsten alle slags. Denne klasse fortjener ikke forståelse som de ofte forlanger. Og det er klart for lægerne at bruge tid og styrke på denne klasse, som er fysisk, mentalt og [37] moralsk fornedrede. Men der er en klasse som, i deres uvidenhed har levet i overtrædelse af naturens lov. De har arbejdet umådeholdent, og har spist umådeholdent, for det var skik at gøre sådan. Hos mange læger lider nogle af mange ting; og har ikke fået det bedre, men afgjort værre. Til sidst rives de ud af arbejdsmarkedet, fra samfundet, og deres familier, og deres sidste tilflugtssted er at komme til Sundhedsinstutionen, med et lille håb, om at de kan få lindring. Denne klasse behøver forståelse. De bør behandles med største omhu, og man må gøre kroppens naturlove klart meget for dem, så de kan styre sig selv, og undgå at overtræde dem, og derved undgå lidelse og sygdom, som er straffen for at overtræde naturlovene. ret
(37) Dr. Ginley er ikke den bedste til en lægeposition på Institutionen. Han får mænd og kvinder med fordærvede kroppe, som er psykisk svage, og med svag moral styrke, og han mener at det er spildt tid at behandle disse tilfælde. Sådan er det med mange tilfælde. Men han bør ikke blive modløs og væmmes ved syge og lidende patienter. Han bør ikke miste medynk, hans forståelse, og tålmodighed, og føle at hans liv bruges dårligt, ved at interessere sig for dem, der aldrig kan påskønner det arbejde de får, og som ikke bruger deres kræfter, hvis de vil regenerere det, til glæde for samfundet, men vil [38] udvise den samme selvtilfredshed, hvis de bliver raske igen, som hvis de ikke bliver det. Dr. Ginley bør ikke blive svag, eller modløs. Han bør huske at Kristus, som kom for at få kontakt med lidende menneskehed. Selvom de syge i mange tilfælde selv har pådraget sig sygdommen, ved en syndig levemåde og overtræde naturlovene, så ynkes Jesus over deres svaghed, og når de kommer til ham med de mest modbydelige sygdomme, gik han ikke væk, i frygt for at blive smittet; han rørte ved dem, og bad sygdommen vige bort. ret
(38) “Og da han gik ind i en landsby, mødte han ti spedalske mænd; de blev stående langt fra ham og råbte og sagde: »Jesus, mester, forbarm dig over os!« Da han så dem, sagde han til dem: »Gå hen og lad jer syne af præsterne!« Og det skete, mens de gik derhen, blev de renset. Men en af dem vendte tilbage, da han så, at han var helbredt, og priste Gud med høj røst. Og han kastede sig ned på sit ansigt for hans fødder og takkede han; og det var en samaritaner. Da tog Jesus til orde og sagde: »Var der ikke ti der blev renset? hvor er de ni? Var der ingen andre end denne fremmede, der vendte tilbage for at give Gud ære?« Og han sagde til ham: »Stå op, drag bort; din tro har frelst dig!« Her er en lektie til os alle. Disse spedalske var så fordærvede af sygdom, at de var blevet udstødt af samfundet, for [39] at ikke smitte andre. De havde fået lagt disse grænser af myndighederne. Jesus fik øje på dem, og de råbe i deres store lidelse på ham, som alene havde kraft til at helbrede dem. Jesus bad dem lade sig tilse af præsterne. De havde tro til at begynde denne vej, troen på at Kristi kraft kunne helbrede dem. Idet de gik deres vej, indså de at den frygtelige sygdom havde forladt dem. Men kun én nærede taknemmelighed, og dyb gæld til Kristus for det store arbejde der var gjort for ham. Han vendte tilbage, lovpriste Gud på vejen, og faldt i største ydmyghed for Kristi fødder, anerkendte det arbejde der var gjort for ham i taknemmelighed. Og det var en fremmed mand. De andre ni var jøder. ret
(39) Jesus helbredte de alle tid for denne ene mands skyld, som ville bruge helbredelsens velsignelse rigtig. De ni gik videre uden at påskønne det arbejde som var gjort, og viste ikke Jesus taknemmelighed for at gøre dette. ret
