Tilbage

Modtager gaver

(29)  30. januar, 1895
Kun dit brev kom i dag, og om en tid vil en del forlade vort hus for at rejse med damperen fra Sydney til New Zealand. ret

(29)  Du spørger med hensyn til berettigelsen af de modtagede gaver fra hedningerne. Spørgsmålet er ikke ubekendt; men jeg vil spørge dig: Hvem er det som ejer vor verden? Hvem er den faktiske ejer af bygninger og lande? Han har en overflod i vor verden som han lægger i menneskers hænder, hvorved sulten kan blive stillet med mad, den nøgne med klæder, de hjemløse med hjem. Herren ville røre ved verdslige mennesker, selv afgudsdyrkere, for at give af deres overflod til støtte for arbejdet, hvis vi ville gribe dem klogt an, og give dem en mulighed til at gøre de ting som er deres privilegium at gøre. Hvad de kunne give skulle vi være privilegeret til at modtage. Vi ville blive bekendt med mennesker af høj rang og, ved at bruge slangens snildhed og duens enfoldighed, kunne vi få nytte af dem, for Gud vil røre ved deres tanker til at gøre mange ting til hans folks bedste. Hvis de rigtige mennesker ville sætte dem, der har midler og indflydelse for Guds arbejdes mangler, foran i et rigtigt lys, kunne disse mennesker gøre meget for at fremme Guds sag i vor verden. Vi har taget privilegier og fortrin væk fra os som vi kunne have haft fordelene af, fordi vi vælger at stå uafhængig af verden. Men vi behøver ikke at ofre et sandheds princip når vi tager fordel af de anledninger når vi fremmer Guds sag. ret

(30)  Herren vil have sit folk til at være i verden men ikke af verden. De burde søge at bringe sandheden frem for mennesker i høje stillinger, og give dem en rimelig chance til at modtage og veje vidnesbyrd. Der er mange som er uoplyste og ikke underrettet, og som enkelt individer har vi et alvorlig, højtidelig, og forstandigt arbejde at gøre. Vi skal slide og slæbe af sjælen for dem som er i høje stillinger, og gå til dem med den nådige invitation til at komme bryllupsfesten. Der kunne have været gjort meget mere end er gjort dem i høje stillinger. Det sidste budskab Kristus gav til sine disciple før han skiltes fra dem og tog til himlen var en besked om at bringe evangeliet til hele verden, og det var ledsaget med Helligåndens løfte. Herren sagde, »Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft; og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende.« ret

(30)  »Herrens er jorden og dets fylde,« »Mit er sølvet, og mit er guldet, lyder det fra Hærskarers Herre.« »Mig tilhører alt skovens vildt, dyrene på de tusinde bjerge; jeg kender alle bjergenes fugle, har rede på markens vrimmel. Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er jorderig og dets fylde!« ret

(30)  Byrden for sjæle
Der er et stort arbejde der skal gøres her på jorden, og Herren Jesus har taget mennesker med i kompagniskab med ham selv, for at himmelske repræsentanter kan samarbejde med menneskelige repræsentanter. Kristus var i sjælens møje til verdens genløsning, og dem som er arbejdere sammen med Gud er Kristi repræsentanter for vor verden og har medlidenhed for det mistede og vil i sjælen slide og slæbe for menneskers genløsning. Medmindre menigheden vågner op og passer hendes pligt, vil Gud drage de mistede sjæle til hendes regnskab. Jeg har en dyb interesse i at Guds arbejde skal fremmes. De, som er Guds udvalgte er påbudt at mangedoble menighederne hvordan end de kan have held med at bringe sjæle til sandhedens kundskab. Men Guds folk må ikke samle sig sammen i en stor gruppe som de har gjort på Battle Creek. Dem som ved hvad det vil sige at have sjælens møje og besvær vil aldrig gøre det, for de vil føle den byrde som Kristus bar for menneskers frelse. Enhver som er valgt af Gud skulle udnytte hans forstandsmæssige kræfter. Jesus kom for at vise Faderens karakter, og han sendte sine disciple ud i verden for at vise Kristi karakter. Han har givet os sit ord for at udpege livets vej, og han har ikke bare ladet os bære ordet, men har også lovet at give det kraft ved Helligåndens styrke. Er der nød, når, at nogle skal vandre usikkerhed og græmme sig over at de ikke kender og erfarer Helligåndens bevægelser på deres hjerter? Hungrer og tørster du efter retfærdighedens undervisning? Da har du det sikre løfte for at du skal blive fyldt. »Vi ved at Guds søn er kommen, og han har givet os forstand til at kende den sande; og vi er i den sande, i hans Søn, Jesus Kristus. Han er den sande Gud og det evige liv.« Herren vil have os i den himmelske visdom ånds besiddelse. Er vi alle væsner der er indprentet til at bede ydmygt og alvorligt til Herren som vore mangler behøver, og bestorme ham med bønner for visdommens ånd. Når vi beder, siger vi da, »Vis mig de hemmeligheder jeg ikke kender, lær du mig«? Oh, med en ydmyg og alvorlig bøn kom frem fra uskrømtede læber og bed for råd der er fra Gud! Han siger, råd og sund visdom er mine. ret