(12) Vi er blevet spurgt hvorfor der er så lille en kraft i menighederne, hvorfor der så er lidt virkeevne blandt vore lærere. Svaret er, at det er fordi velkendt synd i forskellige former bevares hos de bekendende Kristi efterfølgere, og samvittigheden bliver hårdgjort ved lang misligholdelse. Svaret er at mennesker ikke vandrer med Gud men skiller sig ud fra selskabet med Jesus, og som et resultat vil vi se selviskhed, begærlighed, stolthed, strid, postulater, hårdhjertethed, tøjlesløshed, og onde gerninger vise sig i menigheden. Selv blandt dem der taler Guds indviede ord, findes denne onde tilstand; og medmindre der sker en gennemgribende omvendelse blandt dem som er uhellige og uhelliggjordte, vil det være bedre at sådanne mennesker forlod prædikantgerningen, og valgte nogle andre beskæftigelser, hvor deres fordærvede tanker ikke ville bringe ulykke over Guds folk. ret
(12) Apostlene formanede deres brødre, og sagde, »I øvrigt, hent kraft fra Herren og hans vældige styrke! Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand... på den onde dag og holde stand efter at have besejret alt.« Oh, hvilken dag er foran os! Hvilken frasigtning vil der blive blandt dem som påberåber at være Guds Børn! Uretfærdige vil blive fundet blandt de retfærdige. Dem som har et stort lys og ikke har vandret i det, vil have lige så meget mørke som det lys som de har foragtet. Vi har behov for at give agt på lektien indeholdt i Paulus´ ord, »men jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.« Fjenden arbejder omhyggeligt for at se hvem han kan lægge til frafaldets rækker, men Herren kommer snart, og inden længe vil enhver sag blive afgjort for evigheden. Dem som arbejder tilsvarende med det lys der er nådigt givet dem vil blive lagt til på Herrens side. ret
(13) Vi venter og våger for den store ærefrygtindgydende scene som vil slutte denne Jords historie. Men vi skal ikke bare vente; vi skal arbejde vagtsomt med hensyn til disse højtidelige begivenheder. Guds levende menighed vil vente, våge og arbejde. Ingen skal have et neutralt standpunkt. Alle skal vise Kristus i aktive og alvorlige anstrengelser for at frelse fortabte sjæle. Vil menigheden folde sine hænder nu? Skal vi sove som det er vist i lignelsen om de uforstandige jomfruer? Enhver forholdsregel må tages nu; for tilfældig arbejde vil resultere i åndelig forfald, og den dag vil komme over os som en tyv. Sindets behov styrkes ved at se dybt og opdage begrundelserne for vores tro. Sjæls templet skal renses ved tro, for kun den rene i hjertet er i stand til at stå mod Satans list. ret
(13) Vi skal ikke efterligne verdens skikke, og alligevel skal vi ikke stå langt fra verdens mennesker; for vort lys skal skinne midt iblandt det moralske mørke som omgiver jorden. Der er en sørgelig mangel i menigheden, af kristen kærlighed til hverandre. Denne kærlighed er udslukket let; og dog uden den kan vi ikke have kristen fællesskab, heller ikke kærlighed til dem som Kristus døde for. ret
(14) Vore brødre behøver at give agt på formaningen, »Afvis de tåbelige og barnagtige stridsspørgsmål; du ved jo, de skaber ufred; og en Herrens tjener bør ikke leve i ufred, men være mild imod alle, dygtig til at lære fra sig, rede til at finde sig i ondt. Han bør med sagtmodighed tilrettevise de genstridige, om Gud dog engang ville give dem omvendelse, så de kom til erkendelse af sandheden og blev ædru igen og udfriedes af Djævelens snare, fangne som de er af ham, så de må gøre hans vilje.« Vi kommer til at møde uærlige elementer i verden og i menigheden. Mennesker vil komme og påberåbe at have stort lys; men dem som har erfaringen i Guds sag vil se at det de fremstiller som lys er stort mørke. Mennesker af den slags vil blive behandlet i overensstemmelse med forskrifterne med Guds ord. Dem som er i vildfarelse kan blive opstemt når de taler for deres syner, men dem som vandrer i lyset kan afse at være klare og milde ved de fejlene, »dygtig til at lære fra sig,« gør det faktum tydeligt at de har spurgt efter og modtaget visdom fra Gud. De vil ikke have anledning til gå opstemt, men anledning til at gå forstandigt, udholdne, »med sagtmodighed tilrettevise de genstridige.« ret