(39) Således vil Sundhedsinstitutionens læger, få benhandlet deres arbejde og anstrengelser. Men hvis én ud af tyve, i deres arbejde med at hjælpe lidende mennesker, få den rette nytte af det de får, og på skynder deres arbejde, bør lægerne være glade og tilfredse. Hvis der bevares et liv ud af ti, og den ene sjæl frelses i [40] Guds rige ud af et hundrede, vil alle på Institutionen blive gengældt for deres anstrengelser. Med al deres bekymringer og omhus går ikke én helt tabt. Hvis herlighedens Konge, himlens majestæt, arbejder for lidende menneskehed, og så få påskønner hans guddommelige hjælp, må Institutionens læger og sygehjælpere rødme af skam, over deres svage bestræbelser ikke påskønnes af alle, og lader sig forkaste af nogen. ret
(40) Jeg fik vist at de ni som ikke vendte tilbage for at give Gud ære, repræsenterer sabbatsholderne rigtig, som er kommet som patienter til Sundhedsinstitutionen. De må få opmærksomhed, og erkende lægernes bekymringer og modløshed, og må være de sidste der giver dem unødige bekymringer og byrder. Jeg er ked af at sige, at de vanskeligste patienter at styre på sundhedsinstitutionen er dem af vor tro. De er dem, som er mere fri til at beklage sig, end nogen andre klasser. Verdslige, og kristendomsbekendere fra andre samfund, påskønner deres anstrengelser deres helbredelse, end sabbatsholderne gør. Og når de kommer hjem igen, er de bedre til at anbefale Sundhedsinstitutionen end sabbatsholderne gør. Og nogle af de mennesker som er frie til at betvivle, og beklage [41] sundhedsinstitutionens ledelse, er de som er blevet behandlet for lavere pris. Det har været med modløst for lægerne og hjælperne, men de bør huske på Kristus, deres store Forbillede, og bør ikke blive trætte af at gøre godt. Hvis nogen blandt de mange er taknemmelige og har den rette indflydelse, bør de takke Gud og fatte mod. Den som er fremmed, og spørgsmålet kommer: Hvor er de ni? Hvorfor udviser alle sabbatsholderne ikke deres interesse og støtter Sundhedsinstitutionen. Sundhedsinstitutionen får ikke betaling fra nogle sabbatsholdere, selvom de får opmærksomhed på sundhedsinstitionen, har så lidt interesse at de taler nedsættende over for patienter, for midler der bruges på at genvinde de syge. Jeg ville ønske disse vil overveje deres opførsel. Herren betragter dem som de ni spedalske, som ikke vendte tilbage for at give Gud ære. De fremmede gør deres pligt, og påskønner de anstrengelser mange gør, for at genvinde sundheden, medens de påvirker dem, som prøvede at gøre dem godt. ret
(41) Dr. Ginley arbejde på at blive høflig og venlig, så han ikke sårer patienternes følelser unødigt. Han er oprigtig, åbenhjertet, samvittighedsfuld og brændende for sagen. Han har god forståelse for sygdomme, men han bør vide bedre hvordan syge skal behandles. Med denne kundskab [42] skal han opelske sig selv, og få bedre manerer, og udvælge sine ord og illustrationer bedre i sit ordforråd. ret
(42) Bro. Ginley er en yderst følsom person, har et naturligt opfarende temperament. Han handler for meget på øjeblikkets udvej. Han har anstrengt sig meget for rette på sin opildenhed, og overvinde sine mangler, men han har stadig meget at gøre. Hvis han ser tingene går forkert, er han for hurtig til at sige det til ham der fejler, og det som han tænker, og bruger ikke altid de bedste ord til lejligheden. Nogle gange fornærmer han patienterne, så at de hader ham, og de giver institutionen hadefulde følelser, til skade for både dem selv og for institutionen. Det gør sjældent godt at tale kritiserende til patienter der både er syg i krop og sind. Men få, som har handlet i verdens samfund, og ser tingene fra et verdsligt ståsted, er forberedt på at få de nøgterne kendsgerninger præsenteret for sig. Sandheden skal ikke siges hver gang. Der er en tid til t tale, når ordene ikke anstøder. Lægerne bør ikke blive overbebyrdet, og deres nervesystemer lammes, for denne tilstand vil ikke være god for stille og rolige mennesker, og et glad og lyst humør. Dr. Ginley [43] har været for længe på instituionen. Man bør skifte. Han bør forlade Battle Creek ind i blandt og hvile, og besøge og ikke altid besøge professionelt, men besøge der hvor han er fri, og hvor hans tankesind ikke er ængstelig for den syge. ret
