(42) 7. maj, 1895
Kære bror
Søster May Lacey og jeg selv forlod Granville, den 14. marts, og tog toget til Melbourne på vej til Tasmanien. Det var nødvendigt at jeg skulle være i Melbourne sabbaten over. Jeg fik frihed til at tale til folk, samlet den sabbat, og blev indstændigt anmodet om at tale til dem ved et missionsmøde søndag eftermiddag. Hallen var velfyldt ved disse lejligheder, og Herren velsignede mig med at tale til folk. Der blev truffet aftale om at jeg skulle tale igen til folk tirsdag aften, og bringe vigtige sager frem for dem. ret
(42) Vi forventede at rejse til Tasmanien tirsdag aften, men erfarede at damperen ikke sejlede før fredag eftermiddag, og ville bringe os til Launceston efter at sabbaten var begyndt. Jeg ville ikke gå ombord på damperen da vi således ville overtræde sabbaten, om der var en mulig måde vi kunne undgå det på. Vi erfarede at en båd lagde fra Melbourne tirsdag eftermiddag, og vi besluttede at det var meget bedre at tage denne tidligere båd, end at rejse på sabbaten. Ud fra det lys som Herren har givet mig om den måde sabbaten skal overholdes på, er jeg bange for at vi bliver ligegyldige, og ofte rejser på sabbaten når vi kan undgå det. Vi bør være mere forsigtige med hvordan vi rejser med både eller i togvogne på sabbatsdagen. Også hvis det indebærer nogle vanskeligheder, må vi anstrenge os på enhver mulig måde for at arrangere vore rejser, så vi ikke ankommer til vort bestemmelsested på sabbaten. ret
(42) Mange er blevet ligegyldige med og uærbødige over for sabbaten; men hvis vi vil havde tillyst velsignelse som tillyses den lydige, vil det være nødvendigt at vi overholder sabbaten mere nøje. Også når vi rejser med togvogne og dampere, skal vi sætte et godt eksempel for børn og unge. Det kan være nødvendigt for os at rejse på sabbaten for at kunne nå menigheder der behøver vor hjælp, og give dem det budskab Gud vil havde de skal høre; men vi bør sikre os vore billetter, og gøre alle andre arrangementer på andre dage, hvis det ikke kan undgås og hvis vi må rejse med togvogne eller dampbåde. Når der rejses i togvogne eller både på sabbatsdagen, bør vi holde os borte fra uønskelige grupper, og kommunikere med Gud. Men hvis vi ved Guds forsyn får anledning til at sige nogle ord om sandheden til dem vi er sammen med, bør vi udnytte anledningen. Hvis nogen lider, og vi kan hjælpe deres smerte, bør vi bruge den visdom og kundskab Gud har givet os til at gøre dette. Men vi skal ikke gå i samtale om forretningssager. Vi skal altid lære i Kristi skole så at vi kan blive undervisere. Til daglig står for forpligtelse i forhold til vore evner. Gud kræver hjerteligt arbejde. Han kræver at vi er helliget til ham til alle tider og på alle steder. ret
(43) Gud, mesteren
Tiden går stærkt, og penge er svære at skaffe; men Gud vil åbne vejen for os fra kilder uden for vort eget folk. Jeg kan ikke se hvordan nogen kan gøre undtagelser ved at modtage gaver fra dem som ikke er af vor tro. De kan kun gøre det ved at indtage yderliggående synspunkter, og ved at skabe sig spørgsmål som de ikke har ret til at gøre. Det er Guds verden, og hvis Gud kunne røre ved de menneskelige repræsentanter så at det land som har været i fjendens hænder kan blive taget i vore hænder, så at budskabet kan blive forkyndt i hinsides regioner, skal mennesker da spærre vejen med deres snæversynede forestillinger? En sådan samvittighedsgrund som denne er alt andet end sund. Helligånden leder ikke mennesker til at tilstræbe en sådan sag. Lad alle være forsigtige med hvordan de lægger sig selv mellem Gud, Den Store Mester, og hans folk. Vi burde se og erkende hans arbejdes forudseenhed, og bøje os for hans myndighed. Lad enhver Guds budbringer passe sit eget særlige arbejde, og ikke jage ind i et arbejde der udelukkende er efter hans egen klogskab og opfindelse. Lad Guds sendebud sætte sig på barmhjertighedens sæde, så de kan få visdom og nåde til at kende Gud, til at forstå hans arbejder. Gudskendskabet vil give dem velafbalancerede tanker og sund dømmekraft, så de ikke vil flytte sig pludseligt i denne kritiske og vigtige periode af jordens historie. ret
