Tilbage

Retfærdighed når det gælder løn

(32)  [Uddrag fra et brev skrevet til en arbejder, 5. september, 1902.]
Kære bror. Jeg mente ikke at det var så længe siden jeg opfyldte mit løfte at skrive til dig. Jeg har tænkt over det spørgsmål der foruroligede dig om løn. Du foreslår at hvis vi betaler højere løn, kan vi få dygtigere folk til at udfylde betroede stillinger. Det kan være, men jeg var meget fortrydelig over at se vore medarbejdere være i vort værk ved den løn de får. Der er brug for medarbejdere i Guds sag som vil slutte pagt med Ham ved offervillighed, som vil slide for sjæles kærlighed, ikke for den løn de modtager. ret

(32)  Din indstilling over for løn, min meget respekterede bror, er verdens sprog. Tjenesteydelse er tjenesteydelse, og en slags arbejde er ligeså væsentlig som noget andet. Enhver har fået sit arbejde. Der er et hårdt og belastende arbejde at udføre, arbejde der medfører ubehagelig belastning og kræver dygtighed og taktsomhed. I Guds værk skal der trækkes på fysiske kræfter såvel som mentale. Det ene er lige så nødvendigt som det andet. Skal vi prøve at trække en linje mellem mentalt og fysisk arbejde, sætter vi os selv i en meget vanskelig situation. ret

(32)  Eksperimentet med at give høj løn er afprøvet på forlagsinstitutionerne. Nogle mænd har grebet en høj løn, medens andre, som udfører et ligeså vanskeligt og belastende arbejde, og mændene har ofte arbejdet over og blevet overbebyrdet, medens andre der ikke bærer de halve byrder, modtager dobbelt løn. Alle disse ting ser Herren, og Han vil visselig drage mænd til regnskab; for Han er retfærdighedens og rimelighedens Gud. ret

(33)  Dem som kender til denne tids sandhed bør være pletfri, rene og ædle i deres forretningsanliggender. Ingen blandt Guds tjenere bør hungre og tørste efter det højeste sted som direktør eller leder. Disse stillinger belastes med store fristelser. ret

(33)  Vore sygeplejersker opmuntres til at udlove sig selv til arbejdet for visse dele at en vis sum penge. De binder sig selv til tjene i dette og dette, og derefter bliver de utilfredse. Det er nødvendigt med større retfærdig behandling når det gælder vore sygeplejersker. Iblandt os er der forstandige og samvittighedsfulde sygeplejersker, som arbejder trofast, og til alle tider. Det er sådanne sygeplejersker vi har brug for, og de bør have en bedre løn, at skulle de blive syge, har de penge nok til at få nødvendige hvile og en forvandling. Forældrene til disse sygeplejersker praktiserer stor selvfornægtelse for at deres børn får mulighed for at få en sygeplejerskeuddannelse. Det er kun rigtigt at når disse børn har fået deres uddannelse, får de løn nok til at hjælpe deres forældre, om de har brug for hjælp. ret

(33)  Disse ting overvejes ikke så omhyggeligt som de burde. ret

næste kapitel