(24) 30. januar, 1895
Kære bror,
Vi har lige fået breve fra dig, og Willie har lige læst dem for bror Sisley og mig selv. Jeg betragter din tankegang og udtalelser som korrekte. Jeg smertes rigtig meget når jeg ser hvor hurtigt at de, der skriver vore blade, sender uvenlige jag og hentydning som visselig vil gøre skade, og som vil hegne op for vejen og forhindre os i at gøre det arbejdet at vi skal nå alle klasser, iberegnet katolikker. Det er vort arbejde at sige sandheden i kærlighed, og ikke blande sandhed med det naturlige hjertes uhellige elementer, og sige ting som smager af den samme ånd som vore fjender besidder. Alle skarpe jag vil komme tilbage til os i dobbelt mål, når magten er i deres hænder som udøver det til skade for os. Jeg har igen og igen fået budskabet at vi ikke skal sige nogle ord, ikke publicere en sætning, medmindre det er helt nødvendigt at forsvare sandheden, som vil oprøre for fjender imod os, og vække deres lidenskaber til et lys lue. Snart vil vort arbejde afsluttes, og snart vil trængselstiden som den aldrig har været før, komme over os, som vi kun har en lille idé om. ret
(24) Der er skrivere og talere iblandt os som vil lære at kristenlivets højeste forpligtelser medfører nøje opmærksomhed på de budskaber som Gud har sendt til os. Det er væsentligt at vi får kendskab til vore egne motiver og handlinger, for at hele tiden blive bedre. Jeg længes efter at se mænd i ansvarsbetyngede stillinger føle en byrde for sig selv, så at de vil udvise kristen belevenhed, og tale og skrive på en høflig måde. Herren ønsker at hans medarbejdere skal repræsentere ham, den store missionsarbejder. Det er altid skadeligt at udvise iver og overilelse. Den væsentlige korrekthed for kristenlivet må dagligt læres i Kristi skole. Han som er ryggesløs og ligeglad med de ord han siger eller skriver i publikationer der sendes ud i verden, diskvalificerer sig selv til at betros det hellige arbejde som påhviler Kristi efterfølgere i denne tid. De som har for vane at give hårde slag, danner vaner som må fortrydes. At udføre alle de pligter som påligger dem, som har hellige ansvar, på den rigtige måde, kræver ydmyg bøn, og et nøje studium af Kristi liv. ret
(25) En kirurg, en læge, en lærer, en vejleder må nøje og opmærksomt studere den måde arbejdet udføres i hans hænder, og hvor meget mere bør dem som har fået betroet helligt ansvar, for de sjæle som de må aflægge regnskab over for, da ikke prøve at arbejde i harmoni med sandheden, og i overensstemmelse med den visdom som er oven fra, som er først ren, og så fredselskende, mild og let at bede om, fuld ar barmhjertighed og gode frugter, uden partidannelse, og uden hykleri, »og retfærdighed er frugt af en sæd, der sås i fred til gavn for dem, som stifter fred.« ret
(25) Det gør ondt når jeg ser de skarpe slag som kommer frem i »Skildvagten«. Jeg taler til mine brødre som kommunikerer med folk gennem bladet: Det er bedst for jer at være vise som slanger, og enfoldige som duer. Vi bør nøje og hver især ransage vore veje og vor ånd, og se hvilken måde vi gør vort Gudsgivne arbejde på, som indebærer sjæles skæbne. De allerhøjeste pligter hviler på os. Satan står parat, til at indgyde hele sit sataniske agentforbund med brændende iver, så han kan få dem til at gå sammen med onde mænd, og pådrage sandhedstroende hurtige og hårde lidelser. Alle ukloge ord som vore brødre udtrykker gemmer mørkets fyrste på. Men jeg vil gerne spørge: Hvordan tør begrænsede mennesker tale ligegyldige og dumdristige ord som oprører helvedets kræfter imod Guds hellige, når Michael, ærkeenglen, ikke tør sige et anklagende og udskældende ord til Satan, men sige: »Herren true dig, Satan«? Det vil være umuligt for at undgå vanskeligheder og lidelser. Jesus sagde: »Ve verden for forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at forargelser kommer, dog, ve det menneske, ved hvem forargelsen kommer!« Men fordi forargelsen vil komme, bør vi passe på at ikke opildne deres naturlige temperament, som ikke elsker sandheden, med ukloge ord og ved at vise en uvenlig ånd. Sandheden virker ved kærlighed og oprejser sjælen. Det er ethvert Guds barns privilegium og pligt at få en åndelig forståelse. Vi er lysets børn, og vi bør vandre i lyset ligesom Kristus er i lyset, og bevidne over for verden, over for engle og mennesker, at sandheden har kraft til at forvandle menneskekarakteren, og få mennesker til at fremstille Kristus. Sammen med David bør vort vidnesbyrd være: »Din nedladelse gjorde mig stor.« Oh om vi måtte få guddommelig erkendelse, og vil kunne på skønne den hellige, indviede sandhedens virkekraft, som faldt fra Kristi læber! Oh, hvilket permanent indtryk måtte komme på alles hjerter! ret
