(16) Vigtige principper for instituionernes organisering
Det at vort forlagsarbejde er blevet konsolideret, og sat under én ledelse, har jeg fået vist hvordan resultatet bliver. Det føre til at få alle forlagshuse er under en menneskegjort magt i Battle Creek, som allerede har en alt for omfattende magt. Det er blevet fremhævet at siden forlagsvirksomheden i Battle Creek er under generalkonferensens ledelse, er tingene sat på en anderledes basis, og at begrundelserne til konsolidering er væk. Men den samme indflydelse som har ført væk fra de principper som forlagsinstitutionerne er grundlagt på, den virker stadig. Der er en forandring i navn, men ledelsen er i stor grad den samme. Det er ikke tiden til at nogen institution blandt os handler ud fra Roms principper og prøver at få alt under sin egen kontrol . . . . . ret
(16) Der må ikke være dannes forbund der bilægger forlag arbejdets særpræg på Stillehavskysten. Lad ikke vore brødre prøve at underkue Pacific Press’s identitet med forlagshus i Battle Creek, tro at det vil styrke dem begge. Pacific Press er blevet ledt til at blive for meget afhængig af Battle, Creek, dets ledere burde have set at de talenterne findes på Stillehavskysten, og ville have vist sand visdom for at få alle evner der er mulige, så at deres arbejdet gøres til en fuldstændig helhed. Lad Battle Creek forlagshuset og Pacific Press betragte hinanden som søsterinstitutioner. I samarbejde kan de udøve en sund indflydelse på hinanden, men ikke med konsolidering. Disse institutioner skal ikke slå sammen. . . . . . ret
(17) Det lys som jeg har fik for år tilbage er at disse institutioner må stå adskilte, og de bevarer hver især deres individualitet. Får disse et nærmere forhold til hinanden, kan det blive til skade for dem begge. . . . . ret
(17) Jeg er bange for at lederne på Pacific Press har gjort tiltag uden den omhyggelig og bønnelig overvejelse, som de burde have. Der bør ikke gøres sådanne tiltag, uanset hvornår de måtte komme, medmindre der er skrevet endeligt under, og kopier er givet til lederne på alle institutioner. Lad så flere af de ledende mænd samles for at bringe sagen frem for Herren, brede skriften ud for Ham, og søge i alvorlig bøn efter klar dømmekraft og skarpsindighed til at afgøre de lagte planer er til Guds ære og for begge institutioners gode. Idet i beder om visdom, så tro at I får det, og I skal have det; for det har Gud lovet. . . . . ret
(17) Jeg gentager, det at generalkonferensen har taget styringen over forlagsarbejdet, ikke fjerner formålet med konsolidering. . .
juli, 1896. ret
(18) Til mænd i ansvarsbetyngede i Battle Creek
Granville, N. S. W.,
September, 1895.
Kære brødre, . . . .
