Tilbage

Kristi eksempel

[Upubliceret brev, dateret 2. juli, 1903.]
kære bror,
En gang foreslog du om lederne på vore institutioner gav højere lønninger, ville de få en højere klasse medarbejdere og derved en højere grad af arbejde. Min bror, en sådan tankegang er ikke i harmoni med Herrens planer. Vi er alle Hans forvaltere. Vi er ikke vore egne. Vi er blevet købt for en pris, og vi skal ære Gud i vort legeme og med vor ånd, som er Hans. Her er en lektie som vi behøver at lære. Vi behøver den disciplin der er så nødvendig for at udvikle en fuldstændig kristen karakter.

Vore institutioner skal være helt under Guds ledelse. De blev oprettet ved et offer, og kun ved offer kan de arbejde succesrigt.

Alle som er involveret i Guds arbejde påhviler ansvaret at opfylde hvervet: "Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer."

Kristus har selv givet os et eksempel på hvordan vi skal arbejde. Læs derfor det fjerde kapitel i Mattæus, og lær hvilke metoder Kristus, livets Fyrste, fulgte i Sin lære: “Og han flyttede fra Nazaret og kom og bosatte sig i Kapernaum ved søen, i Zebulons og Naftalis egne. for at det skulle gå i opfyldelse, som er talt ved profeten Esajas, der siger: »Zebulons land og Naftalis land langs søen, landet hinsides Jordan, hedningernes, Galilæa, det folk, som sad i mørke, har set et stort lys, og for dem, som sad i dødens land og skygge, er et lys oprundet.«

"Da han vandrede langs Galilæas sø, så han to brødre, Simon, kaldet Peter, og hans broder Andreas, i færd med at kaste vod i søen; for de var fiskere. Og han siger til dem: »Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.« Og de forlod straks deres garn og fulgte ham. Og da han gik videre, så han to andre brødre, Jakob, Zebedæus' søn, og hans broder Johannes, sidde sammen med deres fader Zebedæus i båden og bøde deres garn, og han kaldte på dem. Og de forlod straks båden og deres fader og fulgte ham."

Disse ydmyge fiskere var Kristi første disciple. Han sagde ikke at de skulle have en vis sum penge for deres tjenester. De skal dele Hans selvfornægelse og opofrelse med Ham.

"Jesus gik omkring i hele Galilæa, lærte i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al slags sygdom og svaghed blandt folket. Og rygtet om ham kom ud over hele Syrien; og man bragte til ham alle dem, som led af forskellige sygdomme og var plagede af lidelser, både besatte og månesyge og lamme, og han helbredte dem. Og store folkeskarer fulgte ham både fra Galilæa og Dekapolis og Jerusalem og Judæa og fra den anden side af Jordan. Da han, så folkeskarerne, gik han op i bjergene; der satte han sig, og hans disciple kom hen til ham. Så tog han til orde, lærte dem." Han gav det der kendes som bjergprædikenen, - en prædiken fuld af dyrebar belæring til alle der hævder at være hans disciple. Hans forståelse for at genoprtte den syge til sundhed, havde vækket en dyb interesse for Hans arbejde, og havde forberedt folk til at lytte til Sine ord.

I hele ordets forstand var Kristus en sundhedsmissionær. Han kom til denne verden for at forkynde evangeliet og helbrede den syge. Han kom som menneskers helbreder af legeme såvel som af deres sjæle. Hans budskab var at lydighed mod Guds riges lov ville bringe mænd og kvinder sundhed og velstand. . . .

Kristus kunne have taget den højeste plads blandt det jødiske folks lærere. Men han valgte hellere at tage evangeliet til de fattige. Han gik fra sted til sted, så de på hovedveje og biveje kan gribe evangeliesandhedens ord. Han arbejde på den måde som Han ønsker at Hans medarbejdere arbejder i dag på. Hans røst kunne høres ved havet, på bjergsiden, i byens gader, forklare det gamle testamentes skrifter. Så anderledes fra skriftkloges og farisæeres forklaring var Hans forklaring at folks opmærksomhed blev fængslet. Han lærte som en med myndighed, og ikke som de skriftkloge. Med klarhed og kraft proklamerede Han evangeliebudskabet.

Der aldrig været en evangelist som Kristus. Han var himlens majestæt, men Han ydmygede Sig selv og påtog sig vor natur, så Han kunne møde menneskene hvor de er. For alle folk, rige og fattige, frie og bunde, bragte Kristus, pagtens budbringer, frelsens efterretninger. Hvor folk flokkes om ham! Fra fjern og nær kom de efter helbredelse, og han helbredte dem alle. Hans rygte som den Store Helbreder spredte sig udover Palæstina, fra Jerusalem til Syrien. Den syge kom til steder som de tænkte han ville komme forbi, så de kunne bede Ham efter hjælp, og Han helbredte dem for deres sygdomme. Først kom den rige, ivrige for at høre Hans ord og blive berørt af hans hånd. Derefter gik han fra stad til stad, fra by til by, og forkyndte evangeliet og helbredte syge – herlighedens konge i menneskenes ydmyge forklædning. . “Han var rig, for at I ved hans fattigdom skulle blive rige."