(26) De ord Kristus har sagt, den ånd han åbenbarede i alle hans lektier til hans disciple med, er som livets brød, Guds Søns kød og blod. Han sagde: »De ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv.« Men alt han har sagt er i strid med det ondes forbund, ikke desto mindre må den dyrebare sandhed bringes med sin oprindelige kraft. Den bedragende vildfarelse som udbredes, og som fører verden til fange, skal afsløres. Al hvad der overhovedet kan gøres for at omsnære sjæle med listige tankeslutninger, vender dem fra sandhed til fabler, og bereder dem til stærkt bedrag. Men når disse bedragede sjæle vender sig fra sandhed til vildfarelse, så sig ikke et kritisk ord til dem. Søg at vise disse stakkels bedrage sjæle deres fare, og åbenbar for dem hvor sårende deres handlemåde er over for Jesus Kristus, men lad det alt gøres i øm medynk. Nogle af de sjæle der omsnæres af Satan kan genvinde sin kraft ved en ordentlig arbejdsmetode. Men bebrejd og fordøm dem ikke. Latterliggøres deres standpunkter som er i vildfarelse vil deres blinde øjne ikke åbnes, eller tiltrække dem til sandheden. Kristi efterfølgere modtager daglig guddommelig oplysning, og har et klart begreb af Guds store barmhjertighed og kærlighed mod os stakkels syndere. Idet vi beskuer Kristi kærlighed, skal vi også begynde at genspejle den. »Gud, som sagde: »Af mørke skal lys skinne frem, blev selv et skinnende lys i vore hjerter, for at kundskaben om Guds herlighed på Kristi åsyn må lyse klart.« Hos Kristus er alle visdommens rigdomme og kundskaber skjulte. Hvordan er de skjult – Under dække af menneskelig og dyb ydmygelse. Overfloden af hans kundskab dækker over al visdoms kilde; for hos Kristus bor al fylde. ret
(27) Kristi eksempel
Når mennesker mister Kristi eksempel af syne, og ikke efterligner hans undervisningsmetode, får de nok i sig selv, og går ud for at møde Satan med hans slags våben. Fjenden ved godt hvordan hans vågen skal vendes mod dem der bruger dem. Jesus sagde kun rene og retfærdige sandhedsord. Det var han om indgød profeterne og de gamle hellige mænd, da de talte idet de blev bevæget af Helligånden. Men Kristus var profeterne overlegen, og deri var han den evige frelses Ophavsmand, Ophavet til alt som de har skrevet og talt, og med hans eksempel, aflagde han os en fuldkommen model for tro og praksis. ret
(28) Hvis der nogensinde har været brug for et folk der vandrer ydmygt for Gud, så er det netop hans kirke, hans udvalgte i denne slægt. Vi må alle at begræde vor sløvhed fra vor forstandsevner, manglende påskønnelse af vore privilegier og anledning. Vi har intet at prale af. Vi sårer Herren Jesus Kristus ved vor hårdhed, ved vor ukristelige tillid. Vi behøver at blive fuldstændige i ham. Det er rigtigt at vi er befalet til at »råbe højt spar ikke din strube, løft din røst som basunen, forkynd mit folk dets brøde og Jakobs hus deres synder!« Dette budskab må gives, men så længe det gives, bør vi være forsigtige med at ikke stikke og hovere overfor, og fordømme dem som ikke har det lys som vi har. Vi bør ikke forlade vor bane og slå ud mod katolikkerne. Blandt katolikkerne er der mange som er samvittighedsfulde kristne, og som vandrer i al det lys der skinner på dem, og Gud vil arbejde for deres skyld. ret
(28) Dem som har fået store privilegier og anledninger, og som ikke har udnyttet deres fysiske, mentale og moralske kræfter, men har levet for at behage sig selv, og har nægtet at bære deres ansvar, er i stor fare, under stor dom overfor Gud, end dem som er vildfaren under doktrinære punkter, og alligevel søger at leve for at gøre andre godt, svarende til det lys som de har. Kritiser ikke andre, fordøm dem ikke. Som frie moralske agenter under Guds dom, er vort ansvar og forpligtelse ikke begrænset af den kundskab vi faktisk har, men til den kundskab vi kunne og burde have haft, hvis vi fik en større tro, og opnåede den rige kristne erfaring som ville have svaret til vore muligheder. Vi bør udnytte vore evner, og vil drages til ansvar for deres udnyttelse. De er en hellig betroelse, og hvis vi ikke bruger dem ordentlig, hvis vi ikke uddanner os selv til at stole på Gud, og tro og praktisere hans ord, skal vi drages til ansvar. Hvis vi lader selviske overvejelser, falske ræsonnementer, og falske undskyldninger perversere vort sind og hjerte, så at vi ikke kender Guds veje og vilje, vil vi være langt mere skyldige end den åbenlyse synder. Vi må være meget forsigtige med at vi ikke fordømme dem, som er over for Gud er mindre skyldige end os selv. ret