Konsolidering betyder at alle institutioner ledes fra Battle Creeks institioner. Noget af den slags har været planlagt i årevis af nogen. Men efter det lys som jeg har fået, er planen forkert, helt forkert. Lad alle instituioner stå enkeltvis, gøre sit respektive arbejde på sin egen lokalitet. . . . . ret
(18) Pacific Press bør stå moralsk uafhængig, bære sit arbejde ud over Rocky Mountains, i sin egen lille verden. [Se et senere vidnesbyrd, side 25] Dets ledere står til ansvar over for Gud at gøre deres arbejde for hele himlens univers. ret
(18) Mennesker skal stole på mennesker, og gore det kødelige til deres arm; og når armen ikke er kædet sammen med Kristi arm, vil de finde ud af at de har en dårlig hjælper. ret
(18) Forlagshusene blev oprettet i Amerika i Guds råd, under Hans ledelse, og de bør stå under deres egne særpræg, ligesom søsterinstitutionerne. De bør aldrig sættes i forbindelse med hinanden som har en magt til at styre andres forløb. Hvis en situation antager en linje som den anden ikke anerkender, så vil den anden institution ikke fordærves, men skal stå under sit Gudsgivne ansvar, oprigtige mod de grundprincipper der kom frem under dens oprettelse, og føre arbejdet i harmoni med disse principper. . . . . ret
(19) Enhver institution bør arbejde i harmoni med andre institutioner, men derudover må de ikke gå i forbund eller slutte sig sammen. Der er allerede mænd som tror at de selv er kloge, og prøver at danne tingene efter deres egne idéer. Tingene kan virke til at lykkes i deres hænder for en tid, men resultatet vil blive det som de ikke regner med nu. . . . . ret
(19) Når enhver institution ledes fra den der er størst, - som måles af dens styrende magt, - vil denne faktisk være den dominerende magt, og hvis principperne der handles ud fra på denne institution bliver fordærvet, som det er tilfældet her, og har været det i fortidens historie, så følger alle andre institutioner det samme spor, ellers vil den udsættes for en bestemt påvirkning. Problemerne er ikke institutionen, men medlemmerne. ret
(19) Det at presse mennesker på de vanskelige steder, hvis du ikke kan få dem med på dine idéer, er ikke efter Guds orde. Dem som gør dette når det passer dem, fører sjæle til vantro og fristelse, og driver dem ud på Satans slagmark. De glemmer at Gud vil behandle dem på samme måde som de behandler deres medmennesker. Guds sag skal ikke formes af et menneske, eller et halvt dusin mennesker. . . . ret
(20) Guds redskaber er ikke valgt af mennesker, eller under deres domsmyndighed. De skal berede et folk til at kunne stå på Herrens dag. . . Uden en skarp behandling eller underhåndsudnyttelse skal Herren herliggøres eller hans sag tjenes. På denne måde fås der penge til , uden at det hjælper nogen; for Gud vil ikke tjene med undertrykkelsens og selviskhedens synder. ret
(20) På samvittigheden bør der skrives med et jernspyd på en klippe, at ingen kan opnå virkelig succes når de evige retfærdighedsprincipper overtrædes. Institutionerne må renses ligesom Kristus rensede det gamle tempel. ”Der star skrevet,” sagde Herren, “Mit hus skal kaldes for et bedehus, men I har gjort det til en røverkule.” I dag har vore institutioner en lignende handel, som den der fandt sted i tempelgården på Kristi tid, og hele himlen ser på. . . . . ret
(20) Forlagshusene kom i gang i opofrelsens ånd, og ingen personer fik lov til at tage ansvarsbetyngede stilling i det værk, som ønskede at arbejde efter verdens politik. Medarbejderens helligelse og renhed vil kunne ses i de principper der udvises mod ethvert Guds barn. Forlagshusene blev oprettet for at lave forretning efter retfærdige og ligelige principper, domme enhver sag uden partiskhed og uden hykleri. På vore institutioner skulle Kristi ånd være et vidne for verden af Guds karakter, et levende brev, kendt og læst af alle mennesker. . . . ret