(44) Passende hensyntagen
Det er ikke Guds vilje at nogen af hans tjenere skal foretage sig noget forhastet eller tage kortsynede synspunkter. Han vil have dem til at vente, og vise passende hensyntagen. Enhver udvikling skulle gøres med klog betænksomhed, og under megen bøn. Så vil vore brødre have en mere jævn og rolig erfaring, og vil blive i stand til at være til større gavn vor folket; for Herrens herlighed vil blive deres løn. Vores eneste sikkerhed vil hele tiden være at søge visdom for Gud, ved at omhyggeligt at veje enhver sag med megen frygt og bæven, for at der i arbejdet skal bringes lys og ikke menneskers svaghed. Men Gud har lovet at give dem lys der søger ham af hele hjertet. Hvis vi vil vente tålmodigt og fromt vil han lede vore beslutninger og åbne mange døre for håb og arbejde. Den store Hærgeneral vil lede ethvert slag for hans sags fremme. Han vil være hans folks leder i de farlige kampe hvori de skal involveres, hvis underlederne og underhyrderne vil gøre deres fastlagte arbejde, og lytte til stemmen der siger: »Her er vejen I skal gå!« »Den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket.« Hvilken stor trøst dette løfte skal være for os! Vi kan vandre i lyset som han er i lyset. Lad mennesket til hvem Gud har betroet store ansvar være helt sikre på at de følger den Store Leder, Kristus, og tilskynd dem ikke efter deres egne naturlige stemninger. Vi vil kun være sikre når vi indvier os selv til Gud og ser hen til Jesus, og længes efter at arbejde på hans plan. Vi kan følge mange slags lys, men der er kun et lys som det vil være sikkert for dem at følge. Vær sikker at du følger Jesus hvor end han end går. Lad ingen gå for ud for Kristus, men vent på befalingen, »følg mig«. Lad vore ledere være mistroiske i deres egne råd, fra deres egne ærgerrige indbildninger. Lad dem ikke regne med at deres egen optændings gnist er det sande lys, ellers finder de efter en stund ud af, at i stedet for at følge den himmelske ledestjerne, følger de en upålidelig leder. ret
(45) Gud beordrer sit arbejde
Jeg bliver bedrøvet når jeg ser at mennesker prøver at markere de nøjagtige fremgangsmåder, som missionærer i fjerntliggende lande skal følge. Vi må lægge sagerne mere i hænderne på ham vi vil følge, så han kan arbejde gennem hans udpegede repræsentanter som han finder passende. Vi skal ikke tro at alt vil blive bragt under få begrænsede menneskers domsmyndighed, mennesker som ellers hele tiden behøver at se på Gud efter visdom ellers vil de gøre sørgelige bommerter. Gud planlægger ikke at have alt samlet sammen på Battle Creek.* Han vil have mennesker til at stå til side, og ikke lade mærke at hans arbejde helt afhænger af dem og det stadige spørgsmål der må blive henvist til i deres dom. Det er svært for mig at sige hvad jeg vil at gøre, men i Herrens navn løfter jeg faresignalet. Ansvarlige mennesker burde frygte og bæve for dem selv. De burde ikke føle sig for dygtige til at gå forbi ham som har sagt, »følg mig.« Gud er ikke tilfreds med at mennesker i fjerne lande må vente før de tør tage et skridt. Vi burde tro på at Herrens kraft kan lede, for han har sit eget arbejdes indretning. Han vil give visdom og forståelse til hans repræsentative mennesker i enhver del at hans store moralske vingård. Han siger, »ikke I har udvalgt mig, men jeg har udvalgt jer og sat jer til at gå hen og bære frugt.« Til mine brødre på Battle Creek vil jeg sige: Herren behøver ikke at sende hans ordre til hans budbringere i alle dele af verden gennem Battle Creek. Han lægger ikke dette ansvar på alle dem som påtager sig at sige til hans arbejdere, »gør dette« og »du skal ikke gøre dette“ er Gud vanæret når mennesker føres til, at se på Battle Creek i så stor en grad. ret