(43) Muligheden for at komme bort fra sundhedsinstutionen bør tilstås alle læger, særlig de som har omsorgsopgaver, byrder og ansvar på sig. Er det knaphed på hjælp, så der ikke bliver gjort noget, bør der sikres mere hjælp. Det vil være en frygtelig ting, at lægerne bliver overbebyrdet, og ikke kvalificeret til deres profession. Dens indflydelse er imod sundhedsinstitutionenens interesser. Dette bør forhindres om muligt. Lægerne bør have det godt. De må ikke blive syge af overarbejde, eller af ubetænksomhed fra deres sde. ret
(43) Jeg fik vist at Dr. Ginley mister modet for let. Der vil altid være ting der generer, forvirrer og prøver lægers og sygehjælperes tålmodighed. De må forberede sig på dette, og ikke opildne sig eller komme ud af balance. De må være rolige og venlige, uanset hvad institutionen kommer ud for. Deres indflydelse vil genspejles på patienter i andre stater, som vil spejle sig tilbage på Sundhedsinstitutionen for godt eller for ondt. De bør [44] altid tænke over at de har med mænd og kvinder at gøre der har sygt sind, som ofte ser tingene i et forvansket lys, og har dog tillid til det de forstår som fuldkomment. Læger bør forstå at et mildt svar vender vrede bort. Institutionen må have en politik hvor den syge behandles, for at kontrollere sygeligt tænkende mennesker, og hjælpe den syge. Hvis læger kan forblive rolige midt blandt ubetænksomme og overilede ord der raser; hvis de kan styre deres eget humør når de provokeres og misbruges; så har de faktisk sejret. ”Han der behersker sig selv, er større end ham der indtager en by.” At underlægge selvet, og få lidenskaberne under viljens kontrol, er den største sejer mænd og kvinder kan få. ret
(44) Dr. Ginley er ikke blind for hans særlige temperament. Han ser sine fejl, og når han mærker presset på sig, er han tilbøjelig til trænge sig væk, og vende slagmarken ryggen. Men han vinder intet ved at gøre det sådan. Han er sat der hvor hans omgivelser, og presserende omstændigheder, udvikler stærke punkter i hans karakter, som behøver at slibes til, og forfines og ophøjes. Når han flygter fra kampen, vil ikke fjerne manglerne i hans karakter. Når Dr. Ginley løber [45] bort fra Sundhedsinstitutionen, vil han ikke fjerne eller overvinde sine karakter mangler. Han har et arbejde at gøre med sig, at overvinde karaktermangler, hvis han vil være blandt dem foran guds trone, som er uden fej, som er kommet til store trængsler, og vasket deres karakterklæder, og gjort dem hvide i Lammets blod. Der er gjort noget for at vi kan vaske. Der er forberedt et kildeudspring, for uendelig store omkostninger, og vi har fået pålagt byrden med at vaske, som er ufuldkomne over for Gud. Herren vil ikke gå i gang med at fjerne smudspletterne, uden at der gøres noget fra vor side af. Vi må vaske vore klæder i Lammets blod. Vi må gribe fat i Kristi blods fortjenester ved tro, og få styrke til at overvinde vore fejl, vore synder, vore karakterufuldkommenheder ved hans nåde og kraft, og komme sejrrige ud, med vore klæder vasket i Lammets blod. ret
(45) Dr. Ginley bør daglig lægge noget til sine kundskaber, og opdyrke en belevenhed og fine manerer. Han er for dygtig til at komme ned på lavt niveau, med hans salon-snak, som ikke har en ophøjende påvirkning. Han bør lægge sig på sinde at han er folk af alle klasser, og det indtryk han giver vil brede sig til andre stater, og vil spejles tilbage på institutionen. At have med mænd og kvinder at gøre, som har sygelige tanker, såvel som deres kroppe [46] er det, er et fint arbejde. Lægerne på Sundhedsinstutionen har brug for stor visdom, for at kunne kurere kroppen, gennem sindet. Sindets kraft går over kroppen, men kun få erkender det. En stor del sygdomme som rammer menneskene har sin oprindelse i sindet, og kan kun kurreres, ved at gøre tankesindet sundt igen. Der er rigtig mange flere som er mentalt syge, end vi kan forestille os. Hjerte-centale sygdomme gør mange til dyspetikere, for mentale problemer har en lammende indflydelse på fordøjelsesorganerne. ret
(46) For at nå denne klasse patienter, må lægen have dømmekraft, tålmodighed, venlighed og kærlighed. Et ømt og sygt hjerte, et nedtrykt sind, behøver en mild behandling, og det er ved øm forståelse at denne klasse mennesker kan helbredes. Først må lægerne vinde deres indflydelse, og så pege dem hen til den alt-helbredende Læge. Hvis deres tanker kan rettes hen mod Byrdebæreren, og de kan få tro på at han vil interessere for dem, vil kuren for disse sygelige kroppe og tankesind være på den sikre side. ret
