Tilbage

Overlægen

[Upubliceret manuskrift., 22. december, 1908.]
Der er givet mig dyrebart lys om vore sanatoriearbejdere. Disse medarbejdere skal stå i moralsk værdighed over for Gud. Læger begår fejl når de begrænser sig selv udelukkende til sanatoriearbejdets rutiner, fordi de betragter deres tilstedeværelse som væsentlig for institutionens velbefindende. Enhver læge bør se nødvendigheden af at udøve al den indflydelse Herren har givet ham til en så udbredt virkekreds må mulig; han er pålagt at lade sit lys skinne for mennesker, så de kan se hans gode gerninger, og ære Faderen som er i himlen.

Overlægerne på vore sanatorier skal ikke udelukke sig selv fra at tale sandheden til andre. Deres lys skal ikke skjules under en skæppe, men sættes det er hvor det kan gavne troende og ikke-troende. Frelseren sagde til Sine repræsentanter: " Ier jordens salt; men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det da saltes med? Så dur det kun til at kastes ud og trædes ned af mennesker. I er verdens lys; en by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men på en lysestage; så skinner det for alle dem, som er i huset. Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene." Dette er et arbejde som forsømmes besynderligt meget, og på grund af denne forsømmelse, vil sjæle gå tabt. Vågn op, mine brødre, vågn op!

Vore ledende læger ærer ikke Gud når de begrænser deres talenter og indflydelse til blot én institution. Det er deres privilegium at vise verden at helsereformatorer udøver en besluttet indflydelse for retfærdighed og sandhed. De bør gøre sig selv kendt uden for institutionerne, hvor de arbejder. Det er deres pligt at give verdens lys til alle de overhovedet kan. Selvom sanatoriet er deres særlige arbejdsområde, er der alligevel andre vigtige steder der behøver deres indflydelse. Denne instruks gives til lægerne: Lad jeres lys skinne ud blandt mennesker. Lad alle talenter komme i anvendelse, så ikke-troende mødes med råd og instrukser. Hvis vore kristne læger vil tænke over at der ikke må smøres utempereret kalk ind, og lærer at behandle bibelsandheds-emner klogt, søge at bringe dens vigtighed til enhver mulig anledning, vil mange fordomme kunne brydes ned, og der kan nås sjæle.

Jeg har fået vist at Dr. ----- er for tæt begrænset i sanatoriearbejdet i -----. Han bør få mulighed for at hans indflydelse mærkes bredere ud. . . Vi skal ikke dunkel og uklar kirke, men vi skal lade lyset skinne ud, så verden tager imod det. "Jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit folk," erklærer Gud gennem Sin tjener Esajas. Disse ord vil vise sig at være sande når dem som kan står i ansvarsbetyngede stillinger, lade lyset skinne frem. Vore ledende læger har et arbejde at gøre uden for vort eget folks virkekreds. Deres indflydelse skal ikke være begrænset. Kristi arbejdsmetoder skal blive til deres metoder, og de skal lære at praktisere læren i Hans ord. Enhver som står ved en institutions hoved, har en hellig forpligtelse over for Gud at vise den nærværende sandheds lys skinne frem i tydeligere stråler på alle steder hvor anledning giver sig.

Vort sanatoriums medarbejdere skal ikke tro at institutionens vækst er afhængig af overlægens indflydelse alene. I enhver institution bør der være mænd og kvinder som vil udvise en retfærdig og forfinende indflydelse, og som er i stand til at bære ansvar. De store ansvar bør deles af flere medarbejdere, for at den ledende læge ikke begrænses til sin praksis. Han bør have anledning til at gå der hen hvor der er brug for at blive sagt rådgivende og opmuntrende ord. Som en repræsentativ overlæge,, der nu er i de himmelske sale, skal han tale til nye forsamlinger, og udbrede hans erfaring. Han behøver hele tiden at modtage nye idéer, hele tide viderebringe hans megen kundskab, hele tiden modtage visdom fra al visdoms kilde. Vi skal altid holde os selv i en position hvor vi kan modtage større lys, og få nye og dybere tanker, og opnå et klare syn på det tætte forhold der må eksistere mellem Gud og Hans folk. Og vi opnår disse syner og disse idéer af at være sammen med dem, som vi er kaldet til at tale barmhjertige og tilgivende nådesord til.

I al vort arbejde skal værdien af talenternes veksling holdes for øje. Der skal anstrenges ihærdigt for at nå sjæle og vinde dem til sandheden. Vi er pålagt at gøre sundhedensreformens principper kendt ved vore store folkeforsamlinger ved vore lejrmøder. Der er brug for en mange forskellige gaver ved disse lejligheder, ikke kun for at tale over for dem der ikke kender vor tro, men instruere vort folk hvordan der skal arbejdes for at få det bedst mulige resultat. Lad vore læger lære hvordan de tager del i dette arbejde, - et arbejde hvorved de giver verdens lysets klare stråler.