(14) Tiden er kommet hvor dem, som er rodfæstet og grundfæstet i sandheden må vise at de holder fast og er beslutsomme, må kende det faktum at de er upåvirkelige over for snoppethed, yderligheder eller opdigtede historier fra uvidende og vaklende. Uden at have grundlaget vil mennesker gøre udtalelser med hele sandhedens posivitet; men det er til ingen nytte at argumentere med dem om deres uægte påstande. Den bedste måde at handle med vildfarelse på er at overbringe sandheden, og lade vilde forestillinger uddø ved mangel af opmærksomhed. I modsætning til sandheden, er fejltagelsens svaghed gjort tydelig for et hvert intelligent sind. Jo mere fejlagtige påstande hos modstandere, og dem som opstår blandt os for at bedrage sjæle, bliver gentaget, des bedre bliver løgnens sag tjent. Jo mere omtale der gives til Satans antydninger, des bedre behages hans sataniske majestæt; for uhelliggjorte hjerter vil blive i stand til at modtage avnerne som han skaffer dem. Vi kommer til at møde vanskeligheder af den slags endda i menigheden. Mennesker vil gøre en verden af et atom og et atom af en verden. ret
(15) Kan vi ikke gøre mere for menighederne, så de vækkes til at bruge det lys der allerede er givet? Gud har udpeget ethvert menneske hans arbejde. Den mest beskedne såvel som den mægtigste har været begavet med påvirkninger som skulle vidne på Herrens side, og de skulle hellige deres talenter til ham, i ethvert arbejde på hans udpegede pligter. Herren forventer at enhver gør sit bedste. Når lyset skinner ind i hjertet, forventer han at vores arbejde svarer til vores lys, for at være i overensstemmelse med målene for Kristi fylde som vi har modtaget. Jo mere vi bruger vort kendskab og prøver vore kræfter, jo mere kendskab skal vi have, jo mere kraft skal vi erhverve for at gøre mere og bedre arbejde. Vore talenter er ikke vore egne, de er Herrens ejendom med hvilke vi skal handle. Vi står til ansvar for brugen eller misbrugen af Herrens goder. Gud kalder på mennesker til at investere deres betroede talenter, så når Mesteren kommer kan han modtage hans egne med renter. Med hans eget blod har Kristus købt os som hans tjenere. Skal vi tjene ham? Skal vi nu studere for at bifalde os selv til Gud? Skal vi vise ved vore handlinger at vi er tjenere af hans Nåde? Enhver anstrengelse lægges frem for mesteren, tilskyndet af et rent, oprigtigt hjerte, vil det blive et vellugtene offer for ham. ret
(15) Vi vandrer i usynlige intelligensers påsyn. Hele tiden er et vidne ved vor side for at se hvordan vi handler med Herrens betroede goder. Når den gode tjener lægger sine talenter tilbage med renter, vil han kræve intet. Han vil erkende at det er de talenter som Gud udleverede ham, og vil give herlighed til Mesteren. Han ved at der ikke ville have været nogen fremgang uden anbringelsen, ingen interesse uden hovedpersonen. Han vil sige, »Herre, fem talenter betroede du mig, se, jeg har tjent fem talenter til.« Lad menigheden nu tænke over hvorvidt de tager den kapital ud for at ødsle den som Herren har givet. Uden Kristi nåde ville hver sjæl have været fallit for evigt; derfor kan vi med rette intet kræve. Men dersom vi intet kan kræve, er vi stadig trofaste tjenere, og Herren belønner os som hvis fortjenesten helt var vores egen. Han siger, »Vel, du gode og tro tjener, du har været tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres glæde.« Hvor mange vil sørge over mistede anledninger når det er helt for sent! I dag har vi talent og anledning, men vi ved ikke i hvor lang tid disse kan være vores. Lad os da arbejde mens det er dag, for når natten kommer, kan vi ikke arbejde. »Salig er den tjener, som hans herre, når han kommer, finder i færd med at gøre sådan.«
Ellen G. White
3.juli, 1892. ret