(46) Bro. Salisbury har haft en ægte interesse for Sundhedsinstitutionen. Han har udeladt sin egen interesse for sin handlesvirksomhed for at bruge sin tid på institutionen. Dette har været et tab for ham, som han ikke burde lide under. Sundhedsinstitutionen [47] vil kunne betale ham for hans arbejde. Når han driver sin købmandsforretning bør han ikke ej heller være afhængig af eller afkræve institutionen. Han har nok i sine hænder, uden at få flere bekymringer og ansvar. Han bør lægges for ansvar i forbindelse med institutionen. Medens han har så stort et ansvar, kan han ikke lede forretningen på institutionen med succes. Med sin købmandshandel på sig, skal han passe på at tingene ikke står ugjort hen, og ikke få gjort ting på rette tidspunkt, som der virkelig er meget brug for. ret
(47) Bro. Salisbury bør handle forsigtigt, så han ikke bliver forlegen med forretninger. Hans bror, W.S., har en lektie at lære med sparsommelighed. Han og hans frue skal reformere sig sammen i denne retning. Den lektie Kristus gav sine disciple, bør de tage til sig og praktisere: ”Saml det som er til overs op, så intet går til spilde.” De kunne have sparet meget ved sparsommelighed, som kunne været spildt ved at ødsle bort. De må lære at de må aflægge regnskab for hver enkelt forspildt dollar, for det er Herrens penge. ret
(48) [48] Bro. og søster Palmer efterligner ikke den selvfornægtende og selvopofrende Genløser. Da de var på Institutionen var deres indflydelse ikke så godt som den burde have været. De er for tæt bundet i selviskhed, og begge er de langt fra at elske deres næste som sig selv. Bror Palmer har større interesse i og kærlighed for sandheden end søster Palmer. Men hans sind blev formet rigtig meget af hans hustru. Selviskheden har bundet sig om hende, som med jernhænder. Hendes har ikke en ånd der er i overensstemmelse med Kristi ånd og liv. De elsker ikke deres næste, sådan som Kristus elsker. I sin religiøse erfaringer har søster Palmer ikke bevist at hun har den kærlighed, som overhoved kan lignes med Frelserens. Elske hinanden, siger Kristus, ligesom jeg har elsket jer. Denne befaling, rækker ikke kun ud til vor egne families medlemmer. Den rækker ud til vore brødre, søstre og endog ikke-troende. Den største kærlighed som søster Palmer har nogen sinde har haft til sig selv, har stået direkte i vejen for hendes åndelige vækst, og fik den lov at fortsætte, vil den visselig forhindre hende i at udvikle en kristen karakter. Søster Palmer har bedraget sig selv. Hun tror hun står godt over for Gud, selvom budskabet til Laodikæa menigheden gælder hende. ”Jeg kender dine gerninger, [det er ikke den bekendelse som Gud ser] du er hverken [49] kold eller varm. Gid du var kold eller varm! Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, har jeg i sind at udspy dig af min mund. Fordi du siger: »Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget«, og ikke ved, at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen.” ret
(49) Den ånd som søster Palmer viste på Sundhedsinstitutionen var ikke Kristi ånd. Her influence was not good. Bror Palmer indflydelse var generel god. Men med nogle ting viste han et snævert tankesind, og en selviskhed der mishagede Gud, som har betroet ham midler, og dette livs gode ting, at bruge til hans ære. Små venlige handlinger giver tilsammen en livslykke, og det selviske der holder dem væk fra livets ulykker tilsammen. ret
(49) Vi vil få Guds velsignelser i det mål som vi glæder os at velsigne andre. Når vore medmennesker bliver velsignet, ligesom Kristus har givet og et eksempel, skal vi velsignes. Nå vi tilbageholder, så vil vi blottes for nådens dug og velsignelsernes regn, som Gud Glæder sig ved at give det næstekærlige hjerte. Denne kolde, usympatiske og ikke generøse atmosfære, som omgiver bror, og særlig søster Palmer, overskygger begges skarpsindighed. Denne indflydelse overskygger bror Palmers åndelige øjesyn, diskvalificerer ham til at beslutte korrekt, hvor hans tankesind er som [50] Guds sindelag, under råd hvor der skal træffes vigtige beslutninger om Sundhedsinstiutionen og Forlagsselskabet. Gud ser ikke som mennesket ser. Hans veje er som vore veje, ej heller hans tanker som vore tanker. ret
