(11) [Vidnesbyrd for menigheden 7:206-209.]
Gud ønsker ikke at hans arbejde hele tiden skal indvikles i gæld. Når det synes ønskværdigt at lægge bygninger eller andre faciliteter til en institution, så pas på ikke at gå længere end midlerne rækker. Udsæt hellere udbygningen indtil Forsynet åbner en vej, der ikke pådrager store gældsbyrder og skal betale renter. . . . ret
(11) Enhver medarbejder på vore institutioner bør modtage en rimelig kompensation. Hvis medarbejdere får en passende løn, har de fornøjelsen at give gaver til sagen. Det er ikke rigtigt at nogle skal have meget og andre, som gør et absolut nødvendigt og trofast arbejde, skal have meget mindre. ret
(12) Alligevel er der tilfælde hvor der må gøres forskel. Der er folk knyttet til forlaget som bærer meget tunge ansvar og hvis arbejde er af stor værdi for institutionen. I mange andre stillinger ville de få langt mindre bekymringer og finansielt, meget større udbytte. Alle kan se det uretfærdige i at ikke give sådanne mennesker en højere løn end det som medarbejdere med mekanisk arbejde får. ret
(12) Hvis en kvinde er bestemt af Herren til at gøre et bestemt arbejde, bør hendes arbejde værdsættes efter dets værdi. Nogle anser det for god politik at lade personer hellige deres tid og arbejde til værket uden at få kompensation. Men Gud værdsætter ikke sådanne argumenter. Når selvfornægtelse er påkrævet på grund af mangel på midler, skal byrden ikke hvile helt på nogle få enkeltpersoner. Lad alle stå sammen om opofrelsen. ret
(12) Herren ønsker at dem som har fået sit goder betroet skal vise godhed og rundhåndethed, ikke gerrighed. Lad dem ikke, i deres handler, afpresse enhver mulig cent. Gud ser med sådanne metoder med foragt. ret
(12) Arbejderne burde få kompensation efter de timer de bruger på ærligt arbejde. Den som arbejder på fuld tid skal modtage efter den tid. Hvis en bruger sind, sjæl og styrke på at bære byrderne, så lad ham blive betalt derefter.
(12) Ingen bør få et overdrevent slavearbejde, selvom han kan have særlige anlæg og kvalifikationer til det. Det arbejde der skal gøres for Gud og hans sag skal ikke drives rent forretningsmæssigt. Medarbejderne på forlaget har ikke mere belastende arbejde, ingen større udgifter, ingen tungere ansvarer, end medarbejdere på andre områder. Deres arbejde er ikke mere opslidende en den trofaste prædikants arbejde. Derimod gør prædikanter, som regel, større ofre end andre institutioners medarbejdere. Prædikanter tager derhen hvor de sendes, de er beredvillige soldater, klar til at rykke ud hvert øjeblik, til at møde enhver nødssitutation. De er nødvendigvis, i stor grad, adskilt fra deres familier. Medarbejderne i forlagshusene, har som regel, et fast hjem og kan bo sammen med deres familier. Dette er en stor besparelse af udgifterne og burde ses i sammenhæng med den relative kompensation af medarbejdere i tjenesten og på forlagshusene. ret
(13) Dem som arbejder helhjertet i Herrens vingård, gør deres yderste, er ikke dem der værdsætter deres tjeneste allerhøjest. I stedet for at bryste sig med stolthed og indbildskhed, måle hver times arbejde nøjagtigt, sammenligner de deres bestræbelser med Frelserens arbejde og regner sig selv for nyttesløse tjenere. ret
(13) Brødre, se ikke efter hvor lidt I kan gøre for at nå den allerlaveste standard; men vågn op for at gribe Kristi fylde, så I kan gøre meget for ham.
(13) Herren ønsker mennesker som ser arbejdet i sin storhed og som forstår principperne indvævet i dem fra deres oprindelse. Han vil ikke have en verdslig orden komme ind og forme arbejdet i alle de forskellige linjer fra dem han har mærket ud for sit folk. Arbejdet må have sin Ophavsmands karakter. ret
(14) Ved Kristi offer for faldne mennesker, har barmhjertighed og sandhed mødt hinanden, retfærdighed og fred har kysset hinanden. Når disse egenskaber adskilles fra det mest vidunderlige og tilsyneladende heldige arbejde, vil der være intet i det. ret
(14) Gud har ikke udpeget nogle få mennesker til sig selv og ladet andre i stikken. Han vil ikke opløfte een og nedkaste og undertrykke en anden. Alle som er virkelig omvendte vil vise den samme ånd. De vil behandle deres medmennesker som de vil behandle Kristus. Ingen vil overse den andens rettigheder.
(14) Guds tjenere bør have så stor respekt for det hellige arbejde de har med at gøre, at de ikke vil føre et eneste spor af egenkærlighed ind i det.