(46) Se på Gud
Folket i det enkelte land har deres egen særlige, karakteristika, og det er nødvendigt at mennesker bliver bekendt med orden for at de kan vide hvordan de skal tilpasse dem selv folkets særlige forestillinger, og således indføre sandheden så de kan gøre dem gode. De må være i stand til at forstå og møde deres behov. Der vil komme omstændigheder som kræver omgående handling, og det vil blive nødvendigt at dem som er rigtige på marken skal få tag i indflydelsen, og gøre de ting der er nødvendige under Helligåndens vejledning. Skulle de i en kriseperiode vente på direktioner fra Battle Creek for hvad de skulle gøre, ville de miste meget. Mennesker som forvalter arbejdet skal være trofaste tjenere af Guds nåde. De skal være troens mennesker, og de skal være opmuntret til at se på Gud og have tillid i ham. Lad Guds arbejdere studere Esajas det sjette kapitel, og det første og andet kapitel i Ezekiel. ret
(47) Guds organisation
Med profeter er det en meget kompliceret affære, de levende skabningers optræden der står i forbindelse med dem, synes at være komplicerede og uforklarlige. Men den ubegrænsede visdoms hånd ses i det dette, og fuldstændig orden er resultatet af dens arbejde. Ethvert hjul arbejder i fuldstændig harmoni med ethvert andet. Jeg er blevet vist at menneskelig medvirken søger efter megen kraft og prøver selv at styre arbejdet. De lader Herren Gud, den mægtige arbejder, temmelig meget ude af deres fremgangsmåder og planer, og betror ham ikke noget med henblik på arbejdets fremme. Ingen skal tro at han er i stand til at håndtere de ting som tilhører den store JEG ER. Gud bereder i sin forudseenhed en vej så at arbejdet kan blive gjort af menneskelige repræsentanter. Lad da ethvert menneske stå på sin pligt post, for at gøre sin del for denne tid, og vide at Gud er hans lærer. ret
(47) Ved Jerikos indtagelse var hærskarernes Herre Gud anfører for styrken. Han lagde planen for slaget og forenede de himmelske og menneskelige repræsentanter for at spille en rolle i arbejdet, men ingen menneskelig hånd rørte Jerikos mure. Gud havde lagt planen således at mennesker ikke kunne tage æren på sig selv for at nå sejren. Kun Gud herliggøres. Således skal det være i det arbejde vi er indblandet i. Herligheden gives ikke til menneskelige repræsentanter; kun Herren bliver lovprist. Læs venligst det tredje kapitel i Ezekiel omhyggeligt. Vi må lære at lægge hele vor afhængighed på Gud, og alligevel må vi altid have i tanke at Herren Gud har brug for enhver repræsentant der holder sandheden i retfærdighed. Som arbejdere for Kristus må vi stå i Golgathas kors lys, og sige for verden, »Se Guds Lam, som bærer verdens synd!« Vi skal forkynde den tredje engels budskab med vore menneskestemmer, og de vil gå ud til verden med kraft og herlighed. ret
(48) Da vil mennesker lade være med at være afhængige af mennesker, når de giver Gud deres kraft, og så vil der vise sig mere tillid til hinanden. Vor tro i Gud er i det hele taget meget svag, og vor tillid til hinanden er i det hele taget meget dårlig. ret
(48) Helligånden
Kristus åndede på sine disciple og sagde, »Modtag Helligånden«. Kristus er i dag repræsenteret ved hans Helligånd i enhver del af den af hans store moralske vingård. Han vil give hans Helligånds indskydelse til alle dem som er af en angerfuld ånd. Lad der blive større afhængighed af Helligåndens virkeevne, og langt mindre af menneskelig virksomhed. Jeg er ked af at sige det - det vil sige nogle har ikke givet vidne for at de har lært ydmyghedens og beskedenhedens lektie i Kristi skole. De underkaster sig ikke Kristus, de har ingen livskraftig forbindelse med ham. De er ikke ledt af Kristi visdom, gennem hans Helligånds tildeling. Så spørger jeg jer, Hvordan kan vi anse disse mennesker som fejlfri i dømmekraft? De kan være i ansvarlige embeder, men de lever