(21) Gud forlanger at enhver er punktlig, retfærdig og uden svig i sine læber eller i sit hjerte. Vær retfærdig al jeres vandel med jeres medmennesker hvis I ikke kun er kristne af navn med af karakter. Dem som forlader bibelske principper, og forsvarer deres mangler som retfærdige, har aldrig fået det sande kendskab til Kristus eller erfaring med at være ordets sande gørere. Der er intet i Guds ord som giver dække af eller undskyldning selviskhed på nogen måde, eller nærmer sig list eller uærlighed. . . . . ret
(21) Til Generalkonferensebestyrelsen og Review and Heralds og Pacific Press’ forlagsbestyrelser
William St., Granville, - April 8, 1894. ret
(21) Kære brødre,
Jeg vil sige nogle rådgivende ord til jer. Jeg har modtaget et brev fra bror C. H. Jones med henblik på de ændringer der påtænkes ved publiceringen af vore tidsskrifter. Der stilles spørgsmål til disse sager. Et af dem er: ”Skal vore tidsskrifter sættes ind i en avis eller i et magasin?” . . . . ret
(22) Jeg kan ikke se klogskaben i at alle vore tidsskrifter skal sættes ind i en avis eller i et magasin. Alle vore tidsskrifter har sin egen plads, og skal gøre sit særlige arbejde. Lad vore brødre spørge: Har nødvendigheden og formålet med dette arbejdet forandret sig? Mener du det, hvori da? . . . . . . ret
(22) Nutiden er en særlig farlig tid. I 1890 og 1891 fik jeg et syn om de farer som ville true værket. . . . . Der kom forslag om forfatterene skulle introduceres klogt, se på grundlaget for et forbund som gør Battle Creek, værkets store hoved, til et Rom, og gør forlagsarbejdet i stand til at opsluge alt i udgivelserne omkring os. Dette er ikke Guds visdom, men menneskers visdom. De ting som er kommet frem igen og igen i forskellige aspekter, men denne konsolideringsmåde, ville, hvis den bruges, resultere i værkets ødelæggelse. Gud vil at Hans arbejde bevæger sig fast og solidt, men ingen gren skal kollidere eller opsluge andre grene i det store værk. Fra tid til anden har Gud i årevis fundet det rigtigt at give mig et særligt lys på disse punkter. Jeg fik vist at små tidsskrifter, såvel som de store, skal udkomme fra forlagshusene og spredes som efterårsblade, for at kunne besvare sagens behov for vækst og udbredelse. . . . . ret
(23) Forlagsarbejdet er blevet vist mig som det symbol Kristus brugte, vintræet. Forskellige grene af dette store værk, ligesom vintræets grene, skal der være enhed og forskellighed. Dette er Guds plan, principperne som løber over hele universet. I Guds kloge ordning er der forskellighed, og dog har Han fortalt om andre dele som alt sammen arbejder i harmoni for at gennemføre Hans store plan med at udbrede kendskab til Gud og til Jesus Kristus som Han har sendt. Uanset om der viser sig en ulighed, skal værket være et stort hele og bære præget af den almægtige visdom. Gud og Kristus er et, Kristus og Hans disciple er et, vi i Kristus, og Kristus i Gud. . . . Hver gren bærer sin frugts-byrde og alle sammen udgør en harmonisk helhed, en komplet og smuk enhed. Dette er i harmoni efter Herrens orden. ret
(23) Jeg har fået advarsler om at forlagshuset på Stillehavskysten ikke i tanke, ord eller handling skal forringe kontoret i Battle Creek, ej heller skal forlagshuset i Battle Creek se med misundelse og jalousi på de redskaber som Herren har oprettet på Stillehavskysten. Det bør nøje påtænkes planer i Battle Creek, så de under ingen omstændigheder kæmper imod værket i Oakland. . . . . ret
(24) Jeg forstår noget om disse to institutioner, for min mand og jeg var med i oprettelsen af dem og føre dem frem. Herren gav særlige anvisninger om hvordan de skal føres. Disse principper har jeg ikke holdt tilbage for dem som blev regnet som sandhedstroende. ret
(24) Værket er blevet vist mig, fra begyndelsen var det en meget lille bæk. Den fremstilling profeten Ezekiel fik om vandende der “sprang ud under tempelets tærskel i østlig retning . . . . . sønden for alteret.” Læs venligst Ezekiel 47. Bemærk vers 8 . . . .Det blev vist mig at dette værk bredte sig mod øst og mod nord, til havets øer, og til alle dele af verden. Idet værket vokser frem, vil der være en stor og levende interesse ret
