Tilbage

Enkelthed og sparsommlighed

[Upubliceret Manuskrift., 15. april, 1904.]
Vore Sanatorier skal ledes efter principper som vil imødekomme den store Lægemissionærs bifald, som gik omring i hele Galilæa, og underviste i deres synagoger, og helbredte al slags sygdom blandt folk. . . . .

Når arbejdet oprettes og føres fremad, må der altid udvises den strengeste sparsommelighed. Der skal ansættes medarbejdere som vil yde såvel som forbruge. Penge skal under ingen omstændigheder bruges til opvisninger. Det evangeliske sundhedsmissionsarbejde skal fremføres i sin enkelhed, ligesom himlens Majestæts arbejde blev, som ser en fortabt og syndig verdens nødvendigheder, lagde sin kongelige kåbe og kongekrone til side, og iklædte Sin guddommelighed med menneskelighed, så Han kan stå som menneskehedens overhoved. Han førte sit missionsarbejde sådan at det efterlader et fuldkomment eksempel som mennesker kan efterfølge. "Hvis nogen følger efter Mig," erklærede han, "lad ham fornægte sig selv og tage sit kors op, og følge mig." Enhver sand sundhedsmissionær vil adlyde disse ord. Han vil ikke bruge kræfter på at følge verdslige skikke, og lave opvisninger, og tro at sjæle vindes til Frelseren. Nej, nej. Hvis himlens Majestæt kunne forlade Sit herlige hjem for at til verden, der er helt udtørret og ødelagt af forbandelse, for at lave rigtige metoder at udføre sundhedsmissionsarbejdet på, bør vi som Hans efterfølgere praktisere den samme selvfornægtelse og selvopofrelse.

Kristus giver indbydelsen: "Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle. Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let." Hvis alle vil bære Kristi åg, hvis alle vil lære de lektier han underviser i, i hans skole, vil der være midler nok til at føre evangelium sundhedsmissionsarbejde på mange steder.

Lad ingen sige: "Jeg vil gå ind i dette arbejde for en aftalt sum penge. Hvis jeg ikke får denne sum ,vil jeg ikke arbejde." Dem som siger dette viser at de ikke bærere Kristi åg; de lærer ikke Hans sagtmodighed og ydmyghed. Kristus kan komme til denne verden, med en hær af engle; men i stedet kom Han som en baby, og levede et ydmygt og fattigt liv. Hans ære var i Hans enkelthed. Han led armodets afsavn for vor skyld. Skal vi ikke fornægte os selv for Hans skyld? Skal vi nægte at blive sundhedsmissionsarbejdere, medmindre vi følger verdens skikke, laver opvisninger som verdslige gør? Tænk over den almægtige Guds Søns liv og lidelser. For at frelse lydernes slægt, levede han et liv i armod og selvfornægtelse. Han sagde til ham der spurgte om han måtte følge Ham: "Ræve har huler, og himmelens fugle reder; men Menneskesønnen har ikke det sted, hvor han kan lægge sit hoved til hvile." Skal dem som bekender at være Hans efterfølgere nægte at gå i gang med at hjælpe deres lidende medmennesker, medmindre de sættes i en position som ikke nedværdiger dem?

Min bror, min søster, tag fat i arbejdet, lige hvor I er. Gør jeres bedste, se altid på Jesus, vor tros ophavsmand og fuldender. På ingen måde kan vi gøre Guds arbejde og ophøje Hans sandhed, end ved at gå i Hans fodspor, som opgav Sin høje rang for at komme til vor verden, så menneskevæsener gennem Hans ydmygelse og lidelse, kan få del i guddommelig natur. For vor skyld blev Han fattig, og gennem Hans fattigdom kommer vi i besiddelse af de evige rigdomme.

Det er ikke ved verdens rigdomme at vi bliver værdifulde i Guds øjne. Det er den sagtmodige og brødebetyngede at Herren anerkender og ærer. Læs Esajas kapitel syvoghalvtreds. Studér dette kapitel nøje; for det betyder meget for Guds folk. Jeg kommenterer ikke på dette. Hvis du vil studere det omhyggeligt, og under bøn, vil du blive klog på frelse . . . .

Nu er der brug for forstandige, selvfornægtende og selvopofrende mænd – mænd som erkender højtideligheden og vigtigheden af Guds værk, og der, som kristne filantroper vil fuldbyrde Kristi hverv. Det sundhedsmissionsarbejde vi har fået at udføre betyder noget for enhver af os. Det er et sjælevindende, det er proklamationen af evangeliebudskabet.