adskilt fra Kristus. De har ikke Kristi sindelag, og lærer ikke af ham dagligt. Dog er deres dømmekraft i nogle henseender dem betroet, og deres råd er agtet som visdom fra Gud. Når menneskelige repræsentanter vælger Guds vilje og er tilpasset Kristi karakter, virker Jesus gennem deres organer og evner. De lægger al selvisk stolthed til side, al overlegen tilkendegivelse, alle urimelige krav, og viser Kristi ydmyghed og beskedenhed. Det er ikke længere dem selv der lever og virker, men det er Kristus der lever og virker. De forstår de værdifulde ord i Frelserens bøn, »Jeg i dem og du i mig, for at de må være fuldkommen ét, så verden kan forstå, at du har sendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig.« Gud vil have den enkelte til at se mindre på det begrænsede, og være mindre afhængige af mennesker. Vi har rådgivet dem som tilkendegiver at de ikke har kendskab til Kristi nåde og ikke forstår sandheden som den er i Kristus. ret
(49) Dem som samarbejder med Gud ydmyge opfattelser af sig selv. De er ikke pralne, selvtilstrækkelige, og selvophøjende. De er langmodige, venlige, og fulde af barmhjertighed og gode frugter. Menneskelige mål går i baggrunden. Kristi retfærdighed går foran dem, og Herrens herlighed er deres belønning. ret
(49) Rådgivnings udvalg
Ved rådgivningen for arbejdets fremme har intet menneske den styrende kraft, medmindre at det er klart for alle at rådgivningen er den rigtige. Alle metoder og planer skal omhyggeligt overvejes så alle kan blive kloge med hensyn til deres egne fortjenester og bestemme sig for hvem der vil være den bedste i det missions arbejde der skal gøres i de marker der åbner sig for os. Det vil være godt ikke bare at se de marker an hvor pligter synes at kalde os, men også vanskelighederne vil støde på. Rådgivnings udvalgene skulle, så vidt det er muligt, lade folk forstå deres planer, så at menighedens bedømmelse kan understøtte deres anstrengelser. Mange af menighedsmedlemmerne er varsomme, og har mange andre udmærkede karaktertræk. Det er korrekt at deres klogskab skal opøves, så andre kan blive vækket med hensyn til det store spørgsmål om at blive taget i betragtning. Mange må vækkes op til det faktum at de skal have en dybere indsigt i Guds arbejde. Nogle er overbevist om at de er langt bagefter i deres kendskab til budskabet, men Gud vil hjælpe dem som alvorligt søger ham for visdom. Ingen har forgæves søgt hans barmhjertighed. Vi burde alvorligt søge visdom fra oven, og erkende at sjæle fortabes for livets ord og at Kristi rige bliver udskudt. Mænd og kvinder af ophøjede tanker vil dog blive lagt til antallet af dem om hvem det er sagt, »Ikke I har udvalgt mig, men jeg har udvalgt jer, og sat jer til at gå hen og bære frugt.« ret
(50) Hvordan den fornødne kapital sikres
Fra begyndelsen af vort missionsarbejde, har vi været meget rådvilde for at vide hvordan vi kunne sikre tilstrækkelig kapital til støtte for missions virksomhed i de marker der forud åbnede sig for os. Missionsarbejde er vidt udstrakt, og dem som tror sandheden burde undgå at bruge deres midler til erhvervelse af det der er unødvendigt. Vi skal ikke se på vor bekvemmelighed men hellere på vore mangler. Vi skal binde op om vore fornødenheder for at der skal være midler i pengekassen til at vise sandhedens norm i nyt territorium. Søg Gud; tro på ham som har ubegrænsede midler. Hvis vi færdes klogt, og lægger vor dygtighed i arbejdet, vil Guds gode hånd være over os. Vi må drive arbejdet fremad, og ikke vente på kapitalen i pengekassen før vi står inde for sagen. Gud hindrede det da hans forudseenhed kaldte os til at gå ud på de hvide marker der allerede var klar til høst, og vore skridt bør være forhalet ved råbet, "Vore rigdomme er opbrugt. Vi har ingen midler til at støtte arbejderne som allerede er på marken, og det er ikke muligt for os at udbygge vore aktiviteter." ret