(50) Når bror Palmer giver et beløb til Guds sag, er han tilbøjelig til at tro at hans pligt er gjort. Men der er et arbejde som vil gå tættere på bror og søster Palmer end dette. Det er at blive mere høflige, frisindede, og ikke så følsom over for livet små genvordigheder. Det er deres mål at få andre til at se tingene som de selv ser det. Det er det daglige frisind, og arbejdet på at gøre andre glade, i stedet for at leve for sig selv. Hvis vi følger Kristus må vi praktisere den praktiske daglige selvfornægtelse, og bære korset. Både bror og søster Palmer har lektier at lære i den retning, før de kan blive sande Kristi efterfølgere. Elske hinanden ligesom jeg har elsket jer, er Kristi befaling. Søster Palmer har ingen erfaring i den retning. Hun har en kold og usympatisk natur, som må forvandles, før hun kan regnes som værdig bland skaren, der gennemgår den store trængsel, og som har vasket deres klæder, og gjort dem hvide i Lammets blod. Bror og søster Palmer, I har et vaskearbejde arbejde at gøre, og fjerne defekterne fra jeres [51] karakterklæder. Ingen kan gøre dette for jer, og I kan ikke stå med den pletfrie skare, med mindre I gøre dette. Disse svagheder er naturlige for søster Palmer. Hendes selviskhed har vokset med hendes vækst, og blevet stærkere hos hende, indtil det er indvævet i alle fibre i hende. Intet andet end Kristi blod kan fjerne dette fastgroede onde. Bror Palmer har været mere eller mindre påvirket af sin hustru, og formet af hendes ånd. I et vist omfang har han set hendes fejl, men han mente at det ikke nyttede at gøre noget med hende, når det gælder disse ting, er til sidst blevet påvirket i samme retning. ret
(51) Nu forlanger Gud uselviske og tapre mænd og kvinder. Sådan som bror og søster Palmer er nu, vil det ikke være godt for dem at flytte til Battle Creek. Hvis de blev forvandlet af sindets fornyelse; hvis de elskede dem selv mindre, og deres næste som sig selv, ville de bare være dem der gør Battle Creek til en fæstning. Men søster Palmers indflydelse på Battle Creek, med hendes kærlighed for tøj, hendes hang til selvet, og hendes manglende forståelse, næstekærlighed og kærlighed til andre, vil hun sprede mørke og være til byrde for sagen. ret
(51) Vi nærmer os tidens ende. Vi må lukke vore øjne for [52] vore karaktermangler, og til sidst være blandt dem som Kristus siger: ”Ikke enhver, der siger til mig: »Herre, Herre!« skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje.” ret
(52) Andre sundhedsinstitutioner ser med misundelige øjne på sundhedsinstitutionen i Battle Creek. De arbejder ud fra et verdsligt ståsted, medens Sundhedsinstitutionens ledere arbejder ud fra et religiøst standpunkt, anerkender Guds som deres ejer. De arbejder ikke alene for selviske midler, men for menneskehedens sag og for Kristi sag. Sundhedsinstitutionens ledere forsøger at hjælpe lidende mennesker, helbredte det sygelige sind, såvel som den lidende krop, ved at pege de syge til Kristus, synderens vej. De sætter ikke tvivl ved religionen, med sætter lid og afhængighed til Gud. Den syge ledes hen til Jesus. Efter at lægerne har gjort hvad de kan for den syges skyld, beder de Gud om hjælp til at arbejde med deres anstrengelser, og genoprette lidende invalidere til at blive raske. Dette har han gjort i nogle tilfælde som svar på troens bøn. Dette vil han fortsætte med at gøre, hvis de er trofaste, og sætter deres lid til ham. Sundhedsinstitutionen vil blive en succes; for Gud understøtter den. Og hvis hans velsignelse følger med institutionen, så vil den vokse [53] og være middel til at gøre en masse godt. Andre institutioner er klar over den høje moral- og religionsstandard der på vor institution. Og de ser at dens lederes ikke påvirkes af selviske, verdslige principper, og de er ivrige efter dens befalende og ledende indflydelse.
Ellen G. White ret