(24) Idet arbejdet vokser, vil der være en stor og levende interesse som de menneskelige redskaber håndterer. Værket skal ikke centreres til et sted, endog ikke i Battle Creek. Menneskelig visdom bevidner at det ikke er passende at opbygge virksomheden der hvor den allerede har fået karakter og indflydelse; der er blevet gjort fejltagelser i denne linje. Således undertrykkes og svækkes individualiteten og det personlige ansvar. Værket er Herrens, og al styrke og effektivitet skal ikke koncentreres på et sted, hvor det end er. ret
(25) Til Pacific Press
For tyve år siden [1876], blev jeg overrasket over de formaninger og advarsler jeg fik om forlagshuset på stillehavskysten; at det altid skal være selvstændig fra andre institutioner; at det ikke skal kontrolleres af nogen anden institution, men skulle gore Herrens arbejde under hans vejledning og beskyttelse. . . . . Det må fastholde sig egen individualitet, og bevogtes nøje mod nogen form for fordærv. Det må ikke ledes i en anden institution. Magtens og kontrollens hånd i Battle Creek må ikke nå over kontinentet for at styre det. ret
(25) På et senere tidspunkt, lige før min mands død, blev nogle mennesker urolige over sætte disse institutioner under en førende magt. Atter fik Helligånden mig til at tænke over hvad der var blevet sagt til mig af Herren. Jeg fortalte min mand at sige, som svar på dette forslag, at Herren ikke havde planlagt en sådan handling. Han kender enden fra begyndelsen, forstår disse sager bedre end fejlende mennesker. ret
(25) På et endnu senere tidspunkt blev forlagshusets situation i Oakland igen vist for mig. Jeg fik vist at et arbejde skulle gøres med denne institution som skulle være til Guds ære, hvis medarbejderne altid ville holde Hans ære for øje; men at der var begået en fejl ved at påtage en slags arbejde, som har tendens til at fordærve institutionen. Jeg blev også vist at den må hvile i sig selv, udvirke Guds plan, under ingen andres styring end Guds. ret
(26) Herren viste at dette værks grene for mig, ville plantes på andre steder, og gennemføres under Pacific-trykkeriets ledelse; men viste det sig som en succes, ville der komme jalousi, onde tanker og ærgerrighed. Der gøres bestræbelser på at ændre tingenes orden, og gribe værket blandt andre interesser i Battle Creek. Mennesker er meget nidkære for at ændre tingenes orden, men Herren forbyde en sådan konsolidering. Enhver gren bør have lov til at leve, og gøre sit eget værk. ret
(26) Der vil ske fejltagelser på alle institutioner, men lederne vil lære de lektier alle må lære, - at handle skridt for skridt, - disse fejl vil ikke gentages, og Gud vil være vidne til værket. Enhver medarbejder på vore institutioner behøver at gøre Guds ord til sin handlingsregel. Så vil Guds velsignelse hvile på ham. Han kan med sikkerhed ikke klare sug uden Guds ord, som sin vejleder og mentor. Hvis mennesker kan gøre et åndedrag uden afhængighed af Gud, så må han lægge Guds hellige ord til side som en vejledningsbog. Sandheden må tage kontrol over samvittighed og forståelse i hele det arbejde som gøres. Helligånden må tage bolig i tanke, ord og handling. Den skal styre alle timelige og åndelige handlinger. ret
(26) Det er godt over for Gud at vi har lovprisning og bøn og religiøse tjenester, men Bibelreligionen må komme med i alt hvad vi har med at gøre, og hellige enhver daglig pligt. Herrens vilje må blive til menneskers vilje i alt. Den Hellige af Israel har givet vejledningsregler til alle, og disse regler skal efterfølges nøje; for de former karakterstandarden. Ingen kan vakle fra de første retfærdighedsprincipper uden at synde. Men vor religion fortolkes forkert og foragtes af ikke-troende, fordi så mange der bekender at holde sandheden, ikke praktiserer principperne at have med deres medmennesker at gøre. . . . . ret
(27) Hvis dem der er forbundet til Guds arbejde ikke vil høre Hans røst og gøre Hans vilje, må de skilles helt ud af værket. Gud behøver ikke sådanne menneskers indflydelse. Jeg taler tydeligt; for det er på tide at tingene kaldes ved deres rette navn. Kun dem der elsker og frygter Gud med hele deres hjerter er kun mennesker Gud kan stole på. Men dem som har adskilt deres sjæle fra Gud, bør selv være adskilt fra Gud værk, som er så højtidelig alvorligt og så vigtigt.