(51) Vi takker Gud for at vore sabbatsskoler har bidraget nok til at fremme en så værdifuld virksomhed. Børn og unge har givet deres penny´er, der som små bække har givet en strøm af godgørenhed. Børn bør uddannes på en sådan måde at de kan udføre uselviske handlinger, som det vil glæde himlen at se. Når den unges dug er spændt over børnene burde de blive oplært til hvordan Kristi tjeneste gøres. De bør læres selvfornægtelse. ret
(51) Markerne nær og fjern tilhører Gud; for verden er hans. Ransmænd har taget Guds jordiske ejendommes forvaltning, men han ville gøre en vej så at sandheden kan blive overbragt til de mørkeste egne af jorden. Hvis mennesker kun ville følge Helligåndens ledelse vil de finde veje og midler hvorved budskabet kan gå frem og opnå en strålende sejr. De Guds tjenere der lever i lydighed til hans betingelser, som taler om sandheden i ydmyghed, vil øve en indflydelse på dem som vil arbejde på mange sjæle frelse. Men vi må ikke lade folket hænge hjælpeløst på os. Vi er mennesker og begrænsede. Vi må styre dem til Kristus, og ved at sige, »Se Guds Lam, som bærer verdens synd!« Jesus anmoder indtrængende om hans tilflytters sag, men hver time behøver de at mærke ydmyg afhængighed af deres frelses Leder, og gennem vor advokat Kristi mellemkomst vil mange sjæle blive frelst til evigt liv. Herren sørger for Helligåndens nedstigning til hans arbejdere, og enhver som oprigtigt søger Gud vil finde ham. Vi skal komme frimodigt til nådens trone, og søge barmhjertighedens fodstol. Vi skal tro at Herren hører og besvarer vore bønner. Vor store ypperstepræst som er taget til himlene, siger, »Og jeg vil bede Faderen, og han skal give jer en anden talsmand til at være hos jer til evig tid.« Helligånden forbliver hos indviede arbejdere der på ethvert sted søger at fremme sagen. ret
(52) Skaber unødig modstand
Jeg beder dig for Kristi skyld, lad ingen hastige, overilede udtryk falde fra jeres læber, lad intet overdrevet sprog blive brugt, lad intet blive udtalt som vil antyde udskællen, for alle disse er mennesker. Kristus har ingen del i det. Lad de hurtige skrivere være omhyggelige for hvordan de bruger deres pen, for at det ikke er som om at de gør nar af de troende og utroendes synspunkter. Vi skal finde vores eneste sikkerhed i beskyttelsen af Kristi ydmyge Ånd, ved at gøre lige stier for vore fødder, for ikke at den halte bliver drejet bort fra vejen. Kristi ydmyghed og beskedenhed må tage sjælen i besiddelse. ret
(52) Satan fremstiller sin kraft i et nærværende mesterlig bedrag, så at han kan gennemføre det der ikke er i overensstemmelse med Guds vilje. Lad ingen af dem der tror sandheden give vore fjender anledning til at retfærdiggøre modstand, at lave grund for den fordrejelse som mennesker ville bruge til at modsætte sig sandhedens fremme. For Kristi skyld lad enhver arbejder gøre anstrengelser som vil tilintetgøre Satans påstande, og ikke engagere sig i ting som Gud ikke har påbudt ved hans hænder. Under himmelsk ledelse kan vi arbejde i overensstemmelse med Guds vilje, og fremgang vil krone vore anstrengelser. Giv Gud en mulighed for at arbejde, og lad mennesker gøre hvad end han ønsker dem at gøre for at fremme hans sandhed. ret
(52) Spørgsmålet om religiøs frihed er meget vigtigt, og det burde behandles med megen visdom og klogskab. Medmindre det er sket er der en fare i at vi i vor egen fremgangsmåde bringer os selv i kriser før vi er beredte til det. Byrden for vores budskab burde være, »Guds bud og troen på Jesus.« Vore brødre burde advares mod at gøre ting der ikke vil oprøre og vække de kræfter der er, så de gør ting der vil begrænse arbejdet, og afskære os fra at forkynde budskabet i de forskellige lokaliteter. Vi behøver mere af den ubegrænsedes arbejde og langt mindre tiltro til menneskelige repræsentanter. Vi må berede et folk til at stå på Guds beredelsesdag; vi må rette menneskers opmærksomhed til Golgathas kors, og give en klar grund for hvorfor Kristus gjorde hans store offer. Vi må vise mennesker at det er muligt for dem at komme tilbage til deres troskab mod Gud og til deres lydighed til hans bud. Når synderen ser på Kristus som forsoningen for hans synder, lad mennesker træde til side. Lad dem erklære for synderen at Kristus, »er soning for vore synder, ja, ikke alene for vore, men også for hele verdens.« Støt ham i at søge visdom fra Gud; for gennem alvorlig bøn vil han lære Herrens vej mere fuldstændigt end hvis han var undervist af nogle menneskelige rådgivere. Han vil se at det var lovovertrædelsen der forårsagede den ubegrænsede Guds Søns død, og han vil hade de synder der sårede Jesus. Når han ser på Kristus som en medlidende, blid ypperstepræst, vil hans hjerte blive bevaret i brøde. ret
(53) Ydmyghed
Når han som er en tilflytter med Kristus presser sandheden hjem til synderens hjerte i ydmyghed og kærlighed, taler kærlighedens stemme gennem den menneskelige virksomhed. Himmelske intelligenser arbejder med en indviet menneskelig repræsentant, og ånden virker på den utroendens sjæl. Dygtigheden til at tro kommer fra Gud til Hjertet, og synderen tager imod Guds ords vidnesbyrd. Gennem Helligåndens nådige påvirkning er han forvandlet og bliver ét med Kristus i ånd og hensigt. Hans hengivenhed overfor Gud tiltager, han hungrer efter retfærdighed, og længes efter at blive mere lig sin Mester. Ved at se på Kristus, er han forvandlet fra herlighed til herlighed, fra karakter til karakter, og bliver mere lig Kristus. Han er omhyllet med kærlighed for Kristus og fyldt med en dyb urolig kærlighed for fortabte sjæle, og Kristus er dannet inden i, herlighedens håb. »Men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.« ret
(54) Læs venligst det andet og tredje kapitel i Filipperne, og det første kapitel i Kolossenserne. Der er lektier der som vi alle skulle studere. Paulus skriver, »Gør intet af egennytte eller lyst til tom ære, men agt i ydmyghed hverandre højere end jer selv, og se ikke hver på sit eget, men også på andres. Lad det samme sindelag være i jer som var i Kristus Jesus: Da han var i guddomsskikkelse, holdt han det ej for et røvet bytte at være Gud lig, men han gav afkald og tog tjernerskikkelse på og blev mennesker lig. Og da han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors. Derfor har også Gud højt ophøjet navnet over alle navne,... arbejd... på jeres frelse med frygt og bæven; thi Gud er den, som virker i jer både i at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske. Alt skal I gøre uden knurren og betænkeligheder, for at I må blive ulastelige og uden svig, Guds dadelfrie børn midt i en vanartet og forvildet slægt, hvor I skinner som himmellys i verden, medens I holder fast ved livets ord, og derved skaffer mig den ros på Kristi dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller slidt forgæves.« »Dens tjener er jeg blevet ifølge den husholdergerning fra Gud, som blev mig givet, at jeg overalt skal forkynde jer Guds ord, den hemmelighed, der har været skjult igennem alle tider og slægter, men nu er blevet åbenbaret for Hans hellige; for dem ville Gud kundgøre, hvilken rigdom på herlighed denne hemmelighed rummer blandt hedningerne, nemlig Kristus i jer, herlighedens håb. Ham forkynder vi, idet vi påminder ethvert menneske og lærer ethvert menneske med al visdom, for at vi kan fremstille ethvert menneske som fuldkomment i Kristus Jesus.« ret
(55) Vore arbejdere burde bruge den største klogskab, så at intet kan blive sagt for at vække Satans hære og for at oprøre hans forenede onde forbund. Kristus vovede ikke at bringe en udskællende anklage mod ondskabens fyrste, og er det passende at vi skulle bringe en sådan anklage som vil sætte det onde organ i gang, menneskers forbund som er forenet med onde ånder? Kristus var den enbårne af den uendelige Gud, han var kommandør i de himmelske sale, og dog afholdte han sig fra at bringe anklage mod Satan. Da Esajas talte om ham, sagde han, »Et barn er født os, en søn er os givet, på hans skulder skal herredømmet hvile; og hans navn skal være: Underfuld-Rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader. Fredsfyrste.« ret