Maj, 1896. ret
(27) Uddrag fra personlige breve fra Mrs. E. G. White til C. H. Jones
Cooranbong, N. S. W., - 8. juli, 1895.
Kære bror Jones,
Der er behov for at Pacific-trykkeriet hviler i Gud, ikke underlagt nogen menneskelig magt der stører dens virke. Du skal ikke underlægge dig Battle Creeks myndighed om du skal eller ikke udøve en arbejdslinje som virker påtvingende for dig at gøre. Herren er han som du skal føje dig med. Al lys der er givet mig hidtil af Gud, er at disse institutioner uden for Battle Creek ikke opsluges af Battle Creek. Det vil være til skade for begge partner. Enhver skal stå i harmoni med hinanden, stadig bevarer deres personlige måde at handle på, står til ansvar over for Gud og Ham alene. Hvis nogen gør noget i selviskhed, eller opsluger alting ved retfærdige eller uretfærdige midler, kan min røst ikke være tavs. Jeg skal høres, for Gud har givet mig Sit ord. Jeg ser på konsolidering i enighed, og hjælpsomhed over for hinanden, som et sundt princip; men jeg kan ikke give min indflydelse til konsolidering og blande institutionerne i en stor helhed. . . . ret
(28) Jeg fortæller jer i Gudsfrygt, stå hos Gud for at gøre Hans vilje, og holde Herrens veje, og gøre retsindighed og bedømmelse. Lad ingen hellig betroelse blive forrådt fra jeres side. . . Vandre ydmygt og blidt over for Gud. Hvis Gud ser at den mindste uretfærdighed gores mod en af Hans børn, vil Han straffe for disse ting. . . . Herren Gud er verdens hersker, hersker for Sine egne undersåtter. ret
(28) Gud vil have at Pacific-trykkeriets forlagshus skal stå frit og klart, og uhæmmet af nogen magt. Gud vil have at alle Hans institutioner skal rejse sig over den kolde atmosfære hvor menneskeagenten overlades til sig selv. Når han plejer at leve og ånde, må han leve og ånde i himlens hellige, rene og livgivende atmosfære, ellers vil følelser og planer og resolutioner hæmmes og hæmme vor himmelske fremadgående bevægelser. . . . .
(29) Cooranbong, N. S. W., 2. august, 1895.
Jeg beder jer og embedsmændene på Pacific-trykkeriet indstændigt, at vide at alle skridt i gør er i lyset af Guds råd. De tiltag der gøres for at konsolidere betyder at alle jeres kræfter sættes under Battle Creek-kontorets myndighedskreds. Jeg siger, Gud forbyde at I antager de planer og kontrolleres af de principper der behersker dem, ligesom medernes og persernes love. ret
(29) Gud har vist det til mig som jeg har vist jer, at Pacific-trykkeriet skal stå på sin egen personlighed, stole på Gud, udføre sit arbejde i Gud, som Hans redskab der arbejder sammen med Gud, angerfuld i ånden, sagtmodig og ydmyg i hjerte, parat til at lære af Gud, men ikke underlagt nogen jordiske magter som skal lægge planer og veje som ikke er efter det lys Gud har givet. Vær på vagt. Vær på vagt, og sælg ikke jeres religiøse frihed til noget kontor eller til noget menneske, eller menneskers bestyrelser og rådssamlinger. ret