(55) Lad dem som taler og skriver om den tredje engels budskab overveje det faktum at Fredsfyrsten ikke bragte en udskældene anklage mod fjenden, og lad dem lære den lektie som de burde have lært meget tidligere i deres erfaring. De skulle bære Kristi åg, de skulle udøve Kristi medlidenhed. Den store lærer siger, »Lær af mig [jeg er ikke pralene, jeg skjuler min herlighed], thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.« Lær af mig, I skal »finde hvile for jeres sjæle.« Lad et sådant arbejde blive gjort i vore missioner som vil lede til den omvendelse som man ikke behøver at blive omvendt fra. Vi behøver at lære meget mere af Kristi ydmyghed for at blive en smag af liv til liv. ret
(56) Lad ingen åbne vejen for fjenden så han kan gøre sit arbejde. Lad ingen hjælpe ham til at fremme hans tyranniske kræfter, for vi er endnu ikke rede til at møde dem. Vi behøver Helligåndens blødgørende, betvingende, lutrene indflydelse, til at forme vore karakterer, og til at bringe enhver tanke i fangenskab med Kristus. Det er Helligånden som vil sætte os i stand til at sejre, der vil lede os til at sidde ved Jesu fødder, som Maria gjorde, og lære hans hjertes ydmyghed og beskedenhed. Vi behøver at blive helliggjort ved Helligånden hver time på dagen, for ikke at vi skal blive fanget af fjenden og vore sjæle bliver bragt i fare. Der er en stadig fristelse i at ophøje selvet, og vi må vogte os meget mod det onde. Vi behøver hele tiden at være på vagt så vi ikke viser overlegenhedens, kritikkens og fordømmelsens ånd. Vi burde søge at undgå det meget fremherskende onde, og ikke åbenbare noget der ligner Satans kendetegn der vil afskrække og tage modet fra dem hvem vi kommer i kontakt med. Vi skal arbejde som Kristus gjorde - drage, bygge op, ikke rive ned. Det er naturligt for nogle at være skarpe og diktatoriske, tyrannisere Guds arv; og på grund af at disse egenskaber vises, er værdifulde sjæle mistet for sagen. Årsagen til at mennesker har vist disse ubehagelige karaktertræk er fordi de ikke er forbundet med Gud. ret
(56) Omgang med dyrebare sjæle
Dem som besidder betydningsfulde stillinger, som er sat i kontakt med de sjæle som Kristus døde for, burde sætte den vurdering på mennesker som Gud har sat på dem og anse dem for værdifulde. Men mange har taget Kristi blods erhvervelse på en forhastet måde, der harmoner med menneskers tilbøjelighed, i stedet for at være i overensstemmelse med Kristi Ånd og sind. Til sine disciple siger Kristus, »I er alle brødre«. Vi skulle altid tage det slægtsforhold i tankerne som vi har til hverandre, og husk at vi må møde dem som vi omgås her, omkring Kristi dommersæde. Gud vil være dommeren, og han vil handle retfærdigt med enhver person. Johannes siger, »Jeg så de døde, store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet; og endnu en bog blev åbnet: livets bog; og de døde blev dømt ud fra det, der stod skrevet i bøgerne, efter deres gerninger.« Lad enhver som bekender Kristi navn se i øjene at ham må imødegå enhver uretfærdig handling, og aflægge regnskab for ethvert uovervejet ord, ved Kristi dommersæde. Det vil ikke være behageligt at se tilbage på de ord der er blevet sagt og har såret og stødt sjæle, og se tilbage på de bedrag der har arbejdet mod sjæle for hvem Kristus døde. Enhver handling vil komme til dom, og den ånd der har drevet det vil blive vist. Frugten for enhver selvisk, egenmægtig urimelighed vil blive gjort tydelig, og mennesker vil se resultatet af deres handlinger lige som Gud ser dem. De vil se at de har vendt værdifulde sjæle væk fra den rigtige sti ved at handle med dem på en ikke-Kristus lig måde. Vi lever på den store forsonings dag, og det er nu tid for at enhver skal omvende sig for Gud, bekende hans synder, og ved at praktisere tro hvile på den korsfæstede og levende Frelsers fortjeneste. ret
(57) Mine brødre og søstre, vil I have for tanke ved omgangen med Guds arv kan I ikke handle ud fra jeres naturlige kendetegn? Guds folk er Kristi købte ejendom, og hvilken pris har han ikke betalt for dem! Skal nogen af os gribes i af hjælpe Guds fjender og mennesker der ødelægger og tager modet fra sjæle? Hvad vil være gengældelsen på os hvis vi gør den slags arbejde? Enhver af os burde fjerne alt hvad der er overilet og hårdt fra vore samtaler og omgang. Vi skal ikke tillade os at dømme andre, og vi vil ikke gøre sådan hvis vi er ét med Kristus. Vi skal repræsentere Kristus i vor omgang med vore medmennesker. Vi skal være arbejdere sammen med Gud i at hjælpe dem som er fristet. Vi skal ikke opmuntre sjæle til at så tvivlens sæd; for den vil bære en fordærvende høst. Vi skal lære af Kristus, at udøve hans metoder, at åbenbare hans ånd. Vi er påbudt, »Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus.« Vi skal uddanne os selv i at tro Guds ord der er så forunderligt og herligt fuldført. Hvis vi har den fulde forsikring for tro, vil vi ikke give tvivl frit løb for vore brødre og søstre. ret
(58) Kristi karakter
Vi har den forret at se Jesus som han er, og kende ham som én der er fuld af medlidenhed, venlighed og vidunderlig høflighed. Han er god og nådig, og vil tilgive vore synder. Om ham er der skrevet: »Derfor måtte han i ét og alt blive sine brødre lig, for at han i sin tjeneste for Gud kunne blive kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst til at sone folkets synder. Thi som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han komme dem til hjælp, som fristet.« Vi skulle værne om kærlighed og taknemmelighed, vi skulle se på Jesus og blive omdannet til hans billede. Resultatet af dette vil blive forøget tillid, håb, tålmod og mod. Vi skal drikke af livets vand om hvilket Jesus talte til kvinden fra Samaria. Han sagde: »Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, som siger dig: 'Giv mig noget at drikke!' så bad du ham, og han gav dig levende vand!.... men den, som drikker af det vand, jeg giver ham, han skal til evig tid ikke tørste; men det vand, jeg giver ham, skal i ham blive et kildespring til evigt liv.« ret
(58) Dette vand repræsenter Kristi liv, og enhver sjæl må have det for at komme i levende forbindelse med Gud. Da vil salig, ydmyg og glædelig fortrolighed blive en varig princip i sjælen. Utro frygt vil blive fejet væk for levende tro. Vi skal betragte hans karakter der først elskede os. Ved beskuelse af Guds mageløse kærlighed, tager vi hans natur på os. Kristus var et eksempel for mennesker og for engle, af den himmelske Guds karakter. Han viste den kendsgerning at når menneskelighed afhænger sig helt af Gud, kan mennesker holde Guds bud og leve, og hans lov vil blive som en øjesten. Dem der forhører sig efter livets vej behøver ikke at være rige, de behøver ikke at være kloge, lærde eller ærede; dog vil Gud fremskynde deres fatte evner så at de kan forstå hvad de kan gøre for at blive frelst. Himlens lys skinner på jorden fra Guds trone, og Kristus siger, »Og jeg - når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.« Hans nådige invitation sendes ud til hele menneskeheden, og dem som svarer på det vil finde liv og frelse. Peter skriver, »Nåde, og fred blive eder stadig rigere til del, idet I lærer Gud og vor Herre Jesus at kende. Alt, hvad der tjener til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige magt skænket os gennem kundskab om ham, som kaldte os ved sin herlighed og guddomskraft, og derved har han skænket os sine dyrebare og største forjættelser, for at I ved dem skal undfly fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær, og få del i guddommelig natur.« ret